ECLI:DK:OLR:2024:BS0000000878 Sag om, hvorvidt et søgsmål skal tillægges opsættende virkning, og dom i sag om gyldighed af Finanstilsynets påbud om fo

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den

1. marts 2024 Sag BS-10730/2022-OLR (
2. afdeling) Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige (advokat Ole Spiermann) mod Finanstilsynet (advokat Peter Hedegaard Madsen) Hovedintervenient: Forbrugerombudsmanden (selv v/Partsrepræsentant) Landsdommerne Finn Morten Andersen, Ib Hounsgaard Trabjerg og Mette Munck Grønbæk (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den
3. februar
4. Ved kendelse af
5. marts 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk.
6. Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag skal der tages stilling til gyldigheden af den del af Finanstil-synets påbud af
7. januar 2022 til Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebo-lag, Sverige (herefter Resurs Bank), der angår foretagelse af kreditværdigheds-vurdering i forbindelse med ydelse af lån til en forbruger. Endvidere skal der tages stilling til gyldigheden af en konkret kreditaftale indgået mellem Resurs Bank og Person
8. / 2 Resurs Bank har nedlagt påstand om, at Finanstilsynets afgørelse af
9. januar 2022 til banken ophæves for så vidt angår afgørelsens første påbud om kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c, stk.
10. Finanstilsynet har nedlagt principal påstand om frifindelse og har subsidiært påstået hjemvisning. Landsretten tillod ved kendelse af
11. maj 2022 Forbrugerombudsmanden at indtræde i sagen som hovedintervenient i medfør af retsplejelovens § 251 ved-rørende gyldigheden af en konkret kreditaftale indgået mellem Resurs Bank og Person
12. Forbrugerombudsmanden har nedlagt tre sideordnede påstande: Påstand 1 Resurs Bank skal anerkende, at Resurs Bank ikke foretog en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c forud for indgåelsen af kreditaftale Kontonummer af
13. maj
14. Påstand 2 Resurs Bank skal anerkende, at det var i strid med god skik for finansielle virksomheder, at Resurs Bank indgik kreditaftale Kontonummer af
15. maj
16. Påstand 3 Resurs Bank skal anerkende, at kreditaftale Kontonummer af
17. maj 2019 er ugyldig. Resurs Bank har over for Forbrugerombudsmandens påstande påstået frifindel-se. Ved kendelse af
18. juni 2022 afslog landsretten Resurs Banks anmodning om at tillægge søgsmålet opsættende virkning. Sagsfremstilling Ved en afgørelse af
19. januar 2022 gav Finanstilsynet påbud til Resurs Bank i tilknytning til bl.a. bankens foretagelse af kreditværdighedsvurderinger forud for ydelse af lån. Følgende fremgår herom af afgørelsen: ”… Afgørelse Finanstilsynet påbyder Resurs Bank at foretage en kreditværdigheds-vurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf. § / 3 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder forud for indgåelsen af en kreditaftale for lån, herunder: • at beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån • at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger, hvilket indebærer, at Re-surs Bank indhenter dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og faktiske faste udgifter • at beregne låntagers udgifter til det ansøgte lån på baggrund af scenariet med den højeste ydelse i de tilfælde, hvor låntager først vælger en afbetalingsordning og dermed den månedlige ydelse, efter kreditaftalen er indgået • i alle tilfælde at foretage en individuel vurdering af, om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at låntager kan servicere lå-net. … Finanstilsynet påbyder Resurs Bank at give låntager oplysninger i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1 og 2, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, forud for kreditaftalens indgåelse, herun-der at oplyse låntager om alle de antagelser, der ligger til grund for be-regningen af de årlige omkostninger i procent, jf. lovens § 7 a, stk. 2, nr.
20. Finanstilsynet påbyder Resurs Bank at udfærdige kreditaftaler i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 8, stk. 2, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, herunder klart og tydeligt angive: • alle de antagelser, der ligger til grund for beregning af de årlige omkostninger i procent, jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 7, • proceduren for førtidig tilbagebetaling, jf. lovens § 8, stk. 2, nr.
21. Påbuddene skal efterleves fra den dato, de er modtaget af Resurs Bank, hvorfor Resurs Bank ikke må yde nye udlån fra denne dato, hvis oven-stående påbud ikke overholdes. Fristen for at dokumentere efterlevelse af påbuddene er den
22. april
23. Dokumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet. Baggrund Finanstilsynet indledte den
24. februar 2021 en undersøgelse af Resurs Banks kreditværdighedsvurdering af forbrugere samt Resurs Banks kreditprodukter og vilkårene for disse. Resurs Bank sendte den
25. marts 2021 en redegørelse med tilhørende materiale. Resurs Bank sendte den
26. maj 2021 og
27. august 2021 supplerende oplysninger efter anmod-ning fra Finanstilsynet. Kreditværdighedsvurdering / 4 Resurs Banks proces for kreditværdighedsvurdering afhænger af, hvil-ken type lån der er tale om samt lånebeløbets størrelse. Ved lån op til 10.000 kr., der ydes gennem optikere, beregner Resurs Bank ikke låntagers rådighedsbeløb. For disse lån indhentes alene op-lysninger fra e-Skat om låntagers brutto/netto løn, civilstatus samt op-slag i interne samt enkelte eksterne databaser. For øvrige lån beregner Resurs Bank låntagers rådighedsbeløb ved brug af en af banken udarbejdet formel, hvor summen af låntagers faste ud-gifter fratrækkes summen af låntagers indtægter. I formlen indgår alene faste udgifter til: • transport (for debitor/meddebitor/ børn) • forsikringer • husleje (udgifter til boliglån/realkredit + leje/boligafgift) • forbrugsudgifter (vand, el og varme) • øvrige lån og kreditter, inklusiv det ansøgte lån. De faste udgifter, der indgår i formlen, fastsættes på baggrund af en række estimater i en af Resurs Bank udarbejdet budgetmodel samt op-lysninger indhentet fra låntager. Herudover fastsættes udgifterne til enkelte lån på baggrund af en række antagelser om rente og løbetid. Det fremgår ikke af Resurs Banks redegørelse og supplerende oplys-ninger, at Resurs Bank indhenter dokumentation for låntagers faktiske faste udgifter. Udgifter til transport beregnes på baggrund af estimater i Resurs Banks budgetmodel, og er udelukkende baseret på låntagers alder. Udgifter til transport dækker alene udgifter til cykel og offentlig transport. Udgifter til forsikring, leje/boligafgift, vand, varme og elektricitet be-regnes ligeledes på baggrund af estimater i Resurs Banks budgetmodel og er udelukkende baseret på antallet af voksne og børn i husstanden. Ved kontantlån indhenter Resurs Bank dog oplysninger om låntagers husleje/boligafgift fra låntager. Det fremgår af Resurs Banks formel for beregning af låntagers rådighedsbeløb, at låntagers udgifter til boliglån, realkreditlån samt forbrug-slån og andre kreditter, fastsættes på baggrund af oplysninger indhen-tet fra låntager. Resurs Bank har oplyst, at der alene indhentes oplys-ninger om låntagers udgifter til realkredit og boliglån ved ansøgning om kontantlån og visse større lån til finansiering af køb i butikker. Låntagers udgifter til lån, der er registreret i kreditstatus, beregnes på baggrund af gennemsnitsrenten fra pengepriser.dk (pt. 11,61 pct.) samt den løbetid, som Resurs Bank anser for at være standard for et tilsva-rende lån af samme størrelse. Som eksempel kan nævnes, at Resurs Bank antager, at alle lån på mindre end 20.000 kr. har en løbetid på seks år. Samme antagelser om rente og løbetid lægger Resurs Bank til grund ved beregning af låntagers udgifter til det ansøgte lån i de tilfælde, hvor låntager først vælger en afbetalingsordning og dermed den månedlige ydelse, efter kreditaftalen er indgået. / 5 Ved beregning af låntagers rådighedsbeløb i de tilfælde, hvor der er en enkelt låntager, der er samlevende, antager Resurs Bank, at låntager be-taler halvdelen af husstandes faste udgifter samt udgifter til transport for børn. Resurs Bank antager desuden, at låntager i alle tilfælde mod-tager den fulde børneydelse. Resurs Bank har oplyst, at banken indhenter et husstandsbudget, som gennemgås af kundeservice ved visse større lån til finansiering af køb i butikker. Budgettet indhentes ved, at låntager udfylder Resurs Banks budgetskema eller ved indhentning af oplysninger gennem open bankingløsninger. Resurs Bank har ikke nærmere redegjort for, om og i så fald på hvilken måde det indhentede husstandsbudget anvendes ved beregning af låntagers rådighedsbeløb. Resurs Bank har endvidere ikke redegjort for, hvilke open banking- løsninger banken anvender, eller hvilke oplysninger der indhentes her-igennem. Resurs Bank anvender standardiserede minimumssatser til vurdering af, hvorvidt låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkeligt. Resurs Bank opererer med minimumssatser på mellem 3.000 kr. til 4.500 kr. for en enlig og 6.000 kr. og 7.500 kr. for et par afhængig af lånetype og lånebe-løbets størrelse. Hertil kommer 1.500 kr. pr. barn uafhængigt af barnets alder. Selvom ansøger ikke opfylder bankens krav til minimumsrådighedsbe-løbet, kan ansøger alligevel få bevilliget et lån, hvis forskellen mellem låntagers beregnede rådighedsbeløb samt minimumsrådighedsbeløbet er mindre end eller lig med 15 pct., og husstandens gældsrate er mindre end eller lig med en af Resurs Bank fastsat gældsrate. Oplysningspligt forud for indgåelse af kreditaftalen og ved udfærdigel-se af kreditaftalen Resurs Bank har fremsendt et eksempel på bankens kreditaftaler. Kredi-taftalen består af en forside, skema for standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger samt Resurs Banks almindelige forretningsbetingelser. I skemaet for standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger fremgår de årlige omkostninger i procent ved en række forskellige betalingsmuligheder. Herudover fremgår den anvendte rente og eventuelle øvrige omkostninger ved de forskellige betalingsmuligheder. Resurs Bank har oplyst, at der ikke fremgår andre forudsætninger for beregning af de årlige omkostninger i procent i kreditaftalen end det angivne lånebeløb samt renter og gebyrer, som fremgår af skemaet for standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger. Resurs Banks almindelige forretningsbetingelser pkt. A.4 beskriver lån-tagers ret til førtidig tilbagebetaling. Følgende fremgår heraf: ”Kontohaver har ret til når som helst at indfri Kontoen uden varsel og / 6 ekstra omkostninger.” Der oplyses ikke om, hvilken procedure låntager skal følge for at fore-tage førtidig tilbagebetaling. Høringssvar Resurs Bank fik den
28. oktober 2021 et udkast til afgørelse i høring med frist den
29. november
30. Efter anmodning fra Resurs Bank blev fristen forlænget til den
31. november
32. Finanstilsynet modtog hø-ringssvar fra Resurs Bank den
33. november
34. Den
35. november 2021 afholdt Finanstilsynet et møde med Resurs Bank om bankens bemærkninger til afgørelsen. Resurs Bank har i sit høringssvar overordnet noteret sig afgørelsen og har oplyst, at banken vil efterkomme påbuddet. Resurs Banks høringssvar indeholder herudover bemærkninger vedrø-rende Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering, udkastets påbud vedrørende kreditværdighedsvurdering samt bemærkninger til fristen for implementering af på-buddet. Bemærkninger vedrørende vejledning om kreditværdighedsvurdering Resurs Bank bemærker overordnet, at Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering, som danner grundlag for afgørelsen, ser bort fra kreditgivers skøn såvel som kreditværdighedsvurderingens natur af prognose. Af samme grund finder Resurs Bank, at Finanstilsynets udkast til afgørelse er grundlæggende mangelfuldt. Bemærkninger til påbuddet vedrørende kreditværdighedsvurdering Hvad angår påbuddets første del, hvorefter Finanstilsynet påbyder Re-surs Bank at beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån, anfører Re-surs Bank, at det ikke er korrekt, når Finanstilsynet lægger til grund, at en kreditværdighedsværdighedsvurdering skal indeholde en beregning af låntagers rådighedsbeløb for at være foretaget på grundlag af fyl-destgørende oplysninger. Resurs Bank henviser i den forbindelse bl.a. til Finanstilsynets afgørel-ser af
36. juni 2019 til henholdsvis Ekspres Bank og Basisbank, hvoraf det fremgår, at bankerne skal beregne rådighedsbeløb for alle lån, medmindre lånet størrelse, løbetid, låntagers indkomst m.v. tilsammen tilsiger, at det ikke vil være proportionalt at beregne rådighedsbeløb, samt til kendelse af
37. august 2021 fra Ankenævnet for Finansierings-selskaber. Resurs Bank finder endvidere, at påbuddet er så generelt formuleret, at det reelt er indholdsløst. / 7 Resurs Bank finder ikke, at der er hjemmel til at stille så detaljerede krav, som Finanstilsynet gør. Herunder krav om, at der skal indhentes bestemte oplysninger om forbrugerens faste udgifter, at man ikke kan anvende estimerede data og udokumenterede oplysninger eller anta-gelser om, hvordan man skal antage fordeling af husstandens fællesud-gifter. Resurs Bank finder, at Finanstilsynet under alle omstændigheder bør præcisere, at Finanstilsynet alene tænker på estimerede data om lå-neansøgerens faste udgifter. For så vidt angår påbuddets tredje del, hvorefter Finanstilsynet påbyder Resurs Bank at beregne låntagers udgifter til det ansøgte lån på bag-grund af scenariet med den højeste ydelse i de tilfælde, hvor låntager først vælger en afbetalingsordning og dermed den månedlige ydelse, efter kreditaftalen er indgået, finder Resurs Bank, at denne del af på-buddet er uforenlig med retsgrundlaget. Resurs Bank bemærker i øvrigt, at satserne i gældssaneringsbekendtgø-relsen er fastsat ud fra andre hensyn end dem, der er bærende for kra-vet om kreditværdighedsvurdering. Resurs bemærker endeligt, at det er uklart, hvad denne del af påbuddet angår, og hvordan Finanstilsynet forventer, at Resurs Bank skal opfylde det. … Retligt grundlag Kreditværdighedsvurdering Långivere skal vurdere forbrugeres kreditværdighed, inden de bevilger lån. Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, som har følgende ordlyd: ” § 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Stk.
38. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed. [Stk. 3.]” Det fremgår af de specielle bemærkninger til kreditaftalelovens § 7 c, at vurderingen af forbrugeres kreditværdighed skal ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren vil være i stand til at betale de forudsatte af-drag på kreditbeløbet og ikke med henblik på at vurdere långiverens tabsrisiko / 8 ” Bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne kan efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, fx hos kreditoplysningsbureauer. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forbrugerkreditdirektivets overordnede formål om at øge forbrugerbeskyttelsen, og vurderingen af forbrugerens kreditværdighed skal derfor ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved hjælp af fx løbende indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale de forud-satte afdrag på kreditbeløbet, og ikke med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko. Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at kreditgiveren på ny skal foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden der sker en væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb. Ved ændring af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren endvidere ajourføre de finansielle oplysninger om forbruge-ren, som kreditgiveren har registreret.” EU-Domstolen har fastslået, at det kan være tilstrækkeligt at vurdere en låneansøgers kreditværdighed ud fra de oplysninger, som låneansøge-ren selv giver, hvis de er fyldestgørende og vedlagt dokumentation. Långiver har ikke pligt til at foretage en systematisk efterprøvelse af lå-neansøgerens oplysninger og dokumentation. Det fremgår af præmis-serne 35-39 i en præjudiciel afgørelse fra 2014 om fortolkningen af arti-kel 8 i forbrugerkreditdirektivet, som kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 og 2, implementerer: ”
39. I denne henseende fremgår det af
40. betragtning til nævnte direktiv, at kreditgivere bør bære ansvaret for at kontrollere den enkelte forbrugers kreditværdighed, og at de med henblik herpå bør kunne anvende ikke blot oplysninger, som forbrugeren har givet i forbindelse med forberedelsen af den pågældende kreditaftale, men også oplysninger, der er givet under et længerevarende forretningsforhold. Denne forpligtelse tilsigter således at ansvarliggøre kreditgiverne og undgå udbetaling af kreditter til forbrugere, der ikke er kreditværdige.
41. Direktiv 2008/48 angiver ikke en udtømmende opregning af de oplysninger, som kreditgiveren skal bruge for at efterprøve forbrugerens kreditværdighed, og præciserer heller ikke, om disse oplysninger skal kontrolleres, og på hvilken måde de skal kontrolleres. I stedet giver affattelsen af artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/48, læst i lyset af
42. betragtning til dette, kreditgiveren en skønmargin med henblik på at afgøre, om de oplysninger, denne er i besiddelse af, er tilstrækkelige eller ej til at dokumentere forbrugerens kreditværdighed, og om han skal efterprøve disse ved hjælp af andre beviselementer.
43. Heraf følger det for det første, at det påhviler kreditgiveren i hvert enkelt tilfælde og under hensyntagen til de specifikke omstændigheder i forbindelse hermed, at afgøre, om de nævnte oplysninger er brugbare og fyldestgørende med henblik på efterprøvelsen af forbrugerens kreditværdighed. I denne henseende kan spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende oplysninger er fyldestgøren- / 9 de, afhænge af omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen, forbrugerens personlige situation og det beløb, der er tale om i aftalen. Denne kontrol kan finde sted ved hjælp af dokumentation af forbrugerens fi-nansielle situation, men det kan ikke udelukkes, at en kreditgiver kan tage hen-syn til det forudgående kendskab til den potentielle låntagers finansielle situa-tion i forhold til det lån, som han kan få tildelt. Simple, uunderbyggede erklæ-ringer, som forbrugeren fremsætter, kan dog ikke i selv kvalificeres som fyl-destgørende oplysninger, hvis de ikke er vedlagt dokumentation.
44. For det andet og med forbehold for andet punktum i artikel 8, stk. 1, i direk-tiv 2008/48, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde kreditgiverens forplig-telse til at søge i en database i deres lovgivning, pålægger direktiv 2008/48 ikke kreditgivere at foretage en systematisk efterprøvelse af rigtigheden af de oplys-ninger, forbrugeren fremkommer med. Afhængigt af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde kan kreditgiveren enten stille sig tilfreds med de oplysninger, som forbrugeren er fremkommet med, eller vurdere, at det er nødvendigt at indhente en bekræftelse af disse oplysninger.
45. På baggrund af ovenstående betragtninger skal det tredje spørgsmål besva-res med, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at den på den ene side ikke er til hinder for, at efterprøvelsen af forbrugerens kreditvær-dighed alene sker på baggrund af oplysninger, som denne sidstnævnte er frem-kommet med, på betingelse af, at disse oplysninger er fyldestgørende, og at simple erklæringer fra forbrugerens side er vedlagt dokumentation, og at den på den anden side ikke pålægger kreditgiveren at foretage en systematisk efter-prøvelse af rigtigheden af de oplysninger, forbrugeren fremkommer med.” Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en vejled-ning, der dels beskriver, hvordan forpligtelsen til at kreditværdigheds-vurdere forbrugere kan opfyldes, dels giver en række praktiske anvis-ninger herpå. Vejledningen afspejler Finanstilsynets og Forbrugerom-budsmandens fortolkning af gældende ret. Det fremgår af vejledningen, at der altid skal foretages en kreditværdighedsvurdering af den enkelte låntager, uanset lånebeløbets størrelse og formålet med lånet. Vurderingen skal foretages på baggrund af fyl-destgørende oplysninger om låntagers indtægter, udgifter og gæld, og kreditgiver skal sikre, at låntager efter optagelsen af det nye lån vil have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. Det fremgår af Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning for kreditværdighedsvurdering, at kreditgiveren skal indhente fyldest-gørende oplysninger om forbrugerens faktiske, faste udgifter og doku-mentation for udgifterne, såfremt der er tale om simple erklæringer. Fa-ste udgifter omfatter bl.a. udgifter til transport, herunder vægtafgift, forsikringer, benzin, service på bil m.v. og personlige udgifter, f.eks. li-cens, antenneforening/bredbånd, telefon, fagligt kontingent, arbejdsløs-hedskasse, underholds- og børnebidrag, børneinstitutioner og andre fa-ste udgifter. Det fremgår af vejledningen, at kreditgiveren ikke uden videre kan an-tage, at udgifter afholdes ligeligt af låntager og dennes ægtefæl-le/samlever. Kreditgiveren må enten lægge til grund, at låntager afhol- / 10 der alle udgifter, eller indhente oplysninger om, hvilken andel af de fælles udgifter låntager faktisk afholder. Som pejlemærke for et tilstrækkeligt rådighedsbeløb angiver vejlednin-gen taksterne i gældssaneringsbekendtgørelsen, som pt. er 6.720 kr. for enlige, 11.400 kr. for samlevende og med et tillæg på 1.840-3.370 kr. pr. barn afhængig af barnets alder. Da det er individuelt, hvor stort et rå-dighedsbeløb en person/en familie har brug for, er det imidlertid altid kreditgivers ansvar at foretage en vurdering af, om låntagers rådig-hedsbeløb er tilstrækkeligt stort til at undgå uansvarlig kreditgivning. Vejledningen angiver ligeledes en række forudsætninger ved beregning af udgifterne til den ansøgte kredit. Det fremgår heraf, at såfremt kredi-taftalen indeholder flere valgmuligheder, skal beregningen tage ud-gangspunkt i scenariet med den højeste ydelse. Det fremgår af vejledningen, at kreditgiver bør indhente dokumenta-tion for restløbetiden for forbrugerens eksisterende gæld. Hvis kredit-giveren ikke indhenter dokumentation for gældens restløbetid, må kre-ditgiveren beregne en anslået restløbetid ud fra gældens stiftelsestids-punkt. Til brug for denne beregning kan tabel med standardforudsæt-ninger i vejledningen anvendes. … Vurdering Nedenfor følger Finanstilsynets vurdering af Resurs Banks kreditværdighedsvurdering af forbrugere samt bankens opfyldelse af oplys-ningspligten forud for kreditaftalens indgåelse og ved udfærdigelse af kreditaftalen. Kreditværdighedsvurdering Manglende beregning af rådighedsbeløb Finanstilsynet har konstateret, at Resurs Bank ikke beregner låntagers rådighedsbeløb ved lån på op til 10.000 kr., der ydes gennem optikere. Det fremgår af Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning for kreditværdighedsvurdering, at kreditgiver skal foretage en vurde-ring af, om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkelig stort til at undgå uansvarlig kreditgivning. Finanstilsynet bemærker, at kreditgiver ved beregning af låntagers rådighedsbeløb sammenholder låntagers indtægter med låntager faste udgifter. I det omfang kreditgiver f.eks. alene vurderer låntagers kre-ditværdighed på baggrund af låntagers indtægter, vil kreditgiver ikke have viden om, hvorvidt låntagers faktiske faste udgifter, inklusiv ud-gifter til det ansøgte lån, kan rummes i låntagers indtægter, eller i øvrigt efterlader et rådighedsbeløb, der er tilstrækkeligt for den konkrete lån-tager. / 11 I og med Resurs Bank ikke beregner låntagers rådighedsbeløb for lån op til 10.000 kr., der ydes gennem optikere, er Resurs Bank for disse lån ikke i stand til at vurdere, om låntager har råd til at servicere lånet, og dermed om låntager bør bevilliges lånet. Finanstilsynet finder på baggrund af ovenstående, at Resurs Bank ikke i alle tilfælde beregner låntagers rådighedsbeløb for låntager, og derved ikke foretager en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk.
46. Manglende anvendelse af fyldestgørende oplysninger Finanstilsynet har konstateret, at Resurs Bank ved beregning af lånta-gers rådighedsbeløb alene medtager faste udgifter til transport (cykel og offentlig transport), forsikringer, udgifter til boliglån/realkredit og leje/boligafgift, forbrugsudgifter samt øvrige lån og kreditter, inklusiv det ansøgte lån. Låntagers eventuelle udgifter til bil, institution, A-kasse og licens m.v. indgår således ikke i beregningen. Finanstilsynet har endvidere konstateret, at Resurs Bank anvender estimater samt udokumenterede oplysninger om låntagers faste udgif-ter ved beregning af låntagers rådighedsbeløb. Resurs Bank antager desuden en ligelig fordeling af husstandens fællesudgifter, herunder udgifter til transport til børn, i de tilfælde, hvor der er tale om en enkelt låntager, der er samlevende, ligesom Resurs Bank antager, at låntager i alle tilfælde modtager den fulde børneydel-se. Det fremgår af Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning for kreditværdighedsvurdering, at kreditgiveren skal indhente fyldest-gørende oplysninger om forbrugerens faktiske, faste udgifter og doku-mentation for udgifterne, såfremt der er tale om simple erklæringer. Det er således ikke tilstrækkeligt at estimere låntagers faste udgifter, li-gesom oplysninger indhentet fra f.eks. låntager, skal være dokumente-rede for at kunne danne grundlag for vurderingen af låntagers kredit-værdighed. Finanstilsynet vurderer, at Resurs Bank ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at kreditværdighedsvurderingen i alle tilfælde sker på baggrund af fyldestgørende oplysninger. Finanstilsynet har ved denne vurdering lagt vægt på, at Resurs Bank uafhængigt af låntagers faktiske forhold alene medtager visse forudbestemte faste udgifter ved beregning af låntagers rådighedsbeløb, og at låntagers faste udgifter i øvrigt fastsættes på bag-grund af estimater samt udokumenterede oplysninger. Finanstilsynet har endvidere lagt vægt på, at Resurs Bank antager, at låntager alene betaler halvdelen af husstandens faste udgifter, herunder udgifter til transport for børn, samt at Resurs Bank antager, at låntager i alle tilfæl-de modtager den fylde børneydelse. Resurs Banks vurdering af lånta-gers kreditværdighed er således ikke baseret på låntagers faktiske, dokumenterede indtægter og udgifter. / 12 Finanstilsynet bemærker overordnet, at når Resurs Bank lægger estima-ter og/eller antagelser til grund for beregning af låntagers rådighedsbe-løb, kan Resurs Bank ikke være sikker på, at beregningen afspejler lån-tagers faktiske forhold. Resurs Bank kan således ikke på baggrund af en sådan beregning vurdere, om den konkrete låntager kan servicere det ansøgte lån. Resurs Bank vil alene kunne anvende denne beregning til at vurdere om en teoretisk låntager, som opfylder alle de af Resurs Bank anvendte estimater og antagelser, kan betale de forudsatte afdrag på lånet. På samme måde kan Resurs Bank heller ikke sikre sig, at vur-deringen af låntagers kreditværdighed er baseret på dennes faktiske forhold, hvis Resurs Bank ikke indhenter dokumentation for låntagers indtægter og udgifter. Idet en vurdering af låntagers kreditværdighed altid skal tage ud-gangspunkt i låntagers faktiske forhold, vil en kreditværdighedsvurde-ring, hvor låntagers faste udgifter estimeres, ikke være tilstrækkelig. Det vil af samme grund heller ikke være tilstrækkeligt, alene at inddra-ge visse forudbestemte faste udgifter i vurderingen uden hensyntagen til de faste udgifter, som den konkrete låntager reelt har. Antagelser om låntagers indtægter i form af børneydelse og om fordelingen af faste udgifter i husstanden vil heller ikke kunne anvendes, idet disse ikke forholder sig til den konkrete låntagers faktiske forhold. Ved at antage en ligelig fordeling af udgifter mellem samboende, er der risiko for, at Resurs Bank undervurderer låntagers faste udgifter, hvorved låntagers beregnede rådighedsbeløb kan blive kunstigt højt. På samme måde kan Resurs Banks antagelse om, at låntager i alle tilfælde modtager den ful-de børneydelse, overvurdere låntagers indtægter og derved låntagers rådighedsbeløb. Finanstilsynet bemærker, at estimeret data alene kan anvendes til at sortere ansøgere fra, men ikke til at godkende ansøgere til lån. Dog vil Resurs Bank kunne estimere restløbetiden for låntagers eksisterende gæld, jf. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning om kreditværdighedsvurdering. Resurs Bank har i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse frem-sendt eksempler på lånetyper, hvor låntager først vælger en tilbagebeta-lingsplan efter kreditaftalens indgåelse, og hvor låntagers faktiske ud-gift til lånet således ikke kendes på forhånd. Særligt for disse lån be-mærker Finanstilsynet, at det i forbindelse med vurderingen af lånta-gers kreditværdighed ikke er tilstrækkeligt at estimere låntagers frem-tidige ydelse af lånet. Låntagers udgift til det ansøgte lån skal i disse til-fælde tage udgangspunkt i scenariet med den højeste ydelse, hvorved forstås det scenarie, som indeholder den højeste månedlige betaling. Fi-nanstilsynet har ikke herved forholdt sig til, om det samme gør sig gæl-dende ved andre typer af kredit, som Resurs Bank udbyder. På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Resurs Banks vurdering af låntagers kreditværdighed ikke i alle tilfælde fore-tages på baggrund af fyldestgørende oplysninger, og derved ikke er i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk.
47. Anvendelse af minimumssatser for rådighedsbeløb / 13 Finanstilsynet har konstateret, at Resurs Bank anvender standardisere-de minimumsrådighedsbeløb til vurdering af, hvorvidt låntagers rådig-hedsbeløb er tilstrækkeligt. Resurs Bank opererer med minimumssatser på mellem 3.000 kr. til 4.500 kr. for en enlig og 6.000 kr. og 7.500 kr. for et par afhængig af lånetype og lånebeløbets størrelse. Hertil kommer 1.500 kr. pr. barn uafhængigt af barnets alder. Finanstilsynet har endvi-dere konstateret, at selv hvis låntagers rådighedsbeløb er lavere end Re-surs Banks minimumssatser, kan låntager få bevilliget et lån, hvis lån-tager lever op til en række øvrige standardiserede krav om låntagers rådighedsbeløb og gældsrate. Det fremgår af Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens vejledning for kreditværdighedsvurdering, at kreditgiver skal foretage en vurde-ring af om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkelig stort til at undgå uansvarlig kreditgivning. Vejledningen angiver satserne i den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse, som pejlemærker for et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. Det er imidlertid til enhver tid kreditgi-vers ansvar at foretage en individuel vurdering af, hvorvidt den kon-krete låntager har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. I de tilfælde, hvor låntagers rådighedsbeløb ligger under pejlemærkerne, bør kreditgiver endvidere udvise øget opmærksomhed og grundighed ved vurderin-gen af, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt for den konkrete låntager. Finanstilsynet vurderer, at Resurs Bank ved at anvende standardiserede minimumsrådighedsbeløb og andre standardiserede krav til låntagers rådighedsbeløb og gældsrate ikke foretager en individuel vurdering af, om et givent rådighedsbeløb er tilstrækkeligt for den konkrete låntager og derved sikrer, at låntager vil have råd til at servicere det lån, der an-søges om. Finanstilsynet bemærker i øvrigt, at de af Resurs Bank anvendte minimumsrådighedsbeløb er lavere end de rådighedsbeløb, som anvendes efter gældssaneringsbekendtgørelsen. Rådighedsbeløbet efter denne bekendtgørelse har til formål at sikre meget gældsatte personer et eksi-stensminimum. Når Resurs Bank ikke konkret forholder sig til, om det-te lavere rådighedsbeløb er tiltrækkeligt og realistisk for den enkelte låntager baseret på dennes økonomiske situation, finder Finanstilsynet ikke, at Resurs Bank har sikret sig, at låntager har tilstrækkelige midler til at foretage de aftalte afdrag på lånet. På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Resurs Bank ikke foretager en individuel vurdering af, om låntagers rådig-hedsbeløb er tilstrækkeligt til, at låntager kan servicere lånet, og derved ikke foretager en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk.
48. …” Afgørelsen er ikke indbragt for Erhvervsankenævnet. Forløbet op til Finanstilsynets afgørelse / 14 I 2009 udstedte Forbrugerombudsmanden retningslinjer for kortfristede lån, indgået ved fjernsalg. Disse retningslinjer præciserede, hvilke krav der kan stil-les til långiverne. Retningslinjerne blev revideret i april 2014 og igen i maj 2017 efter forudgående forhandlinger. Af Forbrugerombudsmandens undersøgelse af forbrugslånsselskabers kredit-vurdering og markedsføring fra marts 2019 fremgår bl.a., at formålet med revi-sionen af retningslinjerne i 2017 var at tydeliggøre, at forbrugslånsselskaberne skal vurdere, om den enkelte forbruger må forventes at kunne betale lånet til-bage, og at selskaberne derfor skal indhente oplysninger om forbrugerens øko-nomiske situation, inden forbrugeren får et lån med henblik på selskabets vur-dering af om forbrugeren må forventes at kunne betale lånet tilbage. Det frem-går videre af undersøgelsen, at de undersøgte selskabers kreditvurderinger ikke levede op til kravet i kreditaftalelovens § 7 c om at vurdere forbrugeres kredit-værdighed inden bevilling af et lån for at beskytte forbrugerne mod at optage lån, de ikke har de økonomiske forudsætninger for at tilbagebetale. Af Finanstilsynet tilsynets undersøgelse fra marts 2019 af udvalgte pengeinsti-tutters kreditværdighedsvurdering fremgår bl.a.: ”… Konklusion … Finanstilsynet konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at kreditværdighedsvurdering af forbrugere i flere tilfælde ikke umiddelbart er tilstrækkelig i forhold til bestemmelsen i kreditaftaleloven § 7 c om at kreditværdighedsvurdere forbrugere inden indgåelse af en kreditaftale. Finanstilsynet vurderer, i lighed med Forbrugerombudsmanden, at pengeinstitutterne altid skal indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne kan efter instituttets skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer. Instituttet har et skøn med hensyn til, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger. Simple udokumenterede erklæringer fra forbrugeren vil ikke i sig selv udgøre fyldestgørende oplysninger, men instituttet har ikke pligt til at foretage en systematisk efterprøvelse af rigtigheden af de oplysninger, forbrugeren kommer med. Ved instituttets udøvelse af sit skøn har lånebeløbets størrelse, lånets løbetid og lånets omkostnin-ger betydning for, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger. Da lån-giver har pligt til at vurdere, om forbrugeren må forventes at have frie midler til at kunne tilbagebetale lånet i overensstemmelse med låneafta-len, har långiver ved udøvelsen af skønnet pligt til at lægge vægt på størrelsen af ydelserne på lånet. Kravet til, hvad der udgør fyldestgø-rende oplysninger vil derfor kunne være det samme for lån med for-skellige lånebeløb, hvis ydelserne på lånene har samme størrelse. / 15 Kravet om, at pengeinstituttet skal være i besiddelse af tilstrækkelige dokumenterede oplysninger, vil i hvert fald være opfyldt, hvis institut-tet er i besiddelse af • forbrugerens seneste lønseddel/meddelelse om offentlige udbetalinger eller evt. oplysninger herfra indhentet via eSKAT • tilstrækkelig dokumentation for forbrugerens faste løbende udgifter • forbrugerens seneste årsopgørelse, og • kreditinformationer fra relevante debitorregistre. Ved vurderingen af forbrugerens kreditværdighed indgår også et pas-sende rådighedsbeløb. Såfremt der er tale om et variabelt forrentet lån, skal der i kreditværdighedsvurderingen indgå overvejelser om forbrugerens mulighed for at servicere lånet i tilfælde af en rentestigning. Kreditaftalelovens § 7 c udelukker ikke, at pengeinstituttet tillige fore-tager en vurdering af det statistiske segment, som forbrugeren tilhører. Statistiske oplysninger kan dog aldrig udgøre det eneste grundlag for den vurdering af forbrugerens økonomiske situation, som långivere ef-ter kreditaftalelovens § 7 c har pligt til at foretage. Kendskabet til en kunde vil alt andet lige være større for så vidt der er tale om et eksiste-rende helkundeforhold. I sagens natur kan en kreditværdighedsvurde-ring dog ikke alene baseres på historiske oplysninger og adfærd, men må tillige inddrage fremtidige forhold. Selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af kreditaftalelovens § 7 c, at en kreditgiver ikke må indgå en kreditaftale, hvis kreditværdighedsvurde-ringen viser, at forbrugeren ikke vil være i stand til at tilbagebetale de forudsatte ydelser, vil det det efter Finanstilsynets opfattelse være i strid med ”god skik” forpligtelsen til at drive virksomhed i overens-stemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksom-hedsområdet, der følger af § 43 i lov om finansiel virksomhed, at indgå låneaftaler i sådanne situationer. …” Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden udgav den
49. april 2021 efter en forudgående høringsfase en fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering. Om baggrunden for vejledningen fremgår det bl.a., at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden gennem de senere år havde konstateret, at flere kreditgive-re på det danske kreditmarked ikke efterlevede forpligtelsen til at kreditvær-dighedsvurdere forbrugere, inden kreditgiverne bevilgede dem kredit. Af vej-ledningen fremgår bl.a.: ”… For at imødekomme efterspørgsel efter vejledning om, hvordan proces-ser for kreditværdighedsvurderinger kan leve op til lovens krav, inde-holder vejledningen en detaljeret gennemgang af, hvordan forpligtelsen / 16 til at kreditværdighedsvurdere forbrugere kan opfyldes. Vejledningen indeholder desuden en række praktiske anvisninger. Vejledningen stiller ikke krav om, at alle kreditgivere skal anvende én bestemt metode til at udføre kreditværdighedsvurderingen og udeluk-ker heller ikke, at der ydes kredit til forbrugere med lavt rådighedsbe-løb, hvis kreditgiveren ud fra fyldestgørende oplysninger har vurderet, at den pågældende forbruger på baggrund af sin økonomiske situation vil være i stand til at betale ydelserne inklusive afdrag på den nye kre-dit. … For at få det fornødne overblik over forbrugerens økonomi skal kredit-giveren indhente oplysninger om forbrugerens personlige forhold. Det kan omfatte civilstand og antal hjemmeboende børn samt evt. deres al-der. … Ved beregning af forbrugerens rådighedsbeløb, bør forbrugerens nettoindkomst anvendes. Nettoindkomsten udgør indkomsten med fradrag af bl.a. skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag, ATP-bidrag, arbejdsmarkedspensionsindbetalinger, bidrag til efterlønsord-ning, m.v. Med til indkomst lan bl.a. regnes børnefamilieydelse og boli-gydelse, lejeindtægter og formueafkast. … Hvis oplysningerne indhentes i form af en simpel erklæring, skal de dokumenteres f.eks. via eSKAT eller kopi af lønsedler. Viser de seneste indkomstoplysninger i f.eks. eSKAT tegn på indtægts-fald/tab, bør beregningen af rådighedsbeløbet tage udgangspunkt i den nye lavere indkomst, medmindre der foreligger oplysninger om, at indkomstfaldet kun er midlertidigt. Fremtidige indkomststigninger, som er kendt på låneansøgningstids-punktet, kan også indgå i kreditværdighedsvurderingen. Samtidig kan der indgå oplysninger om andre formueforhold i kreditværdigheds-vurderingen. Når kredit ydes til én person, kan evt. samlevendes eller ægtefælles indkomst som udgangspunkt ikke tages med i beregningen. … Kreditgiveren skal indhente fyldestgørende oplysninger om forbruge-rens faktiske, faste udgifter og dokumentation for udgifterne, såfremt der er tale om simple erklæringer. / 17 Dokumentation for faste, løbende udgifter kan f.eks. indhentes fra ek-sterne eller egne registre, fra forbrugeren selv i form af f.eks. betalings-serviceoversigt, fra bankkonti eller lignende. Ved dokumentation i form af banktransaktionsdata skal kreditgiveren sikre sig, at data giver et fyldestgørende billede af forbrugerens øko-nomi, og kreditgiveren bør bl.a. være opmærksom på, om forbrugeren har givet adgang til alle relevante konti. Oplyste forbrugeren at have højere udgifter end det fremgår af de dokumenterede oplysninger, skal kreditgiveren lægge forbrugerens egne oplysninger til grund for kreditværdighedsvurderingen. … Rådighedsbeløbet kan beregnes ved at trække de faktiske faste udgifter fra forbrugerens indtægter. Rådighedsbeløbet skal dække forbrugerens variable udgifter: … .” I forbindelse med udgivelsen af vejledningen udtalte Finanstilsynets vicedirek-tør, Person 2, i en pressemeddelelse bl.a.: ”Den nye vejledning er tænkt som en hjælp til virksomheder, som skal udføre en kreditværdighedsvurdering. Det er et vigtigt redskab i at sik-re, at forbrugerne ikke ender med at være overgældssat. Vejledningen indeholder både en samlet beskrivelse af de krav, der føl-ger af kreditaftaleloven og retspraksis, og praktiske anvisninger på, hvordan man kan opfylde disse krav. Men den er ikke et diktat.” Kreditaftalen mellem Resurs Bank og Person 1 Den
50. maj 2019 ansøgte Person 1 om og blev efterfølgende bevilget et lån hos Resurs Bank på 20.000 kr. Af kreditaftalen ( Kontonummer) fremgår, at lånet, der havde en årlig omkostning i procent på 28,40, skulle tilbagebetales over 24 måneder med en månedlig ydelse på 1.091 kr., og at det samlede beløb, der skulle tilbagebetales var 26.186 kr. Det fremgår videre, at de til lånet knyttede omkostninger bestod af et månedligt gebyr på 29 kr. og et oprettelsesgebyr på 798 kr. I ”Information from Application form” er årsagen til lånet angivet som lånekonsolidering. Det fremgår videre heraf, at Person 1 havde en måned-lig nettoindkomst på 3.830 kr., et rådighedsbeløb på 7.000 kr., og at han arbej-dede som timelønnet. Det fremgår derudover bl.a., at han var samlevende, at hans ”scorecutoff” var 453, og at hans ”finalscore” var
51. / 18 Af de indhentede oplysninger fra Kredit Status fremgår, at Person 1 havde anden gæld for i alt 13.870 kr., og at han tidligere havde indfriet et lån på 4.000 kr., optaget den
52. marts
53. Ifølge årsopgørelsen for 2018 havde Person 1 en personlig indkomst på i alt 38.430 kr., renteudgifter på 57 kr. og en gæld til realkredit, reallån eller pengeinstitutter på i alt 35.440 kr. Ved mail af
54. december 2019 kontaktede Person 1 Forbrugerom-budsmanden med oplysninger om sit lån. Forbrugerombudsmanden anmodede den
55. marts 2020 banken om at fremsen-de oplysninger i Person 1's lånesag, herunder kopi af samtlige kredi-taftaler, som banken havde indgået med Person 1, en redegørelse for hans samlede gæld til banken, herunder størrelsen og beregningen af påløbne renter og gebyrer, en redegørelse for, hvilke oplysninger banken havde indhen-tet til brug for kreditvurderingen af ham samt dokumentation herfor, og en re-degørelse for, hvordan hans rådighedsbeløb var beregnet. Ved brev af
56. april 2020 besvarede banken henvendelsen og oplyste, at ban-ken per kulance og uden præjudice havde tilbageført tilskrevne renter og geby-rer på bl.a. Person 1's sag. Brevet var vedlagt en række bilag, herunder en tidligere indgået kreditaftale og et bilag 4 kaldet ”Person 1 Data anvendt ved kreditvurderingen” . Af brevet fremgår videre, at Resurs Bank til brug for kre-ditvurderingen havde indhentet de i bilaget nævnte data, og at Person 1's rådighedsbeløb ikke var beregnet af banken, men oplyst af pågældende selv ved ansøgningen. Af kontoudskrift af
57. maj 2020 fremgår, at der til Kontonummer blev udbetalt et beløb på 20.000 kr. den
58. maj 2019, at der blev indbetalt 1089 kr. på kontoen henholdsvis
59. juli,
60. august,
61. september,
62. oktober,
63. novem-ber og
64. december 2019 samt
65. januar,
66. februar,
67. marts og
68. april 2020, at der tillige blev indbetalt ekstraordinære afdrag den
69. oktober og
70. november 2019 på i alt 2.494 kr., og at der den
71. maj og
72. juni 2020 blev indbetalt hen-holdsvis 1.098 kr. og 1.057 kr. Forbrugerombudsmanden meddelte ved brev af
73. maj 2020 Resurs Bank, at banken efter Forbrugerombudsmandens vurdering havde overtrådt kreditafta-lelovens § 7 c, stk. 1, og dermed lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, idet Resurs Bank ikke havde vurderet Person 1's kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden indgåelsen af kreditaftalen den
74. maj
75. Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at kreditaftalen som følge heraf burde tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. §
76. / 19 I mail af
77. juli 2020 meddelte Resurs Bank Forbrugerombudsmanden, at ban-ken ikke var enig med Forbrugerombudsmanden i dennes beskrivelse af gæl-dende ret eller alle elementer i metodikken til efterprøvelse af kreditværdig-hedsvurderingens tilstrækkelighed, men at banken i lighed med de øvrige sa-ger, hvor Forbrugerombudsmanden havde truffet afgørelser i sagskomplekset – også i denne sag pr. kulance og uden præjudice ville undlade at opkræve og tilskrive renter og gebyrer, hvorfor klager ville blive stillet, som hvis kreditafta-len var ugyldig. Forklaringer Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forkla-ring under sagen. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har arbejdet i bank- og finansverde-nen i 25 år. Siden 2016 har han været ansat som Chief Credit Officer i Resurs Bank. Han har det overordnede og strategiske ansvar for al kreditgivning. Han har et godt kendskab til kreditværdighedsvurdering, herunder både strategiske og regulatoriske forhold. Resurs Bank i Danmark udbyder både forbrugslån (”blanco-kredit”) og forret-ningslån (”payment-solutions”). Sidstnævnte er lån, der stilles til rådighed gen-nem nogle af de forretninger, som banken har et samarbejde med, f.eks. Synop-tik, Ellos og Drømmeland. Resurs Bank har kunder i hele indkomstspektret. Det er typisk ud fra et ønske om bekvemmelighed, når en kunde vælger en kreditløsning. Inden for e-handel bruger mange kredit, idet dette giver mulighed for, at man kan få varen sendt hjem og eventuelt retur, inden betaling skal ske. Der kan også være brug for et lån til at styrke cash-flowet i husholdningen, hvor f.eks. en enlig mor med to børn ikke har 10.000 kr. til at betale kontant for en ny vaskemaskine. Sådan et køb kan finansieres igennem banken. Det er ofte via agenter/låneformidlere, at forbrugslånene stiftes, og det er i sid-ste ende oftest totalomkostningerne, der afgør, om kunderne vælger Resurs Bank til i konkurrence med andre banker. Det er vigtigt for de forretninger, som banken har et samarbejde med, at der ved selvfinansiering er tale om en hurtig og smidig proces, og her er karakteren af samarbejdet med virksomheden cen-tralt for banken. En kreditværdighedsvurdering og en kreditvurdering er efter hans opfattelse to sider af samme sag. Det er begge vurderinger, der omhandler muligheden for, at kunden kan opfylde kreditaftalen. / 20 Banken og forbrugeren har samme interesse i, at lån kun ydes til en forbruger, der kan betale tilbage, for en bank lider som regel tab, når sagen overgår til inkasso, uanset om forbrugeren senere får tilbagebetalt lånet. Beregningen af en forbrugers rådighedsbeløb og kreditscore er to typer værktøj, som bør kombineres for at få den rigtige vurdering. Kreditscoring er mere vi-denskabeligt, idet det bygger på et omfattende datagrundlag og anvendes bredt i branchen. Kreditscoren giver mulighed for en forudsigelse om, hvorvidt kun-den vil være i stand til at tilbagebetale lånet og har derfor et fremadrettet per-spektiv, hvorimod rådighedsbeløbet er udtryk for et øjebliksbillede. En god kreditværdighedsvurdering baserer sig på både kreditscoring og beregning af et rådighedsbeløb. Det er ikke en eksakt videnskab at opgøre et rådighedsbeløb, idet der er mange faktorer i spil. Dertil kommer, at forbrugeren selv har indflydelse på sit rådig-hedsbeløb alt efter pågældendes økonomiske situation. Beregningen af rådig-hedsbeløb giver et billede af, om kunderne selv kan prioritere deres penge, og om de basale forudsætninger for at optage og betale et lån findes i den enkelte husholdning. Jo større kredit, der ønskes, jo større belastning for forbrugeren bliver der tale om. Ved mindre kreditbeløb har forbrugeren således større mu-lighed for at tilpasse sin egen økonomi. Det er et spørgsmål om proportionali-tet. I løbet af 2019 kom der større fokus på kreditværdighedsvurderingen, og ban-ken ændrede sine interne procedurer i relation til beregningen af rådighedsbe-løb. Der pågik løbende et arbejde med at forfine og udvikle modeller til brug for beregningen af rådighedsbeløb. Der er stor forskel på processen i henholdsvis 2019 og
78. Vidne 3 er som bankens Credit Risk Manager nærmest til at besvare spørgsmål vedrørende det operationelle. Det var berettiget, at der kom fokus på kreditvurderingsprocessen i løbet af
79. Det er hans opfattelse, at Resurs Banks kreditvurderingsproces i Danmark kunne forbedres. Banken så positivt på, at tilsynsmyndighederne havde fokus på udlånsvirksomheder, og det var til gavn for hele branchen i Danmark. Det var bankens opfattelse, at påbuddet af
80. januar 2022 ikke var korrekt, og at Finanstilsynet gik langt videre end forbrugerkreditdirektivet, som jo er et totalharmoniseringsdirektiv, giver hjemmel til. Påbuddet mangler i det hele taget proportionalitet, og det fratager banken enhver mulighed for at foretage det skøn, som ellers er forudsat i direktivet. Det er uproportionalt og særdeles omkostningskrævende at foretage kreditværdighedsvurderinger ved alle lån, og det er ikke i forbrugernes interesse, at banken agerer som overformynder. Det hænger heller ikke sammen, at lån på 300.000 kr. skal behandles på samme måde som et lån på 8.000 kr., der skal afdrages i løbet af 6 måneder. / 21 Påbuddet har medført en dramatisk omkostningsforøgelse for banken på trods af open banking og øget digitalisering. Banken har også været udfordret af, at flere ansøgninger skal håndteres manuelt. Alle kunder er heller ikke forberedte eller villige til at gå igennem en tung proces i forbindelse med opnåelse af et mindre lån. Hvis banken får medhold under denne sag, vil processen blive til-passet, således at kreditværdighedsvurderingen bliver mere proportional alt efter lånestørrelsen. Det er bankens opfattelse, at kreditværdighedsvurderingerne blev foretaget på en måde, der var i overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivet. Det er vanskeligt for banken, at myndighederne i de nordiske lande tolker reg-lerne forskelligt. De svenske myndigheder har således anlagt en anden linje end de danske myndigheder og har erkendt, at der skal være en vis proportionali-tet, ligesom de har haft en anden tilgang til dokumentationskrav. Når der alli-gevel blev indbragt en sag for domstolene i Sverige, skyldes det, at banken var blevet pålagt en bøde på 50 mio. kr. i en situation, hvor der efter bankens opfat-telse var anvendt en proces, som var i overensstemmelse med forbrugerkredit-direktivet. Resurs Bank har ikke indgået aftale med andre aktører på det finansielle mar-ked om anlæg af denne sag. Det er hans opfattelse, at de øvrige aktører i Dan-mark også ser Finanstilsynets vejledning som mere vidtrækkende, end der er hjemmel til efter gældende EU-lovgivning. Vidne 3 har udarbejdet Resurs Banks ”credit policy rules” og kan be-svare spørgsmål herom. Forud for påbuddet anvendte banken kundens faktiske udgifter til brug for beregningen, men anvendte også nogle standardiserede takster. Efter hans opfattelse bliver en beregning af rådighedsbeløbet ikke ringere af, at den bygger på estimater frem for faktiske oplysninger, idet den alene er udtryk for et øjebliksbillede. Kreditscoren giver derimod en prognose for kundens fremtidige betalingsmulighed. Banken kan ikke vide, om en kundes betaling vil medføre misligholdelse af et andet lån, og banken kan ikke tilgå kreditinformationssystemet (Kredit Status), medmindre det sker i forbindelse med en ansøgning om en ny kredit. Det er ikke alle misligholdelser, der sendes til inkasso, og et enkelt udeblevet afdrag kategoriseres slet ikke som misligholdelse. Først ved udeblivelse af beta- / 22 ling i mere end 90 dage sendes sagen til inkasso. Inkassobureauet inddriver kravet på bankens vegne. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er head of legal i Resurs Bank, Danmark. Han har rådgivet på regelsiden om kreditværdighedsvurderinger og været involveret i kontakten til Finanstilsynet. Han er ikke inddraget i enkeltsa-ger. Han har tidligere været ansat i DanAktiv, som var ejet af Credit Agricole. Un-der sin daværende ansættelse deltog han i en arbejdsgruppe om forhandling og implementering af det andet forbrugerkreditdirektiv, i hvilken forbindelse be-grebet kreditværdighedsvurderinger blev drøftet. Diskussionen gik navnlig på, om det var en nødvendighed for at indgå en aftale om kredit, at der var foreta-get en kreditværdighedsvurdering. Han repræsenterede Dansk Kredit Råd i arbejdsgruppen. Han var involveret i arbejdet med de vejledninger, der udkom i 2014 og
81. Vejledningen fra 2014 gav ikke anledning til de store diskussio-ner, da den var meget tekstnær i forhold til ordlyden af kreditaftalelovens § 7 c. Der var en teknisk udvikling hen over årene, og myndighederne udviste større interesse for området, ligesom branchen også selv havde en interesse i at udvik-le området. Datagrundlaget i 2014 var beskedent, men der blev arbejdet med udvikling af flere værktøjer. Som følge af den øgede digitalisering kom der flere aggressive aktører på markedet, og det var bankernes vurdering, at de var skadelige for hele markedet. De mere aggressive aktører brugte nye afsætningskanaler og produkter, som man ikke tidligere havde set, og det havde en negativ indvirk-ning på hele branchen. Vejledningen fra 2017 var mere restriktiv i forhold til tidligere, og der opstod i branchen bekymring for, hvor stramt begreberne skulle tolkes. Opfattelsen var, at den metodefrihed, som tidligere havde været anvendt ved f.eks. kreditscor-ing, var under pres i forhold til i stedet at anvende beregninger af rådighedsbe-løb. Rapporterne fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden fra 2019 om kreditværdighedsvurdering var en fortsættelse af den udvikling, der allerede var i gang, hvor kravene var blevet strammet. Fokus på kreditværdighedsvurdering var klart berettiget, og der er ganske givet blevet bevilget lån i tilfælde, hvor det ikke var berettiget. Han havde godt kunnet ønske sig, at banken tidligere havde haft adgang til mere data til brug for kreditscoringsmodellerne. Fra 2019 og frem til den nye vejledning i 2020 implementerede banken det, som efter bankens opfattelse var rollemodellen for kreditværdighedsvurdering, her- / 23 under bankens anvendelse af systemet ”Kredit Status” . Han ærgrer sig over, at de store banker ikke anvender systemet, da det er et effektivt værktøj til nær-mere afklaring af, om en kunde har meget gæld. Da den nye vejledning om kreditværdighedsvurdering udkom i 2020, var der i branchen bred enighed om, at vejledningen klart gik for langt. Det problemati-ske ved vejledningen var myndighedernes forsøg på endegyldigt at fjerne me-todefriheden og skemalægge, hvordan kreditværdighedsvurderingen skulle foretages. Myndighederne understregede, at der med vejledningen ikke var tale om et diktat, men sådan oplevede bankerne det. Bankerne var samtidig bekym-rede for, at der ikke var en øget værdi i processen for kunderne, og der blev ikke fremlagt tekniske eller videnskabelige undersøgelser, der underbyggede, at den fremgangsmåde med rådighedsbeløbsberegning mv., der følger af vej-ledningen, var bedre og gav et bedre indblik i kundens økonomi end den hidti-dige fremgangsmåde. I perioden fra den seneste vejledning og frem til påbuddet i januar 2022, var bankens fremgangsmåde ved kreditværdighedsvurderingen stort set den sam-me. Banken var ikke overrasket over de krav, der blev stillet i påbuddet, idet der kunne trækkes en lige linje til vejledningen. Ud over det generelle hjemmels-mæssige spørgsmål finder banken navnlig kravet om metodetvang ved bereg-ning af rådighedsbeløb problematisk. Påbuddet har haft konsekvenser for ban-ken, herunder væsentlige meromkostninger til øget personale. Det største im-pact kom fra et fald i produktionen, som i 2022 var på ca. 50 %. Påbuddet har i øvrigt ikke materialiseret sig i form af en forbedring af bankens kreditrisiko. Banken har ikke været enig med Forbrugerombudsmanden i de sager, denne er indtrådt i. Uenigheden har navnlig vedrørt spørgsmålene om metodefrihed i relation til kreditværdighedsvurdering og ugyldighed. At banken alligevel har efterkommet afgørelserne fra Forbrugerombudsmanden er et spørgsmål om procesøkonomi. Bankens tilgang til myndighederne er, at banken gør, som den får besked på, uanset en eventuel uenighed. Det er første gang, at banken fører en sag mod en myndighed. Bankens inkassosager varetages af et inkassobureau. Han er bekendt med de tre fogedretsafgørelser, der er fremlagt under sagen, og er ikke enig i fogedrettens vurdering af gyldighedsspørgsmålet. Grunden til, at banken ikke har kæret afgørelserne, er et spørgsmål om procesøkonomi. Han ved ikke, om der var mangler ved bankens kreditværdighedsvurdering i de sager, som blev behand-let i fogedretten, men der vil da helt sikkert være forhold, som banken kunne have gjort bedre. Banken ville også agere anderledes i dag end tidligere. / 24 Han har ikke haft noget at gøre med kreditværdighedsvurderingen i sagen ved-rørende Person
82. Han er imidlertid bekendt med, at der har været anvendt en kreditscoring, og at kreditværdighedsvurderingen baserede sig på en vurdering heraf. Selvom banken er uenig i Forbrugerombudsmandens vur-dering af sagen, har banken valgt at tilbageføre renter og gebyrer til Person
83. Det er hans vurdering, at den foretagne kreditværdighedsvurdering på tidspunktet for lånets stiftelse var lovlig, men i dag havde Person 1 ikke opnået et lån. Resurs Bank er medlem af Finans og Leasing, men ikke af Finans Danmark, da det er dyrt. Finans Danmark varetager i øvrigt i højere grad de store bankers interesser. Finans & Leasing og Finans Danmark var også repræsenteret i Dansk Kredit Råd. Forevist ”Information from Application form” , hvoraf bl.a. fremgår, at Person 1's rådighedsbeløb var på 7.000 kr., og at nettoindtægten var på 3.830 kr., har han forklaret, at banken på daværende tidspunkt alene spurgte ind til husstandens samlede rådighedsbeløb. Ud fra oplysningerne i ansøgningsske-maet vil han mene, at ansøgeren havde en sambo, der også havde en indkomst. Banken indhentede ikke indkomstoplysninger fra samboen. Det kan normalt ikke lade sig gøre, at man har et rådighedsbeløb, der er højere end nettoindtæg-ten. Han kan ikke redegøre nærmere for den skala, der anvendes til ”scorecutoff” og ”finalscore” . Bankens kreditpolitik bliver ændret løbende. Han husker ikke, hvilken kredit-politik, der blev anvendt i maj
84. Banken har dog altid haft en systematiseret tilgang til kunderne. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er Credit Risk Manager i Resurs Bank. Hans ansvarsområde dækker alle kreditforhold. Resurs Bank har ikke en ”Credit Worthiness Manager” , forbrugerbeskyttelseschef eller lignende. Han er ansvarlig for alle kreditacceptprocesser. Processen ved kreditværdighedsvurde-ringer har udviklet sig markant siden 2019, og banken har integreret betydelige datakilder. Derudover har banken tilføjet sine egne regler for kreditpolitik, lige-som både rådighedsbeløb og kreditscore nu indgår i beregningen. Både rådighedsbeløbsberegning og kreditscore sigter mod en prognose for, om kunden har mulighed for at betale lånene tilbage. De datakilder til brug for vurderingen, der er kommet til siden 2019, er bl.a. Kredit Status, e-SkatData og open banking. Forud for implementeringen af sådanne datakilder har banken indsamlet og analyseret dataene med henblik på vurdering af deres bidrag til / 25 processen. Flest mulige data er at foretrække for at kunne foretage en ordentlig kreditværdighedsvurdering. Retrospektivt set var processen i 2019 formentlig utilstrækkelig, selvom den var repræsentativ for, hvad banken dengang anså for at være en god kreditværdighedsvurdering. Banken havde forud for påbuddet i januar 2022 opgraderet pro-cessen betydeligt og f.eks. implementeret beregninger af rådighedsbeløb, der var baseret på en kombination af afgivne og bekræftede data fra bl.a. Kredit Status samt gennemsnitsberegninger fra danske husholdninger. Han mener, at den kreditpolitik, der er fremlagt under sagen, stammer fra marts eller april
85. Kreditpolitikken indeholder en oversigt over de væsent-ligste forhold, der dannede grundlag for låneprocessen, fordelt på bankens ho-vedkreditsegmenter på daværende tidspunkt. At der ikke er så mange data in-deholdt i ”Opticians short form” , hænger sammen med, at der er en meget be-grænset risiko ved netop denne branches udlån. Der blev ikke foretaget en scor-ing på disse ansøgninger, og kreditværdighedsvurderingen var navnlig baseret på oplysninger om betalingsanmærkninger og tidligere betalingshistorik. Fremgangsmåden var således styret af den meget lave risiko, der var på mar-kedet. Det er ikke proportionalt at indhente alle oplysninger ved disse typer lån, henset til den lave risiko. Kreditpolitikken indeholder en formel til beregning af rådighedsbeløb og en model til fastlæggelse af forbrugerens faste udgifter. Der anvendes estimater baseret på danske husholdningers gennemsnitlige forbrug. I dag tager banken udgangspunkt i de faktiske udgifter, men det er dog ikke nødvendigt eller pro-portionalt i alle situationer. Det er ret kompliceret at få tal, der er 100 % retvi-sende i forhold til forbrugernes reelle faktiske udgifter. Det er svært at sige, om en mere detaljeret rådighedsberegning giver en bedre forudsigelse om forbru-gerens mulighed for at kunne overholde kreditaftalen, idet risikoen for eventu-elle fejlberegninger stiger, jo flere tal, der indgår i beregningen. Anvendelsen af open banking indebærer i øvrigt ikke, at banken derved har en garanti for at have fået fuld adgang til kundernes økonomi, ligesom der ikke er sikkerhed for, at kunden oplyser alle relevante forhold. Påbuddet medførte også andre udfordringer for banken, idet banken bl.a. måtte implementere beregninger af rådighedsbeløbet ved alle ansøgninger, hvilket er uproportionalt. På grund af kravet om verifikation af alle indtægter og udgifter, har det tillige været nødvendigt at implementere open banking. Af en graf, han har udarbejdet over antallet af ikke-færdiggjorte låneansøgnin-ger, kan man udlede, at der siden påbuddet har været en stigning i antallet af ikke-færdiggjorte ansøgninger. På tidspunktet var processen med open banking ikke fuldt ud implementeret, og det medførte, at ansøgningsprocessen var lang. / 26 Først i april 2022 var open banking fuldt ud implementeret og systematiseret, og grafen viser kompleksiteten af anvendelsen heraf. Han vil anslå, at 95 % af alle ansøgninger endte i en henvisningsproces, hvor ansøgningerne skulle be-handles manuelt af kundeservice, og hvor kundeservice jævnligt skulle indhen-te yderligere oplysninger med henblik på dokumentation. Det lykkedes banken at reducere antallet af ikkeafsluttede ansøgninger gennem rekruttering af yder-ligere personale. Der er dog stadig flere kunder end tidligere, der ikke færdig-gør deres ansøgning, og dette er vel også naturligt, når nu processen er blevet mere omfattende og nærmest invaderende. Af en graf, han har udarbejdet over ansøgninger og acceptraten heraf, kan man udlede, at der efter påbuddet fra januar 2022 var et fald i acceptraten på mere end 50 %. Det er over tid lykkedes banken at reducere antallet af fald, hvilket hænger sammen med, at banken har ansat flere folk i kundeservice, og at ban-ken er blevet bedre til at anvende redskaberne i open banking. Ultimo 2023 var acceptraten dog stadig 30 % under referencepunktet. Af en graf, han har udarbejdet over misligholdelsesraten i henholdsvis 6, 9 og 12 måneder efter lånenes bevilling, fremgår det, at påbuddet ikke har haft no-gen synlig virkning på bankens risikoniveau. Han havde nok forventet et fald henset til faldet i produktionen. Havde banken implementeret en tilsvarende ændring i kreditscoringen, som ville have ført til det samme fald i produktionen på 30 %, havde han også forventet et fald i misligholdelsesraten. Person 1 var en kendt kunde i banken, og banken havde derfor en me-re tilbagelænet rolle uden kontrol af indkomst og rådighedsbeløbsberegning. Banken havde alene fokus på de foreliggende betalingsanmærkninger. En scorecutoff på 453 er miniumsscoren for, at en ansøger kan blive godkendt til et lån. Person 1's kreditscore på 459 er en lav score, som ses hos 10-15 % af bankens kendte kunder. En kunde med den kreditscore vil maksimalt kunne låne op til 30.000 kr. Kendskab til kunden og betalingshistorik var vigtige parametre i låneprocessen. I maj 2019 anvendte banken ikke oplysninger fra Kredit Status eller eSkatData i forhold til kendte kunder. De parametre, der indgik i kreditscoren af Person 1, var en blanding af demografiske oplysninger og betalingsanmærknin-ger, herunder oplysninger om, hvornår han flyttede ind i sin bolig og om hans indtægt de seneste 6 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Oplysninger fra Kredit Status eller eSkatData blev ikke brugt i 2019 i forhold til kendte kunder og kreditværdighedsvurderingen heraf. I dag vil banken foreta-ge en kontrol af minimumsindtægten hos forbrugeren. Oplysninger om gæld vil formentlig ikke ændre ved bankens udlånsprocedure. Man kan ikke på bag- / 27 grund af oplysningerne om Person 1's gæld lægge til grund, at han ikke var kreditværdig i
86. Hverken på grundlag af de nu foreliggende op-lysninger, eller de oplysninger, banken anvendte i 2019, er der indikationer af, at Person 1 ikke er kreditværdig. Retsgrundlag mv. Kreditaftaleloven § 7 c blev indsat i kreditaftaleloven ved lov nr. 535 af
87. maj 2010 om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet). Bestemmelsen har følgende ordlyd: ” Vurdering af forbrugerens kreditværdighed § 7 c. Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbru-gerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Stk.
88. Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal kreditgive-ren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om for-brugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed. Stk.
89. Hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren omgående forbrugeren om re-sultatet af en sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske uden om-kostninger for forbrugeren” . I forbindelse med gennemførelsen af forbrugerkreditkøbsdirektivet i dansk ret nedsatte justitsministeren en arbejdsgruppe, som afgav betænkning nr. 1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet. Forarbejderne til lov nr. 535 af
90. maj 2010 bygger på bl.a. på arbejdsgruppens overvejelser. Af lovforslaget (lovforslag nr. L 91 af
91. december 2009) fremgår bl.a. følgende af de almindelige bemærkninger: ”
92. Indledning … Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
93. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (herefter forbrugerkreditdi-rektivet). Forbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket vil sige, at der som udgangspunkt ikke kan fastsættes regler, der afviger fra direktivets ordning. På enkelte områder giver direktivet dog medlemsstaterne mulighed for at foretage et valg mellem flere mulige løsninger, som er angivet i direktivet. / 28 … Forbrugerkreditdirektivets formål er at harmonisere visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler. Det sker som fuldstændig harmonisering for at sikre, at alle forbrugere i EU får samme høje grad af beskyttelse af deres inter-esser og for at skabe et velfungerende indre marked for forbrugerkredit. Forbrugerkreditdirektivet gennemfører en revision af reguleringen af forbrugerkreditaftaler på EU-niveau. …
94. Ændringer af dansk ret, der skal gennemføres som følge af totalharmoniseringsregler Direktivet er som omtalt under pkt. 1 ovenfor et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket medfører, at medlemsstaterne ikke inden for di-rektivets anvendelsesområde har mulighed for at fastsætte regler, der afviger fra direktivets ordning. I de følgende beskrives de ændringer af dansk ret, der er nødvendige for en korrekt gennemførelse af direktivet. … 2.
95. Kreditgivers pligt til at vurdere forbrugerens kreditværdighed Der er efter gældende dansk ret ikke nogen generel pligt for kreditgiveren til at vurdere forbrugerens kreditværdighed. Efter forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 1, skal kreditgiveren vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, inden kreditaftalen indgås. Disse oplysninger skal, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i den relevante database. Efter artikel 8, stk. 2, skal kreditgiveren ajourføre sine finansielle oplysninger, hvis parterne efterfølgende ændrer det samlede kreditbeløb. Før enhver væsentlig forhøjelse, skal kreditgiveren foretage en fornyet vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Et flertal i arbejdsgruppen (11 medlemmer) vurderer, at der vil være behov for at indføre en regel svarende til direktivets om, at såvel finan-sielle virksomheder som kreditgivere, der ikke er finansielle virksom-heder, skal foretage en kreditværdighedsvurdering. Det vil hensigts-mæssigt kunne ske i kreditaftaleloven, idet der skal være tale om en ge-nerel ordning for alle kreditgivere. Et mindretal i arbejdsgruppen (1 medlem) vurderer, at gennemførelsen af direktivets bestemmelser om kreditværdighedsvurdering forud-sætter, at der indføres regler om overvågning af kreditgivers virksom-hed på dette område. Der henvises herved til den ordning med kvar-talsvis indberetning af antallet af misligholdte kreditaftaler, som indgår i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for SMS-lån, jf. herom ne-denfor under pkt. 4.
96. Flertallet har ikke fundet grundlag for generelt at pålægge kreditgivere en sådan administrativ forpligtelse. Der er redegjort nærmere for arbejdsgruppens overvejelser i betænkningen s. 74-75” / 29 Justitsministeriet kan tilslutte sig flertallets vurdering, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med arbejdsgruppens lovudkast. Justitsministeriet er således enig i, at en korrekt gennemførelse af direk-tivets bestemmelse om kreditværdighedsvurdering nødvendiggør en tilsvarende bestemmelse i dansk ret. … ” Af lovforslagets bemærkninger til § 7 c fremgår følgende: ”… Den foreslåede § 7 c svarer til dels til forbrugerkreditdirektivets artikel 8 og fastslår, at kreditgiveren vil være forpligtet til at vurdere forbrugerens kreditværdighed inden en kreditaftale indgås. Kreditvurde-ring af forbrugeren er ikke reguleret i den gældende kreditaftalelov. Bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger fore-tage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Oplysningerne kan efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forbrugerkreditdirektivets overordnede formål om at øge forbrugerbeskyttelsen, og vurderin-gen af forbrugerens kreditværdighed skal derfor ske med henblik på at vurdere, om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved hjælp af f.eks. løbende indtægter, låneomlægning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbe-løbet, og ikke med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko. …” Lov om finansiel virksomhed og markedsføringsloven Lov om finansiel virksomhed § 43 har bl.a. følgende ordlyd: ”§
97. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Stk.
98. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder. … Lov om finansiel virksomhed § 348 har følgende ordlyd: ”§
99. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende hand-linger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1, 2 og 9, §§ 48 a og 53 b-53 d, herunder sag om forbud, påbud, er-statning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Forbru-gerombudsmanden kan endvidere behandle sager vedrørende over-trædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 43, stk. 3 og
100. Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som For-brugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a. / 30 Stk.
101. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 43 og
102. Finanstilsynet kan i den forbindelse fore-tage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber.” § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, jf. bekendtgørel-se nr. 330 af
103. april 2016, har følgende ordlyd: ”§
104. En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for si-ne kunder.” Markedsføringslovens § 3, stk. 1 og 3, indeholder følgende bestemmelser om god markedsføringsskik: ”§
105. Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteres-ser, jf. dog stk.
106. Stk.
107. … Stk.
108. Hvis den pågældende handelspraksis påvirker forbrugerens økonomiske interesser, finder kapitel 2 anvendelse i stedet for stk. 1 og
109. Såfremt den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hen-syn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, herunder hensyn til smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, eller såfremt den pågældende handelspraksis er regule-ret af aftaleretten, finder stk. 1 og 2 anvendelse ved siden af kapitel 2.” Markedsføringslovens kapitel 2 indeholder regler om handelspraksis over for forbrugere. Aftaleloven Aftaleloven indeholder i kapitel 4 særlige regler om forbrugeraftaler, herunder § 38 c der supplerer den almindelige bestemmelse i aftalelovens § 36 om adgan-gen til helt eller delvist at tilsidesætte en aftale, som det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre gældende. § 38 c har følgende ordlyd: ”§ 38 c. Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk.
110. Såfremt det vil være stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skæv-hed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, gælder de i § 36, stk. 1, nævnte retsvirk-ninger også, idet forbrugeren dog i så fald kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt. Stk.
111. Hvis et aftalevilkår, som er omfattet af stk. 1,
112. pkt., ikke har været genstand for individuel forhandling, kan vilkåret dog ikke æn-dres eller tilsidesættes delvis, men skal tilsidesættes helt. Stk.
113. Ved forbrugeraftaler gælder § 36, stk. 2, med den ændring, at der ikke ved bedømmelsen af de forhold og omstændigheder, som er nævnt i § 36, stk. 2, herunder vilkår i andre aftaler, som hænger sam-men med den pågældende aftale, kan tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren med den virkning, at aftalen ikke kan tilsidesættes eller ændres.” / 31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af
114. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF Af præambelbetragtningerne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af
115. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rå-dets direktiv 87/102/EØF fremgår bl.a. følgende: ”…