← Danmark

30 dages fængsel til fodboldtilhænger for vold mod kontrollør

30 dages fængsel til fodboldtilhænger for vold mod kontrollør Dom afsagt:

  1. august 2024 Fodboldtilhænger straffet med 30 dages fængsel for vold mod kontrollør efter kamp på MCH Arena. Sagsnummer: SS 99-1316/2024 Sagen kort fortalt Efter en kamp mellem FC Midtjylland og FC København den
  2. marts 2024, som FC Midtjylland vandt 2 – 0, opstod der efterfølgende tumult blandt fansene fra FC København ved busserne kort før, at de skulle tilbage mod København. To af de medrejsende kontrollører løb til stedet for at skabe ro om situationen. Da de nåede frem og begyndte at skille fansene ad, gav den 44-årig den ene kontrollør et slag med flad hånd i ansigtet og skubbede til den anden kontrollør. Under retssagen oplyste den 44årig, at han havde drukket meget i både bussen fra København og på stadion, og at han ingen erindring havde om forløbet. Dommens resultat Den 44-årig blev ved dom afsagt den
  3. august 2024 af Retten i Herning straffet med 30 dages ubetinget fængsel. Retten lagde som en strafskærpende omstændighed vægt på, at tiltalte havde begået vold imod 2 kontrollører, som alene havde til formål at passe deres arbejde, og i formildende retning at slagene ikke havde været hårde, og at ingen af kontrollørerne var blevet påført skade. Netop fordi der var tale om vold begået overfor en person, som i kraft af sit arbejde, er særligt udsat for vold, var der ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Den 44-årig modtog dommen. /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.