Domsresume

Om melde-, opholds- og underretningspligt Sag 21/2024 afsagt den

1. september 2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Manglende overholdelse af pålagte kontrolforpligtelser i den periode, hvor tiltalte var udrejst af Danmark, kunne ikke straffes Tiltalte, som var statsløs palæstinenser fra Syrien, blev i november 2014 meddelt asyl i Danmark. I november 2020 blev han idømt 30 dages fængsel for udøvelse af vold omfattet af straffelo-vens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og han blev ved dommen udvist af Danmark med indrejse-forbud i 6 år. Som følge af udvisningen bortfaldt hans opholdstilladelse. I april 2021 pålagde Hjemrejsestyrelsen Tiltalte melde-, opholds- og underretningspligt, og han blev tiltalt for at have overtrådt disse kontrolforpligtelser i perioden fra den
2. maj 2021 til og med den
3. januar
4. Ved landsrettens dom blev Tiltalte dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne i perioden fra den
5. maj 2021 til den
6. august 2021, hvor han opholdt sig i Danmark, men frifundet for perioden fra den
7. september 2021 til og med den
8. januar 2023, hvor han ikke opholdt sig i Danmark. Landsretten lagde til grund, at han i den sidstnævnte periode først opholdt sig i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte om asyl sammen med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der. Han blev straffet med fængsel i 6 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Det principielle spørgsmål for Højesteret var, om der efter hjemrejseloven var hjemmel til at straffe Tiltalte for at have undladt at overholde de pålagte kontrolforpligtelser i den periode, hvor han ikke havde opholdt sig i Danmark. Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at udlændinge, der efter reglerne i udlændingelo-vens kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. I forar-bejderne til bestemmelsen anføres det bl.a., at der ved udrejse forstås, at udlændingen forlader Danmarks territorium, og at formålet med loven er, at myndighederne har de fornødne red-skaber til at understøtte, at udlændinge, som ikke (længere) har ret til lovligt at opholde sig på Danmarks territorium, udrejser. Herudover fremgår det, at kontrolforpligtelserne er fastsat for at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen. Højesteret fandt på den anførte baggrund, at der ikke er hjemmel til i medfør af hjemrejselo-vens § 23, stk. 2, jf. straffelovens § 1, at straffe en udvist udlænding for overtrædelse af pålag-te kontrolforpligtelser, når vedkommende har forladt Danmark med henblik på at tage varigt ophold i et andet land. Da landsretten havde lagt til grund, at Tiltalte var taget til Sverige og siden Tyskland med henblik på at tage varigt ophold der, fandt Højesteret, at Tiltalte ikke kunne straffes for manglende overhol-delse af de pålagte kontrolforpligtelser i den periode, hvor han ikke havde opholdt sig i Dan-mark. / Tiltalte blev herefter alene fundet skyldig i overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser i perio-den fra den
9. maj 2021 til den
10. august 2021, hvor han opholdt sig i Danmark. Ved straf-fastsættelsen blev det lagt til grund, at Tiltalte kunne have fået asyl umiddelbart efter landsrettens dom i november 2020 i den tidligere straffesag om voldsudøvelse og således også i den efter-følgende periode, hvor han var pålagt kontrolforpligtelser. Endvidere havde Hjemrejsestyrel-sen efter landsrettens dom i den foreliggende sag om overtrædelse af kontrolforpligtelserne truffet afgørelse om, at Tiltalte ikke længere skulle være pålagt kontrolforpligtelser, ligesom han på ny havde fået asyl. Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 4 måneder. Tiltalte blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. /