1, beskikkede Indgrebsadvokat, var mødt. Anklageren begærede sagen behandlet for lukkede døre. Den beskikkede advokat ville ikke protestere herimod. Retten afsagde Kendelse: Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde vil skade efterforskningen, tages anmodningen til følge i medfør af
3 , nr. 4, hvorfor bestemmes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene blev lukket kl. 09.02 Anklageren redegjorde for sagen og oplyste, at indgrebet, der blev tilladt ved rettens kendelse af 15. august 2012, ikke er iværksat, og der er derfor ikke tilvejebragt noget materiale. Anklageren anmodede principalt om, at det undlades at give meddelelse om indgrebet efter reglerne i
, da indgrebet ikke har været iværksat, subsidiært at underretning udsættes til den 21. maj 2013, jf.
4. Anklageren gjorde til støtte for sin principale påstand gældende, at det var anklagemyndighedens opfattelse, at Adresse blev brugt af personer Std 75286 / side 2 med tilknytning til bandemiljøet, og at der skete handel med narko på denne adresse. Politiet har ikke iværksat aflytningerne og ransagningerne, idet efterforskningen efterfølgende viste, at der skete afbrænding af en bil på marken i nærheden, og at det var baggrunden for, at Mistænkte kom på stedet. Der skal således ikke efter anklagemyndighedens opfattelse ske underretning om indgrebet, idet der ikke har været iværksat noget indgreb. Det fremgår af betænkning 1023, om underretning, at der skal være tale om et indgreb. Dette underbygges af praksis på området, og anklageren henviste til U 1988.419 Ø og U 2000.932 V, der ganske vist nåede frem til, at der skulle foretages underretning, men med en konkret begrundelse, da der havde været personer inde i rummet. Endvidere henviste anklageren til to utrykte afgørelser fra henholdsvis Retten i Esbjerg og Retten i Roskilde. Den beskikkede advokat protesterede og anførte, at der er tale om, at en domstol ved kendelse har taget stilling til, at der er et mistankegrundlag af en sådan styrke, at der er grundlag for at iværksætte en indgribende foranstaltning i en persons privatliv. Pågældende har ret til - til sin tid - at blive underrettet herom. Der er ikke bemærkninger til den subsidiære påstand. Retten afsagde herefter sålydende kendelse: Det fremgår af
1, at retten skal give underretning om et indgreb efter § 780 mv. efter dets afslutning, medmindre politiet senest 14 dage efter udløbet af det tidsrum for hvilket indgrebet er tilladt, har fremsat begæring om undladelse eller udsættelse. Når sidstnævnte tidsrum er udløbet uden sådan begæring er modtaget, skal retten give underretning. Der er ikke fastsat undtagelse herfor i loven. Heraf følger også, at retten ikke nødvendigvis bliver orienteret eller skal orienteres om, hvorvidt indgrebet helt el-ler delvist har været iværksat i tidsrummet. Dette taler for, at ordet "indgreb"skal forståes som "indgrebsperioden". Det fremgår ikke af forarbejderne (betænkning 1023 fra1984 side116), at retten kan undlade underretning med henvising til, at indgrebet ikke er iværksat. I og med at retten har truffet afgørelse om indgrebet, har retten taget stilling til, at der er et mistankegrundlag af en vis styrke mod en person, at der foregår kommunikation om lovovertrædelser via eksempelvis telefon, (her om der var grundlag for videoovervågning og hemmelig ransagning), og at indgrebet er af afgørende betydning for efterforskningen. Der findes ikke hjemmel til at unddrage mistænkte oplysninger herom, medmindre retten træffer bestemmelse om undladelse af underretning - af andre grunde - eller udsættelse med underretning, jf.
4, der må anses for udtømmende. / side 3 I nærværende sag vil det være til skade for den fortsatte efterforskning, at der sker underretning på nuværende tidspunkt, jf.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.