Landrettens dom stadfæstes, således at Ankenævnet for Patienterstatning ikke er erstatningsansvarlige efter en kvindes selvmord

Ikke erstatningsansvar efter en kvindes selvmord Ikke erstatning for behandlingsfejl begået af bl.a. et psykiatrisk center, da det ikke var påvist med en vis større sandsynlighed, at patienten ikke havde begået selvmord, hvis fejlene ikke var blevet begået Sag BS-2601/2024-HJR Dom afsagt den

1. september 2024 Boet efter Appellant, tidligere Appelindstævnte mod Ankenævnet for Patienterstatningen Appellant, tidligere Appelindstævnte var i perioden fra den
2. til den
3. Måned 4 2017 under sin graviditet frivilligt indlagt på Psykiatrisk Center 1 på grund af blandt andet selvmordstanker. Ultimo Måned 4 2017 fødte Appellant, tidligere Appelindstævnte sit første barn på Hospitals fødeafdeling. Den
4. Måned 5 2017 blev hun udskrevet fra fødeafdelingen. Efterfølgende begik hun selvmord natten mellem den
5. og
6. Måned 5
7. Sagen for Højesteret angik, om boet efter Appellant, tidligere Appelindstævnte som følge af den behandling, hun modtog på Psykiatrisk Center 1 og Hospital, var berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Efter lovens § 20, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for erstatning, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved behandling mv. (specialiststandarden). Endvidere er det en betingelse, at skaden med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, hvis patienten var blevet behandlet anderledes. Højesteret udtalte, at det fastslået i retspraksis er, at betingelsen om, at skaden med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, hvis patienten var blevet behandlet anderledes, efter omstændighederne kan anses for opfyldt, selv om der ikke består en overvejende, men alene en vis større sandsynlighed for årsagssammenhæng (bevislempelse). Dette kan navnlig være tilfældet, når der klart er begået en ansvarspådragende fejl, når fejlen forøger risikoen for en bestemt skade, og når en sådan skade faktisk er indtrådt. Hvilken grad af større sandsynlighed, der skal foreligge, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, bl.a. af fejlens karakter. Højesteret fandt ligesom landsretten, at såvel Psykiatrisk Center 1 som Hospital i forbindelse med behandlingen af Appellant, tidligere Appelindstævnte ikke alene havde tilsidesat specialiststandarden, men at der også klart var begået ansvarspådragende fejl. Fejlene bestod i, at Psykiatrisk Center 1 havde foretaget en mangelfuld psykiatrisk opfølgning efter, at Appellant, tidligere Appelindstævnte blev udskrevet fra det psykiatriske center, og at Hospital ikke før udskrivelsen fra fødeafdelingen havde overvejet psykiatrisk tilsyn af Appellant, tidligere Appelindstævnte. Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om det var påvist med en vis større sandsynlighed, at Appellant, tidligere Appelindstævnte ikke havde begået selvmord, hvis de nævnte fejl ikke var blevet begået. Efter en gennemgang af Retslægerådets svar på spørgsmål i sagen – herunder at det ikke var muligt at angive nogen sandsynlighed for, om et tilsyn af en psykiater umiddelbart forud for udskrivelsen fra fødeafdelingen havde forhindret, at Appellant, tidligere Appelindstævnte begik selvmord, at det på ingen måde var sikkert, at et tilbud om psykiatrisk tilsyn efter fødslen på Hospitals fødeafdeling ville have ændret forløbet, idet selvmordstanker kan opstå akut og voldsomt, og at omstændighederne i sagen tydede på, at selvmordet var en følge af en pludselig og uforudsigelig indskydelse – fandt Højesteret, at det ikke var påvist med en vis større sandsynlighed, at Appellant, tidligere Appelindstævnte ikke havde begået selvmord, hvis fejlene ikke var blevet begået. Højesteret frifandt herefter Ankenævnet. Landsretten var nået til samme resultat.