ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000409 Tiltalte blev frifundet

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. marts 2010 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Jon Fridrik Kjølbro og Jesper Stage Thusholt (kst.)).
3. afd. a.s. nr. S-1856-09: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. 1 ) (advokat Tyge Trier, besk.) Glostrup Rets dom af
4. maj 2009 (1-2254/2007) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Anklagemyndigheden har til brug for ankesagen indhentet en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, der den
5. januar 2010 har afgivet følgende udtalelse: ”… Rådet skal udtale: Det Veterinære Sundhedsråd er tidligere (j.nr. 2006-20-056-00050) fremkommet med en erklæring vedr. behandlingen af fisk under optagelse af et tv-program på DR TV i
6. Ved byrettens behandling af sagen i maj 2009 afviste retten at lade Sundhedsrådets erklæring dokumentere, idet retten fandt, at særligt erklæringens besvarelse af spørgsmål 4 og 5 tog stilling til forhold, der omfatter den retlige kvalifikation. Erklæringen måtte herefter ikke indgå i sagens bevisførelse. Sagen er siden berammet i Østre Landsret, hvor den er berammet til foretagelse den
7. marts
8. -2- Jeg skal på den baggrund anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en ny erklæring i sagen, idet jeg nedenfor har stillet spørgsmål til Sundhedsrådet i overensstemmelse med Højesterets tilkendegivelse i UfR 2000.627 om erklæringer, der kan bruges som bevis i en straffesag. Om det faktiske forløb kan oplyses, at tiltalte i sagen har oplyst, at redaktionen bag tv-programmet (antageligt den 2004) opstillede 3 akvarier, hvor der i hvert blev Dato 2 påfyldt vand med en blanding af shampoo i forholdet 1 til 2 mio. Akvarierne blev stillet op med sten, grus, planter m.v. Stenene blev renset, planterne var friske og temperaturen var den rigtige. I det første akvarium kom der Terva-shampoo med zinkpyrition. I det andet akvarium Minirisk-shampoo og i det
9. akvarium en L’Oreal-shampoo uden zinkpyrition, men med parfume. I alle 3 akvarier var shampoo-opløsningen 1 til 2 mio., hvilket svarer til at opløsningen var inden for området 4 – 34 mikrogram zinkpyrition pr. liter i det akvarium, hvor der var Terva shampoo. Der blev indkøbt 30-35 akvariefisk. I det første døgn kom fiskene ikke ned i de 3 akvarier. Først efter 24 timer – d.v.s. antageligt den 2004 – blev de ca. 30 fisk fordelt i de 3 akvarier. Inden for det første Dato 3 døgn døde 5 fisk af 13 i det akvarium, der indeholdt zinkpyrition. I det efterfølgende døgn døde yderligere 6 fisk fra samme akvarium. Der var herefter 2 tilbage og på tredjedagen (antageligt den 2004) døde den ene af de to fisk. Den sidste fisk i det pågælDato 4 dende akvarium overlevede. I de 2 andre akvarier døde i løbet af de 3 døgn ( Dato 3-4 2004) henholdsvis 1 fisk i akvariet tilsat Minirisk shampoo og 2 fisk i akvariet tilsat El’Vital shampoo. Spørgsmål 1: Hvis det lægges til grund:  at fiskene var raske ved købet,  at fiskene efter købet og frem til fordelingen i de tre akvarier blev behandlet forskriftsmæssigt,  at fiskene ca. 24 timer efter tilsætningen af shampoo til de tre akvarier blev fordelt i de pågældende akvarier, herunder i et akvarium med zinkpyritionholdig shampoo,  at 12 ud af 13 fisk i akvariet indeholdende zinkpyrition døde i løbet af 3 døgn,  at samlet 3 fisk fra de øvrige akvarier døde i samme tidsrum, kan det så konstateres, at de 12 fisk i akvariet indeholdende zinkpyrition er døde på grund af tilsætning af shampoo til vandet? Svar ad 1: Det kan lægges til grund, at fiskene var raske ved købet hos dyrehandleren samt at de frem til fordelingen i de tre akvarier blev behandlet forskriftmæssigt ligesom fiskene ca. 24 timer efter tilsætningen af shampoo til de tre akvarier blev fordelt i disse, herunder til et akvarium med zinkpyritionholdig shampoo. Tolv ud af 13 fisk i dette akvarium døde i løbet af 3 døgn, hvorimod tre fisk døde i de øvrige akvarier i samme tidsrum. Lægges dette til grund, finder Rådet, at de tolv fisk er døde som følge af opholdet i vandet, der var tilsat den zinkpyritionholdige shampoo. Spørgsmål 2: Hvis det samme som under spørgsmål 1 anførte kan lægges til grund, kan det udelukkes, at de 12 fisk døde af anden årsag end den tilsatte shampoo? Svar ad 2: -3- Det fremgår af sagsakterne, at alle forhold i de tre akvarier var ensartede med hensyn til vand, sten og bevoksning og dermed udgjorde helt ensartede biotopiske omstændigheder for fiskene, medens de afvigende forhold imellem akvarierne alene bestod i tilsætningen af forskellige typer shampoo. Lægges dette til grund anser Rådet det for højst usandsynligt, at de 12 fisk, der døde i løbet af 3 dages ophold i vand med zinkpyritionholdig shampoo, er døde af anden årsag. Spørgsmål 3: A: Hvis det lægges til grund, at de døde fisk henholdsvis 5 af arten Vinkel Tetra, 4 af arten Neonfisk og 3 af arten Sumatra Barber, uden at det nærmere kan lægges til grund i hvilken rækkefølge fiskene er afgået ved døden, kan det konstateres, om fiskens art har betydning før dødens indtræffen og i givet fald hvilken betydning? B: Hvis det lægges til grund, at de første 5 fisk, der døde, samt at de øvrige 3 fisk, der er afgået ved døden i de andre 2 akvarier, alle var af arten Vinkel Tetra, kan det konstateres, om fiskens art har betydning for dødens indtræffen og i givet fald hvilken betydning? Svar ad 3: A: Idet 12 ud af 13 fisk døde i løbet af tre dages ophold i zinkpyritionholdig vand kan Rådet konstatere, at arten af fisk ikke har haft betydning for dødens indtræffen. B: Rådet anser det lille antal og forsøgsopstillingen som uegnede til at danne grundlag for en vurdering af, om arten Vinkel Tetra var mere følsom og dermed mere udsat under de givne forhold. Spørgsmål 4: Hvis det samme som under spørgsmål 1 anførte lægges til grund, er fiskene i akvariet med zinkpyrition i løbet af perioden fra den 2004 behandlet omsorgsfuldt, Dato 3-4 herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til fiskenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer? Svar ad 4: Det fremgår af sagsakterne, at 13 fisk blev holdt i et akvarium med vand tilsat en zinkpyritionholdig shampoo samt at 12 ud af de 13 fisk i akvariet døde indenfor 3 dages ophold i vandet. Lægges dette til grund finder Rådet, at fiskene igennem de 3 dage ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder opholdt sig under forhold, der ikke har taget hensyn til fiskenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte og videnskabelige erfaringer. Spørgsmål 5: Såfremt ovennævnte faktuelle hændelsesforløb lægges til grund, bedes det oplyst, om opholdet i det shampoo-tilsatte vand for de 13 fisk i akvariet med zinkpyrition har været forbundet med smerte, lidelse, angst og/eller væsentlig ulempe? Svar ad 5: Lægges svar ad 1 og 4 til grund finder Rådet, at de 13 fisk ved at opholde sig i akvariet med zinkpyritionholdig shampoo i 3 dage har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Spørgsmål 6: -4- Såfremt det lægges til grund, at redaktionen bag tv-programmet, herunder tiltalte, havde forventet, at ca. halvdelen af de fisk, der i det pågældende tidsrum opholdt sig i akvariet med zinkpyrition, ville dø, kan behandlingen af fiskene i akvariet tilsat zinkpyritionholdig shampoo karakteriseres som forsvarlig, uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af fiskene, eller mishandling af fiskene? Svar ad 6: Rådet finder, at de 13 fisk, ved at være udsat for ophold, i det pågældende tidsrum, i et akvarium med zinkpyritionholdig shampoo, har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Hvorvidt redaktionen, herunder tiltaltes, forventninger til fiskenes eventuelle dødelighed har betydning for sagen, er en juridisk vurdering. Spørgsmål 7: Giver sagen i øvrigt Sundhedsrådet anledning til yderligere bemærkninger? Svar ad 7: Nej …” Landsretten har set den fjernsynsudsendelse, der blev vist på DR i den Dato 1 Program
10. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne og Vidne 2 og . Der er endvidere afgivet forklaringer af Vidne 4 Vidne 1 Vidne 3 . Tiltalte har forklaret, at de ville efterprøve, undersøge og dokumentere en teoretisk problemstilling. Det er en velkendt journalistisk metode. De gjorde det ikke for at skærpe interessen for programmet, men for at vise konsekvenserne af farlige stoffer i produkter. De kendte oplysningerne i den svenske undersøgelse, der indeholdt en teoretisk beregning af, hvor mange fisk der ville dø. De kunne ikke vide, hvad udfaldet ville blive, for de vidste ikke med sikkerhed, hvor meget zinkpyrition der var i Terva shampoo. Det kunne man ikke læse på emballagen. Koncentrationen kunne både være større og mindre end i den svenske undersøgelse. De overvejede ikke at få Terva shampoo undersøgt for at få oplysning om koncentrationen af zinkpyrition. -5- Formålet var at efterprøve, om påstanden i den svenske rapport var rigtig. Journalistik og pædagogik er tæt forbundet. De ville have forbrugerne til at forstå, at visse stoffer kan være farlige og skadelige, selv om de er lovlige, og at det er ”skrappe sager”, der er miljøskadelige. Overordnet var formålet også at gøre opmærksom på andre farlige og skadelige stoffer. Fokus i udsendelsen var menneskers helbred, men de pegede også på, at nogle af stofferne var miljøskadelige. De ville vise, at man ved at tillade sådanne stoffer lavede et langtidseksperiment med mennesker, og at man først kendte virkningen heraf efter længere tids påvirkning. Den redaktionelle drøftelse af opsætningen tog udgangspunkt i, at de godt var klar over, at den påtænkte anvendelse af fisk kunne støde nogle mennesker. De mente imidlertid, at formålet med at gøre det vejede tungere. Endvidere virker det ikke som om, at fisk rangerer særlig højt, når man ser på, hvordan fisk i øvrigt bliver behandlet, f.eks. i forbindelse med fangst eller forurening. Det generelle syn på fisk er sådan, at de ikke forventede at være på kant med dyreværnsloven, men højst kunne støde nogen. Det var redaktøren, der traf beslutning om, at hun skulle lave disse ting. Det er helt sædvanligt, at den slags spørgsmål bliver drøftet med VIdne 3 , der er chef for redaktøren. De baserede sig på oplysninger om, at fisk ikke kan opleve smerte og angst, således som det fremgik af artiklen af James D. Rose. Det er hendes opfattelse, at alt peger i retning af, at Rose har ret i sin antagelse. Hun undrer sig over Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, der er uden henvisninger eller dokumentation. Da hun blev afhørt i januar 2004, vidste hun, at Dyreforsøgstilsynet havde indgivet en anmeldelse. De fik også at vide, at der var indgivet en anmeldelse fra en privatperson. Hun havde en advokat med til afhøringen hos politiet, fordi de tog det seriøst og opfattede det som starten på en proces. Vidne 1 har forklaret, at højere hvirveldyr kan føle smerte uden samtidig at føl- ge angst og omvendt. For lavere hvirveldyr eksisterer smerte ikke, og det er endnu mere usandsynligt, at de kan føle angst. Han er enig i konklusionerne i artiklen fra James D. Rose fra 2002, herunder at fisk ikke kan føle smerte. I forbindelse med stimuli frigives stresshormoner. Det er det eneste objektivt målbare, og det kan også måles hos fisk. De har imidlertid ikke nogen veludviklet -6- binyrebark. Man kan se reaktioner hos fisk, men det er usikkert, om disse reaktioner er forbundet med en egentlig stressopfattelse hos fisk. Kortvarig stress er positiv og sætter i stand til at reagere på potentielt livstruende stimuli. Fisk kan ikke føle smerte, idet de ikke har de nødvendige neurale strukturer. Han mener således ikke, at fisk kan føle smerte eller angst. Angst forekommer langt højere oppe i systemet. Det er svært at udtale sig om årsagen til, at fisk i et akvarium tilsat små mængder shampoo dør, når der ikke er foretaget kontrolforsøg. Der kan skyldes et utal af faktorer. Der kan være forskel på fiskene. Der kan være forskel på påvirkningen af stoffer. Fisk kan reagere forskelligt på stoffer. Det foreliggende forsøg kan ikke bruges videnskabeligt. Hvis fiskene dør på grund af det pågældende kemikalie, sker det ikke under smerte, eftersom fisk ikke kan opleve smerte. Det er ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt fiskene har oplevet ubehag i forbindelse med påvirkningen af det pågældende stof, men de kan ikke opleve smerte eller angst. Det er meget svært at definere ubehag for fisk. Det forekommer ham fuldstændig usandsynligt, at fisk kan opleve ubehag. Det afgørende i forhold til smerte m.v. er ikke, hvornår døden indtræder, men hvornår bevidstheden ophører. Man kan stille spørgsmål om, hvorvidt fisk har en bevidsthed. Han er ikke kompetent til at udtale sig om, hvad der forstås ved mishandling af fisk. Vidne 2 har forklaret, at han fortsat oplever, at udsendelsen har haft stor betydning. Folk kan huske den og henviser til den. Udviklingen på området er gået meget stærkt, og folk er klar over, at det er farlige og giftige stoffer. Udsendelsen har efter hans opfattelse fungeret som en katalysator. Den har været med til at gøre det forståeligt for folk, så de ser problemet med farlige stoffer i kosmetik. Der er bl.a. oprettet videncentre og foretaget forskning. Der er endvidere sket en udvikling af reglerne på området, så flere farlige stoffer forbydes. Københavns Kommune har en politik med hensyn til sundhed og miljø, ifølge hvilken man ønsker at undgå farlige stoffer, herunder i kosmetik. Folk er nysgerrige og skræmte, og industrien er i tvivl. Når han bliver kontaktet af virksomheder, fortæller han, hvad der er lovligt, men han fortæller samtidig, hvad der kan være farligt. Vidne 3 har forklaret, at hun er Stilling i DR for bl.a. Programmet . Det var hun også i
11. Programmet laver ca. 40 udsendelser om året. Ud- sendelsen om farlige stoffer i kosmetik var en af de vigtigste udsendelser i det pågældende år. Hun er Udeladt på Programmet -7- På et tidspunkt ringede politiet vedrørende udsendelsen. De ønskede at tale med hende og ville også se akvariet. Det er nok redaktøren, der har besluttet, hvem der skulle indkøbe de forskellige effekter. Det er ikke noget, hun var involveret i. Akvarierne stod i et redaktionslokale. Den pågældende journalistiske metode blev valgt for at dokumentere deres påstand, nemlig at stofferne var farlige. Det ville de ikke blot postulere, men også dokumentere. Det er en helt sædvanlig metode, der anvendes både her i landet og i udlandet. Hun har set andre programmer, der anvender den type ”visual proof”. De syntes, at det var den rigtige måde at gøre det på. De havde overvejet de etiske aspekter og mente, at de traf det rigtige valg. De havde også overvejet, at fisk ville dø. Det var blevet drøftet med redaktøren. De skønnede ikke, at det ville være et problem. Det følger af DR’s programetiske retningslinjer, at der skal være tale om en væsentlig sag, hvis de skal anvende den slags metoder. På grund af stoffernes farlighed vurderede de, at der var tale om en væsentlig sag, og at emnet havde væsentlig samfundsmæssig relevans. Vidne 4 har forklaret, at han er uddannet i dansk sprog og kommunikation. Han har tidligere arbejdet som lektor i kommunikation på RUC. Han har også arbejdet som uddannelseskonsulent i DR og været Stilling for TV2 Øst fra 1992 til
12. Fra 1998 til 2005 var han professor i journalistik på Syddansk Universitet. Det seneste år har han arbejdet som adjungeret professor i journalistik på RUC. Han har set den omhandlede udsendelse og opstillingen. Der er tale om undersøgende journalistik, kaldet ”visual proof”. Når man skal argumentere om kontroversielle eller kritiske påstande, er det ikke nok, at nogen siger noget. Det skal også dokumenteres og underbygges. En af de anvendte metoder er ”visual proof” eller ”realitets tjek”, hvor man afprøver, om noget er sandt eller falsk. Han har undervist i mange år og vil bruge udsendelsen som et eksempel på ”visual proof”. Det er en enkel og klar måde at underbygge en påstand om, at der er giftige og farlige stoffer i shampoo. Metoden er kendt i alle de vestlige lande, hvor man har undersøgende journalistik. Han kan ikke svare på, om fremgangsmåden er i overensstemmelse med etiske standarder for journalister. Det er ikke hans område. De fleste medier har retningslinjer om, at man -8- kan fravige visse normer, hvis emnet er væsentligt og kan begrunde det. Det er sædvanligt at provokere og støde nogle seere, når man laver programmer som journalist. Det kan næsten ikke undgås, at nogle føler sig provokeret, stødt eller såret. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af dyreforsøgslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, ved at have anvendt hvirveldyr (akvariefisk) til forsøg uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. I dyreforsøgsloven er dyreforsøg defineret som ”forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene”. Det fremgår af forarbejderne til dyreforsøgsloven, jf. L 184 af
13. februar 1993, at formålet har været at bringe formuleringen af lovens anvendelsesområde i fuldstændig overensstemmelse med Europarådets konvention af
14. marts 1986 og Rådets direktiv 86/609/EØF af
15. november
16. Såvel EF-direktivet som Europarådets konvention omfatter beskyttelse af dyr, der anvendes til ”forsøg og andre videnskabelige formål”. Under hensyn hertil lægger landsretten til grund, at det ikke er enhver brug af dyr med de beskrevne følger, der kan karakteriseres som forsøg, idet der også må stilles visse krav til formålet hermed. Efter det oplyste om formålet med Tiltaltes brug af akvariefisk i forbindelse med tv-udsendelsen og den måde, hvorpå forholdet blev gennemført, tiltræder landsretten, at der ikke er tale om et dyreforsøg omfattet af dyreforsøgsloven. Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte Tiltalte er frifundet for denne del af tiltalen. er desuden tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven, herunder lovens § 1, hvorefter dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod blandt andet ”smerte, lidelse, angst … og væsentlig ulempe”. -9- Tiltalte har bestridt, at fisk kan opfatte smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe som forudsat i dyreværnsloven. Dette støttes af forklaringen fra Vidne 1 , der var indkaldt af anklagemyn- digheden i byretten. Tiltalte har endvidere henvist til litteratur og andet videnskabeligt materiale om veterinære spørgsmål, hvori der argumenteres for, at fisk ikke kan opleve smerte, og hvori der endvidere peges på behovet for yderligere forskning for at øge viden om fisks evne til at opfatte smerte. Udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd af
17. januar 2010, herunder svaret på spørgsmål 5, indeholder ikke en nærmere begrundelse for udtalelsen om, at fiskene har været udsat for den ”højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe”, og den indeholder heller ikke oplysning om divergerende opfattelser i den videnskabelige litteratur om spørgsmålet, herunder hvilke kilder rådet har lagt vægt på. På den baggrund finder landsretten ikke tilstrækkeligt bevis for, at fiskene har været påført smerte, lidelse eller angst. Det forhold, at 12 ud af 13 fisk døde i løbet af tre døgn, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at fiskene, mens de opholdt sig i vandet tilsat den i tiltalen nævnte shampoo, har været udsat for ”væsentlig ulempe” omfattet af dyreværnslovens §
18. På den baggrund, og under hensyn til de beviskrav, der må stilles i en straffesag, frifindes Tiltalte for den del af tiltalen, der vedrører dyreværnslovens §
19. Det forhold, at 12 ud af 13 fisk døde i løbet af tre døgn, er heller ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for, at fiskene, mens de opholdt sig i vandet tilsat den i tiltalen nævnte shampoo, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, jf. dyreværnslovens §
20. Det bemærkes heved, at det forhold, at tiltalte på baggrund af oplysninger i en svensk undersøgelse havde grund til at forvente, at fisk ville dø, ikke giver grundlag for at dømme for overtrædelse af dyreværnslovens § 2, idet aflivning af dyr ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af dyreværnsloven. - 10 - Herefter, og under hensyn til det ovenfor anførte vedrørende dyreværnslovens § 1, er det ikke bevist, at har overtrådt lovens § 2, hvorfor hun tillige frifindes Tiltalte for denne del af tiltalen. Da fiskene har haft den fornødne bevægelsesfrihed m.v., tiltræder landsretten, at Tiltalte er frifundet for den del af tiltalen, der vedrører dyreværnslovens §
21. Med disse begrundelser frifindes Tiltalte . Som følge af sagens udfald er der ikke anledning til at tage stilling til, om der som påstået af Tiltalte foreligger en krænkelse af hendes ret til en rettergang inden en rimelig frist efter artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger.