← Danmark

ECLI:DK:ALB:2024:SS0000000447 Tiltale for bedrageri, forsøg på bedrageri, databedrageri og hacking (phishing/smishing). Påstand om konfiskation og ers

RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen DOM afsagt den 7. juni 2024. Rettens nr. 5-6507/2023 Politiets nr. 5100-76151-00038-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 2003 Der har medvirket domsmænd ved be

§ 279, jf.

§ 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved formentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte gerningsmænd i perioden fra den

  1. august 2021 til den
  2. november 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 1, samt webshopperne: Hjemmeside 2 og Hjemmeside 3, herunder anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1, Adresse 1, Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev gennemført ikke mindre end 345 køb for ikke under 681.228,32 danske kroner, hvor prisen for varerne blev angivet i danske eller norske kroner, men opkrævninger blev foretaget i amerikanske dollars og britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller varen ikke blev afsendt, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et tilsvarende tab. 1b. (forhold 1-4)

§ 279, § 286, stk.

2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved formentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte gerningsmænd i perioden fra den

  1. august 2021 til den
  2. november 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Std 75284 side 2 Hjemmeside 1, webshopperne: Hjemmeside 2 og Hjemmeside 3, herunder forsøgt at anvende en betalingsaftale mellem Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1, Adresse 1, Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev forsøgt gennemført ikke mindre end 936 køb for ikke under 1.838.711,38 danske kroner, hvor varerne blev angivet i danske eller norske kroner, men hensigten var at opkrævning skulle foretages i amerikanske dollars eller britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller der ikke var til hensigt at afsende varen, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led en væsentlig risiko for et tilsvarende tab. 2a. (forhold 5-6)

§ 279, jf.

§ 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved formentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 1 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den

  1. september 2021 til den
  2. oktober 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 4 og webshoppen Hjemmeside 5, herunder anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed 1, CVR nr. 2, Adresse 2, 9000 Aalborg, og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev gennemført ikke mindre end 479 køb for ikke under 1.671.258,20 danske kroner, og varerne blev solgt i danske kroner, men opkrævninger blev foretaget i amerikanske dollars og britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller varerne ikke blev afsendt, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et tilsvarende tab. 2b. (forhold 5-6)

§ 279, § 286, stk.

2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved formentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 1 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den

  1. september 2021 til den
  2. oktober 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 4 og webshoppen Hjemmeside 5, herunder forsøgt at anvende en betalingsaftale mellem Virksomhed 1, CVR nr. 2, Adresse 2, 9000 Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev forsøgt gennemført ikke mindre end 320 køb for ikke under 1.617.691,80 danske kroner, og varerne blev angivet i danske kroner, men hensigten var at opkrævning skulle foretages i amerikanske dollars eller britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller der ikke var til hensigt at afsende varen, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led en væsentlig side 3 risiko for et tilsvarende tab. 3a. (forhold 7)

§ 279, jf.

§ 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved formentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 2 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den

  1. oktober 2021 til den
  2. marts 2022, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 6, herunder anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed 2, CVR nr. 3, Adresse 3, By 1 og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev gennemført ikke mindre end 40 køb for ikke under 162.379,92 danske kroner, og varerne blev solgt i danske kroner, men opkrævninger blev foretaget i britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller varen ikke blev afsendt, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et tilsvarende tab. 3b. (forhold 7)

§ 279, § 286, stk.

2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved formentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 2 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den

  1. september 2021 til den
  2. oktober 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 6, herunder forsøgt at anvende betalingsaftale mellem Virksomhed 2, CVR nr. 3, Adresse 3, By 1 og betalingsformidleren Nets samt betalingsaftale mellem Virksomhed 1, CVR nr. 2, Adresse 2, 9000 Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev forsøgt gennemført ikke mindre end 72 køb for ikke under 235.235,00 danske kroner, og varerne blev angivet i danske kroner, men hensigten var at opkrævning skulle foretages i amerikanske dollars eller britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller der ikke var hensigt at afsende varen, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et en væsentlig risiko for tilsvarende tab.
  3. (forhold 8-27)

§ 279, jf.

§ 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved formentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte side 4 gerningsmænd og påvirkning af Vidne 3 til oprettelse af nedennævnte firma i perioden fra

  1. december 2021 til
  2. december 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af hjemmesiden p0wer.dk, hvorved der primært på baggrund af falske SMS-tilbud på Iphones, støvsugere eller lignende, blev gennemført ikke mindre end 46 køb for ikke under 119.561,00 danske kroner som tilbudsmodtagerne/køberne efter anvisning overførte til konto tilhørende Vidne 3 i Nordea eller til konto tilhørende Vidne 4 i Spar Nord uden at tiltalte og medgerningsmændene havde evne eller vilje til at levere de bestilte varer til køberne, ligesom tiltalte forsøgte at oprette en betalingsaftale mellem Virksomhed 3, CVR nr. 4, Adresse 4, 9000 Aalborg, til brug for hjemmesiden, alt hvorved køberne led et tilsvarende formuetab. 5a. (forhold 28-58)

§ 279, jf.

§ 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved i forening og efter forudgående aftale med Vidne 5, hvis sag behandles særskilt, og formentlig i forening og efter forudgående aftale med flere ukendte gerningsmænd i perioden fra den

  1. juli 2022 til den
  2. august 2022, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af domænet Hjemmeside 7 med underliggende sider www.po1wer.dk, www.elgigantenn.dk og www.elgigantan.dk, ~og domænet www.elgigantenoutlet.com, herunder delvist anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed 4, CVR nr. 5, Adresse 5, 9000 Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der primært på baggrund af falske SMS-tilbud på Iphones, støvsugere eller lignende blev gennemført ikke mindre end 58 køb for ikke under 235.927,00 danske kroner, uden at tiltalte og medgerningsmændene havde evne eller vilje til at levere de bestilte varer til køberne, hvorved betalingsformidler, banker eller kunder led et tilsvarende tab. 5b. (forhold 28-58)

§ 279, § 286, stk.

2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed, ved i forening og efter forudgående aftale med Vidne 5, hvis sag behandles særskilt, og formentlig i forening og efter forudgående aftale med flere ukendte gerningsmænd i perioden fra den

  1. juli 2022 til den
  2. august 2022, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af domænet Hjemmeside 7 med underliggende sider www.po1wer.dk, www.elgigantenn.dk og www.elgigantan.dk, og domænet www.elgigantenoutlet.com,~herunder delvist forsøgt at anvende en betalingsaftale mellem Virksomhed 4, CVR nr. 5, Adresse 5, 9000 Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved side 5 der hvorved der primært på baggrund af falske SMS tilbud på Iphones, støvsugere eller lignende blev forsøgt gennemført ikke mindre end 119 køb for ikke under 432.563,00 danske kroner uden at tiltalte og medgerningsmændene havde evne eller vilje til at levere de forsøgt bestilte varer til køberne, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led en væsentlig risiko for et tilsvarende tab.
  3. (forhold 59-162)

§ 279a, jf.

§ 286, stk. 2, og § 263, stk. 1 og stk. 3, databedrageri og hacking af særlig grov beskaffenhed (phising/ smishing), ved i forening og delvist efter aftale med Vidne 5, hvis sag behandles særskilt, og formentlig efter aftale med flere ukendte gerningsmænd i perioden fra den

  1. september 2022 til den
  2. februar 2023, med henblik på uberettiget vinding, primært ved fremsendelse af SMSer med link, uberettiget at have franarret ikke under 600 personer deres kortoplysninger og personlige MitID-oplysninger, - herunder for eksempel ved, at der i den tilsendte SMS var en anmodning om at opdatere sit betalingskort med MitID, hvorefter man kunne trykke på et link, hvor personen elektronisk blev ført ind på en side, der lignende en MitID-side, og skulle indtaste sit navn, CPR-nummer og betalingskortoplysninger, hvorefter tiltalte eller medgerningsmænd uberettiget ændrede personernes MitD-to-faktorgodkendelse til godkendelse ved brug af fremsendelse af en SMS-godkendelseskode til et telefonnummer, som tiltalte eller øvrige gerningsmænd havde råderet over, - herunder ændret modtagelse af SMS-godkendelseskode til telefonnumrene Tlf nr. 1, Tlf nr. 2, Tlf nr. 3, Tlf nr. 4, Tlf nr. 5, Tlf nr. 6, Tlf nr. 7, Tlf nr. 8, Tlf nr. 9, Tlf nr. 10, Tlf nr. 11, Tlf nr. 12, Tlf nr. 13, Tlf nr. 14, Tlf nr. 15, Tlf nr. 16, Tlf nr. 17, Tlf nr. 18 med flere, hvorefter der med de stjålne kort- og MitID-personoplysninger, herunder MitID-to-faktorgodkendelse med brug af det ændrede telefonnummer, blev foretaget eller forsøgt foretaget online-køb af varer, tjenesteydelser eller lignende ikke mindre end 2900 gange for ikke under samlet 27.000.000,00 danske kroner, - herunder blandt andet køb hos webshopperne ok.dk, Seroguld.dk, Vitusguld.dk, Bilka.dk, Merkuryshop.com, Louisvuitton.com, Agoda.com, Elgiganten.dk, Matas.dk, AV-cables.dk, elsalg.dk, kaufmann.dk med flere, alt hvorved betalingsformidlere, banker, online-forhandlere eller kortholdere led eller led en væsentlig risiko for et formuetab på ikke under 27.000.000,00 side 6 danske kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation, jf.

§ 75, stk.

1 og stk. 2, af: - Sort taske af mærket Rimowa – koster 1 Sort plastik rør – koster 2 Iphone, grå, IMEI nr. 1 – koster 401 Ukendt sim-kort fra Iphone, grå: Simkort nr. 1 – koster 402 Iphone, rød. IMEI nr. 2 – koster 403 Lebara sim-kort fra Iphone, rød: Simkort nr. 2 - koster 404 Lebara sim-kort: Simkort nr. 3 – koster 4 Lebara sim-kort: Simkort nr. 4 – koster 5 Lebara sim-kort: Simkort nr. 5 – koster 6 Lebara sim-kort: Simkort nr. 6 – koster 7 Lebara sim-kort: Simkort nr. 7 – koster 8 Lebara sim-kort: Simkort nr. 8 – koster 9 Lebara sim-kort: Simkort nr. 9– koster 10 Lebara sim-kort: Simkort nr. 10– koster 11 Lebara sim-kort: Simkort nr. 11– koster 12 Lebara sim-kort: Simkort nr. 12– koster 13 Lebara sim-kort: Simkort nr. 13 – koster 14 Lebara sim-kort: Simkort nr. 14 – koster 15 Lebara sim-kort: Simkort nr. 15 – koster 16 Lebara sim-kort: Simkort nr. 16 – koster 17 Lebara sim-kort: Simkort nr. 17 – koster 18 Tegnebog, mærket Louis Vuitton – koster 100 VISA-kort, Wise – koster 104 Mastercard-kort, Danske Bank - koster105 Mastercard-kort, World Elite, Revolut – koster 106 Mastercard-kort, World Elite, N26 - koster 107 Mastercard-kort, World Elite, Revolut – koster 108 Mastercard-kort, Monese, Revolut - koster 109 Mastercard-kort, Viabuy – koster 110 Mastercard-kort, World, Revolut - koster 111 Apple Macbook bærbar inkl. lader – koster 201 Prada cowboyjakke – koster 503 Louis Vuitton rygsæk - koster 504 Louis Vuitton pink sneakers – koster 601 Louis Vuitton rygsæk – koster 604 Louis Vuitton Trolley – koster 701 side 7 - Louis Vuitton Trøje – koster 702 Louis Vuitton Trøje – koster 703 Louis Vuitton T-shirt – koster 704 CELINE, Hættetrøje, blå – koster 705 CELINE Hættetrøje, sort – koster 706 CELINE Hættetrøje, sort – koster 707 CELINE bukser, sort – koster 708 Forsvareren har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet følgende forklaringer og nedlagt følgende erstatningspåstande: "... Retsmødet den

  1. marts 2024 Politiassistent Vidne 6 har som vidne forklaret, at han er politiassistent og arbejder i afdelingen for økonomisk kriminalitet som efterforsker, hvor han har været siden marts
  2. Før det var han i ca. 1 år efterforsker i en anden afd. Han har arbejdet på denne sag fra omkring sommeren 2022 og har været den primære efterforsker, med andre assisterende inde over. Én af disse har været en kollega, som er politiassistent i teknisk afdelig, og en anden en civil efterforsker med bredt datakendtskab og kendskab til excelark. Flere andre som ham selv har også været inde over. Denne sag startede op ved, at der ad omveje kom efterretning ind fra EAE, der står for "efterretning og analyse", som beskæftiger sig med bedrageri på hjemmesider med handel og svindel ved fiktive hjemmesider. Der var IP-spor, der pegede på Nordjylland. Man fandt sider med små ændringer i forhold til de oprindelige hjemmesider. Der kom anmeldelser ind over et meget langt forløb, og det foregik helt op til anholdelsen af tiltalte. Der var i en lang periode i 2022 fast korrespondence med Nets om indrapporteringer om misbrug af kort, der pegede i retningen af Nordjylland. Vidnets primære kontakt hos Nets var Vidne
  3. Det var ugentlig korrespondence om udviklingen. Vedrørende forhold 1: Foreholdt Fil 1, side 115, anmeldelsesrapport, ændrede sagen sig over tid, da den hele tiden udviklede sig, men dette dokumet er et dynamisk dokument -en anmeldelsesrapport, der blev udvidet undervejs. Forevist excelark, er "sheet" de modtagne data, rådata fra Nets. "Godkendt / side 8 forsøg" er politiets bearbejdelse af materialet. I status er angivet, om transaktionen er afvist eller gennemført, og det er så sorteret ud i arkene "godkendt" og "forsøg". "Mellemregning" er pga. forskellig valuta - hvor det her er omregnet til DKK. Sum i godkendt - er noget, han har skrevet ind, og det er summen af tallene i kolonne L. I arket "forsøg" er brugt samme fremgangsmåde. Adspurgt af forsvareren var dette ikke de første data, de fik, men forholdet er tidsmæssigt begået først. Det er primært norske forurettede. Man har kun efterprøvet én og ellers lagt til grund, at det, Nets oplyste, var korrekt. Han ved, at Nets fik indsigelser fra norske kortholdere, men han ved ikke fra hvor mange, og han har ikke set dem. De data, de fik forinden dette forhold, behandlede de anderledes. Genadspurgt af anklageren, har man forsøgt at identificere de forurettede, og man fandt, at de fleste var norske. Kun én var dansk, og han blev afhørt. Vidnet har ikke haft tvivl om dataenes rigtighed. Adspurgt af forsvareren, er han ikke bekendt med, at Nets har tilbagetrukket eller korrigeret nogen anmeldelser. Genadspurgt af anklageren, var fokus på at undersøge, hvilke domæner, der var handlet på, og ejerne af dem, som de fandt, var Virksomhed ApS 1 og et opløst firma, der havde været ejet af tiltalte. Forhold 1 var ikke det første, de fik ind, men det ligger tidsmæssigt først. Adspurgt af forsvareren, har de ud af de 936 køb kun efterprøvet det danske. De havde fuld tillid til oplysningerne fra Nets, der havde modtaget indsigelser fra både kortudstedere og butikker, der var handlet med. Det er korrekt, at man normalt efterprøver anmeldelser, men i dette tilfælde med en sag med så ufatteligt mange transaktioner, har man ikke efterprøvet alle. Vedrørende forhold 2: Adspurgt af anklageren, forevist excelark, indgik der anmeldelser fra både Nets og fra Vidne
  4. Arket er delt op som før, med rådata, bearbejdede data og med sum på til sidst. Fokus i efterforskningen var med Vidne 1 som forurettet, idet man anså det for yderst sandsynligt, som af ham oplyst, at han blev presset af tiltalte, under påskud af at det var en legal forretning. De har efterprøvet de forhold med de størte tab, med stikprøver på kreditkortene og med afhøring af flere af dem, der også har indsendt indsigelse til deres bank. Intet ,de fandt, gik mod data fra Nets. Alle bekræftede, at de ikke havde fået deres varer. De gik frem ved at finde de fulde kontonumre, som anført i kolonne B, hvilket var oplyst fra Nets, for så at kontakte kortudsteder, der kunne give dem navnet på kortholder, som de så ringede til. Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at de lavede stikprøver. Han mener, side 9 at de i forhold 2a rettede henvendelse til 5 personer. I forhold 2b rettede de ikke henvendelse til nogen, da det var afviste transaktioner, og da personerne derfor nok ikke har været klar over, at der er foregået noget med deres kort eller konto. Vedrørende forhold 3: Adspurgt af anklageren, forevist excelark, er dataene kommet på baggrund af en vidneforklaring fra en person, afhørt til forhold
  5. Pågældende oplyste, at det var en klassekammerat, der var bagmand. Nets bekræftede, at der var tale om Hjemmeside
  6. Forholdet opstod lidt specielt, da det var politiet, der rakte ud til Nets for oplysninger. Excelarket er opbygget på samme måde som de tidligere, med rådata, sortering og summer. Der blev foretaget stikprøver ved at kontakte forurettede, hvilkes oplysninger stemte overens med oplysningerne fra Nets. Ud fra oplysningerne kunne man se bindeled mellem nogle oplysninger i forhold 2 og
  7. Efterforskningen i forhold 3 hang sammen med den i forhold
  8. Adspurgt af forsvareren, lavede man på de 40 køb i 3a, stikprøver på 4-
  9. 3b er ikke efterprøvet, da det var afviste transaktioner. Genadspurgt af anklageren, har de i forhold 2 og 3 selv opstøvet de forurettede. Folks tab er blevet dækket af deres bank, måske har der også været nogen, der syntes, det var pinligt, eller ikke har været opmærksomme på, at de var blevet snydt, og derfor ikke har fremsat indsigelser. Han er ikke stødt på nogen kortholdere, der har lidt et tab, da de blev dækket af bank eller andet. Èn enkelt i forhold 3 fik tilbageholdt nogle penge hos Nets. Andre har efter deres indsigelser fået dækket beløbene af deres bank. De fleste har gjort indsigelser. De danske kortholdere har umiddelbart ikke lidt tab. Han ved ikke med de norske. Vedrørende forhold 4: Adspurgt af anklageren, kiggede de på elgigantenn, elgigantan og p0wer. En anden i afdelingen havde fået anmeldelser på p0wer. De sammenholdt det hele og så, at det pegede på én person. Vidneafhøringer medførte, at de forhold kom med i dette kompleks. Der var ikke anmeldelse fra Nets i dette forhold, da der kun var forsøgt at lave en betalingsaftale med Nets. Mange kortholdere har anmeldt, fordi de har lidt et tab, da der var tale om overførsler konto til konto. Pengene er indbetalt på 2 konti. Man har efterforsket ud fra vidneafhøringer, beslaglagt penge på konti og afhørt kontoindehaverne. Han har lavet excelarket. Der mangler 2 transaktioner. Der er 48 i alt. Arket er en oversigt over 2 konti, modtagere og modtagedato for transaktionerne. Det er ham, der har skrevet det af fra kontoudtog. Der kom anmeldelse fra begge kontohavere og fra dem, der har indbetalt. Der er beslaglagt penge på begge konti. side 10 Adspurgt af forsvareren, er der anmeldelse på flere af dem, men han husker ikke, på hvor mange af dem. Der er også nogen uden anmeldelse. Der er ikke rettet henvendelese til personerne, men man vil gøre det efterfølgende, da man har beslaglagt penge, de kan få tilbage. Der er ikke fundet penge på en konto i tiltaltes navn. Der er heller ikke i de tidligere forhold fundet penge på en konto, tilhørende tiltalte men på en konto, ejet af Virksomhed ApS
  10. Der er beslaglagt omkring 60.000 kr. fra begge konti, mener han. Han husker ikke, hvor meget der er fundet hos Tiltalte, men mange af de kreditkort, de fandt hos ham, var ikke danske. De har fundet en del posteringer og trafik. De har ikke fundet mere end de 3,5 euro hos Tiltalte. Vedrørende forhold 5: Adspurgt af anklageren, var det dette forhold, der startede sagen op. Forevist excelark, er de 3 første ark rådata fra Nets. Han har kørt oplysningerne sammen i "godkendt" og "forsøg", som ved tidligere ark, og det er opbygget på samme måde som de tidligere. De forurettede er identificeret, og det oplyste stred ikke mod de indhentede data. Alle modtog ikke deres varer. Han har talt med 10-20 personer og har foretaget stikprøver. Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at der blev lavet 10-20 stikprøver. Han er dog i tvivl om antallet, men det var flere ens i forhold 1-
  11. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev foretaget flere stikprøver, men det var sådan, det blev prioriteret. Ud af de 119 forsøg har man primært efterprøvet dem, der er blevet gennemført. Han er i tvivl om, om der er taget stikprøver ved "forsøg". Han mener, kontoindehaveren var Vidne
  12. Det var ikke tiltalte, der fik pengene direkte fra Nets. Genadspurgt af anklageren, ved han ikke, om man kan have en hjemmeside så tæt på et andet originalt navn, men en sådan vil med al sandsynlighed være til at svindle med. Man udgiver sig for at være reel, men er fiktiv. Det er et kendt modus, at man lægger sig op ad en ægte hjemmeside. Man var bekendt med 3 domæner, som man fandt ud af, hvem ejede. Man kontaktede dem og sigtede dem og troede, at det så var løst, da siderne kort efter blev lukket. Det var ham, der ringede og sigtede Vidne 5, og hjemmesiden blev lukket kort efter. Hans opfattelse var, at det skyldtes sigtelsen, på trods af at Vidne 5 havde oplyst, at han ikke kendte til det. Det stoppede for en stund, og man troede, at der kun var tale om dette, men der kom mere med relationer tilbage til dette forhold. Vedrørende forhold 6: Adspurgt af anklageren, fik de anmeldelse fra Nets om misbrug af kreditkort ved brug af danske telefonnumre. De undersøgte bedrageriforholdene og fandt, at de endte i bestilling af guld. De fik oplyst, at der var en pakke undervejs fra en forhandler af guld, og de besluttede at lade forsendelsen gå igennem med en fysisk pakke, dog uden guld, men med samme vægt. Pakken side 11 blev overvåget, og den blev afhentet af Vidne
  13. Vidnet var med til at anholde Vidne 5 hos Fri Bike Shop. Der var forinden lavet en aftale med Vitus Guld og cykelhandleren. Der blev fremsendt en pakke i samme vægt og størrelseh som var det det bestilte guld. Vidne 5 fremviste på stedet en håndskrevet fuldmagt, idet han skulle afhente pakken på vegne af en anden. Han viste også id. Ved anholdelse beslaglagde de hans telefon og var også på hans adresse, hvor de fandt en computer, dog uden indhold af interesse for sagen. Forevist excelark, "master 7", "fraud" er det så tæt på rådata som muligt, kun farvelagt og med tilføjelse af de blå kolonner. Det er udført af vidnets kollegaer, først Vidne 8 og derefter Vidne
  14. Ellers er det rådata fra Nets. De fik adskillige datasæt. Det var en levende efterforskning, hvor misbruget fortsatte helt frem til anholdelsen af tiltalte. Derfor var der mange datasæt, som er lagt sammen til sidst. De blevet løbende parret op, hvorfor flere og flere kolonner og ark kom til. Version 7 er det sidst udfærdigede ark. Underarkene er lavet af Vidne
  15. Vidnet har kigget nærmere på arket og har været igennem mange af transaktionerne, men ikke dem alle. Samme kort blev brug flere gange, ligesom IPadresser og forretninger går igen. Han har arbejdet rigtig meget med arket. Der er flere gengangere af IPadresser og telefonnumre, hvor han også har fundet mange bindeled mellem IPadresser og telefoner. Han har ikke farvelagt i arket. Typisk har det været IPadresser, telefonnumre og kortnumre, der har bundet kæderne sammen. Ved enkelte transaktioner er den anvendte telefon ikke med i arket, men hænger så sammen med en mailadresse eller en anden oplysning, der drager paralleller. Man har identificeret de forurettede ud fra kortnumre, og har brugt dem, der har lidt størst tab. Når man fandt frem til dem, blev de angivet med navn i "oversigt -alle transaktioner". Der kom anmeldelser ind fra hele landet. Politiet rakte ud efter nogle, og andre har selv anmeldt. Nets og butikker har også anmeldt. Der kom anmeldelser fra banker, Salling Group, Vitus Guld og Bilka. Ellers har de selv udfundet de forurettede og lavet stikprøver. Adspurgt af forsvareren, var han, ud af de 600 personer, i kontakt med 50+, som blev afhørt. Foreholdt anklageskriftets ordlyd i forhold 6, er det hans overbevisning, at det var den primære modus i alle 600 transaktioner. Han kan dog ikke afvise, at der kan have været andre modus. Foreholdt Fil 2, side 453, Rapport tilskæring, er det en, han har lavet. Nogen blev fjernet, fordi de ikke kunne kobles til Tiltalte. Nets gav dem datasæt, ikke anmeldelseskorrespondence. Det er korrekt, at de anså Nets oplysninger for valide, men vurderede i de forhold, der udgik, at modus ikke så ud til at være Tiltaltes. Der blev brugt andre alias, og der var tale om en lukket kæde, der ikke var Tiltalte. Genadspurgt af anklageren, gennemgik han arket for, om der var flere, der ikke passede med modus, men man fandt kun, at denne kæde skulle fjernes. Det, man undersøgte, var IPadresser, knyttet til et mobilnummer, eller om der var anvendt en anden IPadresse og en anden telefon. Man undersøgte for kæder. side 12 Adspurgt af forsvareren, blev der brugt mange forskellige IPadresser i denne sag. Genadspurgt af anklgeren, slog han ikke IPadresser op. Adspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 1908, fotomappe, foto 1: opkald fra "Tiltalte", husker han ikke, om det var ham, der tog fotoe af telefonent, men han var til stede, da det blev taget. Det er Vidne 5's telefon. Der kom 3 opkald fra samme nummer. Foto 2: er et foto, man tog, mens der blev ringet fra nummeret. Fotoet er taget, mens telefonen lå og ringende. Bag telefonen ses den pakke, der blev afhentet, og en politiradio. Begge fotos er taget på politigården, men i forlængelse af anholdelsen. Vidnet fik et telefonopkald fra et engelsk nummer, hvor personen præsenterede sig som værende Tiltalte. Vidnet gjorde ham bekendt med sigtelsen vedrørende pakken med guld. Tiltalte ringede, fordi politiet ville have fat i ham, da de i Vidne 5's snap kunne se en samtale med Tiltalte om pakken. De var kørt til Adresse 1, hvor de havde mødt Tiltaltes bror, far og en søster. De traf ikke tiltalte. Familien må have bedt tiltalte om at ringe. Vidnet mener, at de bad familien få ham til at ringe. Foreholdt Fil 1, side 2016, mener han, at han bad ham oplyse sit personnummer for at sikre, hvem han var. Vidnet spurgte, hvor han var, hvortil tiltalte svarede, at han var i England. De aftalte, at han skulle komme ind på politigården, når han kom hjem den
  16. december. Vidnet undersøgte bagefter nummeret via teleselskaberne, for at finde ud af hvor tiltalte opholdt sig, men uden resultat. Engelske simkort eller et system til formålet kan vise, hvad man vil have det til. Vidnet husker ikke at have haft anden kontakt med titalte end denne samtale. Foreholdt Fil 1, side 1781, afhøringsrapport, blev den udarbejdet i forbindelse med opkaldet, hvor tiltalte blev sigtet. Vidnet var med til at hente tiltalte i Spanien. Forevist Fil 1, side 343, fotorapport, var det vidnet, der tog billederne i lufthavnen i Madrid, hvor de fik tiltalte udleveret. De fik også de ejendele, man havde fundet på hotelværelset. Overdragelsen foregik i en arrest i lufthavnen, og de blev alle eskorteret ud til flyveren. Foto 1-4 tog han i Spanien, foto 5-9 er taget, da de landede i Danmark. Skoene var dem, tiltalte havde på. Tiltalte blev gjort bekendt med sigtelsen, da de landede i Danmark. Foreholdt Fil 1, side 352, er det korrekt, at de fik udleveret 2 telefoner, som var fundet på tiltalte ved anholdelsen. De fik også udleveret en række ejendele fra hotelværelset. Alt var forseglet af de spanske myndigheder. Forevist Fil 4, side 83, var det det, de fik med sammen med effekterne. Forevist fotos side 354-424, var det effekterne, de fik med. Der var en del tøj, som de fik værdiansat efter bedste evne, ved at google sig frem til produktet og afstemme med fotos af det beslaglagte. Vidnet brugte primært producentens side af model og mærke. Noget af det blev udleveret til tiltalte, noget tøj, der ikke var af høj værdi, og et par briller. Forevist Fil 1, Side 478, har han ikke undersøgt ægtheden af passet men undersøgt det for ind- og udrejsedatoer og stempler. Forevist Fil 1, side 362-364, er det stemplerne, han har gengivet i rapporten. Forevist Fil side 13 1, side 480-483, er det flyinformationer på en given person, hvor han spurgte på tiltalte. Der ses en flybooking fra Dubai til Kastrup. Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at tiltalte blev anholdt efter en kendelse fra Retten i Aalborg. Tiltalte var indlogeret på hotel med eget pas og i eget navn. Spansk politi havde fundet ham ved undersøgelse i et register over indtjekkede navne. Man kan nok godt fra det system lave et udtræk på, hvem der reelt har indlogeret sig, men det vil kræve en international retsanmodning. Adspurgt videre af forsvareren fremsendte de fotos til Louis Vuitton, der umiddelbart kunne bekræfte, at der var tale om ægte varer. Foreholdt Fil 1, side 478, ved han intet om, om man konsekvent stempler i passet ved udrejse af Dubai, men han ved, at man ikke gør det i de nærtliggende lande. Stemplerne kan efter hans mening muligvis være brugt, når man rejser med fly. Vedrørende tiltaltes opholdstilladelse i Israel har de ikke haft kontakt til de israelske myndigheder, og det er nok heller ikke muligt nu. Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der er ting i sagen, der tyder på, at tiltalte har opholdt sig i Israel. Den ene telefon, fundet på hans person, har været på et Israelsk wifi. Den ene telefon er udlæst, den anden er forsøgt udlæst. Foreholdt Fil 1, side 671, fandt man imei-nummeret i skuffen til simkortet. Et imeinummer består af en række cifre, hvor der godt kan være en variabel til sidst. Dette imei-nummer var uden den variable. Rapporten beskriver, hvilke telefonnumre der har siddet i telefonen. Oplysningerne har de fået ved en kendelse mod teleselskaberne, der så har givet dem oplysningerne, som anført i rapporten. Telefonnumrene fremstår med landekode, aktiviteterne, og hvornår den har været på et dansk net. For at være på et dansk net, behøver telefonen ikke fysisk at være i Danmark, men den registreres som værende på et dansk net, hvis man på en eller anden måde er inde over det danske net, dette evt. ved betaling, der opkræves i Danmark. Man kan ikke se, hvad der er brugt af udenlandske numre i udlandet, men det udenlandske nummer, som er anført, har været i telefonen, mens den har været brugt på det danske net. Adspurgt af forsvareren mener han, at et ikke dansk registreret og betalende nummer skal være fysisk i Danmark, for at blive registreret på dansk net, men han er ikke sikker. Genadspurgt af anklageren har Tlf nr. 18 været i brug første gang og sidste gang som anført, og ligeldes for det udenlandske nummer. Foreholdt Fil 1, side 660, er det samme oversigt vedr. den anden telefon. Der kan have siddet andre numre i den i mellemtiden. Tiderne angivet her, er første og sidste gang, simkortet har været isat telefonen. Foreholdt Fil 1, side 667, er det rådata fra teleselskabet. Foreholdt fil 1, side 2029, er det de 13 første, der identificerer, hvilken telefon der er tale om. Foreholdt Fil 2, side 359, sammenholdt med videoer, kan man i rapporterne se, hvornår videoerne side 14 er optaget. Foreholdt Fil 2, side 361, er videoerne udvalgt, idet man har valgt dem af tiltalte. Der er ikke tale om en fuld udlæsning, men udlæsninger, han har valgt ud. Oplysninger om, hvornår de er gået ind i telefonen, og hvornår der er ændret deri, ses under "source file", hvor det med store bogstaver i stien er udtryk for, at materialet er optaget med den pågældende telefon. Adspurgt af forsvaren, kan det, hvor der ikke står DCIM, være et udtryk for, at videoen kommer fra et andet sted. Genadspurgt af anklageren, bør det, at der står DCIM ved videoen fra elevatoren være udtryk for, at den er optaget med den pågældende telefon. Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 2, side 363, er det, som han har forstået det, når en autoudfyldt mail er gemt på den pågældende device. Autoudfyldt i den forstand, at man ikke skal udfylde ex. signatur hver gang. Mailen ses med Brugernavn", "source" er snap chat, og brugeren der er Tiltalte. Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 2, side 359, om ordlyden "besiddelse af 2 telefoner", var det vidnets opfattelse, at de var på tiltaltes person. Det udleder han ud fra skrivelsen, der er fra spansk politi. Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 359, gav udlæsningerne af simkortene ikke noget, men man kunne se telefonnumrene derpå. De fleste var danske numre. Forevist Fil 1, side 2071, er det korrekt, at de angivne simkort sad i telefonerne. Han fik oplysninger fra Telenor og Lebara. Datoerne for "solgt" angiver, hvornår simkortene er solgt fra lebarakoncernen til forretningen. Man har ikke oplysninger om, hvornår stjernekiosken har solgt simkortene videre. Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, forevist Fil 1, side 2074, sammenholdt med excelark "master 7", at flere numre blev brugt til 2 faktorgodkendelse. Foreholdt Fil 1, side 2140, spurgte han også på, hvilke telefoner, simkortet havde siddet i. Han mener, at 13 af de fundne simkort havde siddet i telefonen med imeinummeret, sluttende på
  17. Foreholdt Fil 1, side 2200, er det korrekt, at det var et spansk nummer. Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 2, side 253, kan man i deres udlæsningssystem se, hvornår simkortene første gang er aktive. Forevist Fil 2, side 254 er det en oversigt over de danske simkort, hvornår de har været aktive første gang. Adspurgt af anklageren, kiggede han på og arbejdede med noget af det, man udlæste fra computeren. Han undersøgte også, hvor den var købt, men det kom der ikke noget ud af. Apple kunne besynderligt nok ikke oplyse det. Forevist Fil 1, side 508, fandt han telefonnumrene ved at lægge alle tekstfiler fra computeren sammen. Der var rigtig mange tekstfiler og rigtig mange side 15 telefonnumre. Numrene lå i filer, helt uden kontekst. Han sorterede dem. Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 508, var der på tidspunktet 42 konkrete anmeldelser, og ud af dem var der brugt 10 telefonnumre. Han kan ikke sige, hvor mange telefonnumre, der blev brugt ud af de 2900 tilfælde. Genadspurgt af anklageren, er de rapporter, han lavede, lavet ved at isolere computerens billedfiler, for så at få billeder, man kan se igennem, hvor han så fandt billeder af hotelbestillinger, tøj og domænenavne. Forevist fil 1, side 518, er billedet et, han trak ud af computeren. Det er et screenshot, der har ligget på computeren. "Created date" viser, hvornår fotoet er taget. Det, sammenholdt med personer, der blev snydt på samme tid og sted og ud fra sammenligning af beløb - var der et sammenfald. Adspurgt af forsvareren, har de forsøgt at undersøge, hvem der har benyttet sig af hotelopholdet, men selskabet ville ikke umiddelbart samarbejde. Der kan også være tale om et køb gennem tiltalte. Det er korrekt, at man ikke ved, hvem der konkret har boet der. Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 637, ses produktet næsten ikke, men som han husker det, er der tale om en hvid trøje. Man kan se, at billedet er taget den 4.2.2023, og sammenholdt med excelarkets linje 2307 ses der sammenhæng. Adspurgt af forsvareren til, at datoen er 4.2.2023, og at der står "click og collect", kan han ikke svare på, om én har været i butikken og hentet varen. Det er ikke undersøgt, om den er afhentet. Click og collect kan også være til en pakkeboks, hvor andre henter. Man ved ikke, hvordan den er leveret, eller hvem der har afhentet den. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man ikke ved, hvem der fysisk har hentet varerne. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at nogle IPadresser er undersøgt, men mange vil munde ud i, at det er en ikke sporbar vpn forbindelse. Vidnet forklarede, at isoleres arket på godkendte transaktioner, fremkommer der 8 ordrer. Det var dem, han skrev til Louis Vuitton om, og de svarede tilbage med enkelte oplysninger om ordrerne. Side 642 er hans liste over produkterne. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, foreholdt side 649, at det er det, han fik fra Louis Vouitton. Han spurgte bredt og fik primært svar på de godkendte ordrer. Forsvareren spurgte til, hvorfor der i oversigten i excelarket er flere end 5 linjer, som på listen fra Louis Vouitton, med "Vidne 10" og spurgte til, side 16 om der kan være flere transaktioner, som Nets og politiet ikke er bekendt med. Vidnet forklarede, at produktkode og navn er skrevet direkte ind i rapporten. Ved søgning på nettet hos Louis Vouitton skrev han produktkoden for at se, hvordan produktet så ud, som han så sammenholdt med fotos af effekterne fra Spanien. Flere så ens ud, bl.a. koster 504 og
  18. Genadspurgt af anklageren, tjekkede han listen fra Louis Vouitton. Den lyserøde sko var meget sjælden og ikke solgt i København. Louis Vouitton sagde, at var han i besiddelse af dem, var det dem fra deres liste, da de var meget sjældne Forevist Fil 1, side 627-629 stemmer de med screenshots fra computeren, og både tidspunktet på de screenshots og produkterne stemte med transaktionerne. Vidnet forklarede, at Louis Vouitton bekræftede, at varerne så ægte ud. De så ikke varerne fysisk, men så fotos af dem. Adspurgt af forsvareren forevist fil 1, side 649, "Vidne 10" og IPadresser der ender på "120.7" og "169", ved han ikke, om IPadresserne hører til de anførte adresser, angivet som postadresser. Postadresser er vel, hvortil pakken er sendt. Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 2230, er det korrekt, at han undersøgte konti i Sydbank. En konto førte ikke til noget, en anden var en konto med en rigtig kontoindehaver, som dog ikke var tiltalte. Efter vidnets vurdering er papiret derfor redigeret. Foreholdt Fil 1, side 1929, blev de kontaktet af en nabo til Vidne 5, som oplyste, at der stod nogle pakker i indgangspartiet på Adresse
  19. De lagde sig på lur for at se, hvem der hentede dem, men de blev ikke hentet. Adresse 6 er Vidne 5's adresse. Pakkerne havde relation til sagen, da de var anført med et telefonnummer, brugt i sagen, idet der på labelen var et kontaktnummer, som var interessant. De beslaglagde pakkerne, som bagefter blev leveret tilbage Elsalg. Foreholdt fil 1, side 2366, var det ham, der udleverede det til dem. Telefonnummeret, der ringede til Vidne 5, mens de stod med ham, var det nummer, der stod på pakkerne, og det kunne jo ikke være Vidne 5, der ringede til sig selv. Der er foretaget udlæsning af andre telefoner. Bl.a. af Person 1's. Person 1 er tiltaltes bror, som de fandt interessant for sagen, da de ved undersøgelse af et kontoudtog så, at der var gået penge ind fra Virksomhed 4 til en af Person 1's konti. Person 1 blev sigtet for hvidvask og fik sin telefon beslaglagt. Foreholdt Fil 2, side 77 og 84, husker han ikke, hvem der lavede rapporter fra udlæsning af telefonen. Det var en fuld udlæsning af telefonen, men fotos er et udpluk, dem man fandt relevante. Side 84, er et dokumet der lå på Person 1's telefon. Det fremgik i forbindelse med en samtale og er fra udlæsning af samtalerne på telefonen. De er et uddrag af, hvad man fandt mest relevant. Vidne 11 er tiltaltes far. Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 2, side 162, er det screenshots, der lå side 17 på Person 1's telefon. Han husker, at det, da han blev ringet op af tiltalte, kom lidt bag på ham, hvorfor sigtelsen blev forkert i første omgang. Samtalen relaterer sig til samtalen, han havde med tiltalte om sigtelsen. Forevist Fil 2, side 185, er det fra watsapp på Person 1's telefon. Vidnet lavede et udtræk fra både Person 1's og tiltaltes telefon og så et enslydende netværk, de begge var gået på. Han kørte ud til Boligområde, hvor det pågældende net, de begge havde været på, var. Ved brug af den i deres korrespondence nævnte kode virkede det, og han fik adgang. Adspurgt af forsvareren, kørte de til adressen for at logge på netværket. De kendte ikke routeren eller til antallet af koder til den, men de kunne se, at man ikke kunne logge på den uden kode. De prøvede også uden kode, hvilket ikke lykkedes. De loggede ikke på, mens korrespondencen fandt sted. Genadspurgt af anklageren, forevist fil 2, side 246, er det, der er markeret med gult, fra Person 1's telefon. Det ses, at netværket hedder G-FI og øverste dato i "timestamp" er, da man bliver forbundet med netværket første gang. Dato for sidst forbundet, er den 17.1.
  20. Man kan gå på et netværk eller blive automatisk tilkoblet det ved at være i nærheden. På side 252, ses det, at tiltaltes telefon har været på samme netværk, første gang den 24.6.2022 og sidste gang den 9.11.
  21. Den 16.
  22. er det brugt til at gå på Ahotels.com. Forevist fil 2, video, er det ham på videoen, og ham der taster koden til netværket. Han og en kollega kørte ud og holdt foran Adresse 1 og loggede på netværket med koden fra korrespondencen. Der blev forbindelse, hvilket der for dem kunne tyde på, at det var det, der blev spurgt på i korrespondencen på Person 1's telefon. Adspurgt af forsvareren, prøvede de ikke at logge på med andre koder. Adspurgt af anklageren, forevist excelark "masterark 7" er der anført start og slut datoer under "ip-adresse". Foreholdt fil 2, side 252, var man på Ahotels første gang den 16.11.2022 og sidste gang den 1.12.2022 og på G-FI første gang den 24.6.2022 og sidste gang den 15.11.
  23. Adspurgt af forsvareren, om wifi på Boligområde kunne være tilgået fra en vpn, virker for ham usandsynligt. Han ved ikke, om det ville kunne lade sig gøre. Genadspurgt af anklageren, er Ahotels et hotel i KBH, og ser man fil 2, side 197, fil 2, er der den 15.11.2022 korrespondence om et hotel. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at et skriv om en bro, for en der bor i Aalborg, nok vil være om Limfjordsbroen. Det er forsøgt undersøgt, hvem der reelt tjekkede ind på hotellet, men uden held, og hotellet har oplyst, at deres netværk iøvrigt er tilgængeligt for alle. Genadspurgt af anklageren om den såkaldte "Rødovresag", har dette side 18 kompleks haft grene i mange politikredse, da man jo kan blive snydt på nettet, uanset hvor man bor. Der blev i forbindelse med nogle de foretagne køb udstedt gavekort. Man blev hos politiet gjort opmærksom på, at der i Rødovrecentret gik nogen rundt og indløste en del gavekort. 2 personer blev anholdt og fundet i besiddelse af gavekort, der passede til denne sag, og i sidste ende kunne tiltalte knyttes til det. Der blev lavet udlæsning af de 2 anholdtes beslaglagte telefoner. Forevist Fil 2, side 555, er det et foto, hvor en pakke bliver hentet. Det var ikke en del af det i Rødovre, men personen på fotoet er identisk med en af personerne fra Rødovre, og personen har hentet flere pakker. Personen ønskes afhørt og sigtet til sagen, men man har ikke kunnet finde ham. Der er dog forlydende om, at han pt. er i Danmark, hvor han ellers har været udrejst til Libanon. Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet vedrørende "sikkerlink" og "Hjemmeside 8", at flere af de forurettede har modtaget smsbeskeder med et link i, som de så har trykket på. Det har oftest været om opdatering af MitId, hvor de så er kommet ind på en side, hvor de har skullet udfylde persondata. Hjemmeside 8 er ejet af en dansk mand, som politiet har været i kontakt med. Han har forklaret, at hans linket til hans hjemmeside består af en kort tekst. Linket i denne sag, har været en længere linje, som har henvist til noget andet. Forevist Fil 1, side 2102 er linket til en falsk side. I metadataene på siden har man fundet oplysninger, der peger på denne sags forhold, og også fundet undersider med skabeloner til elgiganten-sider. Adspurgt af forsvareren, er det et konkret eksempel fra én forurettet. Han ved, at der findes flere variationer af denne form for smsbesked og med flere forskellige links. Han ved ikke, om alle har fået denne form for sms, og ved ikke hvor mange, der er tale om. Alle afhørtes fortællinger har været, at de har fået en sms med et link de har trykket på. Enkelte har haft screenshots af sms ´en. Det er ikke alle, der er afhørt. Der er gengangere, når man sammenholder links og korrespondencen mellem Vidne 5 og tiltalte. Genadspurgt af anklageren vedrørende pengespor, er det undersøgt, og en enkelt overførsel på ca. 60.000 kr. er gået direkte til tiltaltes konto. Man har gennemgået pengespor for at se, hvor pengene endte henne. Der er lavet et hjælpeark. Pengene fra de 6 forhold er gået forskellige steder hen, og ingen er gået direkte til tiltalte, men i
  24. led til en konto med forskellige af tiltaltes oplysninger. Der er beslaglagt penge i forhold 4, penge, man mener, stammer fra forhold 1, fra et salg af en bil og fra en kinesisk samarbejdspartner. Alle penge beslaglagt er hos andre end tiltalte. For at spore konti til kreditkortene, er der lavet udenlandske retsanmodninger. Kun N26 i Tyskland har svaret. Der er generelt ikke fundet en større pengebeholdning, men man har funder en del udgifter til drift og forbrug. Adspurgt af forsvareren, om der ikke også er kommet svar fra Revolut, er det korrekt. De har svaret med kontoudtog, hvoraf fremgår, at der er forbrug, men ingen pengebeholdning. Man har fundet pengestrøm, side 19 millionbeløb, via konti, til en konto, der ikke bærer tiltaltes navn. ..." "... Retsmødet den
  25. marts 2024: Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er analysemedarbejder, såkaldt investigationsmedarbejder, indenfor området betalingskort hos Nets. Nets er i Danmark med til at formidle betalinger mellem parter, dem, der udsteder kort, og dem, der modtager betalinger. Nets har eksisteret siden 1968 og er en del af Nexi, der er repræsenteret i mange europæiske lande. Nets betjener det nordiske marked og har aftaler med de fleste banker, som har kortudstederrollen. Nets har ikke en relation til indehavere af betalingskort, men har med bankerne. Nets´ opgaver er support og overvågning af transaktioner. På indløsersiden er forretninger. Vil man sælge noget, kan man oprette en betalingsaftale med Nets, som så varetager de indkomne beløb. Andre selskaber udbyder samme ydelse som Nets. Forretninger er kunder hos Nets via en betalingsaftale. Nets kan modtage betalinger fra alle betalingskort og i princippet fra alle mulige nationaliteter, både fra danske og udenlandske kunder. Hans arbejdsopgaver er dels at opdage misbrug -
  26. mandsmisbrug, hvor andre bruger éns kort -hvor han undersøger forholdene, og dels forebyggende arbejde - med at begrænse bestemte områder, hvor der bedrages. Arbejdet gøres ved overvågninger på kortudsteders sider, hvor han ser på konteringer på kort. Nets har aftale med banker om blokering - ex. i tilfælde, hvor et kort ses brugt i en butik i Danmark, og der så sker en samtidig transaktion i udlandet. Han påser også høj aktivitet på kort, enten ved brug på nettet eller i fysiske butikker. Nets har et monitoreringssystem, der advarer mod unormale transaktioner. Oplysningerne vurderes af en agent eller en medarbejder. Når de blokerer kort, kommunikerer de med bankerne, der tager fat i kortholder med forespørgsel, om man kender til det eller ej. Er det misbrug, blokeres kortet af banken. Nets kan også tidligt i forløbet spærre et kort. Der er to spærremetoder. Præventiv spærring (blokering), sker, hvis de har mistanke om, at noget er galt. Den kan ophæves igen. Endelig spærring sker efter kommunikation med banken, som har kommunikeret med kortholder. Den kan ikke ophæves. Han påser mønstre og tendenser og ser også efter bestemte forretningstyper. Ved indsigelse på én forretning/hjemmeside, vil man efterfølgende holde øje med den. En hjemmeside kan være direkte eller inddirekte involveret. Forretninger kan således være vidende om det eller ej. Forretninger, hvor man tænker, at forretningen er vidende om det, holder de øje med. Har forretningen en betalingsaftale med Nets, vil det være Nets, der bliver svindlet. Der holdes også øje hos store udbydere som FaceBook og Instagram. Er der transaktioner i store mønstre, vil deres system bonne ud. Både på kort, der bliver misbrugt, og på butikker, der bliver bedraget. Nets har 1 system på udstedersiden og 1 system på indløsersiden. Begge systemer monitorerer. Når svindel opdages, tages der kontakt til politiet, hvis det vurderes, at det har en relation og er af større omfang - hvis det synes side 20 organiseret, som for eksempel hvis der foregår meget på samme person eller persongruppe. Denne sag startede op i efteråret 2021, hvor de kunne konstatere, at der var oprettet forretninger, hvor der kunne være tale om misbrug. De fik henvendelser fra banker, der havde hørt fra deres kortholdere, at der var noget galt med betalinger, foretaget på nettet på disse forretninger. Nets forsøgte at tilbageholde omsætningen i de tilfælde, hvor den ikke var udbetalt. Var den udbetalt, forsøgte de at følge pengene for at se, hvor de endte. Dette skete ved at kontakte den pågældende bank for at spore pengenes vej for til sidst, forhåbentlig, at sikre pengene. Nets er også forpligtet til at indrapportere til hvidvask og til at politianmelde. Nogle forretninger bliver oprettet i deres system som kunder, andre bliver afvist ved ansøgning. Vedrørende forhold 1: Foreholdt excelark (forhold 1) og Fil 1, side 538, indgik de en aftale med Virksomhed ApS 1, der oplyste, at der var tilknyttet en Hjemmeside 1". Ansøgningen er modtaget den
  27. august 2021 og er oprettet med en konto i Middelfart Sparekasse, som senere er ændret til Lunar Bank. Ansøgningen skal underskrives af ansøger med NemId. Der er anført flere hjemmesider, da det tydede på, at de kunder, der havde foretaget betalinger, havde betalt på underliggende eller tilknyttede hjemmesider, koblet op på denne aftale. Det var dog ikke umiddelbart synligt for Nets. Aftalen var indgået med "Hjemmeside 1", men den blev også brugt på andre sider. De data, politiet har modtaget fra Nets, er de transaktioner, der skete via "Hjemmeside 1". Vidnet forklarede om excelarket, at: * SNkey er en kode, der dannes i Nets´ system. * Kortnummer er kundens kortnummer. Nogle betalinger matches med en forudgående autorisation, mangler der en dato, har systemet ikke kunnet finde købstidspunktet. Der er forskel på, hvornår betaling er sket på nettet og på, hvornår der er afregnet til betaling. Der kan nogle gange gå minutter imellem og andre gange sker det først dagen efter. * Tidspunktet i skemaet, er købstidspunktet. * Forretningsnavnet knytter sig til navnet i betalingsaftalen. * MSG er transaktionstypen og er en bogføring, * MCC er branche, her en uspecificeret. * Valuta er den, man ender med at betale i, og er hvor kortet kommer fra. * VAL i skemaet er den valuta, man har handlet i. * VALiss er den valuta, beløbet bliver trukket i. * Auth er autorisation, som udstedes i forbindelse med købet og kommer fra udsteder af kortet for at godkende eller gennemføre transaktionen. * Afvist ukendt forretning

(109), her er det normalt udsteder (banken), der afviser, hvis et kort er spærret, eller der ingen penge er på kortet. side 21 I alle tilfælde er betalingsoplysninger hentet ind, men der har ikke været penge, enten fordi kortet har været spærret eller man af anden årsag har overskredet sit forbrug på kortet. Oplysningerne kommer fra kortudsteder. Hovedparten anført her, er ikke danske kort. Har Nets foretaget spærring, vil der i status stå "Afvist-Ukendt forretning
(109)". Her har man nok spærret, fordi de fandt ud af, at der kunne være noget galt. * Forr-Nr. er forretingens medlemsnummer på aftalen med Nets. * Type "0" er en debetpostering, et almindeligt køb. Det modsatte vil være ne tilbageførsel eller en returnering. * POS er måden, det bliver gennemført på, måden det bliver valideret på. Ved SSL har kortholder ikke godkendt via 3d secure. SSl er almindelig transaktion, der ikke er valideret hos kortudsteder eller kunde. Der kan være sket en fejl, eller det kan være afbrudt i forløbet. * CVM er metoden på, hvordan kortholder har valideret betalingen. * Ref er transaktionsnummer, som selve transaktionen får. Det er en unik kode på den enkelte transaktion. Den dannes i deres system * Acq er indløserrnummer, som betyder indløst via nets betalingsaftale. * Prod. er kortets type. Visa, Classic eller firmakort * Org. er, hvilket kort der bruges. Baggrunden for deres politianmeldelse var henvendelser fra kortholdere om, at der var noget galt. Der var nogle betalinger, de mente var forkerte og ikke foretaget af dem. Nogle oplyste at have købt for et andet beløb, i en anden valuta. Nets kunne se, der var mange betalinger, og undersøgte om noget var galt. Der kom ikke indsigelser på allesammen, men på mange. Det havde lidt at gøre med, hvordan kunden havde reageret, og om hvordan banken havde behandlet sagen. Arket 1a, er på de ikke spærrede kort. Oplysningerne er trukket efterfølgende. Oplysningerne om indsigelser kom fra bankerne på forskellig vis, mange ved orientering via charge back, som er en tilbageførsel fra banken til den pågældende indløser. Det sker, hvis man har krav på at få pengene retur, og banken så betaler. Rapporteringer om misbrug kommer ind fra bankerne. Forevist side 538, kolonne "website", er oplysningerne kommet fra banken. Nogle gange kan Nets også selv se det, hvis de graver dybt. Det er ikke i deres system, men de har adgang til at se, hvilken hjemmesider, der er handlet på. Anført i skemaet er de oplysninger, de fik direkte fra kunden, nok fra kortholders dialog med banken. De sendte oplysningerne til politiet pga. mistanke om, at noget var galt, noget kriminelt, gældende for hele betalingsaftalen. De kunne ikke vide, hvordan det hang sammen, men de havde mistanke om, at det var hele aftalen, der var problemer med. Det blev vurderet ud fra de mange henvendelser, de fik fra banker, og de kunne også se på kommentarer på trustpilot, som de også løbende tjekker. Mange kunder havde i hvert fald haft en oplevelse af svindel. Det hele sammenholdt indikerede, at der slet ikke havde været nogle varer. Aftalen blev lukket ned, så betalinger ikke kunne ske via aftalen. Dette ses, hvor der i excelarket står "ukendt forretning
(109)". Når det sker, sendes der normalt en besked til den pågældende forretning med meddelelse om, at aftalen, ud fra en risikovurdering, der potentielt kunne give Nets et tab, er lukket. Her hørte de side 22 ikke fra kunden. Han husker ikke, om de i dette tilfælde havde et tab. Han husker ikke, hvor mange indsigelser de modtog, inden de sendte en anmeldelse til politiet. De anmelder, når der er begrundet mistanke om, at noget er galt med aftalen eller med hele firmaet. Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 538, er skemaet lavet af Nets. "Ejer" er ejer af den virksomhed, der har ansøgt om aftalen, her Virksomhed ApS
  1. Ejeren er oplyst på ansøgningen. Vidnet husker ikke, om de undersøgte det nærmere. Det er ham, der har lavet skemaet, men ikke ham der har undersøgt oplysningerne. Der blev lavet en aftale med "Hjemmeside 1", med Middelfart Sparekasse, som efterfølgende blev til Lunar Bank A/S som bank. Vidnet kunne ved opslag i sine notater se, at det var Middelfart Sparekasse, der først blev lavet aftale med. Videre adspurgt af forsvareren, om de 345 køb, der gik igennem, og de 936, der blev afvist, talte de hos Nets ikke med kortindehaverne, men med bankerne, også de norske. Derudover gav dataene en indikation om, at mange havde gjort indsigelse via chageback. Dette via misbrugsrapportering i systemet - fra bankerne. Han ved ikke, hvor mange af de 345, der har talt med deres bank om, at de var blevet snydt. Han ved heller ikke, om nogen af de 345 har fået deres varer. Det samme gælder for de 936 forsøg/afviste. Kortholder får ikke præsenteret et afvist forsøg, og de har derfor ikke været vidende om det. Der har i de tilfælde derfor nok ikke været nogen kommunikation mellem kunden og banken og mellem banken og Nets. Foreholdt Fil 1, side 932, er det ham, der har skrevet anmeldelsen. Han mener ikke, det er den første anmeldelse. Han husker den nogenlunde. En URL er en hjemmeside. At flere blev anmeldt samtidigt, skyldes, at der sås en sammenhæng - samme periode og for nogen, samme modus. Som han husker, var der også overensstemmelse på nogle kontonumre, der blev anvendt. "Jusidisk navn" er det firma, der har lavet betalingsaftalen med Nets. "adresse" er firmaets adresse. "direktør" er for firmaet. "bankkonto" er, hvor til penge overføres fra Nets. Videre adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 538, er "website" den, der indgåes en aftale med. At der står flere i parantes betyder, at der er sket indrapportering om, at de sider er besøgt, men at den øverstnævnte hjemmeside er den, der er indgået aftale med . "Hjemmeside 3" og "Hjemmeside 2" er sider, der er handlet på, men bekræftelserne er kommet fra "Hjemmeside 1". Oplysningerne er kommet fra kunde til bank. Nets kan godt selv have forsøgt at få det afdækket, men nogen gange er hjemmesiderne ikke længere tilgængelige. Der var ikke betalingsaftale med Hjemmeside 2 og Hjemmeside
  2. Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 943, er det en ansøgning om kortaftale hos Nets. Det er her fra, man har fået oplysningerne til skemaerne. Dokumentet er udfyldt af kunden på en webside, og når Nets trækker det ud, kommer det ud på denne formular. Kryds i "Kunden har underskrevet med digital signatur" er en overført oplysning. "Juridiske forretningsoplysninger"er tastet ind af kunden. Adressen er tastet af kunden. "Salgsstededets side 23 forretningsoplysninger" er indtastet af kunden. "Virksomhedens kontaktperson" er indtastet af kunden. "Salgsstedet kontaktperson" og "Alternativ postadresse" er også indtastet af kunden. "Kontooplysninger" er indtastet af kunden. Ændring til en anden bank vil ske efterfølgende. "Signer Information" "Position Of Signer" kommer fra den, der har underskrevet aftalen. "Ultimate Owning Company Details" ved han ikke, hvordan dannes, men han tror, det kommer fra ansøgningen. Adspurgt af forsvareren, er "BOCountryRating" ikke noget, kunden taster, det er en vurdering, foretaget i Nets system. Genadspurgt af anklageren, kan "Ejer/Ledelse" være et opslag i et register, men han er ikke helt sikker på det. "Risiko tjek" er noget, en medarbejder hos Nets foretager. "Vurderingsnote" er noget fra deres kontroller i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. "Evaluering- kommentarer" er skrevet af en medarbejder hos Nets, ud fra oplysninger om hjemmesiden på tidspunktet. "Bisnode ejerinformation" kommer fra opslag i et register. "Domæne information" er, hvor man kigger på nogle ting på hjemmesiden. Man kan der ikke se de underliggende sider. "Appendix: Full Evaluation Comment" er notater, skrevet af en person hos Nets. Foreholdt Fil 1, side 962, er det den første anmeldelse, foretaget af en kollega. Beløbet har han ikke taget med i dag. Oplysningerne har de fra de norske kunders banker. Der var mistanke til kriminalitet, hvorfor man anmeldte. Adspurgt af forsvareren, Fil 1, side 962, skal der forståes kunder, der har henvendt sig til deres bank, men hvor Nets har kommunikeret med de pågældende kunders banker. Det var norske kunder, der henvendte sig til deres banker. Han ved ikke, hvor mange af de 345 kunder, der har gjort indsigelser. Vedrørende forhold 2: Adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 932, var der sammenfald mellem siderne, og de blev derfor anmeldt sammen på én gang. Baggrunden for anmeldelserne af Hjemmeside 4 var, at de havde set på betalingerne, der foregik på siden, og igen fået kendskab til kunder, der havde gjort indsigelse og klaget over de beløb, de blev trukket, og at de ikke modtog varer. Nogle kunder havde oplyst, at de beløb, de mente at have betalt, var blevet til pund i stedet for kroner. Nets fik mistanke om, at der var noget galt, at der var sket noget uretmæssigt. Det var også pga. modus, der var sammenligneligt pga. træk i pund, og måske var der også noget med en sammenhæng i konti, tilknyttet betalingsaftalen. Ved opslag i sine notater forklarede vidnet, at der her ikke var sammefald i konti. Videre adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 538, var der ved "Hjemmeside 4" lavet en betalingsaftale med Vidne
  3. Der er anført 2 undersider i side 24 "Website", da kunder havde fortalt, at de havde handlet på de pågældende hjemmesider. Siderne var ukendt for Nets, hvilket mindede om modus ved "Hjemmeside 1". Webadressen relaterer sig til betalingsaftalen. Resten af oplysningerne stammer også fra aftalen. Foreholdt Fil 1, side 722, er det et eksempel på en henvendelse fra en bank, hvor en kunde har haft en samtale med sin bank. I excelark 2a, er dataene fra transaktioner, knyttet til den betalingsaftale. Forskellen på "Godkendt" og "Gennemført" i "status", er, at godkendt er, hvor der kun ligger en autorisation, men ingen bogført betaling. Enten har autorisationen ikke kunnet matches med en transaktion eller et bogført beløb, og der er derfor ikke sket et træk. Ved gennemført er der sket et træk hos den pågældende bank og hos den pågældende kortindehaver. Han kan, ud fra kortnumrene, se, at der primært er tale om danske kort. 4571 er ex. et dankort, som ses ud fra første nummer i kortet. "Vej 1" i kolonne "forretningsnavn", relaterer sig til den adresse, der kendes fra den oprettede aftale. I excelark 2b, kolonne "status", "afvist kundegod kræves"kan man på side 3 nederst se, at man begynder at se "ukendt foretning
(109)", hvilket giver indikation om, at aftalen er lukket ned. På excelark 2a er der ikke gennemført transaktioner efter den 6.
  1. I excelark 2b varierer forretningsnavn, hvilket kan være, fordi nogle oplysninger kommer fra den part, som formidler transaktionerne til Nets, og nogle kommer fra Nets´ eget system. Oplysningerne fra Nets´ system er fra betalingsaftalen. "Forretningsnummer" er oplysning om, hvilken aftale der er tale om. Baggrunden for anmeldelsen var, at de fik indsigelser fra kunder, der ikke kunne vedkende sig køb eller ikke havde modtaget de købte varer. Nets lukkede aftalen på grund af det. Vedrørende betaling i forhold til Vidne 1, har de igen skrevet til ham, da de lukkede aftalen. Net´s erstatningskrav blev rettet mod Vidne 1, da han stod på betalingsaftalen. Ved disse køb ville pengene lande hos Vidne
  2. Nets afregner nogle dage efter, at beløbene er modtaget. Det varierer i forhold til, hvilket kort der er anvendt. Man afregner i batches med specifikation og ikke hvert beløb for sig. Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 538, er det korrekt, at ejer står anført som "Vidne 1". Det kommer fra aftalen. Det kan godt passe, at de har stævnet Vidne 1 for beløbet. Af de 479 gennemførte køb har de kun været i kontakt med banker. Det er ikke et krav, at indsigelsesblanketter indsendes til Nets. Det er bankens vurdering, om der skal anmeldes overfor Nets. De har ikke fysisk set eller læst blanketterne. Han ved ikke, hvor mange af de 479, der har gjort indsigelse til deres bank. Af de 320 ikke gennemførte er det forsøg, der er blevet afvist, og de pågældende ved derfor ikke noget om dem. Foreholdt Fil 1, side 932, var der nok sammenhæng, da meget af det foregik på samme tispunkt. Genadspurgt af anklageren, har han været i Nets i næsten 39 år. Dette var en tendens, de ikke havde set i længere tid. Det dukker op en gang imellem, og det er heldigvis sjældent, at de ser det i dette omfang. Foreholdt Fil 3, side 45, er det med blå noget, han har sat ind. Nets tabte penge på aftalen, fordi der kom valide og retsmæssige indsigelser, og de side 25 derfor var nødt til at udbetale til bankerne. Beløbet er forsøgt inddrevet ved forretningen. De har modtaget henvendelse fra bankerne, men han husker ikke antallet. Det er dog flere hundrede, og de har et tab på over 500.000 kr. Nets dækker tab, hvis indsigelsen er valid. Han kan finde det præcise antal indsigelser i sit system. Beløbet på 567.000 er det samlede tab på den pågældende aftale. Det er det samlede beløb, der er udbetalt til Vidne
  3. De tager en procentsats for aftalen, hvorfor beløbet ikke er 1:1 af, hvad der kom ind. Beløbet er, hvad de mistede. Adspurgt af forsvareren, kan det ud fra beløbets størrelse godt passe, at det ca. er 1/3, der har rettet henvendelse for cashback. Han ved dog ikke, hvor mange der har rettet henvendelse. Han ved ikke, om der også er banker, der har lidt et tab også. Genadspurgt af anklageren, husker han ikke, hvor meget de udbetalte på betalingsaftalen med Vidne
  4. Foreholdt Fil 1, side 243, husker han det ikke, men han kan slå det op i deres system. Vedrørende forhold 3: Adspurgt af anklageren, forevist excelark, anmeldte man, da man oplevede nogenlunde det samme igen. Han mener ikke, at de udbetalte noget på denne betalingsaftale. Foreholdt Fil 1, side 546, lukkede man ned uden at udbetale pengene, da man havde mistanke om svindel. Aftalen blev ikke åbnet igen. Så vidt han husker, blev der i november ansøgt om samme aftale igen, men den blev afvist. Ved opslag i sine notater oplyste vidnet, at der den 25.
  5. blev indsendt en ansøgning om aftale med de samme oplysninger, men den blev afvist. Pengene blev udbetalt til de banker, der havde gjordt indsigelse. Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 539, er det korrekt, at "Virksomhed 2" er anført med Vidne 2 som ejer. Det er også korrekt, at der er sket en kontoændring. Ud af de 40 køb ved han ikke, hvor mange banker, de var i kontakt med, men det var nok et par stykker, der hver havde haft et antal kunder. Ved forsøg har de ikke været i kontakt med nogen. Vedrørende forhold 4: Adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 540, er det korrekt, at "Virksomhed 3" forsøgte at oprette en aftale med de pågældende oplysniger, som blev afvist. Det kan godt være politiet, der har spurgt ind til aftalen. Vedrørende forhold 5: Adspurgt af anklageren, forevist excelark, sendte han side 26 transaktionsoplysninger om danske betalingskort, hvor der var foretaget betalinger på de pågældende tidspunkter. Det ses at være i start juli, på "Hjemmeside 7\\AALBORG. Aftalen var ikke oprettet hos Nets, men nok hos Stribe, men Nets kan se de betalinger, hvor der er brugt danske betalingskort vedrørende de kort, hvor udstederbanken har valgt Nets til at stå for deres betalinger. Når man kigger på "forretningsnummer", er det ikke Nets´, men Stribe. Stribe tilbyder samme ydelse som Nets. Datasættet blev sendt til politiet. Midt i arket ses 4 betalinger på en aftale med Nets. Dette ses ved forretningsnummeret, i
  6. sidste kolonne. Adspurgt af retsformanden er det korrekt, at det var en aftale mellem Nets og Hjemmeside 7, hvor 4 betalinger er gennemført. Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 157, blev de vist internt opmærksomme på dette forhold. De kunne se, der var problemer med betalinger på hjemmesiden og Stribe-aftalen, og de tjekkede derfor, om de også selv havde en aftale med Hjemmeside
  7. Foreholdt Fil 1, side 540,
  8. nederst, er webformular modtaget 26.6.2022 og oprettet i juli. Linje 46-49 i excelarkent "politi - godkendt" er transaktioner gennem Nets. "Navn 1" husker han ikke, hvad er, men det er en aftale hos Stribe. Han husker ikke, hvordan de er kommet ind på arket, Nets har nok fået oplyst navnet "elgigantenoutlet.com" og har nok foretaget et prøvekøb, som de så har sporet og lavet en undersøgelse af og et udtræk på. Det blev sendt til politiet for at belyse omfanget af køb på hjemmesiden. Forevist kolonne E, telefonnummer, der ender på 999, er en oplysning, der foreligger, når transaktionen bliver gennemført. De blå er gennemførte på norske kort. Nets har også norske kunder. Kolonne N er data fra transaktionerne. Telefonnummeret relaterer sig til betalingsaftalens forretningsnavn. Stribe er et amerikansk selskab, som også er betalingsformidler, globalt for forretninger. Nets kan se de transaktioner, hvor der er brugt kort fra kortudstedere, der har aftale med Nets. Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 540, anses Vidne 3 som ejer af "Virksomhed 3". Vedrørende "Virksomhed 4" (linje 5) har de afregnet overfor Hjemmeside
  9. De har ikke afregnet overfor po1wer.dk., dette er en oplysning, der kommer fra kunder, der har købt på den hjemmeside. Forevist excelark 5a, er den størtste mængde fra Stribe, som de ikke har et samarbejde med, de udveksler ikke oplysninger. De har modtaget indsigelser fra de danske banker, som de har formidlet videre. Han husker ikke, hvor mange der er tale om, men han kan finde det i deres systemner. På retsformandens forespørgsel oplyste vidnet, at de har videreformidlet tranaktionerne, som er anført i skemaet, og de videreformidlede også indsigelserne. Genadspurgt af forsvareren, ved han ikke hvor mange af de 58 køb, der har gjort indsigelse, men han kan lave en opgørelse over det. Arket er ikke et side 27 udtryk for antal indsigelser, men over transaktioner på deres konti. Af de 119 ikke gennemførte har de ikke fået indsigelser, men de plejer at tage kontakt til den pågældende indløser, som så måske har spærret kortet. Genadspurgt af anklageren, lukkede man den aftale, der var lavet mellem Nets og Hjemmeside 7, da man mistænkte svindel. Vedrørende forhold 6, Adspurgt af anklageren, foreholdt excelark "masterark 7", startede forholdet i aug./sep. 2022, hvor de havde flere kort, der blev anvendt uretmæssigt til betalinger på internettet. De kunne se et mønster på modus eller fremgangsmåden, inden misbruget af kortet gik igang, idet man ændrede 3dsecure løsningen på opsætningen, til at blive godkendt af kunden med en engangssms i stedet for med NemId eller MitId. De kunne, inden kortene blev misbrugt, se, at telefonnummeret, som fik sms tilsendt, blev ændret til et andet end det oprindelige. De holdt øje med modus og kunne se misbruget. De kunne identificere 700 kort, der blev anvendt i en periode til internetbetalinger. Oplysningerne i arket indeholder lidt forskelligt. Kode 130 eller 107 er blød blokering. Kode 121 er, når maxbeløb er overskredet. Alle kortene, anført i arket, blev ikke åbnet igen. Alle kort er spærret endeligt, hvis bankerne ellers fik det gjort. Kortene er bekræftet misbrugt. Vidnet forklarede videre, foreholdt Fil 1, side 159, sammenholdt med excelarket, at de i september så en tendens, hvor kort var tilknyttet uretmæssigt til telefonnumre for validering via 2 faktor. Godkendelsesproceduren blev lavet om til modtagelse af en sms med engangkode. Det tilknyttede telefonnummer fremgår af kolonne N. Telefonnummeret blev brugt til at godkende handlen med. Det blev ændret ved at logge ind på Nets NemId, på den allerede oprettede aftale. Har man fået nyt telefonnummer, kan banken ændre det, eller man kan selv gøre det på Nets´ hjemmeside. Sidstnævnte er gjort her, uretmæssigt. Alle i skemaet er ændret uretmæssigt, og det er sket i perioden, hvor bedrageriet forgik. De fulgte løbende med i udviklingen, lavede deres egne systemer og kunne se det kendte mønster. Deres observationer blev registeret løbende hver dag. De spærrede kort, når de vurderede, at det blev foretaget af samme gruppe eller person. At der blev brugt et dansk telefonnummer var særligt. De kunne se, at der skete mistænkelige transaktioner lige på tidspunktet for ændringen af godkendelsesproceduren. Det blev registreret og undersøgt nærmere. At der blev ændret til et dansk telefonnummer ses typisk ikke, det vil typisk være et udenlandsk nummer, der ændres til. Det var atypisk, og de er ikke stødt på det siden. De så samme telefonnumre, men mange forskellige kort. Folk har typisk ikke så mange forskellige kort. Som han husker, blev der ændret til 60 forskellige telefonnumre. At få hvor det ikke var med smsgodkendelse, er med i arket, skyldes, at man under købet har troet, man valgte den godkendelsesløsning, men at det så er gået galt. Man kan have trykket forkert, men købene er med, fordi der er misbrug af det specifikke kort. side 28 IPfrekvens er antallet af, hvor mange gange man har set IPnummeret blive anvendt i betalinger. IPcountry er, hvor IPadressen er registreret, og oplysningen kan findes ved almindeligt opslag. IPadresse relaterer sig til betalingen. Status er internationale koder. Ved kode
(107)er Nets inde over, ved mistanke. Forskellen på Gennemført og Godkendt er, at godkendt er, når købet godkendes, idet man handler. Godkendt bliver ikke altid afregnet. Hvis en butik synes, noget er mistænkeligt, kan de lade være med at trække beløbet og undlade at sende varen. Ved Gennemført er beløbet trukket og bogført. BiB-iss er det beløb, der bliver afregnet, det, der bliver trukket på kontoen. Beløbene kan være forskellige, men her er de fleste ens. Adspurgt af forsvareren, kan beløbene være forskellige, når man køber i anden valuta og afregnes i DKK. Genadspurgt af anklageren, er "land", hvor forretningen er registreret. "forretningsnavn" er, hvad indløseren vælger at skrive i forretningsnavn, og er som regel hjemmesidens navn. Adressen kan godt være hovedsæde for forrettningen. Dato /tid er det tidspunkt, hvor der rent fatisk er handlet på. Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 3, side 43, har Nets ikke et tab i dette forhold. Når man betaler med dankort, er der solidarisk hæftelse, hvor Nets garanterer butikkerne betaling på dankort på op til 8.000 kr. pr. køb. Hvad der ligger over 8.000 kr., er forretningens risiko. Beløbene i dokumentet er en oversigt over dem, der har lidt et tab, og tabets størrelse. Visa og Mastercard er alene bankens risiko, og deres tab er også opgjort i dokumentet. Det er ikke Nets tab, men bankernes og forretningernes. De modtog rapporteringer fra bankerne vedrørende dankort, hvor kunderne havde gjort indsigelser. Han har lavet en optælling af det registrerede. … Retsformanden oplyste, at det noteres, at der nedlægges påstand om erstatning på 4.685.204 kr. … Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 3, side 43, er summen det beløb, man har fået udbetalt på kortene. Foreholdt Fil 1, side 159, ved de ikke, hvilken sms eller side der er brugt i alle tilfælde. Dette er ét eksempel fra perioden, men han ved ikke, hvor mange gange den er anvendt. Kunden ved tit ikke, hvad der egentlig er foregået. Om det også kan være foregået ved et telefonopkald, tænker han, nok er muligt. Det har de dog ikke kendskab til skulle være foregået i denne sag. Ved hans forklaring om "samme gruppe", "samme person" er det korrekt, at det var sådan, det blev opfattet. Metoden for at kunne gennemføre betalingerne var ved ændring på Nets hjemmeside til sms og kode og ændring af telefonnummer. Nets hentede også oplysninger fra butikkerne om, hvem der havde bestilt varer, deres navne og adresser. side 29 Han ved ikke, hvem der afhentede varerne. Om det var én, flere eller en gruppe og evt. uafhængigt af hinanden, der foretog ændringerne og misbruget, ved han ikke noget om, men det er samme fremgangsmåde, der er anvendt, og det er i samme periode. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. De gik i klasse sammen, i 2g, på Handelsskolen. De var gode venner, og tiltalte var den, vidnet snakkede mest med under Corona. Tiltalte havde et firma, mens de kendte hinanden. Tiltalte talte med sine tætte venner om det. Forretningen var primært med salg af varer, hvor man ikke selv har nogle varer, men sælger varer på nettet, som man så køber i ex. Kina, med de indkomne penge. Det var en favorabel forretning. Tiltalte havde Virksomhed ApS 1, hvor vidnet går ud fra, forretningsmetoden var som lige forklaret. Vidnet kendte til metoden fra nettet og Youtube. Tiltalte tjente penge på det, meget mere end alle andre i den alder drømte om at tjene. Tiltalte havde en Tesla og havde mange rigtig dyre tasker og ure. Han tjente gode penge. De drøftede ideen om at lave forretninger sammen. De havde drøftet det i en del tid men blev enige om, at vidnet til en start selv skulle prøve. Senere skrev tiltalte dog til ham, om de skulle prøve noget sammen. Vidnet nåede aldrig at prøve noget selv. Tiltalte skrev i august 2021, om de skulle noget sammen, og om han ville lave forretning med ham, drop-shipping, hvor vidnet skulle lave markedsføring, sætte reklamer op på Instagram og FaceBook, mod at få en andel af bundlinjen. Vidnet ved, at Vidne 2 fik samme forslag. Vidne 2 gik også i deres klasse. Vidnet syntes, det var en god idé, og tiltalte fremsendte oplysninger om, hvad der var brug for, at han gjorde. Tiltalte var flyttet til Dubai og havde brug for vidnets oprettelse af en dansk erhvervskonto. Han fik først oprettet et firma på virk., med hjælp, da det ikke var helt nemt. Næst fik han oprettet en konto hos Nets. Han oprettede en enkeltmands virksomhed, "Virksomhed 1", der var et navn, han og tiltalte tilfældigt havde fundet på over telefonen. Foreholdt Fil 1, side 859, er det registreringen, han foretog. Det var tiltalte, der bad ham oprette selskabet. De kommunikerede over telefon, snap og whatsapp. Signal brugte de også, men det var senere i forløbet. Han tænkte ikke over det på tidspunktet, men han kan nu se, at det, at man ikke kan se noget historik, gav god mening. Det var tiltaltes ide at overgå til signal. Genadspurgt af anklageren, skulle cvr-nummeret bruges til at oprette kontoen hos Nets. Det var lidt besværligt, men det lykkedes. Han fik oprettet en betalingsaftale. Foreholdt Fil 1, side 538, er oplysningerne i
  1. række korrekte og er hans oplysninger. "Hjemmeside 5" var den side, kunderne faktisk købte igennem, men det fandt han først ud af bagefter. Det var "Hjemmeside 4", der var en aftale om. Han havde ikke noget med nogle af hjemmesiderne at gøre. Han fik at vide, at det var den side, han skulle bruge til ansøgningen. Han brugte sit NemId til ansøgningen. Bankkontoen var hans private konto, som tiltalte bad ham bruge til ansøgningen. Da side 30 betalingsaftalen var lavet, gav vidnet tiltalte adgang til kontoen, så han kunne sætte den op til sin "Whoocommerce". De nåede ikke at tale om, hvad der egentlig skulle sælges, eller om hvor varerne skulle komme fra. Fra kontoen blev oprettet, og til der var omsætning på en halv mio., gik det meget stærkt, kun et par uger. Han nåede ikke at gøre noget som helst. Det gik meget stærkt, og de havde begrænsede samtaler. Det var meget mærkeligt. Det gik meget hurtigere, end han havde forventet. Han havde fået log in til back-end på hjemmesiden. En lørdag morgen, meget tidligt, ringede en sur vicevært til ham. Manden var meget sur og sagde, at han var blevet snydt. Der var trukket 2.000 kr. fra hans dankort og noget med Hjemmeside
  2. Vidnet undskyldte og sagde, at der måtte være sket en fejl, som han ville undersøge og vende tilbage på. Vidnet gik ind til sin computer og gik ind på de forskellige ordrer, hvor han kunne se, at de alle var hævet i pund, selv om der på hjemmesiden stod danske kroner. Det gjaldt alle, at de var anført i DKK men trukket i pund, hvilket også stemte med de store beløb, der var gået ind på Netskontoen. Ordrerne var blevet lavet i "Hjemmeside 5", men betalingsaftalen på siden, var med "Hjemmeside 4". Han hørte fra et par stykker mere, der havde fundet frem til ham via oplysninger fra hjemmesiden. Han regnede i hvert fald med, at det var sådan, det var foregået. Han skrev til tiltalte og spurgte om, hvad der var sket. Tiltalte svarede, at det var en fejl, og forklarede det med, at hjemmesiden var blevet oversat fra engelsk, og man der nok fejlagtigt havde glemt at rette valutaen. Tiltalte sagde også, at pengene ville blive betalt tilbage. Vidnet prøvede derefter, i flere måneder, at få pengene tilbage til kunderne. Hans private konto blev også lukket. Adspurgt af dommeren, var det Nets, der lukkede hans konto. Han fik det at vide gennem sin bank. Genadspurgt af anklageren, mener han ikke, at pengene blev refunderet. Han endte med at henvende sig til politiet, efter 3-4 måneders forsøg på at få kontakt med tiltalte, der undskyldte sig med, både at han selv havde fået brystkræft, så hans far, og alt muligt andet der havde taget hans tid. Han følte sig i første omgang ikke snydt, da han tænkte, de stadig var gode venner. Han har idag ikke et forhold til tiltalte og har ikke været i kontakt med ham siden. Vidnet har ikke indtryk af, at tiltalte har forsøgt at rette op på det. Forevist Fil 1, side 987, er det hans anmeldelse. Navn 2 er et navn, der var forbundet med en konto, tiltalte havde adgang til. Da vidnet skrev det, var han stadig af den opfattelse, at tiltalte ikke ville snyde ham. Han håbede på, at der var sket et eller andet. Baggrunden for anmeldelsen var, at han havde mistet troen på, at pengene ville blive refunderet. Folk var blevet snydt, og de skulle have deres penge igen. Han havde stadig ingen privat konto og kunne ikke blive ved med at undvære en. I de 5 dage, der gik penge ind på hans konto, nåede der at komme ca. 1,2 mio. ind fra betalingsaftalen. Forevist Fil 1, side 243, var overførslerne til udlandet ikke nogen, han lavede. Det var tiltalte, der overførte pengene. Vidnet ved, at pengene gik til en Revolut-konto. Det var tiltalte, der stod for alle overførslerne. Danske Bank skrev til vidnet og spurgte, hvem der skulle have pengene, fordi han skulle side 31 godkende overførsler på så store beløb. Vidnet havde fået at vide af tiltalte, at han bare skulle sige, at det var til en ven for noget tøj. Det godtog banken. Tiltalte lagde vægt på, at det var vigtigt, at det var tiltalte, der foretog overførslerne. Vidnet gav tiltalte adgang til sin netbank, da det var vidnets opfattelse, at han ikke skulle have noget med penge at gøre. At de stod på hans konto, var bare en midlertidig løsning. De skulle over i det firma, de vedrørte. Vidnet gav sine personlige oplysninger til tiltalte, så han kunne komme ind på kontoen. Tiltalte sagde til vidnet, at han ikke skulle være bange for det, da de jo var venner. Forevist Fil 1, side 245 var Navn 3 et navn, tiltalte før har omtalt. Måske et navn vidnet så på whatsapp som et opfundet navn. Det eneste, han havde med bilaget at gøre, var, at hans navn stod øverst. Han har ikke rørt en finger. Han gav ikke sine kontooplysninger til andre end tiltalte. Anklageren afspillede vidnets video
(1), sendt til politiet. Vidnet forklarede, at han optog videoen den lørdag aften, hvor han løste mysteriet om den sure vicevært, ved at valutaen var fejl. Han kiggede i flere af ordrerne. Der var virkelig mange. Alle havde samme "fejl". Anklageren afspillede vidnets video
(2), sendt til politiet. Vidnet forklarede, at den viser, hvor mange der var online på tiltaltes shoppesider, Whoocommerce og Shoppify). Den må være optaget før maj, hvor tiltalte droppede ud og flyttede til Dubai. Vidnet og tiltalte havde kontakt på flere forskelige telefonnumre fra Dubai og på et dansk, han husker dem ikke, men han oplyste alt, han havde, under afhøringen hos politiet. Han fandt numrene i sin kontaktbog på mobilen. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 22, er det korrekt, at han oplyste en mail til "Virksomhed ApS 1" og telefonnumrene "Tlf nr. 19, Tlf nr. 20, Tlf nr. 21 og Tlf nr. 22". Han oplyste det under sin afhøring. Han har ikke vundet penge på det men har tabt en masse søvn og skylder penge. Mange sure mennesker vil have deres penge tilbage. Ca. 1 år efter alt det her modtog han en mail fra Nets om, at der var et negativt beløb på ca. 500.000 kr., som han skulle betale. Han kører en sag for ikke at skulle betale pengene. Genadspurgt af anklageren, ved han, at tiltalte forsøgte at gøre det samme med Vidne 2, men at det ikke nåede så langt. Vidne 2 skylder ikke nogen penge til Nets. Foreholdt Fil 2, side 345, var det primært lige inden det hele kom i stand. "Navn 4" er kort for Tiltalte. "70 til dig, 15 og 15 til mig og Vidne 2"betyder, at tiltalte skulle have 70% , og han og Vidne 2 skulle have 15% hver. Det var nok af overskuddet. Foreholdt Fil 2, side 351, er "2k", 2.000 kr. Det var i starten af forløbet, og han var meget meget naiv og overbevidst om, at de var rigtig gode venner. Han stolede på, at tiltalte ikke havde noget side 32 ondt i sinde mod ham. Foreholdt Fil 2, side 353, vidste han ikke rigtig noget om Hong Kong, men det var nok om et firma i Hong Kong. Han vidste ikke, hvad det havde med deres firma at gøre. Tiltalte havde fortalt, at han havde købt en lejlighed i Dubai for 3 mio. euro. Han havde også en masse dyre ure, Rolex og sådan, virkelig fine og flotte ure. Vidnet har set billeder af dem og har også haft et på, et til 70-80.000 kr. i klasseværelset. Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 2, side 353, fik politiet materialet i en Fil fra whatsapp. Han har ikke selv skrevet det, men sådan ser det ud, når man laver en Fil af en samtale. Der var ikke brug for, at politiet udlæste fra hans telefon. Så vidt han ved, er der ikke slettet noget i samtalerne. Nogle gange gik der tid imellem, de svarede hinanden. Det var ikke usædvanligt, at der gik længere tid mellem svar. Som han husker samtalerne, ser det ikke ud, som om der er slettet noget deri, men han kan ikke svare på, om noget er slettet. Forevist Fil 1, side 538, ejede han Virksomhed
  1. Adressen er hans forældres, hvor han også boede på tidspunktet. Mailen og telefonnummeret var også hans, og bankkontoen var hans private. Forevist Fil 1, side 243, er det et kontoudtog fra hans bank. Som han husker det, har Nets 24 timer til at overføre pengene. Det kan godt passe, at der begyndte at komme penge ind i slutningen af september. Han kunne se bevægelserne på Nets og kunne også se på hjemmesiden og følge med i, hvem der havde købt, og for hvor meget. Person 2 var den første, der brokkede sig. Vidnet syntes, at dem, der var blevet snydt, skulle have pengene tilbage. Tiltalte sagde, at tilbagebetaling skulle ske fra hjemmesiden. Vidnet gjorde ikke selv noget, da han tænkte, at det skulle ske efter ordentlige former og regler. Han tilbagebetalte ikke, bare ved at overføre, da han ikke anså pengene for at være sine. Han var sikker på, at det skulle ske i et system og i en proces, så det kunne ses og spores, og så økonomien stemte overens. Han var overbevidst om, at de skulle over på en firmakonto, hvor de så skulle tilbageføres fra. Hans konto skulle stå som en stand-in under ansøgningen, og der skulle ikke penge ind på den. Kontonummeret skulle ændres, lige efter at aftalen var gået igennem. Der skulle ikke gå penge ind på den. Han kontaktede tiltalte, da der begyndte at gå penge ind på den. Han tog ikke kontakt til Nets. Foreholdt Fil 1, side 244-245, husker han, at han fik et overførselsbrev i sin eboks. Det var ikke ham, der ordnede overførslen. Navn 3 ved han ikke, hvem er, men han mener at huske, at det var en fiktiv person. Videre adspurgt af forsvareren, vidste han ikke, hvordan der kunne være en kontooverførsel til Navn 3 i Tyskland. Han reagerede ikke på brevet, da det ikke var ham, der havde stået for det. Det var fra hans konto, men ikke ham der havde gjort det. Han husker Person 2, og som han husker det, ringede 2-3 andre. Alle andre kunne ikke længere se han kontaktoplysninger på hjemmesiderne. De var fjernet. Han kunne se overblikket på hjemmesiden. Foreholdt Fil 2, side 340, husker han ikke, om han har omtalt hjemmesiderne som "sine firmaer" og "sine hjemmesider", men det kan godt ske. Han opfattede dem som "vores", men det var jo reelt tiltaltes. Virksomhed 1 var side 33 hans firma. Hjemmesiden, der gik omsætning igennem, var ikke hans, og han havde ikke noget med den at gøre. Genadspurgt af anklageren, var hans kontaktoplysninger blevet fjernet på Hjemmeside 4 for at undgå, at flere skulle ringe til ham og være sure, når han ikke havde nogen løsning på problemet. Han refunderede ikke pengene selv, da der måtte være systemer og processer, som skulle stemme overens. Vidne 12 har som vidne forklaret, foreholdt Fil 1, side 538, at "Hjemmeside 1" ikke siger ham noget. Han husker "Hjemmeside 2", hvor han skrev "Virksomhed ApS 1" på, som ejer af hjemmesiden. Tiltalte ejede Virksomhed ApS
  2. Vidnet og tiltalte har drevet forretning sammen før. Vidnet mødte tiltalte første gang på FaceBook, gennem en fælles ven. Det var i 2017/
  3. De lavede dropshipping sammen, og det gik fint. Tiltalte henvedte sig igen i 2021 og spurgte vidnet, om han ville være med inde over Hjemmeside 2, hvor han skulle lægge indløsere ind på shoppen gennem bamboa. Han modtog pludselig fra Nets et absurt højt beløb, som han ikke kendte til. Tiltalte sagde, pengene skulle sendes til ham, og vidnet havde kontakt med banken og Nets for en tilbageførsel af pengene til Nets, så tiltalte kunne få pegene direkte fra Nets. Det endte dog med, efter megen skriven frem og tilbage, at han selv sendte pengene direkte til tiltalte. Vidnet havde ikke noget med hjemmesiden at gøre, men det tydede på, at det var tiltalte. Kontoen i Middelfart Sparekasse var hans. Han vidste ikke, hvorfor den var koblet op på den pågældende aftale. Tiltalte sagde, at det var en fejl, men vidnet ved ikke, om det var rigtigt. Han opdagede det først, da han modtog penge. Det var i august 2021, og han havde ikke noget med det at gøre. Der var ikke en aftale om, at kontoen kunne bruges til deres fælles forretning. Foreholdt Fil 1, side 778, er det korrekt, at pengene blev sendt videre. Forevist Fil 1, side 787, gik pengene først ind på bamboa og så ind på hans konto. Tiltalte skulle stå for regnskabet. Vidnet sendte løbende penge til tiltalte og skulle så efterfølgende have sin del af profitten. Han fik ingen penge og så ingen regnskaber. Han har mistet mange penge på det. Kunder har lavet charge-backs, og da hans navn har været registreret, kom regninger også til ham. Han har betalt 300.000 kr. og tænkte, at det måtte være det eneste, der kom. Han betalte pengene, fordi han ville have det ud af verden. Senere kom en større regning, som han ikke kunne betale. De ville ikke indgå forlig, og han måtte lade sit firma gå konkurs. Han lånte 200.000 kr, af sine forældre, købte de gamle aktiver, og for mere end de var værd, og gav kreditorerne pengene. Tiltalte var ikke eksisterende på det tidspunkt, havde slettet sine sociale medier og var ikke til at finde. Vidnet havde skrevet til tiltalte på telegrame, for svar på, hvorfor han skulle betale regninger i tiltaltes selskab, og at han nu stod med en kæmpe gæld, da pengene var gået til tiltalte. Han husker ikke helt, hvor pengeoverførslen til Virksomhed ApS 1 foregik eller til hvilken konto, men det var i
  4. Han husker det, fordi det var en periode i hans liv, der var super træls for ham. Han er sikker på, at de penge, han overførte, side 34 var til en konto, tiltalte havde oplyst ham. Om tiltalte ejede den, ved han ikke. Foreholdt Fil 1, side 789, var det en samtale med tilalte. Det i de hvide bobler var tiltalte, det i de grå var vidnet. Samtalen gik ud på, at tiltalte var ophidset over, at vidnet ikke ville sende pengene fra Nets direkte til tiltalte. De 3600 euro var nogen, vidnet havde sendt til tiltalte fra sin egen konto, fordi han ville hjælpe tiltalte. Betalingsoplysningerne er sendt fra tiltalte. Vidnet ville gerne have pengene sendt tilbage til Nets. Senere indvilligede han dog i at sende pengene direkte til tiltalte. Det var til en konto i Citibank. Han har ikke haft kontakt med tiltalte siden og anser dem ikke længere for værende venner. Han har ikke kendskab til, hvad der blev solgt på hjemmesiden i
  5. Adspurgt af retsformanden, kom hans kontooplysninger ind i det, fra tidligre, hvor deres samarbejde var gået godt og uden de store problemer. Adspurgt af forsvareren, forevist Fil 1, side 789, vidste han ikke, hvad de 80.000 gik ud på. Han var før blevet tilbudt "gaver". Han opfattede ikke samtalen, som om tiltalte ville låne penge. Han ved ikke, om det er den samlede korrespondence. Normalt kan man godt slette på whatsapp. Han ved ikke, om der er slettet noget deri. Forevist Fil 1, side 794, er der for ham at se ikke slettet noget. Politiet har fået samtalerne ved, at han har afleveret det til dem. Politiet har ikke udlæst det fra hans telefon. At der gik fra 9.51 til 11.04 uden svar, var ikke mærkeligt. Han gik ikke igang med at overføre pengene med det samme. Kontonummer mv på kontoen i Dublin var oplysninger, tiltalte sendte ham. Han ved ikke, om det var tiltaltes konto. ..." "... Retsmødet den
  6. april 2024: Vidne 2 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte, som han mødte i gymnasiet, hvor de gik i klasse sammen. De var ikke så gode venner, at de var sammen efter skole, men de lavede opgaver sammen og var sammen på skolen. De sås ikke i fritiden. Vidnet gik også i klasse med Vidne 4 og Vidne 1, som han var venner med udenfor skolen, især med Vidne
  7. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde firma, men han havde webshops. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde et cvr.nummer. Når vidnet sad bag tiltalte i klassen, kunne han se tiltaltes skærm med alle mulige webshops og omsætninger kørende over skærmen. Tiltalte talte også med deres lærer om det. Alle vidste, at tiltalte havde webshops, og man fandt stille og roligt ud af, at det var svindel. I hvert fald da de blev kaldt ind til politet. Folk ringede til vidnets far. Der var oprettet webshops i vidnets navn. Han prøvede at få svar fra tiltalte herom, men han var langsom til at svare. Opkaldene til vidnets far var vist om sko, der ikke var blevet leveret. Tiltalte sagde, at det bare var utilfredse kunder, og vidnet fangede ikke, at det var svindel. side 35 Han og tiltalte lavde noget sammen, mens de gik i gymnasiet. Han husker dog ikke, hvilke sider der var tale om, men "Hjemmeside 6" siger ham noget. Der blev vist trukket i pund frem for danske kroner, men det er noget, han har fået fortalt af politiet. Han havde intet med "Hjemmeside 6" at gøre. Han og tiltalte havde talt om at lave en webshop, men intet om navn eller noget. Både han og Vidne 4 havde prøvet dropshops, forinden de mødte tiltalte, og så tiltalte som meget erfaren, hvorfor de søgte hans hjælp. Vidnet havde ikke adgang til noget vedrørende hjemmesiden, og han fik ikke noget ud af det. Han, Vidne 4 og tiltalte snakkede om, hvordan man gjorde, om kundesager og markedsføring og sådan, og han og Vidne 4 syntes, det var interessant. Man kunne hyre folk til at hjælpe med film til hjemmesider, og tiltalte fortalte om, hvordan man købte varer. De kom dog ikke til at drive noget sammen. Vidnet og Vidne 4 havde en hjemmeside sammen, uden om tiltalte, men den blev aldrig rigtig til noget. Tiltalte tjente mange penge, og de ville gerne lære af ham. Han havde mange penge, det vidste alle, man kunne se det på hans tøj, hans Tesla og dyre ure. De blev lidt forblændet og imponeret af det. Forevist Fil 1, side 854, er adressen hans. Firmaet fik han besked på at oprette. Tiltalte sagde, hvad vidnet skulle taste, branchekode osv, og det blev oprettet, mens tiltalte var til stede. Telefonnummer og mail er også hans, han troede, firmaet skulle bruges til at slippe med mindre skat ved omsætning på hjemmesider. Det kom aldrig til, at de lavede regnskaber mv. Han lavde ikke en betalingsaftale med Nets, men der var oprettet noget i hans navn hos Nets. Forevist Fil 1, side 539, må han have ansøgt. Tiltalte pressede på for at få det lavet. Vidnet havde kontakt til Nets. Alle oplysninger var noget, tiltalte sagde, han skulle påføre. Han skrev under med eget NemId. Kontoen var hans. Han kender ikke til kontoen i Nykredit. Han har aldrig haft en konto i Nykredit. Tiltalte fik ham til at skrive det anførte. Han fik ikke noget ud af det og fik ikke noget for det. Han ændrede ikke kontoen senere i forløbet. Han husker en proces, hvor noget tog længere tid og var lidt svært. Han ved, at der skulle sælges skincare-produkter, men vidste ikke, hvornår siden kom i stand, og om der blev solgt noget på den. Han vidste ikke, hvor varerne skulle komme fra, men måske fra Ali Baba. Han husker ikke, om der var undersider til hjemmesiden. Han kender ikke til undersider og har ikke hørt det omtalt. Forevist excelark 3a og 3b, kender han ikke til handler på siden, og han ved ikke, hvorfor der blev trukket i engelske pund, selv om priserne på siden var anført i DKK. Han har fået det opklyst af politiet. Han går ud fra, at det var tiltalte, der lavede hjemmesiden og stod for den. Vidnet havde ikke login til den. Det var tiltalte, der havde sat aftalen omkring hjemmesiden op. Foreholdt Fil 2, side 66, fik han gennem sin bank at vide, at der kom en overførselsanmodning, hvorefter de havde lukket hans konto. Tiltalte ville derefter ikke svare på hans spørgsmål. Hans konto i Danske Bank blev aldrig åbnet igen. Han ved ikke, hvad betalingsaftalen skulle til for, han ved bare, at folk havde overført penge til den. Han kan ikke redegøre for pengene, der gik ind. Forevist Fil 1, side 868, siger E-mailadresse 1"og "Telefonsupport Tlf nr. 23 (9-15) Alle hverdage" ham ikke noget. Han ved ikke, hvor oplysningerne kom fra. "Virksomhed ApS 2" siger ham heller side 36 ikke noget. Forevist Fil 1, side 920, siger "Hjemmeside 1" ham noget. Han tror, det var en valentins-shop. Han husker den fra skolen som noget med nogle hjertebamser. Det var ikke en side, han oprettede. Tiltalte oprettede den. Han ved ikke, hvorfor han er anført under kontaktoplysninger. "Hjemmeside 7" siger ham ikke noget, men han hørte om det hos politiet. Forevist Fil 1, side 1447, prøvede han at kontakte mobilpay. Han fik pengene af tiltalte, og de skulle føres videre. Forevist Fil 1, side 498, husker han billedet, som han sendte til Vidne
  8. Tiltalte havde uret på i skole, og vidnet syntes, det var sejt. AP var mærket på uret, 220K var værdien, og der mentes "220.000 kr". Han kendte ikke tiltaltes familie, og han og tiltalte havde kun Vidne 1 og Vidne 4 som fælles bekendte. Vidnet kender ikke Vidne 5, Vidne 3 eller Vidne
  9. Han husker ikke at have oprettet andet på opfordring fra tiltalte. Stribekontoen var i forhold til indløsninsaftalen og betalingsapp´en. Han husker ikke, den blev lavet, men det blev fortalt, hvordan han skulle gøre det. Tiltalte flyttede til Dubai og var svær at få fat i. De har ikke rigtig haft kontakt siden. Deres samarbejde kom aldrig rigtig op at køre. Adspurgt af forsvareren, forevist Fil 1, side 498, ved han ikke, om uret var ægte eller købt på Ali Baba. Forevist Fil 1, side 854, er han nu 22 år og var på tidspunktet 19 år. Det er korrekt, at oplysningerne, der er anført, er hans. Han blev ikke tvunget, men blev fortalt, at han skulle gøre det. Han blev ikke tvunget fysisk til det. Han blev ikke presset psykisk men forstod ikke, hvad han gik ind i. Tiltalte hjalp med oprettelsen. Vidnet var forblændet af tiltalte. Det hele var tiltalte idé. Forevist Fil 1, side 539, var det ham, der ansøgte, med sine oplysninger. Han gjorde, hvad han fik at vide, han skulle gøre. Han ville gerne tjene nogle penge. Han har ikke tabt sit NemId. Tiltalte kan godt have lånt det, et kort øjeblik i skolen. Vidnet skrev selv under med sit NemId. Det er korrekt, at den anførte konto var hans private. Der kom dog ingen penge ind, da de blev stoppet. Var der kommet penge ind, vile de være tiltaltes, tiltalte skulle have haft dem overført. Det var klart vidnets opfattelse, at pengene på kontoen ville være tiltaltes. Der var ingen skriftlig aftale herom, men klart sådan han opfattede det. Forevist Fil 1, side 867, har han ikke haft registreret et firma i Canada. Forevist Fil 1, side 545-547 ved han ikke, hvad "Navn 5" og "Navn 6" er. Han ved ikke, hvem Person 3 er, og de andre navne siger ham heller ikke noget. Han ved ikke, hvem Person 4 er. Han havde sidst kontakt med tiltalte i gymnasiet. De har snappet sammen, også efter gymnasiet, hvor tiltalte nogle gange har sendt billeder fra Dubai. Vidnet husker ikke, hvornår de sidst har skrevet sammen på Signal. Han har ingen korrespondence gemt om, hvad tiltalte har skullet hjælpe ham med, det er slettet og væk. Forevist Fil 1, side 1447, er det hans telefonummer. Pengene kom fra tiltalte, der havde sendt dem til vidnet. Genadspurgt af anklageren, blev han bedt om at lægge et kort ind i sin mobilpay, inden han skulle foretage overførslen. Foreholdt Fil 2, side 298, husker han, at han, på sin applepay, havde et kort, der var tiltaltes. Han var side 37 blevet bedt om at lægge det ind i sin applepay og så sende derfra. Vidnet havde ikke selv så mange penge. Adspurgt af forsvareren, havde han tiltaltes kort på applepay og kunne vælge at bruge det på mobilpay. Genadspurgt af anklageren valgte han, forinden overførslen i mobilpay, hvor pengene skulle trækkes fra. Tiltalte havde sørget for, at man ikke kunne finde hans beskeder og kontaktoplysninger. Tiltalte brugte også andre navne og forskellige facebookkonti i andre navne, men vidnet husker ikke navnene. Vidnet ved ikke hvorfor, når tiltalte handlede med tøj. Tiltalte kunne lave hjemmesider. Vidnet føler sig 100% snydt i det her, fordi han er endt op med at sidde som vidne i en straffesag. Adspurgt af forsvareren, kan man i Signal selv bestemme, hvor længe man vil beholde sin korrespondence, men det er den, der har lavet chatten, der kan bestemme, hvor længe den skulle gemmes. Da vidnet ville finde det, de havde skrevet om, var det slettet. Man kan vælge, hvor længe man selv vil se det, men sletter modparten det, slettes det også hos den anden. Vidnet forklarede videre, at de også kommunikerede på Snap og nok også på Messenger, men han har ikke kunnet finde tilbage til noget. Han har ikke kunnet finde tiltaltes profiler. Vidne 4 har som vidne forklaret, at han ikke har handlet med "p0wer", men kender til det. Tiltalte kontaktede ham i sin tid, gennem venner, om de ville starte noget virksomhed op, hvilket de gerne ville. De gik alle i gymnasiet sammen. Tiltalte ville forinden have vidnet til at hjælpe sig. Tiltalte skulle bruge vidnets nem-konto. Vidnet spurgte, om det var til noget lovligt, hvilket tiltalte forvissede ham om, at det var. Der gik 30.000 kr. ind på kontoen, men vidnet vidste ikke, hvor de var fra. Han fik at vide, at pengene skulle videresendes til tiltalte. Tiltalte havde ikke adgang til kontoen, så vidnet godtkendte alt, der kom til godkendelse. Selvom han ikke måtte vide, hvad det skulle bruges til, håbede han bare på det bedste. Han var blevet lovet penge for det, men fik ikke nogen, idet han opdagede, hvad der foregik, og ikke ville have noget med det at gøre. Han tog en chance, han troede, det var lovligt. Han troede, at pengene kom fra lovlig virksomhed, og håbede på, at han kunne få sin egen virksomhed bagefter. De var venner. Forevist Fil 1, side 1055, ved han ikke, hvor pengene kom fra. De var ikke til ham men gik pludselig gennem hans konto. Tiltalte sagde, at en anden person havde gjort det, og sendte vidnet et foto af vedkommendes sygesikringsbevis. "ATM-køb" var de overførsler, han blev bedt om at lave til tiltalte. Forevist Fil 2, side 71, var det elektroniske banker, som tiltalte meget brugte. Vidnet gik ud fra, at det var til tiltalte, han sendte pengene, idet oplysningerne herom kom fra tiltalte. Vidnet havde en Vice-account men kunne ikke komme ind på den. Idéen herom kom fra tiltalte. Der var nok side 38 også en Revolut-konto. Vidnet kunne ikke komme ind på nogen af dem. Emailen, der blev brugt, var hans. Forevist Fil 1, side 540, er det hans oplysninger og den virksomhed, de skulle have startet sammen. Vidnet havde håbet på, det ville ske, og derfor hjulpet tiltalte med det andet forinden. Vidnet nåede at overføre nogle penge men anmeldte det, da han blev kontaktet af sin bank, der havde lukket kontoen. Forevist Fil 1, side 1064, sendte han mailen, fordi politiet under afhøringen bad ham redegøre for pengene. Han og tiltalte er ikke længere venner. Forevist Fil 1, side 1251, var det anmeldelsen, han sendte. Det er korrekt, at der blev beslaglagt nogle penge på hans konto. Det var ikke hans penge, og det var nok planen, at de skulle have været videre til tiltalte. Tiltalte havde penge, firma og dyrt tøj -designertøj. De snakkede ikke så meget sammen, men tiltalte var gode venner med Vidne 2, som vidnet var gode venner med. Forevist Fil 1, side 1067, var det tiltaltes instagram. Det er meget normalt, at man hedder noget andet end sit navn på sociale medier. Vidnet fulgte profilen. Han ved ikke, om tiltalte brugte andre navne. Måske hans Facebook var i hans eget navn. Vidnet husker ikke, hvad det hed, det, de skrev over, men måske Signal. Han har ikke beskederne længere. De er slettet. Det blev han bedt om af tiltalte, hvis han ville have tiltaltes hjælp. De fotos, der er, er nogen, tiltalte har lagt op. Forevist Fil 1, side 493, var gruppen med 2 gamle venner og om, om de ville være med i noget forretning. Det var vidnet, der lavede gruppen. Profilen med de 2 arabiske tegn var tiltaltes. Person 5 og Person 6 var vidnets venner. Tiltalte havde spurgt, om nogen af vidnets venner ville lave aftaler om virksomhed. "Profilnavn 1" var vidnet. Vidnet ved, det blev skrevet, men ved ikke hvordan det i øvrigt skulle fungere. "Profilnavn 2" var tiltaltes snap. Forevist Fil 1, side 499, går han ud fra, at det var "Hjemmeside 9", der ikke gik igennem. Det var ham, der skrev med Nets om at få lavet aftalen. Forevist Fil 1, side 503 var det en Vice-account, som han selv havde oprettet, anført af tiltalte. "Profilnavn 3" var tiltalte på Signal. Forevist Fil 1, side 506, var det en Vice-konto. Han kunne ikke logge ind på den, og han ved ikke, hvem der havde oplysninger på den. Han kender ikke Vidne 3, Vidne 5, Person 1 eller Vidne
  10. Han føler sig snydt af tiltalte, da han gav sine oplysninger i god tro om, at tiltalte bagefter ville hjælpe ham, og fordi han nu er endt i denne trælse situation. Adspurgt af forsvareren har han en instagram med et par opslag på men bruger den ellers ikke. Det er normalt, at man hedder noget andet end sit navn på de sociale medier. Forevist Fil 1, side 494, er det korrekt, at de arabiske tegn var tiltalte. Tiltaltes Facebookprofil havde tegnene. Tiltalte bad selv om at blive oprettet inde i gruppen. Måden, der blev skrevet på, tydede også på, at det var tiltalte. Forevist Fil 1, side 504, husker han ikke platformen men tror, det var Signal. Det var hans opfattelse, at det var tiltalte, han skrev med. Nummeret er nok et kortnummer. "Profilnavn 2" var efter hans opfattelse også tiltalte. Forevist Fil 1, side 540, var oplyningerne om adresse, email og telefonnummer hans. Han snakkede i telefon med Nets. Han blev gentagne gange, mange gange om dagen, bedt om at ringe til Nets side 39 for en status. Han var ogå selv interesseret i det. Han blev ikke truet. Han var forblændet af det. Det virkede til at være godt og til, at tiltalte havde styr på det. Vidnet var interesseret i det og gjorde det frivilligt. Kontoen i Nordea var ikke hans, han havde konto i Spar Nord. Han havde selv fat i Nets for at få oprettet kontoen. Vidne 2 og han var og er kammerater. De har ikke talt særlig meget om, at de skulle afgive vidneforklaring, men de har talt lidt om det, om at de var klar til det. Forevist Fil 1, side 1064, var Person 7 politimand. Vidnet var til afhøring og blev bedt om at sende noget på skrift. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte fra folkeskolen, hvor de fra
  11. klasse gik i samme klasse. De var venner, mens sås som sådan ikke i fritiden. De havde lidt kontakt i tiden efter, i 1.g, via skriv og spil, men de har ikke setes. De boede rimelig tæt på hinanden. Vidnet fik på et tidspunkt beskeder fra sin bank om, at der var kommet en masse overførsler til hans konto fra "p0wer". Han kendte ikke noget til det. Han havde ikke mistet sine personoplysninger eller sit NemId. Foreholdt Fil 1, side 256, kender han ikke til "Virksomhed 3". Han oprettede den ikke og ved ikke, hvordan den blev oprettet. Adressen var hans bopæl, mailen siger ham ikke noget, det er ikke hans mail. Telefonnummeret var hans, stiftelsesdato og branchekode siger ham ikke noget. Han har aldrig oprettet et firma eller haft intention om at gøre det. Han var selv inde og ændre til "fratrådt", efter han fik at vide, at virksomheden fandtes. Banken bad ham se på gæld osv. og så framelde den. Han fandt ud af virksomhedens eksistens, lige inden han fratrådte. Forevist Fil 1, side 540, har han ikke forsøgt at lave en betalingsaftale til hjemmesiden "Virksomhed 3". Han har ikke haft kontakt til Nets om oprettelse af en betalingsaftale. Han underskrev ikke. Han havde ikke mistet sit NemId og ved ikke, hvordan der kan være underskrevet med hans NemId. Det var ikke noget, han forsøgte at oprette. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 12, at han havde tabt sit NemId, men stadig havde det på sin telefon, er det korrekt gengivet, men det havde jo ikke noget med denne sag at gøre. Han havde mistet det 1-2 år forinden. Han ved ikke, hvorfor aftalen var skrevet under med hans NemId. Det var ikke ham, der gjorde det. Forevist Fil 1, side 1005, var det ikke noget, han registrerede, og ikke noget han kender til. Forevist Fil 1, side 1123, tror han, det var en konto, han selv brugte. Pengene, der gik ind, vidste han ikke noget om. Ordrenumrerne ved han heller ikke noget om. Han blev ringet op af banken, der bad ham politianmelde det. Det var i den forbindelse, han lukkede firmaet ned. Forevist Fil 1, side 1041, var det ikke hans penge, dem, der var kommet ind. Han ved ikke, hvornår han sidst så tiltalte. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 13, at han sidst så tiltalte den 15.1.2022 kl. 1636, husker han det ikke rigtig, men han så tiltalte en dag, hvor han fik hjælp til at finde, hvor en ven boede. Vidnet mødte tilfældigt tiltalte i området ved sin bopæl. De havde ikke ellers kontakt, ud over at de spillede engang imellem. De havde kontakt på messenger. Forevist Fil 1, side 162, var det ikke på den profil, men under tiltaltes eget navn, de havde kontakt. Vidnet viste denne profil til politiet, men husker idag ikke side 40 hvorfor. De havde kontakt under tiltaltes eget navn, hvilket nok blev skiftet efterfølgende. Forevist Fil 4, side 21, at der var oprettet med samme mail som vidnets firma, siger det ham ikke noget, og det er ikke hans mail. Han kender ikke Vidne 4, Vidne 2 og Vidne
  12. Vidne 5 siger ham noget, fra skolen, hvor han gik en årgang over vidnet og tiltalte. Vidnet kender Vidne 5 og ses med ham. De sås i sidste uge. De ses stadig og er meget tit sammen. Forevist Fil 1, side 1297, var det hans mail. Han havde også E-mailadresse
  13. Han sendte mailen til politiet, og ordlyden var, som han oplevede det på tidspunktet. Han vidste godt da, at firmaet stod i hans navn, da det var efter samtalen med banken. Han følte, hans navn blev misbrugt, men han ved ikke af hvem. Adspurgt af forsvareren, var det banken, der bad ham skrive mailen. Opkaldet fra "Tlf nr. 24" husker han ikke, hvem var, men husker det ikke som værende fra banken. Det var ikke en, han kendte. Forevist Fil 1, side 1124, var det hans konto, og der gik penge ind. Han havde ikke fået at vide, at der ville gå penge ind, eller at de skulle sendes videre. Det er korrekt, at han i 2019 tabte sit NemId, men det har ikke noget med denne sag at gøre. Han ved ikke, hvordan det kan være brugt i denne sag. Vidne 14 har som vidne forklaret, at hun fik tilsendt et link fra sin mor, der havde set et godt tilbud på en iphone. Der var kort tid til at slå til og begrænsning på antal, der var til rådighed, hvorfor hun skyndte sig. Ved betalingen var der tekniske problemer, så man skulle lave en manuel overførsel. Der stod også, at gik det ikke igennem, ville man få refunderet beløbet. Hun lavede en straksoverførsel. Senere på dagen talte hun med sin søster, der sagde, at det ikke kunne passe. Vidnet sendte hende et skærmbillede, og de opdagede der, at der på hjemmesiden stod "p0wer". Vidnet ringede til sin bank, der ikke kunne gøre noget, da der var lavet en straksoverførsel. Hun kontaktede politiet. Hun husker ikke nummeret ud over, at hun tog et skærmfoto af det, men hun husker, at kontoen var i Spar Nord. Hun modtog ingen telefon og fik ikke pengene retur. Hun forsøgte ikke at gøre noget for at få fat i dem, da hun dagen efter blev ringet op af Spar Nord med oplysning om, at der havde været mange overførsler til den konto. Siden blev lukket ned efterfølgende. Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 2.999 kr. Vidne 15 har som vidne forklaret, at de havde kigget på nettet efter en støvsuger, som de ville købe på tilbud. Der poppede en sms op med et godt bud. Man skulle skynde sig. Han modtog en sms, sagde ja til tilbudet og indbetalte pengene. Sms´en var fra power eller bilka, og det så meget fornuftigt ud. Det så ikke falsk ud. Han modtog ikke en støvsuger og fik heller ikke sine penge tilbage. side 41 Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 999 kr. Vidne 16 har som vidne forklaret, at hun fik en sms fra power, om et godt tilbud på en Iphone 12 Pro. Hun klikkede på linket og kom ind på powers hjemmeside, lignede det i hvert fald. Hun ringede til sin mor for at høre, om hun ville have telefonen, hvilket hun ville, og vidnet lavede derfor en straksoverførsel. Hun overførte 2.999 kr. Hun fik ikke en telefon og modtog ingen penge retur. Hun tog fat i banken, der oplyste, at bordet fangede ved en straksoverførsel. Foreholdt Fil 1, side 1227, er det et screenshot af den sms, hun fik, og af linket, hun trykkede på. Side 1223 er et screenshot af siden, hun kom ind på. Hun så først efter overførslen, at der stod power med nul og ikke med o. Fotos side 1224-1226 var det, hun modtog efterfølgende. Hun bestilte til sin mor, hvorfor navnet i korrespondencen er Person
  14. Side 1229 er screenshot af overførslen. Vidnet nedlagde på vegne Person 8 påstand om erstatning på 2.999 kr. Vidne 17 har som vidne forklaret, at hun anmeldte forholdet, fordi hun opdagede, at hun var blevet snydt. Hun modtog en sms med et link, hvor hun med kort varsel kunne købe billige mobiltelefoner. Hun betalte men modtog ikke telefoner eller penge retur. Forevist Fil 1, side 1243-1244 er det screenshots af det, hun modtog, og af den overførsel, hun lavede. Hun ved ikke, hvordan "besked til modtager" er udfyldt. Hun så først bagefter, at "power" var stavet anderledes. Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 5.998 kr. Vidne 5 har som vidne, med en sigtets rettigheder, forklaret, at han kender tiltalte og har kendt ham i ca. 8 år, fra fodbold. De har været venner, men sås ikke privat. Han så sidst tiltalte i december 2022, hvor de var ude at spille forbold i By
  15. Han har haft virksomhed med tilalte, hvor de solgte snus. Hjemmesiden hed vist "Hjemmeside 10" og var en webshop. De har ikke haft andet sammen. "Virksomhed 4" var den, hvor de solgte snus. Forevist Fil 1, side 258, var det hans adresse. Domænet "Hjemmeside 7" blev overført til virksomheden. Der skulle betales for det, men han betalte ikke, så det gik nok fra en fælles konto, men det var tiltalte, der styrede det. De valgte at oprette det i vidnets navn. Tiltalte hjalp ham til en start. Gik det godt, kunne vidnet fortsætte bagefter. Firmaet skulle bruges til salg af snus, og der blev solgt snus. Han tror, siden hed Hjemmeside
  16. Den er lukket nu. Han fik ikke penge ud af det. Han fik hjælp til at oprette det, men han tastede selv oplysningerne ind. Tiltalte hjalp med, hvordan man gjorde. Vidnet gik med til at gøre det, tiltalte viste ham. De talte om, hvad det skulle hedde, og hvad de skulle sælge. Det var en fælles dialog. Vidnet brugte den ikke til side 42 andet end salg af snus. Foreholdt Fil 1, side 280, var det ham, der oprettede mailen. Han tog screenshots for at kunne huske koden. "Navn 7" kan godt henføre til tiltalte. Han tror, mailen blev oprettet, måske med en anden kode. Adspurgt af retsformanden må han havde tastet noget andet bagefter for at oprette mailen. Genadspurgt af anklageren brugte han ikke rigtig selv mailen, ud over til virksomheden. Han husker ikke, om andre har brugt mailen, men tiltalte kan godt have brugt den. Fil 1, Side 540, var det ham, der ansøgte om betalingsaftalen hos Nets. Det var sammen med tiltalte, men vidnet ringede selv. Forevist Fil 1, side 208 var det ham, der oprettede kontoen. Han fik hjælp af tiltalte til oprettelsen. Telefonnummeret genkender han ikke, det var ikke hans. Mailen genkender han heller ikke, det var ikke hans. Han ved ikke, hvem noget af det tilhørte. Det var ham, der oprettede aftalen. Forevist Fil 1, side 296, har han brugt kontoen. Han husker ikke, om pengene blev overført, eller om der var direkte adgang til kontoen. Han tror, de begge brugte kontoen, han og tiltalte. Han ved ikke, hvad "Omnisend" var. "hostinger.dk"siger ham ikke noget og er ikke noget, han kender til. Indkomsterne fra Stribe og shopify kan være fra "Hjemmeside 7", fra shopify til Stribe og så til kontoen. Det er sådan det kører, når man laver en hjemmeside. Han var med til at lave det hele men fik hjælp til det hele. Han fandt ikke selv på noget af det. Tiltalte hjalp med det, og vidnet lavede også selv research. Han ved ikke, om andre end ham og tiltalte havde adgang til kontoen. Forevist Fil 1, side 37, er vist screenshots af penge på kontoen. Han husker ikke, om han selv oprettede stribeaftalen, men der gik penge igennem den. Forevist Fil 1, side 42 er fra hans telefon. Han tror, det var et foto, han modtog fra tiltalte, men han er ikke sikker. Det kan også være modtaget fra en anden, men det er tiltalte, der er på fotoet. Han går ud fra, at fotoet er fra Dubai. Han ved ikke, hvad aftalen mellem dem gik ud på. Forevist Fil 1, side 133, ved han ikke, hvem Vidne 18 er. Domænet fandtes i forvejen og blev overført til vidnets navn - for at bruge det til virksomheden. Det var nemmere end at starte med et nyt domæne. Han betalte ikke noget for at få det overført. Forevist Fil 1, side 149, siger "po1wer" ham ikke noget. Han ved ikke, hvorfor hans firma stod som ejer af det. Han har ikke oprettet det. Oplysningerne på side 151 siger ham heller ikke noget. Han har ikke oprettet nogen hjemmesider og kender ikke formålet med dem. Han ved ikke, hvorfor han stod som ejer af dem. Han husker at have talt med politiet om siderne. Han var hos politiet 2 gange. Han husker, at politiet ringede til ham. Han snakkede ikke med nogen om siderne og ved ikke, hvorfor de blev lukket ned, lige efter han havde talt med politiet. Han boede på tidspunket på Adresse 6, sammen med sin lillebror Person
  17. Person 10 har ikke boet der, men der var en seddel på postkassen med navnet, fordi der var bestilt nogle pakker i det navn. Tiltalte havde bestilt pakkerne, som vidnet skulle modtage på sin adresse. Vidnet modtog ikke andre pakker for tiltalte. Dem til Person 10 var vist med computerudstyr. Pakker fra Versace og Louis Vouitton siger ham ikke noget. Han har ikke selv bestilt noget derfra. side 43 Foreholdt sin forklaring til politiet, den 19.4.2023, Fil 1, side 31, husker han kun pakker fra Elgiganten med computerting. Han vidste ikke, hvad han skulle hente i Fri Bikeshop. Det var tiltalte, der havde bestilt pakken. Han hentede den, fordi det var lige ved siden af, hvor han boede, og han havde tid. Første tanke om, hvorfor tiltalte bestilte ting til hans bopæl, var, at det måske var pga.,

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.