sagt den 15. august 2023 Sag BS-15561/2020-ALB Sagsøger 1 Sagsøger 2 Sagsøger 3 Sagsøger 4 Sagsøger 5 Sagsøger ApS Energytech Power ApS (alle, advokat Michael Serup) mod Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard) Denne
gørelse er truffet
Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3, jf. rets-plejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og nr.
den
skrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for et vindmølleanlæg i Tyskland. Tvisten angår, om et vederlag til udbyderen Eurowind Energy A/S (herefter Eurowind) på 1.153.550 euro - bortset fra et beløb på 300.000 kr. - kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen
skrivningsgrundlaget. Landsskatteretten traf den 14. januar 2020
gørelse for hver
sagsøgerne om, at 25%
vederlaget tillægges anskaffelsessummerne for vindmøller og kørevej. / 2 Sagsøgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger ApS og Energytech Po-wer ApS, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at an-erkende, at sagsøgernes skattemæssige anskaffelsessum for vindmøllerne i K/S Würzburg, inklusive udgifter til kørevej, fastsættes til 145.040.413 kr. Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3, dog gengives blandt andet de forklaringer, der er
givet under hovedforhandlingen. Oplysningerne i sagen Sagsøgerne deltager som kommanditister i kommanditselskabet K/S Würzburg, der omfatter 6 vindmøller på fire forskellige lokationer i Tyskland. Sagsøgerne har købt kommanditanparterne
Eurowind. Det omhandlede vindmølleprojekt var oprindeligt struktureret i tre tyske kommanditselskaber. Den 9. september 2008 indgik Eurowind en
tale med projektudvikleren Person 1 m.fl. om overdragelse
hele kapitalen i de tre ty-ske kommanditselskaber (KG´er) og det hertil knyttede komplementarselskab. Vindmølleprojektet blev herefter struktureret i 3 danske kommanditselskaber og et dansk komplementarselskab, som Eurowind var ejer
.
overdragelses-
talen mellem Eurowind og Person 1 m.fl. fremgår det blandt andet, at de tre tyske kommanditselskaber havde de nødvendige rettigheder til etable-ring og drift
6 vindmøller. De tre tyske kommanditselskaber indgik samtidig den 9. september 2008 totalentreprisekontrakter om opførelse m.v.
de om-handlede vindmølleanlæg med det tyske komplementarselskab som entrepre-nør. Det fremgår
sagens oplysninger, at vindmøllerne skulle leveres
Ve-stas. I perioden fra december 2008 til november 2009 indgik sagsøgerne overdragelsesaftaler med Eurowind om erhvervelse
kommanditanparter i de 3 danske kommanditselskaber, således at sagsøgerne erhvervede kommanditanparter i hvert
kommanditselskaberne. De tre danske kommanditselskaber fusione-rede i 2010 med et
selskaberne som det fortsættende selskab under navnet K/S Würzburg.
overdragelsesaftalerne mellem Eurowind som sælger og de enkelte sagsø-gere som købere fremgår blandt andet: ”… 4.
K/S-andelene påtager sig ansvar for selve opførelsen og idriftsættelsen
Porteføljen. Sælger skal således efter overdragelsens gennemførelse være at betragte som investor på lige fod med Køber og de øvrige investorer i Porteføljen. Sælger påtager sig dog at overvåge og koordinere byggefasen, herunder at strukturere finansieringen
projektet i samarbejde med den finansierende bank. Sælgers opgaver og forpligtelser i den henseende er
råd-givende karakter og Sælger er ikke ansvarlig for korrekt og man-gelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering
Porteføljen. 4.2. Køber indtræder gennem KG'erne i de eksisterende
taler med de tyske udviklere og entreprenører på de vilkår som er gældende deri, idet der i det hele således henvises til disse
taler og de udarbejdede advokatredegørelser fra Advokat (”Advokaterklæringer" Bilag 14). … 9.0. PROJEKTSUM OG REGULERING 9.1. Projektsummen udgøres
samtlige de betalinger som er en følge
de
taler som KG'erne og K/S'erne har indgået, for at få leveret og rejst Porteføljen med alt dertil knyttet infrastruktur, omkostninger samt Sælgers vederlag og ydelser til KG'erne i finansierings-og byggefasen (i det følgende samlet "Projektsummen"). 9.
hængig
eksempelvis rentefod, gebyrer og faktisk forbrug. Disse ydelser er i beregningen
Projektsummen anslået og opta-get til EUR 478.405,00, jf. Bilag 1. Endvidere indeholder Projekt-summen et beløb stort EUR 750.000,00 til dækning
specifikke, men endnu ikke definerede, ekstraydelser der skal leveres og in-stalleres i møllerne som følge
ny tysk lovgivning inden for ved-varende energiproduktion. Alle møller der tilsluttes det offentlige tyske elektricitetsnet efter 1. januar 2009 er forpligtet til at have særlige installationer der medfører øget netintegration. Til gen-gæld medfører installationen et øget tilskud svarende til 0,5 EURc/kWh ("SDL-bonus"). Udvikleren og Sælger har i fællesskab fikseret/fastsat værdien
SDL-bonus til EUR 125.000 pr. mølle, hvilket beløb indgår i beregningen er Sælgers vederlag. Et eventu-elt overskydende beløb deles mellem KG'erne og Udvikleren, såle-des at efter fradrag udgiften, der skal erlægges til Vestas, deles den resterende del
det fikserede beløb med halvdelen til hver
Udvikleren og det respektive KG. Såfremt eksempelvis prisen for opgradering
en mølle vil udgøre EUR 50.000 vil Projektsummen falde med EUR 37.500,00, idet EUR 50.000,00 betales til Vestas og andre EUR 37.500,00 til Udvikleren. Uanset, at EUR 125.000,00 er / 4 optaget i beregningen
Projektsummen, opkræves dette særskilt når de endelige krav til installationerne kendes, og installationerne skal installeres og dermed er beløbet ikke omfattet
finansierin-gen
Projektsummen, jf. nedenfor. … 9.
Projektsummen i henhold til punkt 9.2 reguleres Vederlaget ikke. 9.5. Ved ejendomsrettens overgang faktureres KG'erne for 50%
Vederlaget. De resterende 50% vil blive faktureret forholdsmæssigt ved overdragelse/
levering
hver enkelt mølle. … 12.
tale alene et ansvar for vanhjemmel. Sælger garanterer således at kunne råde frit over Anparterne. 12.2. Sælger skal dog erklære, at der denne bekendt ikke er omkostninger i forbindelse med den fremtidige drift
Porteføljen, der ikke fremgår
det udleverede Budget. 12.
en mangelfuld tjenesteydelse leveret
Sælger kan endvidere under ingen omstændighe-der overstige 10%
Sælgers vederlag som nævnt i punkt 9.4. …” Det er oplyst, at Landsskatterettens
gørelser
14. januar 2020 vedrørende de enkelte sagsøgere er enslydende.
Landsskatterettens
gørelse vedrørende Sagsøger 2 fremgår, at den angår klage over Skats
gørelse
12. de-cember 2012, og herudover fremgår blandt andet følgende: ”… / 5 Sagen drejer sig om opgørelsen
skrivningsgrundlaget for et vindmølleanlæg ejet
et tysk kommanditselskab, som klageren er indirekte deltager i igennem ejerskab til kommanditselskabet K/S Würzburg. Landsskatteretten ændrer SKATs
gørelse på det punkt, der vedrører betalingen til Eurowind Energy A/S, således at 25 pct.
betalingen tillægges anskaffelsessummerne for vindmøller og kørevej. Landsskatteretten ændrer SKATs
gørelse for så vidt angår punktet om infrastrukturanlæg, idet ingen
udgifterne til Wotan henføres til infrastrukturanlæg. Møde mv. Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde. Faktiske oplysninger Eurowind Energy A/S, herefter EWE, driver virksomhed med udvik-ling, køb og salg samt drift
vindmøller/vindmølleparker samt solar-parker i Europa. Det fremgår
årsrapporten for 2008/2009 (
årsrapporten, at EWE endvidere har en række associerede selskaber med ejerandele på mellem 10 - 47 %.
ledelsesberetningen i årsrapporten for 2008/2009 for EWE fremgår bl.a., at eksterne selskaber og private er blevet inviteret med som investorer i selskabets projekter, dog således at selskabet altid besidder kapitalandele i de enkelte projekter. Ejerandelen har gennem de seneste år varieret fra 10 % til 50 %. Endvidere fremgår følgende: "Selskabet ønsker i fremtiden at øge ejerandelen
udviklede vindmølleparker, således at selskabet fremadrettet vil beholde op til 100 % heraf. For så vidt angår enkeltmøller vil de væsentligste / 6 andele, op til 90 %, fortsat blive solgt til danske investorer. Selskabet vil fortsat varetage såvel teknisk som økonomisk administra-tion
samtlige vindmølleprojekter i samarbejde med udvalgte ty-ske administratorer. Selskabet vil fokusere på at indgå i tætte samarbejdsrelationer med udvalgte tyske developere for at sikre en kontinuerlig adgang til projekter på dette marked. Selskabets hovedaktivitet forventes i de kommende år gradsvis at skifte fra developer virksomhed til fremadrettet at blive produk-tion
elektricitet via øgede ejerandel i udviklede vindmøllepar-ker. Selskabets gradvise forandring til elproducent vil medføre en udbygning
de nøglekompetencer, der i forvejen findes i selskabet, dels i form
generel indsigt i vindmølleindustrien samt i finansiel og juridisk indsigt. Selskabet planlægger at styrke driften
de udviklede vindmølleparker via en fortsat opbygning
en stærk økonomisk/administrativ
deling samt yderligere styrkelse
den tekniske
deling med fokus på tiltag, der yderligere vil op-timere driften." Den 9. september 2008 indgik EWE (køber) og Person 1 (sælger) som eneste kommanditist i 3 tyske kommanditselskaber: • Windpark Roden Betriebs GmbH & Co. KG • Windpark Wotan Dritte Betriebs GmbH & Co. KG • Windpark Wotan Vierte Betriebs GmbH & Co. KG og • Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH (som komplementar) en overdragelsesaftale (”Vertrag") med 3 danske kommanditselskaber: • K/S Eurowind V • K/S Eurowind VII • K/S Eurowind VIII) • og komplementarselskabet Eurowind Komplementar ApS om overdragelse
hele kommanditkapitalen i de 3 ovenstående tyske kommanditselskaber samt kapitalen i det tyske komplementarselskab. Eurowind A/S blev ved
talen ejer
de 3 tyske kommanditselskaber gennem ejerskabet til de 3 danske kommanditselskaber. Det fremgår
talens
snit I ("Vorbemerkung”), at Windpark Roden Betriebs GmbH & Co. KG, Windpark Wotan Dritte Betriebs GmbH & Co. KG og Windpark Wotan Vierte Betriebs GmbH & Co. KG har ret til at opføre og drive hver sin vindmølle(-er) (”WKA”). Samme dato som indgåelse
kontrakten (Vertrag) den 9. september 2008 indgik de 3 tyske kommanditselskaber en totalentreprisekontrakt (Generalunternehmervertrag) om opførelse
det vindmøllekraftanlæg, som de tre tyske kommanditselskaber havde ret til at opføre og drive. Totalentreprisekontrakterne blev indgået med Windpark Wotan Betri-ebsund Verwaltungs GmbH. I sagen er alene fremlagt totalentreprisekontrakten indgået mellem Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH som entreprenør og Windpark Wotan Dritte Betriebs GmbH & Co. KG som klient. / 7
totalentreprisekontraktens § 2 fremgår, at entreprenøren forpligter sig til at levere en nøglefærdig intern og ekstern vindparkinfrastruktur inklusive møllernes brug og nettilførsel samt vindmøllernes fundament: …
talens § 3
vindmøllen/-erne ikke er omfattet
den ydelse, som Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH skal levere ("Die Lieferung der WKA ist nicht Gegenstand der Leisstung"). Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH havde indgået en rammeaftale med Vestas A/S om levering
Vestas vindmøller. Ved vedtægtsændringer i 2009 ændrede K/S Eurowind V, K/S Eu-rowind VII og K/S Eurowind VIII navn til K/S Urspringen, K/S Roden og K/S Güntherleben. I 2010 fusionerede K/S Roden med K/S Günthersleben og K/S Urspringen med K/S Roden som fortsættende virksomhed. K/S Roden ændrede efter fusionen navn til K/S Würzburg. Samtidigt fusionerede de tre ty-ske kommanditselskaber med Windpark Roden ApS & Co. KG som fortsættende virksomhed. Der er fremlagt vedtægter for K/S Würzburg, som er vedtaget på en generalforsamling den 14. september 2010.
vedtægternes § 3 fremgår, at selskabets formål er at erhverve og drive vindmøller i Vindpark Roden, Vindpark Güntersleben, Vindpark Urspringen og Vindpark Duttenbruun, Tyskland.
1, fremgår, at selskabets indskudskapital udgør 20.857.779 euro, som er fordelt på 100 kommanditanparter á 208.577,79 euro.
2, fremgår, at kommanditisterne ikke skal betale i forbindelse med stiftelsen, men at kommanditisterne er forpligtet til at foretage indbetalinger, i det omfang selskabet får behov herfor.
7, fremgår, at antallet
kommanditister ikke kan overstige 10.
vedtægternes § 5, stk. 1, fremgår, at komplementaren hæfter for kommanditselskabets forpligtelser med hele sin formue, og at komplementaren skal modtage vederlag fra kommanditselskabet for at påtage sig den ubegrænsede hæftelse.
2, fremgår, at kommanditi-sterne hæfter indirekte for selskabets forpligtelser med et beløb sva-rende til kommanditistens forholdsmæssige andel
indskudskapitalen med fradrag
senere kontante indbetalinger og med tillæg
den til enhver tid i selskabet eventuelt opsparede overskudsandel. Den
vindmølleparkerne: I skattebilaget 2009 for kommanditselskaberne er anskaffelsessum-merne ikke opdelt i vindmøller og infrastrukturanlæg. Der
skrives på et samlet
skrivningsgrundlag for hvert kommanditselskab.
skrivningsgrundlaget for alle andelene i kommanditselskaberne ud-gør ifølge skattebilaget 2009: Ved omregning til kr. i skattebilaget 2009 er kursen 7,4415 anvendt. Årets
skrivninger fremgår ikke
skattebilaget, den enkelte investor opgør således egne
skrivninger. Ifølge skattebilaget 2010 for K/S Würzburg er der en tilgang til den samlede anskaffelsessum på 444.016 kr., og anskaffelsessummen på 19.531.064 euro omregnes med kursen 7,4544 til 146.036.381 kr. Det samlede vederlag til EWE er således 1.153.550 euro svarende til 8.584.142 kr. (kurs 7,4415). Det fremgår
sagens oplysninger, at der ikke er udarbejdet et prospekt i forbindelse med udbud
anparterne i K/S Würzburg. Klagerens repræsentant har ved brev
5. juli 2012 til SKAT i forbin-delse med sagens behandling (i SKAT) blandt anført følgende: "Det var EWE, som købte det omhandlede vindmølleprojekt
tyske Wotan, og det var EWE, som i perioden den
vindmøllerne. Nedennævnte personer, som i praksis var ansvarlige for projektudviklingen, var alle ansatte i EWP. EWEs arbejde med vindmølleprojektet i K/S Würzburg begyndte allerede før end, Wotan indgik
tale med Vestas om levering
/ 9 de 6 vindmøller. EWE udførte således allerede på projektets indledende stadier et omfattende arbejde med at undersøge og vurdere muligheder, risici og rentabiliteten ved at opstille vindmøller på de pågældende lokaliteter. Det skyldtes, at Wotan havde en raba-taftale med Vestas, hvilket EWE ikke havde på det tidspunkt. Der-for var det Wotan, som købte vindmøllerne hos Vestas, men EWE havde fuldt ud deltaget i alle de indledende undersøgelser, som naturligt foretages forud for så stor en investering. Fra den 9. sep-tember 2008 var det således EWE, som alene havde det overord-nede ansvar for byggetilsyn og overvågning
opførelsen
vind-møllerne. I perioden fra 9. september 2008 og indtil de enkelte vindmøller blev sat i drift, var det projektleder Vidne 1, som havde ansvaret for at følge, om opførelsen
vindmøllerne forløb plan-mæssigt. Dette arbejde bestod overordnet i at projektstyre opførel-sen
vindmøllerne, at projektudvikle vindmøllerne, idet der trods
talen med Vestas nødvendigvis opstod mange uforudsete situationer undervejs i forløbet, samt endelig at risikostyre projek-tet. Det var ligeledes projektleder Vidne 1, som var involve-ret i alle de tekniske spørgsmål, som uundgåeligt opstod i bygge-fasen. Derudover havde projektlederen ansvaret for al kontakt mellem EWP og Vestas, involverede myndigheder og f.eks. nabo-erne til vindmøllerne. Til illustration
omfanget
projektlede-rens tilsyn med byggeriet kan oplyses, at han i byggeperioden modtog ca. 1.600 e-mails vedrørende projektet. Derudover var der flere andre ansatte, som udførte arbejde for vindmølleprojektet f.eks. teknisk chef Person 2 og Technical Manager Person 3. Der har ikke været ført time- eller sagsregnskab over medarbejdernes arbejde og tidsforbrug med projektudviklingen, men der foreligger en meget omfattende e-mails korrespondance samt eksterne rejsebilag mm., som dokumenterer, at projektudviklingsarbejdet bl.a. har omfattet følgende: • • • • • Aktiv deltagelse i de indledende tekniske undersøgelser, som lå til grund for, om det overhovedet var forretningsmæssigt interessant at opføre vindmøllerne. Byggetilsyn og overvågning. Der er en omfattende mængde emails, som dokumenterer, at især Vidne 1 og Person 3 jævnligt har været fysisk tilstede og overvåget op-førelsen
hver enkelt vindmølle. Se f.eks. bilag 2 og 3. EWE har deltaget i forhandlinger omkring forlængelse
garantiperioder med Vestas som følge
konstaterede problemer med visse kabler. Foranlediget eksterne til at foretage trykprøver på tilkørselsvejene. Se bilag 4, 5 og 6. Stillingtagen til om der var tilstrækkelig vandafledning i området omkring vindmøllernes fundament både i juni 2008 inden / 10 • • • • • • køb
projektet og efterfølgende fra
fundamenter og vindmøller), der skulle benyttes jfr. bilag 10 og e-mails korrespondance mellem Person 3 og Person 4 og en ekstern tysk virksomhed. Korrespondance vedr. jordejerne om, at der ikke var andre rettigheder på grundarealerne. Se bilag 11 og 12. Person 3 foretager den 10. juni 2009 Abnahmeinspek-tion, som er en inspektion inden EWE overtager vindmøllerne fra Vestas. Se bilag 13 ligesom der er
holdt flybilletter. EWEs interne advokat Vidne 2 har anslået brugt 100-200 timer med forhandlinger og kontraktsindgåelser med Ve-stas om serviceaftaler. Se bilag 14. EWE har stået for og dermed påtaget sig en økonomisk risiko ved opsætning
SDL udstyr. EWE havde på vegne
investorerne en klar interesse i, at udgifterne til installation
de særlige SDL-installationer blev så lave som muligt jfr. pkt. 9.2 i overdragelsesaftalen." I forbindelse med fremsendelse
brevet til SKAT den 5. juli 2012, har klagerens repræsentant fremsendt bilag til dokumentation
forklarin-gen
, hvad udgiften på de 1.153.550 euro er medgået til. Heraf frem¬ går følgende:
vindmøllerne. 2. Mailkorrespondance fra april 2009 mellem Wotan Betriebs Verwaltungs GmbH og EWE vedr. besigtigelse
byggeri i april
byggeriet.
ingeniørfirmaets tilbud på tryktest dateret
fundament. 10. Mailkorrespondance fra januar og februar 2009 fra tysk leverandør
sealing system. 11. Mail
gørelse
skrivningsgrundlag/Udbyderhonorar Følgende fremgår
skrivningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2: ”Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal
skrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B. Stk. 2. Indkomstårets
skrivninger foretages på grundlag
den
skrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg
anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag
salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved
skrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, ind-går i
skrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3”
skrivningsgrundlaget opgøres i medfør
skrivningslovens § 45 på grundlag
den kontantomregnede anskaffelsessum. I nærværende sag har EWE i september 2008 erhvervet et vindmølleprojekt, som herefter er blevet udbudt og solgt til kommanditisterne fra og med december 2008 og fremefter. Det kan således indledningsvist konstateres, at EWE skal anses for at være udbyder
projektet. Det følger
Højesterets dom
25. november 2008, offentliggjort i SKM2008.967.HR, at honorar til udbyder, som vedrører den overord-nede strukturering og tilrettelæggelse
et investeringsprojekt, er en etableringsudgift, der ikke kan indgå i
skrivningsgrundlaget. Det er som udgangspunkt den skattepligtige, der har bevisbyrden for
holdelsen og størrelsen
en udgift, og for at udgiften er
skrivningsberettiget, idet skatteyderen er nærmest til at dokumentere dette. / 12 Det er oplyst til sagen, at der ikke er udarbejdet et prospekt i forbin-delse med udbuddet. Det fremgår
punkt 9.4 i overdragelsesaftalen mellem EWE og klageren, at sælgers vederlag for bistand til KG’erne i finansierings- og byggefasen udgør et fast beløb på 1.153.550 euro, svarende til 8.584.142 kr., som ikke reguleres. Det er herefter spørgsmålet, om beløbet helt eller delvist skal indgå i
skrivningsgrundlaget, eller om beløbet helt eller delvist skal anses for at være et udbyderhonorar for EWE. Det er Landsskatterettens opfattelse, at beløbet på 1.153.550 Euro, svarende til 8.584.142 kr., efter en konkret vurdering ikke i sin helhed kan tillægges de seks vindmøllers anskaffelsessum, idet det ikke findes godtgjort, at udbyders opgaver i forbindelse med koordinering og til-syn har medført, at vindmøllernes værdi derved er blevet forøget med dette beløb. Der er herved overordnet lagt vægt på ordlyden i overdragelseskontraktens § 4, hvoraf det fremgår, at strukturen i den fremtidige relation mellem sælger (EWE) og køber (klager) er således, at EWE efter overdragelsen skal betragtes som investor på lige fod med de andre investo-rer. Der er ligeledes lagt vægt på, at størrelsen
beløbet til EWE på de 1.153.550 Euro er blevet fastlagt meget tidligt i forløbet, hvilket indikerer, at en stor del
beløbet skal kvalificeres som udbyderhonorar. Det fremgår dog ligeledes, at EWE påtager sig at overvåge og koordi-nere byggefasen, herunder at strukturere finansieringen
projektet i samarbejde med den finansierende bank. EWE’s opgaver og forpligtel-ser i den henseende er
rådgivende og koordinerende karakter. Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling an-ført, at EWE fra købstidspunktet den 9. september 2008 og til idriftsæt-telsen har ført byggetilsyn med de seks møller. I den forbindelse ind-hentede EWE de nødvendige oplysninger om rettigheder, sikkerheder og dokumentationer. Ifølge repræsentanten har EWE endvidere deltaget aktivt og konstruk-tivt i de løbende beslutninger, som skulle tages i byggeperioden, lige-som EWE har medarbejdere med den fornødne tekniske baggrund, der kunne udføre byggetilsynet. Såfremt EWE ikke havde ført byggetilsy-net, herunder deltaget i de løbende beslutninger i byggeperioden, havde dette arbejde ifølge repræsentanten skullet være udført
ek-sterne mod betaling. Repræsentanten har endvidere anført, at EWEs arbejde utvivlsomt har medført, at vindmøllerne er opført i en bedre kvalitet, end hvis EWE ikke havde deltaget i byggeriet, samt at vindmøllernes ydeevne er for-bedret i forhold til, hvordan Wotan havde planlagt opførelserne. / 13 Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling i SKAT indsendt en række dokumenter ved brev
5. juli 2012 med henblik på at dokumentere, at EWE ikke var en ”normal” udbyder.
disse dokumenter fremgår fx, at EWE har foranlediget eksterne til at foretage trykprøver på tilkørselsvejene. Til dokumentation
dette har klagerens repræsentant fremsendt et tilbud på tryktest til EWE fra et tysk ingeniørfirma, EWEs accept
ingeniørfirmaets tilbud på tryktest samt fakturaer på vejtryktest adresseret til Windpark Wotan Vierte Be-triebs ApS & Co. KG. Derudover har der været korrespondance med jordejerne om, at der ikke var andre rettigheder på grundarealerne. For at dokumentere dette er der fremlagt en bekræftelse fra jordejerne overfor Windpark Wotan Vierte Betriebs GmbH & Co. KG. Endvidere fremgår det fx også, at der skulle tages stilling til hvilket sealing system, der skulle benyttes, og der er i den forbindelse fremlagt mailkorrespondance mellem EWE og en ekstern tysk virksomhed. Derudover har repræsentanten anført, at EWE har stået for og dermed påtaget sig en økonomisk risiko ved opsætning
SDL-udstyr, ligesom EWE på vegne
investorerne havde en klar interesse i, at udgifterne til installation
de særlige SDL-installationer blev så lave som muligt, jfr. pkt. 9.2 i overdragelsesaftalen. Landsskatteretten finder på baggrund
det i sagen fremlagte materiale samt repræsentantens forklaringer ikke godtgjort, at de
EWE udførte opgaver har medført en værdistigning for de seks vindmøller på i alt 1.153.550 Euro, svarende til 8.584.142 kr. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om, at EWE har koordineret og ført tilsyn med projektet. Det er således ikke EWE, der har
holdt udgifter til sealing system og tryktest. De konkrete
taler mv. er såle-des indgået med hovedentreprenøren Wotan og ikke med EWE, hvor-for udgiften er erlagt til udbyderen EWE ikke kan anses for at have til-ført møllerne værdi. For så vidt angår udgiften til SDL, fremgår det
overdragelsesaftalen, at udgiften er optaget til 125.000 Euro, men at beløbet skulle opkræves særskilt, når de endelige krav til installationerne var kendt. Retten bemærker desuden, at følgende opgaver, der er udført
EWE, ifølge repræsentanten ikke anses at vedrøre selve opførelsen
møl-lerne og ikke anses at øge selve værdien
de fysiske møller, men mere har betydning for projektet og værdien
projektet, hvorfor betaling for opgaverne ikke kan indgå i vindmøllernes
skrivningssaldo: • Indledende tekniske undersøgelser om, hvorvidt der overhovedet var forretningsmæssigt relevans i at opføre møllerne. • Forhandlinger med Vestas om forlængelse
garantiperioder. • Forhandlinger og kontraktindgåelser med Vestas om serviceaftaler. / 14 Endelig har klagerens repræsentant oplyst, at der ikke er udarbejdet et egentligt prospekt. Hertil skal Landsskatteretten bemærke, at det er usædvanligt, at investorerne har købt anparter i projektet, uden at ud-byder har fremlagt andet end et budget samt vindstudier. Landsskatteretten finder dog, at ud
beløbet på 1.153.550 Euro, svarende til 8.584.142 kr., kan en skønsmæssig andel tillægges vindmølleanlæggenes anskaffelsessum, da det må kunne lægges til grund, at det
EWE udførte byggetilsyn ved selve opførelsen
vindmølleanlæg-gene repræsenterer en vis værdi, idet det må lægges til grund, at kommanditisterne skulle have betalt eksterne for at udføre byggetilsynet, såfremt EWE ikke havde bistået kommanditselskabet med tilsynet. Landsskatteretten finder således efter et konkret skøn, at 25 pct.
beløbet på 8.584.142 kr., svarende til 2.146.036 kr. kan tillægges anskaffelsessummen for vindmølleanlæggene. …” Sagsøgerne har i april 2020 indhentet en rapport udarbejdet
COWI A/S (herefter COWI) med beregninger
omkostningerne til en bygherrerådgivningsopgave for det omhandlede vindmølleprojekt foretaget ved hjælp et modelleringsværktøj, der er baseret på bl.a. konsulentydelser inden for vindkraft og COWIs erfaring inden for området. Sagsøgerne har desuden foretaget en værdiansættelse
de omhandlede vindmøller. Det fremgår
værdiansættelsen, at den er foretaget ud fra samme mo-del, som Landsskatterettens kendelse
6. februar 2020 tog
sæt i. Forklaringer Der er
givet forklaringer
Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 1. Vidne 2 har forklaret, at han er advokat og ansat hos Eurowind. Han var først tilknyttet virksomheden som ekstern advokat, men blev fastansat i 2008 og har været der siden. I starten var Eurowind en lille virksomhed, og de var ganske få ansatte. Det var en virksomhed, hvor der blev lavet mange kon-trakter, og han kom med som advokat for at være med til at bygge virksomhe-den op. Eurowind fik fortrinsvis sine kunder via netværk. Særligt Sagsøger 1, der var landmand
profession, var i kontakt med mange
sine landbrugskolle-gaer, der ønskede at investere i vindmøller. Han deltog ikke direkte i forbindelse med
talen mellem Person 1 og Eu-rowind. Den ene
ejerne, Person 5, var forhandler på
talen. Han var dog med inde over
talen og deltog i drøftelserne herom i virksomheden. Tota- / 15 lentreprisekontrakten om opførelse
det omhandlede vindmølleanlæg var en del
den pakke, Eurowind overtog ved
talerne med Person 1. Der blev holdt et informationsmøde for eventuelle investorer. Han kan ikke hu-ske, hvornår mødet blev
holdt, men sådan et møde vil typisk blive
holdt, når investorkredsen er på plads. Han deltog ikke selv i mødet, der formentlig blev
holdt i december 2008 eller januar 2009. Han var med til at producere no-get
materialet til informationsmødet. Det var ham, der havde udarbejdet overdragelsesaftalen om købet
de tyske kommanditselskaber. Hvis han deltog i mødet, var det for at præsentere den. Der blev ikke lavet et prospekt, da man dengang havde en ”meget jysk tilgang” til tingene. Der blev udarbejdet et budget og nogle gange
holdt et informationsmøde. Man annoncerede heller ikke efter investorer, idet man i stedet gav netværket oplysninger om projektet, hvorefter interesserede kontaktede dem. Investorerne var således typisk personer tæt på Eurowind. Det var egentlig ejerkredsens filosofi at etablere vindmøllerne for at eje dem selv mere end at ud-byde projekter til salg, men det var dengang ikke økonomisk muligt, og ved salg til investorer kunne ejerne frigøre kapital, der kunne anvendes til andre projekter. Eurowind var oprindeligt en typisk ”developer” -virksomhed, men med intention om medejerskab i alle projekter. De har sædvanligvis selv ejet mindst 10 %
deres projekter. Han var med til at lave overdragelsesaftalerne med investorerne. Han mener, at han må have været inde over formuleringerne vedrørende Eurowinds ansvar i overdragelsesaftalens punkt 4. Det, der fremgår
punkt 4, er, at Eurowind var i samme båd som investorerne, da Eurowind skulle betragtes som investor på lige fod med de øvrige investorer. Desuden fremgår det
talen, at Eurowind tillige havde en rådgivende funktion som en form for bygherrerådgiver. Da der imidlertid har været en tendens til at tro, at de så også havde ansvar for funktio-nen
anlægget, er det i
talen beskrevet, at det ikke var tilfældet. Eurowind garanterede således ikke for, at entreprenøren f.eks. byggede vejen rigtigt, eller at Vestas leverede en vindmølle, der virkede. De holdt øje med, om der blev le-veret i henhold til
talerne. De i overdragelsesaftalens punkt 9.2 anførte advokatomkostninger var til en ekstern advokat. Den nævnte ”SDL-bonus” var en bonus fra de tyske myndighe-der i form
tillæg til betalingen for den leverede strøm, hvis der blev foretaget en særlig installation i vindmøllerne med henblik på at forbedre strømmens kvalitet og dermed myndighedernes muligheder for at styre elnettet. Han var ikke med til at fastsætte størrelsen
vederlaget til Eurowind i overdragelsesaftalens punkt 9.4, men han sad med ved bordet, når det blev drøftet. Vederlaget dækkede over betaling for den ydelse, Eurowind skulle levere, for at / 16 investorerne fik den vindmøllepark, de havde købt. Vederlaget er et byggerådgivningshonorar, og størrelsen var fastsat ud fra, hvad der skulle til
indtægt for at drive det.
hensyn til signalværdien overfor investorerne blev det be-stemt, at vederlaget ikke kunne reguleres. Det skulle ikke være et tag-selv-bord for Eurowind, så derfor var det et fast vederlag. Hos Eurowind blev der etableret et særligt projektteam. Efter overtagelsen
projektet i 2008 var han løbende involveret i projektet. Han var blandt andet med til møder med Person 1 og Wotan, der ikke var de mest erfarne leve-randører, og der var derfor mange ting, der skulle diskuteres hen ad vejen. Han var med som rådgiver, men han var ikke en del
selve projektudførelsen. Pro-jektet fyldte dog meget i deres dengang mindre organisation, så han fulgte lø-bende med i projektet. De havde nok 1-2 andre projekter, som kørte samtidigt. Eurowind havde deres egen projektorganisation. Alternativet havde været, at de skulle have købt sig til ekstern rådgivning. Finansieringen
projektet skete gennem Commerzbank, og det var vist allerede på plads, da
talen blev ind-gået med Person 1. Han var derfor ikke involveret i finansieringen. Han var formentlig inde over genforhandlingsaftalen med Vestas, men ellers var hele
talekomplekset på plads ved overtagelsen. Han var ikke selv i Tyskland for at tilse projektet eller lave byggetilsyn. Han ved ikke, hvor ofte der var byggetilsyn, men det var oftere end ét i kvartalet. Han kan godt forestille sig, at der ikke altid blev lavet tilsynsrapporter, da Eu-rowind dengang var en ung organisation. Han ved ikke, om der blev lavet rap-porter, eller hvorfor de i givet fald ikke blev lavet. Eurowind ville – som beskre-vet i overdragelsesaftalens punkt 12.3 – være ansvarlige for åbenbare fejl, da Eurowind skulle overvåge og koordinere byggeprocessen. Han mener ikke, at Eurowind i overdragelsesaftalen har fraskrevet sig ethvert ansvar, og det har heller ikke været hensigten. Eurowind havde tilsynsansvar med henblik på at sikre, at leverandørerne udførte arbejdet ordentligt. Eurowind havde dog ikke ansvar for f.eks. jordlejeaftaler eller andre underliggende
taler, og Person 1 garanterede i totalentreprisekontrakten, at der var rådighed over samt-lige rettigheder, tilladelser mv. Byggeperioden for vindmøllerne var på 9 måne-der, og efter byggeperioden var der formentlig noget opfølgende arbejde. Han kender til COWIs rapport og mener, at han i den forbindelse besvarede spørgsmål fra COWI. Han er ikke blevet spurgt til antallet
tilsyn, da det mere var et spørgsmål om, hvordan de generelt gjorde tingene. Mailen
90’erne. Da han tiltrådte, var det om-handlede vindmølleprojekt ikke færdigt, da den endelige slutmelding
projek-tet først skete i 2011. Projektet fulgte det planlagte forløb, men der var dog for-sinkelser undervejs, blandt andet som følge
SDL, og der var også forsinkelser på idriftsættelsen
flere
vindmøllerne. Han fulgte undervejs med i det arbejde, som Vidne 1's gruppe havde med projektet. Eurowind var en lille virksomhed, hvor medarbejderne sad tæt og derfor løbende drøftede de igangværende projekter. Eurowind havde på det tidspunkt flere andre igangværende projekter, men ikke mange. Han havde ikke den daglige kontakt med Wotan, men han blev som CFO orienteret lø-bende. I det konkrete projekt blev der ydet en stor indsats, da der var en del ar-bejde med at sikre sig ordentlig fremdrift i projektet. Der var således mange ting, der ikke fulgte tidsplanen. Udvikleren havde heller ikke ret meget fokus på det udstyr, der skulle installeres i vindmøllerne efterfølgende. Mailen
29. juni 2010 til investorerne angår produktionsopfølgning, hvor man sammenholder, hvor meget det havde blæst med vindmøllernes produktion. I det konkrete tilfælde havde produktionen været for lav i forhold til vinden, hvilket skyldtes forhold, som Vestas var ansvarlig for. Funktionaliteten
møl-lerne var således ikke helt på plads på dette tidspunkt. I slutningen
2009 eller starten
2010 påbegyndte de arbejdet med at instal-lere SDL i vindmøllerne med henblik på forbedring
strømkvaliteten. Det var blevet et krav fra de tyske myndigheder, og det udskød slutmeldingen på vind-møllerne. De var på plads med SDL den 26. september 2011, hvilket var ret kort tid før fristudløb. De selskaber, der i koncernoversigten i årsrapporten for Eurowind for 2008/09 er anført under punktet ”Associerede selskaber og andre kapitalandele” , er overvejende selvstændige igangværende projekter, der typisk var i drift. Når der for et selskab i koncernoversigten er anført en ejerandel på 100%, så er det typisk et selskab, hvor man ikke var ret langt med projektet, herunder med fi-nansieringen. De selskaber, hvor ejerandelen er lav, eksempelvis 10%, var ty-pisk i drift. Det kan ikke alene ud fra en højere ejerandel sluttes, at det pågæl-dende projekt ikke var i drift. Commerzbank varetog finansieringen
vindmølleprojektet. Det var udvikle-ren Person 1, der havde foranlediget dette. Der blev ikke krævet så meget / 18 fra bankens side. I Tyskland har finansiering
den slags projekter karakter
en hyldevare i de pågældende pengeinstitutter. Eurowind
holdt bygge- og tilsynsmøder efter behov. Den byggetekniske del var stort set overstået, da han tiltrådte, men der vil typisk være et tilsyn forud for hver enkelt ratebetaling i henhold til betalingsoversigten (ekstrakten side 257). Hvis det så fornuftigt ud, blev der ikke udfærdiget yderligere dokumenta-tion, herunder tilsynsrapporter. Når der var problemer med vindmøllerne, skulle det dokumenteres og fremsendes til Vestas, således at Vestas kunne ud-bedre problemet. De havde ikke etableret et større dokumentationsapparat, men har løbende vurderet nødvendigheden
at udfærdige dokumentation. Vidne 1 har forklaret, at han er tysk statsborger og opvokset i Tys-kland. Han er uddannet i Tyskland og i Aalborg. Han startede som projektleder hos Eurowind den 1. januar 2008. Dengang havde Eurowind stort set kun pro-jekter i Tyskland, og de var i alt ca. 5 ansatte. Projektteamet bestod
Person 3, der var teknisk ansvarlig, Person 2, som var teknisk chef, og Person 6, der var uddannet el-ingeniør eller tilsvarende. Person 6 tiltrå-dte først i efteråret 2009. Han var med allerede ved indgåelsen
købsaftalen vedrørende det omhand-lede vindmølleprojekt. Der var møder hos sælgerens advokat, hvor man blev enige om pris og overtagelsesvilkår, hvorefter der blev oprettet tre selskaber og lavet de nødvendige kontrakter. Han skulle som projektleder sørge for tilsyn med byggeriet og projektet, herun-der med at vindmøllerne blev opført i den rette kvalitet, og at tidsfristerne blev overholdt. Person 1/Wotan skulle sørge for infrastrukturen, herunder at levere kraner, kabler, el-tilslutning m.v., og Vestas var leverandør
vindmøl-lerne. For ham personligt var der meget at se til med projektet. Hans rolle var projektledelse, og han arbejdede dagligt med projektet, som han blev nødt til at følge tæt, da leverandørerne ofte ikke havde styr på detaljerne og koordineringen med hinanden. Kommunikationen foregik meget via mail og på telefonmøder. Der var også mange møder ”on-site” , og kollegaerne i hans team var også i Tys-kland flere gange uden ham, herunder for at sikre, at kvaliteten
møllerne var i orden. De førte således tilsyn med blandt andet, at vejen var bred og stærk nok, at der blev lavet relevante tests i overensstemmelse med Vestas’ krav, at fundamenterne havde de rette dimensioner og design mv. Han husker, at der blandt andet manglede et koncept til, hvordan fundamenterne skulle tildækkes, og at der også var spørgsmål om, hvor dybt kablerne skulle lægges, og hvordan der skulle indbygges dræn, jf. herved tegningerne ekstrakten side 356 og 362. Da møllerne lå på 4 forskellige lokationer, var der mere arbejde med det, end / 19 hvis de havde ligget i den samme vindmøllepark. Lokationerne var dog place-ret relativt tæt på hinanden. Han kan ikke sige, hvor mange byggemøder, der blev
holdt på pladserne. Det var et led i hans opgaver at sikre, at det, de 3 danske kommanditselskaber fik overdraget, var i overensstemmelse med de indgåede
taler, herunder med hensyn til infrastruktur, byggeri, tidsplan, finansiering m.v. Han skulle således stå for hele projektarbejdet. Møllerne kom lidt forsinket i drift i efteråret
vindmøllerne blev der foretaget en teknisk gennem-gang og udfærdiget en rapport om disse småfejl, som det tog nogen tid at få ud-bedret. Rapporten
10. juni 2009 (ekstrakten side 364) må angå
leveringsfor-retning for den ene
vindmøllerne, og inspektionsrapporten
6.-
COWIs rapport, men han husker ikke nærmere vedrørende mødet. Selve tallene i rapporten har han svært ved at forholde sig til. Eurowind arbejdede ikke på samme måde, som COWI har beskrevet, idet de ikke sælger timer, men der er sammenfald i de opgaver, de løste, og de opgaver, som COWI har beskrevet. Han blev vurderet på, om tingene kørte, og fristerne blev overholdt, og han
-lagde til sin chef regnskab for teamets indsats på projektet. Hans egen rolle var mest koordinerende og ledende, og så stod de andre i gruppen for det tekniske, herunder tilsyn på pladsen. Der var brug for forskellige kompetencer, og opga-verne krævede et team
flere personer. Eurowind havde på det omhandlede tidspunkt yderligere 2 igangværende pro-jekter med henholdsvis 2 vindmøller og 1 vindmølle. Han var også projektleder for de projekter. Han mener, at Person 3 også var med i de projekter, men han husker ikke, om Person 2 også var. Når et projekt skulle
le-veres, kunne en
de tekniske medarbejdere i hans team deltage på den besigti-gelse, der skulle ske i den anledning. Han stod også for det finansielle og koordinerede med Commerzbank, forstået på den måde, at det blev kontrolleret, at alle betingelser for betalinger var op-fyldt, hvilket var hans ansvar.
talen med Commerzbank var allerede for- / 20 handlet på plads, da Eurowind overtog projektet. Ifølge hans notater fik de også et tilbud fra en anden tysk bank. Det var Person 2 og Person 3, der foretog byggetilsynene. Selv var han på byggepladserne 2-3 gange i løbet
den periode på 9 måneder, hvor møllerne blev opført. Han ved ikke, hvor ofte Person 2 og Person 3 foretog byggetil-syn, måske en gang i kvartalet og således 3-4 gang hver i byggeperioden. Person 3 var der flere gange alene. De brugte en del tid på tilsyn. Dengang lavede de ikke mange rapporter. De tog måske lidt noter eller skrev en mail. Han ved ikke, om der findes flere rapporter end de i sagen fremlagte. De var i daglig kontakt hjemme fra kontoret med leverandører, myndigheder og relevante ak-tører. Person 6 har arbejdet meget med projektet efter byggeperioden. Hun stod for arbejdet med SDL og forarbejdet til de tekniske opgraderinger
vind-møllerne, som Wotan ikke havde forstand på. Hun varetog også arbejdet med godkendelsesproceduren. Parternes synspunkter Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger ApS og Energytech Power ApS har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument og sammenfattende processkrift
skrivningsloven § 45, stk. 1, at
skrivningsgrundlaget for et
skrivningsberettiget aktiv opgøres som den samlede faktiske anskaffelsessum for aktivet. Særligt for vindmøller føl-ger det
fast administrativ praksis, at omkostninger til projekt-ledelse og byggetilsyn skal tillægges den skattemæssige anskaf-felsessum og dermed
skrivningsgrundlaget, jf. Landsskatteret-tens
gørelse i SKM 2001.366. Dette er i denne sag ubestridt. 4.2 Skat kan skattemæssigt korrigere et
skrivningsgrundlag, hvis det må lægges til grund, at den opgjorte anskaffelsessum ikke udelukkende vedrører
skrivningsberettigede aktiver, men konkret må anses som vederlag for ikke-
skrivningsberettigede aktiver eller ydelser. Højesteret har således i flere
gørelser fastslået, at fx vederlag, der ikke vedrører en
skrivningsberettiget ejendom, men som må anses som udbyders honorar for overord-net strukturering mv., ikke kan indgå i det skattemæssige
skrivningsgrundlag for ejendommen. 4.3 Sagsøgerne har i denne sag henført Honoraret til det samlede
skrivningsgrundlag for de seks vindmøller i projekt Würzburg. 4.4 Det må i sagen lægges til grund: / 21 4.4.1 At Eurowind har overtaget projekt Würzburg som ”barmarksprojekt” , og at projektet er videresolgt til Sagsøgerne med Eurowind som kontraktligt forpligtet til at udføre projektledelse og byggetilsyn. 4.4.2 At Eurowind har leveret seks færdigopførte og idriftsatte vindmøller i overensstemmelse med kontrakten, og at Eurowind i projektfasen rent faktisk har udført de
talte opgaver. 4.4.3 At Honoraret til Eurowind alene udgør ca. 6 %
den samlede projektsum. 4.4.4 At det forventelige markedsmæssige honorar til ekstern projektledelse og byggetilsyn ville have andraget i niveau 16.486.850 kr., svarende til 11,34 %
projektsummen. 4.4.5 At handelsværdien
de færdigopførte vindmøller udgjorde 151188 mio. kr.,
hængig
de valgte beregningsfaktorer. 4.5 Sagsøgerne gør gældende, at der under disse omstændigheder må anses for godtgjort, at Honoraret vedrører Eurowind’s ar-bejde med projektledelse og byggetilsyn, og at dette arbejde har tilført værdi, mindst krone-for-krone, til de færdigopførte vind-møller. Der er herefter ikke grundlag for at anse nogen del
Ho-noraret som vederlag for ikke-
skrivningsberettigede aktiver el-ler ydelser. 4.6 Skatteministeriets indsigelser kan ikke tillægges nogen vægt. 4.6.1 Der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved, at Eurowind har udført projektledelse og byggetilsyn. Eurowind på-tog sig opgaven, da man overtog og igangsatte projektet, og man forpligtede sig kontraktligt til at fuldføre opgaven, da man overdrog projektet til Sagsøgerne. Og Eurowind har rent faktisk færdiggjort og idriftsat projektet. Der har ikke været antaget ek-sterne til opgaven. 4.6.2 Der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved COWI’s erklæring. COWI har gennemgået sagsmaterialet og har grundigt vurderet arbejdsomfanget ved projektledelse og byggetilsyn på de omhandlede fire lokationer. Der er intet grundlag for at an-tage, at Eurowind’s arbejdsomfang ikke i det væsentlige har sva-ret til det
COWI vurderede arbejdsomfang. Og med COWI’s estimat for et markedsmæssigt honorar til ekstern projektledelse og byggetilsyn er der intet grundlag for at antage, at Honoraret til Eurowind ikke knytter sig til projektledelse og byggetilsyn. 4.7 Landsskatterettens skønsmæssige beskæring
Honoraret skal derfor tilsidesættes: 4.7.1 Landsskatterettens skøn hviler på et mangelfuldt grundlag. Det ses
Landsskatterettens kendelse, at skønnet reelt slet ikke hvi- / 22 ler på noget grundlag. Der er ingen holdepunkter for Landsskatterettens skøn. Et forvaltningsretligt skøn, der er uden noget forklaret grundlag, skal tilsidesættes. 4.7.2 Landsskatterettens skøn fører også til et åbenbart urimeligt resultat. Det er efter en vægtning
de faktiske forhold åbenbart, at det er urimeligt at beskære Honoraret med 75 %. Denne beskæ-ring er helt uforenelig med COWI’s erklæring om arbejdsomfang og det estimerede markedsmæssige honorar. 4.8 Skatteministeriet har heller ikke godtgjort, at Honoraret udgør vederlag for andre aktiver eller ydelser. 4.8.1 Det må i den forbindelse lægges til grund, at handelsværdien
de seks færdigopførte vindmøller mindst svarede til det
Sagsøgerne opgjorte samlede skattemæssige
skrivningsgrund-lag på 145.040.413 kr. Honoraret til Eurowind har således uomtvisteligt tilført værdi til vindmøllerne, mindst krone-for-krone, og knytter sig derfor direkte til disse, og der er intet grundlag for at antage, at Honoraret i stedet reelt udgør vederlag for noget an-det. 4.8.2 Denne sag adskiller sig derfor også på dette punkt
gørende fra de sager om ”udbyderhonorar” , som ministeriet har påberåbt sig i skriftvekslingen. 4.9 …” Der er intet grundlag for at antage, at Eurowind’s arbejde med overordnet strukturering mv. berettiger en allokering
mere end 300.000 kr., således som Sagsøgerne selv har skønnet. Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument og sammenfattende processkrift
skrivningsgrundlaget. Landsskatteretten har herunder på baggrund
de faktiske omstændigheder i sagen foretaget et for sagsøgerne endog meget lempeligt skøn / 23 over værdien
projektudbyderens (Eurowind Energy A/S’) arbejde, hvorved 25 pct. svarende til 2.146.036 kr.
det samlede vederlag på 8.584.142 kr. er anerkendt som en del
anskaffelsessummen for vindmølle-anlæggene, og derfor indgår i
skrivningsgrundlaget. Bevisbyrden for, at betalingen til projektudbyderen er
skrivningsberettiget, påhviler sagsøgerne. Sagsøgerne bærer også bevisbyrden for, at det
Landsskatteretten udøvede skøn er tilsidesætteligt. Når Landsskatteretten har udøvet et skøn, indebærer dette et meget snævert rum for sagsøgerne for at anfægte skønnet. Det forudsætter således, at sagsøgerne godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt, eller at det hviler på et forkert grundlag, jf. fx UfR2016.191H. Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. De
sagsø-gerne fremlagte bilag under sagen opfylder således ingenlunde kravet til at tilsidesætte Landsskatterettens skøn. 5.1 Landsskatteretten har med rette vurderet, at der er tale om udbyderhonorar Landsskatteretten har med rette vurderet, at 75 pct.
vederlaget til projektudbyderen var et udbyderhonorar. Det ligger på baggrund
Højesterets praksis fast, at det kun er anskaffelsessummen for de
skrivningsberettigede driftsmidler, der indgår i opgørelsen
skrivningsgrundlaget i henhold til
skrivningslovens § 5, mens et vederlag til en projektudvikler har karakter
en etableringsomkostning. Den del
den samlede købesum/betaling, der reelt har karakter
vederlag til projektudbyderen, udgør derfor (selvsagt) ikke en del
den
skrivningsberettigede anskaffelsessum. Vederlaget til projektudbyde-ren har heller ikke karakter
egentlige handelsomkostninger og kan derfor heller ikke medregnes ved opgørelsen
anskaffelsessummen med den begrundelse. Der er i sagen en række omstændigheder, der viser, at vederlaget til projektudbyderen var et udbyderhonorar og således ikke en del
den
skrivningsberettigede anskaffelsessum. For det første var vederlaget til projektudbyderen i overdragelsesaftalernes punkt 9.4 fastsat til et fast beløb på 1.153.550 Euro (bilag 4 og bilag B). Den første overdragelsesaftale blev indgået den 19. december 2008, og de resterende overdragelsesaftaler var identiske. Vederlaget til projektudbyderen var således bestemt længe før vindmølleparkerne blev sat i drift i april-september 2009 (stævningens side 3, 5.
snit), samt før det væsentligste
projektudbyderens arbejde blev udført (bi-lag 1a, side 8 midtfor). / 24 For det andet fremgik det
betalingsplanen (bilag D) samt
de samlede etableringsudgifter (bilag 1a, side 6 midtfor), at de 1.153.550 Euro til projektudbyderen ikke vedrørte opførelsen
eller betaling for vindmøllerne. Projektudbyderens honorar fremstår således ikke i overdragelsesaftalen som betaling for vindmøllerne – men derimod som en på forhånd fastsat pris for udbyderens omfattende arbejde med at struktu-rere og koordinere projektet. Der var dermed ikke tale om, at den
talte overdragelsespris for vindmøllerne eller parternes fordeling
overdragelsessummen blev tilside-sat
skattemyndighederne. Sagsøgernes anbringende herom, hvorefter projektsummen også omfatter honoraret til udbyderen
projektet, stri-der dermed mod det i
talerne anførte. Det påhviler selvsagt sagsø-gerne at bevise, at denne udgift også er
skrivningsberettiget – på trods
, at vederlaget ifølge
talerne ikke var del
projektsummen. Det indgår i den sammenhæng også, at sagsøgerne selv har erkendt, at det samlede beløb vedrører andet og mere end betaling for vindmøl-lerne. For domstolene har sagsøgerne jo erkendt, at et beløb på kr. 300.000,- udgør udbyderhonorar. For det tredje påtog projektudbyderen sig opgaver
” rådgivende karakter” ved overvågning og koordinering
byggefasen, jf. overdragelsesaftalernes punkt 4.1. Projektudbyderen indestod dog ikke for ” korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering
Porteføljen” , jf. over-dragelsesaftalernes punkt 4.1, ligesom det var det tidligere tyske kom-plementarselskab, der blev indgået totalentreprenørkontrakter med (jf. bilag 3). Det er således ikke godtgjort, at projektudbyderens arbejde medførte, at vindmøllernes værdi blev forøget med vederlaget til projektudbyderen. Tværtimod er der ikke belæg for at karakterisere projektudbyderens arbejde som et byggetilsyn, når dette arbejde var uden ansvar for opførel-sen
byggeriet eller i øvrigt. Beskrivelsen
projektudbyderens ar-bejde samt det påståede byggetilsyn uden ansvar understøtter også, at betalingen til projektudbyderen udgør et udbyderhonorar. For det fjerde fremgik det
overdragelsesaftalernes punkt 4.1, at projektudbyderen indtrådte som investor på lige fod med de øvrige kommanditister. Projektudbyderen havde således selv en åbenlys interesse i, at den
skrivningsberettigede anskaffelsessum blev sat så højt, som muligt, og der er således ikke tale om en situation som nævnt i lovbemærkningerne til
skrivningslovens § 45 og fremhævet
sagsøgerne i stævningens punkt 4.1, hvor parterne har modstående interesser. Det til trods har Landsskatteretten alligevel skønnet, at 25 pct.
projektudbyderens vederlag kan tillægges vindmøllernes anskaffelsessum ud fra den betragtning, at byggetilsynet repræsenterer en vis værdi. 5.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over værdien
projektudbyderens arbejde / 25 Sagsøgerne har ikke løftet deres bevisbyrde for, at projektudbyderens (Eurowind Energy A/S’) arbejde repræsenterer en værdi udover de 2.146.036 kr., som Landsskatteretten ved et meget lempeligt skøn allerede har anerkendt som
skrivningsberettigede. Landsskatterettens skøn indebærer, at udbyderhonoreret udgør ca. 4 pct.
den samlede anskaffelsessum, hvilket er relativt lavt i forhold til de honorarer, som ses i flere
de sager, som har været prøvet ved Højesteret, hvor udbyderhonoraret i procent ofte udgør i størrelsesordenen 58 pct. Det understøtter således, at Landsskatteretten har udøvet et for skatteyderne meget lempeligt skøn. Det er indgået i Landsskatterettens
gørelse, hvor der blev foretaget et meget lempeligt skøn over værdien
projektudbyders arbejde, at projektudbyderen påtog sig opgaver
” rådgivende karakter” ved overvågning og koordinering
byggefasen (overdragelsesaftalernes punkt 4.1) og ved at strukturere finansieringen
projektet i samarbejde med den finansierende bank. Projektudbyderen indestod dog ikke for ” korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering
Porteføljen” (overdragel-sesaftalernes punkt 4.1), ligesom det var det tyske komplementarsel-skab, der blev indgået totalentreprenørkontrakter med (bilag 3). 5.2.1 Manglende besvarelse
ministeriets opfordringer Det er ikke godtgjort
sagsøgerne, hvad projektudbyderen i øvrigt lavede i forbindelse med opførelsen
vindmølleparken, og ministeriet har været berettiget til at søge dette belyst ved opfordringer. Besvarelsen
ministeriets opfordringer er ufuldstændig, hvilket skal tillægges sagsøgerne processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det forhold, at der er gået 14 år fra begyndelsen
den administrative sag, ændrer ikke herved, da sagsøgerne jo i alle årene har været bekendte med, at der har verseret en skattesag. Det må derfor lægges til grund, at projektudbyderen ikke har udført byggetilsyn, som værdimæssigt overstiger Landsskatterettens skøn, og at ministeriet allerede
denne grund skal have medhold i sin frifindelsespåstand. 5.2.1.1 Prospekt Det fremgår
sagens oplysninger, at der ikke blev udarbejdet et prospekt i forbindelse med udbud
kommanditanparterne (bilag 1a, side 6, sidste
snit), og Skatteministeriet har opfordret
bilag 9, side 20, fremgår det under overskriften ”Yderligere oplysninger” , at: ” Informationsmateriale og budgetter kan fremsendes ved henvendelse til Vidne 1 […]” . De nævnte ”budgetter” er fremlagt som bilag 15, hvoraf intet fremgår om de påståede udgifter til byggetilsyn, mens det nævnte ” informationsmateriale” ikke er fremlagt. 5.2.1.2 Kopi
tilsynsrapporter Skatteministeriet har endvidere søgt at belyse sagen ved at opfordre
de tilsynsrapporter, der angiveligt løbende blev udarbejdet i perioden
projektudvikleren. Sagsøgerne har til besvarelse heraf fremlagt to inspektionsrapporter (bi-lag 16 og 17), en tegning vedrørende drænsystem i Vestas-fundament (bilag 18), en tegning vedrørende
løbsføring i Vestas-fundament (bi-lag 19) samt en e-mail
9. april 2020 fra Eurowind Energy A/S til medinvestorerne med en orientering vedrørende Würzburg-projektet. Der er således kun fremlagt to rapporter (bilag 16 og 17), og disse er ikke ledsaget
opgørelser eller anden dokumentation over, hvor mange ti-mer projektudbyderen brugte på de fremlagte rapporter. Selve inspektionsarbejdet kan i øvrigt højst opgøres til tre dage, idet inspektionerne blev udført hhv. den 10. juni 2009 (bilag 16, side 2) og 6-7. oktober 2009 (bilag 17, side 2). På den baggrund, og da projektudbyderen ikke havde ansvar for opførelsen
byggeriet eller i øvrigt, dokumenterer bilagene ikke, at projektudbyderens arbejde med rapporterne udgjorde byggetilsyn for et større beløb end de 2.146.036 kr., som Landsskatteretten ved et meget lempeligt skøn allerede har henregnet til det påståede byggetilsyn. Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger om det arbejde, som projektudvikleren udførte. 5.2.2 Rapporten fra COWI Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumenter, som godtgør, at projektudbyderen har udført byggetilsyn, der værdimæssigt overstiger det beløb, som Landsskatteretten har skønnet som
skrivningsberettiget. Ministe-riet skal allerede
denne grund have medhold i frifindelsespåstanden. Det eneste sagsøgerne har kunnet henvise til, er en ensidigt indhentet rapport (bilag 7), der blev
givet
COWI efter sagens anlæg i april 2020. Der er tale om en teoretisk funderet rapport, der ikke har nogen - eller i hvert fald meget begrænset bevismæssig værdi i sagen - og som i alle tilfælde ikke godtgør hverken, at projektudbyderen faktisk har forestået det påståede byggetilsyn, eller at det påståede byggetilsyn har den hævdede værdi på 8.284.142 kr. COWI-rapporten opfylder ingenlunde / 27 kravet til at tilsidesætte det meget snævre rum, der er for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn. 5.2.2.1 Indholdet
og forudsætningerne for rapporten COWI-rapportens forudsætninger og faktiske grundlag er udokumen-teret. Sagsøgerne har med rapporten prøvet at påvise, at ”den konkrete byggestyrings- og tilsynsopgave anslås at ville koste 2.213.000 €, svarende til 11,34 %
projektsummen, og svarende til 16.486.850 kr. (dagskurs 7,45)” (replikken, side 2, næstsidste
snit). COWI har dermed skønnet et beløbet, der er næsten det dobbelte i forhold til betalingen til projektudbyderen på 8.584.142 kr., hvilket viser, at erklæringen ikke har no-gen værdi. COWI har i rapporten taget udgangspunkt i en teoretisk beregning
, hvordan udgifter i tilsvarende projekter (altså ikke det konkrete pro-jekt) angiveligt fordeler sig (bilag 7, side 7) uden støtte i sagens faktiske oplysninger (eller mangel på samme). COWI har ikke modtaget relevante input til at vurdere eksistensen og omfanget
det påståede byggetilsyn. COWI har således ikke modtaget de tilsynsrapporter, der ifølge sagsøgerne løbende er udarbejdet i perio-den
projektudvikleren vedrørende det påståede byggetilsyn, eller an-dre dokumenter, som kan bevise, at projektudbyderens rolle har været at udføre byggetilsyn (bilag 14, side 3, sidste
snit ff.). Overfor COWI henvises der alene til købsaftalen vedrørende projektet, totalentreprisekontrakten, en salgsaftale til en investor og uddrag
sagsfremstillin-gen fra Landsskatterettens
gørelse. Rapporten indeholder endvidere en række subjektive skøn og indebæ-rer derved en beskrivelse og vurdering
konkrete, faktiske forhold, som er genstand for bevisførelse under sagen. Eksempelvis er det et subjektivt skøn, hvilken skaleringsfaktorer COWI benytter på baggrund
sagsøgernes input (bilag 7, side 9). Det er udokumenteret, at COWI har forholdt sig til den omstændighed, at ” sælgeren er ikke ansvarlig for korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse” , hvilket er
væsentlig betydning, når der skal beregnes et ho-norar for en rådgiverydelse. COWI må derved anses for at have opgjort omkostninger til byggestyrings- og tilsynsopgaven i bilag 7 ud fra den forudsætning, at der er tale om en byggestyrings- og tilsynsopgave med sædvanligt ansvar. Da denne forudsætning er forkert, er estimaterne i rapporten kontrafaktiske. I nærværende sag er der jo ikke belæg for at karakterisere projektudbyderens arbejde, der i øvrigt ikke er dokumenteret ved f.eks. tilsynsrapporter og timeopgørelser, som et sædvanligt byggetilsyn, når dette ar-bejde er uden ansvar for korrekt og mangelfri opførelse. / 28 5.2.2.2 Omstændighederne omkring indhentelsen
rapporten Hertil kommer, at der ikke er tale om en skønserklæring indhentet efter retsplejelovens regler om syn og skøn, hvilket er den rette fremgangsmåde for at få en uvildig sagkyndig belysning
et omtvistet faktum. Hverken skattemyndighederne eller Skatteministeriet har medvirket til erklæringens indhentelse. Skatteministeriet har således ikke haft indflydelse på de spørgsmål, som sagsøgerne har stillet til COWI, ligesom ministeriet ikke er bekendt med, hvilke forudsætninger COWI har haft for udarbejdelsen
erklæringen. Det må derfor lægges til grund, at COWI’s vurdering er blevet ”farvet”
de forudsætninger og det faktuelle grundlag, som sagsøgerne har tilvejebragt for rapportens udarbejdelse. Der er dermed tale om et rent partsindlæg. 5.3 Sammenfattende På baggrund
ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at betalingen til projektudbyderen på 6.438.106 kr. (de betalte 8.584.142 kr. fradraget de
Landsskatteretten anerkendte 25 pct. svarende til 2.146.036 kr.) udgør udbyderhonorar, som ikke kan tillægges den
skrivningsberettigede anskaffelsessum for vindmøllerne. …” Parterne har under hovedforhandlingen henvist til påstandsdokumenterne og nærmere redegjort for deres opfattelse
sagen. Rettens begrundelse og resultat Efter
skrivningslovens § 5 og § 45, kan driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt,
skrives på en samlet saldo, hvor
skrivningsgrundlaget opgøres på grundlag
den kontantomregnede anskaffelses-sum. Spørgsmålet under sagen er, om vederlaget på 1.153.550 euro til Eurowind, som var udbyder på investeringsprojektet, kan indgå i
skrivningsgrundlaget bort-set fra et skønsmæssigt beløb på 300.000 kr., som sagsøgerne har accepteret kan henføres til Eurowinds arbejde med strukturering og finansiering
projektet. Det følger
Højesterets praksis vedrørende den tilsvarende problemstilling for så vidt angår opgørelsen
den
skrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for fast ejendom, at der efter reglerne i
skrivningsloven ikke heri kan medregnes udgifter til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse
et investeringsprojekt. Disse udgifter må i stedet anses som etableringsudgifter, der ikke kan medregnes i anskaffelsessummen. Der er ikke holdepunkter for at anlægge en anden vurdering for et investeringsprojekt som det, denne sag an-går. / 29 Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at de udgifter, som ønskes medregnet i anskaffelsessummen, er
skrivningsberettigede. Hvis en omkost-ning omfatter både udgifter, der kan medregnes i anskaffelsessummen, og ud-gifter, der ikke kan, er det den skattepligtige, der har bevisbyrden for, hvor stor en del
udgiften, der kan medregnes. Sagsøgerne har således bevisbyrden for, at en større del end de
Landsskatteretten skønnede 25 %
vederlaget på 1.153.550 euro kan anses for en del
anskaffelsessummen for vindmøllerne og ikke har karakter
en etableringsudgift. Retten lægger til grund, at Eurowind havde påtaget sig og faktisk udførte overvågning og koordinering
byggefasen og herunder førte tilsyn med byggeprocessen, samt at Eurowind også i en periode efter opstillingen
vindmøllerne førte tilsyn med projektet og herunder blandt andet ydede teknisk bistand med henblik på, at der kunne opnås SDL-bonus som omtalt i overdragelsesaftalernes punkt 9.2. Det kan efter bevisførelsen, herunder de citerede oplysninger fra kla-gerens repræsentant i Landsskatterettens kendelse, og de forklaringer, der er
-givet under sagen, desuden lægges til grund, at medarbejdere i Eurowind i for-bindelse med og undervejs i byggeprojektet i ret betydeligt omfang tillige ud-førte opgaver, som havde karakter
overordnet strukturering, planlægning og tilrettelæggelse
investeringsprojektet. Efter en samlet vurdering
bevisførelsen har sagsøgerne ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter alene 25 %
vederlaget til Eurowind kan medregnes i den
skrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum. Retten har herved lagt vægt på, at vederlagets størrelse blev fastsat på forhånd i overdragelsesaftalerne og ikke kunne reguleres, at det fremgår
overdragelsesaftalernes punkt 4.2, at Eurowind efter overdragelsens gennemførelse skulle betragtes som investor på lige fod med sagsøgerne, og at Eurowind ikke var ansvarlig for korrekt og mangelfri opførelse og idriftsættelse. Retten har desuden lagt vægt på, at karakteren og omfanget
det arbejde, som Eurowinds medarbejdere udførte som led i projektet, kun i meget begrænset omfang er belyst ved dokumentbevis, der relaterer sig til det faktisk udførte arbejde, og at forklaringerne i sagen er
givet
personer med tilknytning til Eurowind. Retten har tillige lagt vægt på oplysningerne om størrelsen
udgif-terne til erhvervelse
vindmøllerne sammenholdt med størrelsen
det om-handlede vederlag til Eurowind. Retten finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at antage, at den bistand, som vederlaget på 1.153.550 euro angår, har tilført vindmøllerne en højere værdi ud over, hvad der svarer til andelen på 25 % svarende til Landsskatterettens skønsmæssige
gørelse. Herved bemær- / 30 kes, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at Landsskatterettens skøn hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller må anses for åbenbart urimelig. Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostninger Sagsøgerne har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 200.000 kr., der angår udgifter til advokatbistand. Beløbet indeholder moms, da det er oplyst, at Skatteministe-riet ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på, at sagens værdi er oplyst til 2.500.000 kr., på sagens karakter og forløb samt på hovedforhandlingens va-righed. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger ApS og Energytech Power ApS skal i fællesskab til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 200.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. / / / Publiceret til portalen d. 15-08-2023 kl. 11:00 Modtagere: Sagsøger 1, Sagsøger ENERGYTECH POWER ApS, Sagsøger ApS, Sagsøger 5, Advokat (H) Michael Serup, Advokat (H) Sune Riisgaard, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Sagsøger 4 /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.