Obsah (4)

§ 3§ 9§ 5§ 7

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den 30. juni 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Ulla Staal, Taber Rasmussen, Olaf Tingleff og Tine

§ 3, stk.

4, at forholdene ikke ville være forældede efter dansk ret, jf.

§ 9

, og at bestemmelserne i

§ 5om politiske lovovertrædelser ikke er til hinder for udlevering.

En udlevering af Sagens person til strafforfølgning i Indien og for en forbrydelse, der er begået for mere end 15 år siden, vil indebære et alvorligt indgreb i Sagens persons personlige og sociale forhold, men heroverfor må der lægges afgørende vægt på, at sigtelserne angår en særdeles alvorlig forbrydelse, og at Sagens person unddrog sig retsforfølgning ved at ud-rejse af Indien og herefter holde sig skjult, indtil de danske myndigheder i december 2001 tilfældigt fik kendskab til hans ophold her i landet. Landsretten tiltræder derfor, at en udlevering af Sagens person ikke vil være uforenelig med humanitære hensyn, jf.

§ 7

, eller i strid med proportionalitetskravet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-kel

1. Bestemmelsen i udleveringslovens § 6, stk. 2, svarer til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, hvorefter ingen må underkastes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis vedrørende artikel 3, at udlevering af en person vil være i strid med bestemmelsen, såfremt der er væsentlige grunde til at antage, at der er en reel risiko for, at den pågældende vil blive udsat for en behandling i strid med artikel
2. Ved vurderingen af denne risiko inddra-ger Menneskerettighedsdomstolen rapporter fra uafhængige internationale menneskerettighedsorganisationer som eksempelvis Amnesty International og Human Rights Watch samt regeringskilder som f.eks. US State Departement. Indien har ikke ratificeret FN’s torturkonvention, og med de for landsretten fremlagte rap porter m.v. fra uafhængige internationale menneskerettighedsorganisationer og regeringskilder er der fremkommet oplysninger om, at der i Indien fortsat er udbredt og systematisk / - 15 brug af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling af personer i politiets og fængslernes varetægt samt alvorlige problemer med drab og dødsfald blandt sådanne personer. Hertil kommer oplysninger om overfyldte fængsler med utilstrækkelig mad og medicinsk behandling. Det fremgår endvidere af oplysningerne, at der er udbredt straffrihed for myndighedspersoner, der forbryder sig mod menneskerettighederne, blandt andet som følge af manglende effektive systemer til at overvåge brud på menneskerettighederne. På denne baggrund, og da sigtelserne mod Sagens person vedrører opstand mod de indiske myndigheder, finder landsretten, at der ved udlevering af Sagens person til strafforfølgning i Indien vil være en reel risiko for, at han vil blive udsat for en behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
3. De diplomatiske garantier kan ikke i sig selv anses for tilstrækkelige til at sikre Sagens person beskyttelse mod risikoen for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, når pålidelige kilder har rapporteret om udbredt myndighedspraksis, der strider mod principperne i artikel
4. Landsretten tiltræder således, at Justitsministeriets beslutning af
5. april 2010 om udleve-ring af Sagens person til strafforfølgning i Indien strider mod bestemmelsen i udleveringslo-vens § 6, stk. 2, og at udlevering derfor bør nægtes. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) /