Sag om udlevering til strafforfølgning Dansk statsborger ikke udleveret til strafforfølgning i Indien Sagsnummer: SS-3356/2023 Sagen kort fortalt Sagens person, der var dansk statsborger, var i Indien tiltalt for overtrædelse af en række bestemmelser i den indiske lovgivning, som relaterede sig til, at Sagens person i 1995 havde deltaget i nedkastning af våben og ammunition i den indiske delstat Vestbengalen. De indiske myndigheder anmodede i 2002 om udlevering af Sagens person, og Justitsministeriet traf i 2010 afgørelse om, at Sagens person skulle udleveres til strafforfølgning i Indien. Østre Landsret fastslog ved kendelse af
- juni 2011, at afgørelsen om udlevering af Sagens person ikke skulle godkendes, idet udlevering af Sagens person til strafforfølgning i Indien ville stride mod bestemmelsen i udleveringslovens § 6, stk. 2, som svarer til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Landsretten udtalte herved bl.a., at nogle diplomatiske garantier afgivet af de indiske myndigheder i sig selv ikke kunne anses for tilstrækkelige til at sikre Sagens person ved udlevering til Indien. De indiske myndigheder anmodede i 2016 på ny de danske myndigheder om, at Sagens person skulle udleveres til strafforfølgning i Indien, og anklagemyndigheden indbragte i 2023 sagen for retten. De indiske myndigheder afgav i forbindelse med den nye sag yderligere diplomatiske garantier, herunder bl.a. om, at Sagens person under behandlingen af straffesagen i Indien ville blive indsat i et særligt arresthus, som alene skulle huse Sagens person, og at Sagens person ville kunne ledsages af danske betjente, som skulle tjene som observatører. Kendelsens resultat Retten traf ved kendelse af
- august 2024 afgørelse om, at Sagens person ikke skal udleveres til strafforfølgning i Indien på baggrund af den nye udleveringsanmodning. Retten lagde herved vægt på bl.a., at udlevering af Sagens person til strafforfølgning i Indien, trods de yderligere diplomatiske garantier, vil være i strid med udleveringslovens § 6, stk. 2, da der er en reel risiko for, at Sagens person i Indien vil blive udsat for en behandling, som strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.