← Danmark

ECLI:DK:SVE:2024:BS0000000084 Dom

RETTEN I SVENDBORG DOM afsagt den 3. januar 2024 Sag BS-10856/2022-SVE Sagsøger A/S (advokat Leo Jantzen) mod Skatteministeriet (advokat David Auken) Denne afgørelse er truffet af dommer Jacob Thaarup

§ 31, stk.

1, jf. § 31 C. stk.

  1. Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at koncernforbudne selskaber m.v., som omfattet af § 1, stk. 1, skal sambeskattes. Det fremgår videre af selskabsskat-telovens § 31, stk. 1,
  2. pkt., at der ved koncernforbundne selskaber forstås selska-ber m.v., der på tidspunktet i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabs-skattelovens § 31 C, stk.
  3. I henhold til

§ 31C, stk.

1, jf. lovbekendtgø-relse nr. 272 af

  1. april 2009 defineres det videre, at moderselskab sammen med et datterselskab udgør en koncern. Det præciseres herefter i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, hvilket betingelser, der nærmere skal være opfyldte, for at selskabet er et moderselskab. Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at Sagsøger A/S i indkomståret 2010 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 31 C stk. 2 nr. 1, nr. 3 og nr. 5 for at være moderselskab for Virksomhed A/S 1-koncernen. Ud over ejerskabet besad Sagsøger A/S også stemmerettighederne i Virksomhed A/S
  2. Stemmerettighederne var således ikke ved de indgåede aftaler på nogen måde overdraget til andre. Henset hertil og til det forhold, at Sagsøger A/S havde adgang til at deltage i bestyrelsesmøder, havde Sagsøger A/S tillige i realiteten en bestemmende indflydelse over Virksomhed A/S 1's drifts-mæssige og finansielle ledelse. Det gøres i den forbindelse gældende, at det er den mere lempelige vurdering af koncernbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, der gjorde sig gældende i henhold til den dagældende § 31 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af
  3. april 2009, der skal finde anvendelse i nærværende sag. Det gøres endvidere gældende, at samarbejdsaftalen af
  4. januar 2010, jf. bilag 8 skal lægges til grund ved vurderingen af, om der kan ske sambeskatning, hvilket medfører, at der skal ske sambeskatning mellem koncernerne fra den
  5. januar
  6. Sambeskatning er således ikke et valg, som de enkelte selskaber kan beslutte, skal ske. Når et selskab opfylder betingelsen for at være et moderselskab, så skal der således ske sambeskatning. Hvis Sagsøger A/S ikke kan anses for et moderselskab i koncernen, så skal der således fastsættes et andet moderselskab. Dette har SKAT ikke gjort. Det bestrides, at aftalen har et sådant indhold, at den effektivt fratager Sagsøger A/S muligheden for at udøve stemmeret i perioden fra den
  7. januar
  8. Det gøres gældende, at Sagsøger A/S i perioden besidder flertallet af stemmeretterne, og der-med var selskaberne også koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr.
  9. Det bestrides, at det forhold, at den indgåede aftale om køb og videresalg af ak-tierne er indgået samme dag, medfører, at videresalget i skattemæssig hense- / 9 ende skal anses for indgået den
  10. januar
  11. Det gøres gældende, at Sagsøger A/S ejede kapitalandelene i Virksomhed A/S 1 fra den
  12. januar 2010 og reelt kunne udøve bestemmende indflydelse, hvorfor selskaberne ligeledes var koncernforbundne fra den
  13. januar 2010, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 3 og nr.
  14. Skatteministeriets udlægning af retspraksis vedrørende afståelsestidspunktet for købsoptioner, jf. svarskriftet side 10, femte afsnit, er unuanceret, idet der ikke i alle tilfælde er lighed mellem tidspunktet for indgåelsen af købsoptioner og afstå-else af det underliggende aktiv. Skatteministeriet henviser til retspraksis (U.1999.809 H, U 2006.485 H, U 2011.3105 H), der gør sig gældende i enkeltstående tilfælde, hvor navnlig købs-og salgsrettigheden har været meddelt og indgået som led i en skatteudnyttelse. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Det skal desuden fremhæves, at mindretallet i Højesteret i U.1999.809 H fandt at risikoen for, at køberetten ikke ville blive udnyttet for reel, hvorfor usikkerheden om det videre kontraktforløb måtte betyde, at aktierne ikke i skattemæssig hense-ende kunne anses for afstået. Aktieoverdragelsesaftalen mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 1 er ikke indgået som led i en skatteudnyttelse, men har været motiveret af forretningsmæssige overvejelser, herunder det forhold, at Virksomhed A/S 1 var en samarbejdspartner for Sagsøger A/S og dat-terselskabet, Virksomhed A/S
  15. Derfor blev der også ind-gået en bindende samarbejdsaftale i forbindelse med aktieoverdragelsen, hvor-ved Virksomhed A/S 1 og tilknyttede datterselskaber forpligtede sig til at foretage alle repa-rationsopgaver, der måtte opstå i Sagsøger A/S mv. Som anført ovenfor så er faktum, at det alene var Sagsøger A/S, som i forhold til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2 kunne anses for moderselskab for Virksomhed A/S 1koncer-nen i perioden fra
  16. januar 2010 og frem til salget af aktierne til Virksomhed ApS 1, da det var Sagsøger A/S, der i civilretlig henseende var eneejer af Virksomhed A/S 1, ligesom det var Sagsøger A/S, der i den pågældende periode besad stemmerettighederne. Og da der som anført er tale om tvungen national sambeskatning, kan der således ikke være nogen tvivl om, at der skal ske tvungen national sambeskatning mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 1-koncernen i perioden fra
  17. januar 2010 og frem til salget af aktierne til Virksomhed ApS
  18. På baggrund af ovennævnte fastholdes det, at Sagsøger A/S besad såvel aktierne og alle stemmerettighederne i Virksomhed A/S 1 fra den
  19. januar 2010, hvorfor der skulle ske sambeskatning i medfør af selskabsskattelovens § 31, stk. 1,
  20. pkt., jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk.
  21. ... ... / 10 1.4 Samspillet mellem kursgevinstloven og selskabsskatteloven Ved lov nr. 426 af
  22. juni 2005 blev der indført obligatorisk dansk sambeskatning. Ændringerne blev gennemført ved en ændring af § 31 og tilføjelse af de nye § 31 A, § 31 B og § 31 C i selskabsskatteloven. Der fremgår følgende under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lov-forslag nr. 121 af
  23. marts 2005 til § 1 nr. 16 vedrørende bl.a. § 31 C om koncern-begrebet: ” …. Det foreslås som nævnt, at definitionen i årsregnskabsloven som udgangspunkt anvendes i sambeskatningsregelsættet. …………….. Koncerndefinitionen fra årsregnskabsloven medfører, at udgangspunktet for vurderingen af, om der er koncernforbindelse bliver, om det ene selskab direkte eller indirekte besidder eller på anden måde råder over flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab. Er dette tilfældet, er de to selskaber koncernfor-bundne.” (Min fremhævelse). Ordlyden af den dagældende § 31 C, stk. 1 og stk. 2 i selskabsskatteloven i lovbekendtgørelse nr. 272 af
  24. april 2009, som er gældende i nærværende sag, er iden-tisk med ordlyden af § 31 C, stk. 1 og stk. 2 i lov nr. 426 af
  25. juni
  26. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der på et tidspunkt i indkom-ståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Historisk har sambeskatningsreglernes koncerndefinition i selskabsskattelovens § 31 C været knyt-tet til årsregnskabslovens koncernbegreb, jf. ligeledes bemærkningerne til § 31 C i lovforslag nr. 121 af
  27. marts
  28. Formålet hermed har bl.a. været at sikre kon-cernen den administrative fordel, der følger af, at sambeskatningsindkomsten i vidt omfang kunne opgøres på grundlag af de oplysninger, der skulle indhentes til brug for udarbejdelsen af koncernregnskabet. Selskabsskattelovens § 31 C blev bl.a . som følge af en ændring i selskabsloven ændret ved lov nr. 516 af
  29. juni
  30. Der fremgår bl.a. følgende under bemærk-ningerne i lovforslag nr. 171 af
  31. marts 2009 , under afsnit 2.4.5.: ” 2.4.
  32. Ny koncerndefinition Det foreslås at ændre årsregnskabslovens definitioner i forbindelse med koncernforhold således, at de svarer til definitionerne i den foreslåede nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Med de nye definitioner sikres det samtidig, at årsregnskabslovens definitioner i forbindelse med koncern-forhold bliver de samme som i den internationale regnskabs-standard IAS
  33. / 11 Med den foreslåede ændring anses alle indholdsmæssige forskelle mellem årsregnskabsloven og IAS 27 i forhold til koncerndefinitionen at være fjernet. Den nuvæ rende forskel består primært i, at årsregnskabsloven som altovervejende hovedregel forudsætter, at modervirksomheden formelt ejer kapitalandele i dattervirksomhe-den, mens IAS 27 alene lægger afgørende vægt på, at modervirksomheden faktisk har bestemmende indflydelse i dattervirksomheden. Ordlyden af de foreslåede definitioner er ikke på alle områder den samme som i IAS
  34. Dette skyldes udelukkende, at ordlyden er tilpasset strukturen i de danske virksomheder. Der er ikke tiltænkt materielle forskelle. (Min understregning)” Som det fremgår af ovennævnte, var forskellen i forhold til koncerndefinitionen, at årsregnskabsloven som altovervejende hovedregel forudsætter, at modervirk-somheden formelt ejer kapitalandele i dattervirksomheden, mens IAS 27 alene lægger afgørende vægt på, at modervirksomheden faktisk har bestemmende ind-flydelse i dattervirksomheden. Eftersom koncerndefinitionen i den dagældende § 31 C i selskabsskatteloven var den samme som i årsregnskabsloven, medførte moderselskabets formelle ejerskab af kapitalandele, at selskaberne indgik i en koncern, hvorefter der var tvungen national sambeskatning, jf. selskabsskatte-lovens § 31, stk.
  35. Den ændrede koncerndefinition i selskabsskattelovens § 31 C trådte i kraft den
  36. marts 2010 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den
  37. marts 2010 el-ler senere, jf. § 1, stk. 1, nr. 17 og § 34, stk. 1og stk. 4 i bekendtgørelse nr. 186 af
  38. februar
  39. Eftersom ændringen af koncerndefinitionen har virkning for ind-komståret begyndende fra
  40. marts 2010 og derefter, er det koncerndefinitionen inden vedtagelsen af lov nr. 472 af
  41. juni 2009 og lov nr. 516 af
  42. juni 2009, der finder anvendelse i nærværende sag. I Ligningsvejledningen 2009-2 er anført følgende om koncerndefinitionen i afsnit S.D.4.1.1.2, ”Koncernforbindelse” : ” S.D.4.1.1.2 Koncernforbindelse Det fremgår af SEL § 31, stk. 1,
  43. og 2., pkt., at det endvidere er en betingelse for, at selskaber mv. undergives obligatorisk national sambeskatning, at selskaberne mv. er koncernforbundne. Ved koncernforbundne selskaber og foreninger mv. for-stås selskaber og foreninger mv., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. SEL § 31 C. SEL § 31 C indeholder to koncerndefinitioner. Udgangspunktet er, at den koncerndefinition, der er beskrevet i SEL § 31 C, stk. 1-6, og som svarer til koncerndefinitionen i årsregnskabsloven, anvendes, jf. nærmere nedenfor………….. Kommende lovændringer ► Lov nr. 516 af
  44. juni 2009 (ændringer som følge af selskabsloven) § 18, nr. 2, indeholder en ændring af koncernbegrebet i SEL § 31 C, stk. 1-
  45. SEL § 31 C, stk. / 12 8, opretholdes uændret. Økonomi- og Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. lovens § 25, stk.
  46. Ikrafttrædelsesdatoen er endnu ikke blevet fastsat. Det forudsættes i den forbindelse, at ændringen af koncerndefinitio-nen i sambeskatningsreglerne vil få virkning for det første regnskabsår, der begyn-der efter lovens fastsatte ikrafttrædelsesdato. ◄ ► Baggrunden for justeringen er, at lov nr. 516 af
  47. juni 2009 samt lov nr. 470 af
  48. juni 2009 (lov om aktie- og anpartsselskaber), indeholder tilsvarende ændrin-ger i koncerndefinitionen i henholdsvis årsregnskabsloven og selskabslovgivningen. Ved ændringerne bliver selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle. ◄ ► På den baggrund justeres koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne, så den fortsat lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet er, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet. ◄ ► Det er Skatteministeriets vurdering, at den ændrede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den æn drede koncerndefinition, idet det fremover tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har den bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele. (min understregning). ◄ ► Den ændrede koncerndefinition vil blive beskrevet nærmere, når ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat. ◄ Det fremgår dermed ligeledes af Ligningsvejledningen, at det, i henhold til den for nærværende sag relevante koncerndefinition, er tilstrækkeligt rent formelt at besidde ejerandele. Der fremgår videre følgende af Ligningsvejledningen 2009-2, vedrørende SKATs mulighed for efterprøvelsen af de indberettede oplysninger om sambeskatning: ” Nugældende regler Koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk., 1-6, der som udgangspunkt skal anvendes, er følgende: Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern, jf. SEL § 31 C, stk.
  49. Ifølge SEL § 31 C, stk. 2, er et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. et moderselskab, hvis det / 13
  50. besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab)
  51. er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,
  52. er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,
  53. er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller
  54. besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse. Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i SEL § 31 C, stk. 2, nævnte forbindelser, er et datterselskab, jf. SEL § 31 C, stk.
  55. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk.
  56. Inddirekte ejede stemmerettighe-der medregnes således ved opgørelsen af stemmerettigheder. ………. Koncerndefinitionen fra årsregnskabsloven medfører, at udgangspunktet for vurderingen af, om der er koncernforbindelse, bliver, om det ene selskab direkte eller indirekte besidder eller på anden måde råder over flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab. Er dette tilfældet er de to selskaber koncernforbundne. Grundbestemmelsen er således den samme i årsregnskabsloven (og lov om finansiel virksomhed). Bestemmelsen findes også i ASL § 2 og ApSL §
  57. Praksis vedrørende disse bestemmelser vil derfor have indflydelse på fortolkningen af bestemmelsen i SEL § 31 C. Skatteministeren har dog understreget, at den lignende skattemyndig-hed kan foretage en selvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern. Se bilag 16 til lovforslag L 121 fremsat
  58. marts 2005 (kommentar til henvendelse fra Ernst & Young).” (Min understregning). Som det fremgår af ovennævnte, er det praksis i relation til årsregnskabsloven og aktieselskabsloven m.m., der er relevant, når Skattemyndighederne foretager en prøvelse af, om der foreligger en koncern. Det er ikke praksis i relation til afståel-sesbegrebet i aktieavancebeskatningsloven, som er relevant ved den foretagne vurdering af, om der foreligger en koncern, og der dermed skal foretages obliga-torisk national sambeskatning. Ernest & Young havde i forbindelse med, at lovforslag nr. 121 af
  59. marts 2005 blev sendt i høring stillet nedenstående spørgsmål til Skatteministeren, jf. bilag 16: ” Spørgsmål 5: Er henvisningen til årsregnskabsloven i bemærkningerne til SEL § 31C bindende for skattemyndighederne, således at, såfremt der ikke foreligger en / 14 koncern i relation til årsregnskabsloven, skal der heller ikke ske tvungen national sambeskatning? Svar: I den foreslåede § 31 C i selskabsskatteloven er der anvendt samme definition af en koncern – som der er anvendt i årsregnskabsloven (og aktieselskabsloven m.fl.). Definitionen er således den samme, hvorfor retspraksis vedrørende definitionen i årsregnskabsloven m.fl. også har betydning for fortolkningen af den foreslåede § 31 C. Det skal dog understreges, at den lignende skattemyndighed kan foretage en selvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern. ” (min understregning). Som det fremgår af Skatteministerens svar, kan den lignende skattemyndighed foretage en selvstændig prøvelse af, om der foreligger en koncern – men det er retspraksis vedrørende det sammenlignelige koncernbegreb i årsregnskabsloven, aktieselskabsloven m.v. som er af betydning for, om der foreligger en koncern el-ler ej. Skatteministeriet har i svarskriftet på side 10 henvist til retspraksis vedrørende købsoptioner og har i den forbindelse henvist til UfR 1999.809 H, UfR 2006.485 H, UfR 2011.3105 H og SKM 2009.19 ØL. Disse afgørelser vedrører afståelsesbegre-bet i aktieavancebeskatningsloven og beskatning af aktieavance. I relation til disse afgørelser er ejertiden af aktierne af betydning for, om der skal ske avance-beskatning eller ej. Hvis praksis i relation til afståelsesbegrebet i aktieavancebe-skatningsloven skulle finde anvendelse ved vurderingen af, om der foreligger en koncern i selskabsskattelovens forstand, så skulle der have været henvist hertil i forarbejderne og ikke til praksis vedrørende årsregnskabslovens og aktiesel-skabs-loven. I en artikel refereret i SR-Skat 2011.33; ”Sambeskatning efter ændring af koncerndefinition” fremgår også følgende: ”… Selskabslovene og årsregnskabsloven gennemgik som bekendt en større modernisering tilbage i
  60. I den forbindelse blev koncerndefinitionen i disse love ændret, jf. således § 6 og § 7 i den nye selskabslov som indført i forbindelse med vedtagelsen af L 170/2009 som lov nr. 470 af 12.06.2009 og § 1, nr. 36 i følgeloven til selskabs-loven som indført i forbindelse med vedtagelsen af L 171/2009 som lov nr. 516 af 12.06.
  61. Koncerndefinitionen i årsregnskabsloven er herefter i overensstem-melse med koncerndefinitionen i IAS
  62. Da koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne siden indførelsen af reglerne om obligatorisk sambeskatning tilbage i 2005 har taget udgangspunkt i koncerndefinition i årsregnskabsloven blev selskabsskattelovens § 31 C således også ændret, jf. § 18, nr. 2 i følgeloven til selskabsloven. Koncerner vil således også fremover kunne anvende samme koncerndefinition efter sambeskatningsreglerne som i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. / 15 Den ændrede koncerndefinition i selskabsskattelovens § 31 C trådte i kraft den 01.03.2010 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 01.03.2010 eller senere, jf. § 1, stk. 1, nr. 17 og § 34, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 186 af 24.02.
  63. Efter ændringerne af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C lægges der i højere grad vægt på, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i det underliggende selskab, uagtet om der formelt set besiddes ejerandele. Den ændrede koncerndefinition betyder i visse tilfælde, at allerede eksisterende sambeskatningskredse ikke længere kan opretholdes. Eksisterende sambeskatningskredse bør således på be-hørig vis være gennemgået med henblik på en vurdering heraf……” (Min under-stregning) Spørgsmålet om skattemyndighedernes tilsidesættelse af en koncerns egen opfat-telse af, om de var omfattet af koncernbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C har ligeledes været behandlet i praksis. I Skatterådets bindende svar refereret i TfS 2010.491 fik Skatterådet anledning til at tage stilling til koncernbegrebet i sel-skabsskattelovens § 31 C. Skatterådet bekræftede, at Selskabet A ApS, B ApS og C A/S skulle sambeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 (national sambeskatning) i indkomståret 2009, idet den formelle besiddelse af stemmefler-tallet efter de daværende regler og praksis var tilstrækkeligt til at statuere kon-cernforbindelse, også selv om stemmeflertallet var begrænset som følge af en ak-tionæroverenskomst. På baggrund af ovennævnte kan det sammenfattende konkluderes, at udgangs-punktet for vurderingen af, om der er koncernforbindelse, bliver, om det ene sel-skab direkte eller indirekte besidder eller på anden måde råder over flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab. Er dette tilfældet, er de to selskaber kon-cernforbundne, jf. de dagældende regler i selskabsskatterettens § 31, stk. 1 jf. § 31 C, stk.
  64. Det fremgår af retsanvendelsen i TfS 2010.491, at den formelle besid-delse af stemmeflertallet er tilstrækkeligt. Det gøres dermed i første række gældende, at Sagsøger A/S havde overtaget det for-melle ejerskab til aktierne i Sagsøger A/S, hvorfor der allerede af den grund skal ske national sambeskatning, jf. selskabslovens § 31, stk. 1, jf. § 31 C, stk.
  65. Det gøres i anden række gældende, at selvom det måtte lægges til grund, at aktierne ikke til-hørte Sagsøger A/S, så var Sagsøger A/S moderselskab, da Sagsøger A/S kunne sætte sig på stemmerettighederne, såfremt de ønskede dette. Årsagen til at den pågældende aktieoverdragelses-/tilbagekøbsaftale blev ind-gået, var som tidligere anført, at Sagsøger A/S havde været medvirkende til en re-konstruktion af Virksomhed A/S
  66. Baggrunden for at aktieoverdragelses-/tilbagekøbsaftalen blev indgået var, at Sagsøger A/S og datterselskabet Virksomhed A/S 2 derved fik den bedst mulige sikkerhed for deres investeringer. Man fik således i realiteten den bestemmende indflydelse i koncernen, som kunne udnyttes, såfremt det måtte blive nødvendigt. / 16 Ledelsen og ejerne af Virksomhed A/S 1 med datterselskaber var bekendt med, at overtagelse af akterne ville medføre, at selskaberne ville indgå i en koncernstruktur med tvungen sambeskatning til følge. Da Sagsøger A/S med datterselskaber drev overskudsgivende virksomhed, og Virksomhed A/S 1 med datterselskaber drev underskuds-givende virksomhed, ville en overtagelse selvsagt medføre, at skattemæssige un-derskud i Virksomhed A/S 1 ville blive delvist udnyttet i Sagsøger A/S' koncernselskaber. Dette var parterne bevidste om, det var bare ikke den primære begrundelse for det ind-gåede aftalekompleks. Det var den forretningsmæssige begrundelse, der var den afgørende begrundelse for, at Sagsøger A/S overtog aktierne i Virksomhed A/S 1 i den pågældende periode. Det fremgår af præamblen til den indgåede aftale, at Sagsøger A/S ikke har til for-mål at eje aktier i et rederiselskab, hvorfor ejerskabet derfor ønskes tidsmæssigt begrænset. Denne formulering understøtter i høj grad, at Sagsøger A/S anser ejer-skabet for at have realitet. Såfremt der ikke var realitet i det pågældende ejerskab, ville det ikke være nødvendigt at lave en tilbagekøbsaftale. Det er også vigtigt at fremhæve, at ejerkredsen før og efter aftalen af
  67. januar 2010 ikke er den samme. Ejerkredsen inden aftalen den
  68. januar 2010 var Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS
  69. Efter tilbagekøbsaftalen er det imidlertid kun Virksomhed ApS 1, som ejer aktiekapitalen i Virksomhed A/S
  70. Det skal endvidere bemærkes, at det forhold, at Sagsøger A/S overtager samtlige ak-tier i Virksomhed A/S 1 klart indikerer, at der samtidig er sket en overdragelse af stemmerettighederne. Der er intet i aftalen, som begrænser ejerrettighederne i den periode, hvor aktierne er overdraget. Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2008.408 er ikke sammenlignelig med nærværende sag. Landsskatterettens kendelse vedrørte den situation, hvor det pågældende selskab, der skulle være moderselskab, ikke besad flertallet af stem-merettighederne i datterselskabet eller i det formodede datterselskab. Selskabet udøvede heller ikke på anden måde bestemmende indflydelse over dette. Selv hvis det i skattemæssig henseende må lægges til grund, at aktierne blev af-stået ved aftalen den
  71. januar 2010, så ændrer dette ikke på, at Sagsøger A/S i civil-retlig henseende var ejer af aktierne, og dermed besad stemmerettighederne i Virksomhed A/S
  72. Dette i sig selv medfører, at der skal ske sambeskatning mellem de to kon-cerner. Sammenfattende gøres det gældende, at Sagsøger A/S besad såvel aktierne og alle stemmerettighederne i Virksomhed A/S 1 fra den
  73. juli 2009, hvorfor der skulle ske sambeskatning i medfør af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk.
  74. Sagsøger A/S skal derfor have medhold i den nedlagte påstand. …” / 17 Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: ”…
  75. SKATTEMINISTERIETS ANBRINGENDER Betingelserne for sambeskatning af Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 1 i indkomståret 2010 i henhold til selskabsskattelovens § 31, stk. 1, er ikke opfyldt, da selskaberne ikke udgjorde en koncern, jf.

§ 31C. Af selskabsskattelovens § 31, stk.

1, første punktum, følger, at koncernforbundne selskaber og foreninger omfattet af bl.a. lovens § 1, stk. 1, dvs. indregistrerede ak-tieselskaber, skal sambeskattes (national sambeskatning). Af § 31, stk. 1, andet punktum fremgår, at ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. Af

§ 31C, stk.

1, som affattet ved lovbekendt-gørelse nr. 272 af

  1. april 2009 (gældende til og med indkomståret 2010) fremgår, at et moderselskab sammen med datterselskaberne udgør en koncern. Af den da-gældende lovs § 31 C, stk. 2, fremgår, at et selskab er et moderselskab i bestem-melsens forstand, hvis det pågældende selskab opfylder en af de alternative be-tingelser i stk. 2, nr. 1-
  2. Sagsøger A/S har i replikken, s. 12, fjerde og femte afsnit, præciseret, at selskabet gør gældende, at betingelserne i

§ 31C, stk.

2, nr. 1, 3 og 5, er opfyldt. Af

§ 31C, stk.

2, nr. 1, følger, at et selskab mv. er et moderselskab, hvis det besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab). Det samme gælder efter nr. 3, hvis selskabet er selskabs-deltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet sel-skabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med dette, eller efter nr. 5, hvis selskabet besidder kapita-landele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse. Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 1 udgjorde uanset aftalerne af 18. januar 2010 (bilag 6 og 7) om Sagsøger A/S' køb af aktierne på nominelt 500.000 kr. i Virksomhed A/S 1 for 2 kr. ikke en koncern som omhandlet i

§ 31C, stk.

1 og 2, da Sagsøger A/S må anses for – på samme dag – at have afstået aktierne i Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1 (Virksomhed ApS 1) som følge af den aftalte kombine-rede (tilbage-)købsret og (tilbage)købspligt for sidstnævnte selskab til en på for-hånd fastlagt købesum inden for et på forhånd fastlagt tidsrum (bilag 8). Da aktierne må anses for afstået af Sagsøger A/S samtidig med købet af aktierne i henhold til aftalerne af 18. januar 2010 (bilag 6 og 7), besad Sagsøger A/S ikke fler-tallet af stemmerettighederne i Virksomhed A/S 1 i indkomståret 2010, jf.

§ 31C, stk.

2, nr. 1. Sagsøger A/S var ikke selskabsdeltager og / 18 havde ikke ret til at udøve en bestemmende indflydelse over Virksomhed A/S 1's driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med Virksomhed A/S 1, jf.

§ 31C, stk.

2, nr. 3. Sagsøger A/S besad endvi-dere ikke kapitalandele i Virksomhed A/S 1 og udøvede ikke en bestemmende indflydelse over dette selskabs driftsmæssige og finansielle ledelse i det pågældende ind-komstår, jf.

§ 31C, stk.

2, nr.

  1. Det er derfor med rette, at SKAT, som stadfæstet af Landsskatteretten, har forhø-jet Sagsøger A/S' skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med 32.040.805 kr., idet Skatteministeriet om sit standpunkt bemærker uddybende: Ifølge børsnotaerne erhvervede Sagsøger A/S aktiekapitalen i Virksomhed A/S 1 den
  2. januar 2010 fra Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 1 til en købspris på 2 kr. Samme dag indgik Sagsøger A/S en aktieoverdragelsesaftale med Virksomhed ApS 1 om sidstnævnte selskabs ret og pligt til i perioden
  3. oktober 2010 –
  4. februar 2011 at (tilbage-)købe aktiekapita-len i Virksomhed A/S 1 til en salgspris på i alt 500.000 kr. Det er i fast retspraksis fastslået, at ved indgåelse af aftale om en købsoption kan vilkårene, herunder når der er tale om en kombineret køberet og købepligt (salgs-ret), være udformet sådan, at aftalen reelt er en salgsaftale, hvorfor aktiverne i henhold til købsoptionen skal anses for afstået på tidspunktet for indgåelsen af købsoptionen, som derfor er at anse som afståelsestidspunktet, jf. herved U.1999.809 H, U.2006.485 H, U.2011.3105 H samt SKM2009.19.ØLR. Det følger nærmere af den nævnte retspraksis, at købsoptionens indgåelsestids-punkt er lig afståelses-tidspunktet, såfremt det må have fremstået som usandsyn-ligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af indehaveren af købsoptionen. Virksomhed ApS 1 havde i henhold til tilbagekøbsaftalen af
  5. januar 2010 en kombine-ret køberet og købepligt til aktierne, og prisen og perioden for, hvornår aktierne kunne og skulle købes tilbage, var fastlagt på forhånd. Aktierne kunne købes til-bage fra dagen efter udløbet af Sagsøger A/S' indkomstår 2010 den
  6. oktober 2010 og fire måneder frem til den
  7. februar 2011, hvor aktierne senest skulle være købt tilbage. Sagsøger A/S har i stævningen, side 7, andet afsnit, anført, at ” parterne har ageret i overensstemmelse med det aftalte” , og det blev af Sagsøger A/S oplyst for Landsskatteretten, at der var sket tilbagesalg af aktierne. Som aftalekomplekset er udformet, herunder i lyset af den aftalte kombinerede køberet og købepligt, må det lægges til grund, at det var usandsynligt for par-terne, at der ikke ville ske tilbagesalg af aktierne som aftalt, og at der reelt ikke bestod nogen tvivl eller usikkerhed om forløbet efter indgåelsen af aftalerne. Aktierne i Virksomhed A/S 1 må derfor i skattemæssig henseende anses for afstået af Sagsøger A/S ved tilbagekøbsaftalens indgåelse den
  8. januar
  9. De indgåede aftaler havde ingen forretningsmæssig begrundelse, men havde udelukkende til formål, at Sagsøger A/S kunne opnå en betydelig skattebesparelse / 19 for indkomstårene 2009 og 2010 ved, at Sagsøger A/S kunne udnytte det betydelige akkumulerede skattemæssige underskud i Virksomhed A/S 1 på ca. 69 mio., som Virksomhed A/S 1 og dets moderselskab ikke selv kunne udnytte. Det var usandsynligt, at Sagsøger A/S ikke ville håndhæve tilbagekøbsforpligtelsen for Virksomhed ApS 1 senest ved udløbet af den aftalte termin den
  10. februar 2011, da Sagsøger A/S på dette tidspunkt ville have udnyttet underskuddet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010, og da aktierne i Virksomhed A/S 1 var værdiløse henset til un-derskuddet i selskabet. Af tilbagekøbsaftalens præambel fremgik endvidere, at Sagsøger A/S alene havde en interesse i et tidsmæssigt begrænset ejerskab af aktierne i Virksomhed A/S
  11. Denne interesse bestod udelukkende i udnyttelsen af underskuddet i Virksomhed A/S 1 i indkomstårene 2009 og
  12. Efter afslutningen af indkomståret 2010, den
  13. september 2010, havde Sagsøger A/S ingen interesse i at beholde aktierne i Virksomhed A/S
  14. Det var endvi-dere usandsynligt, at Virksomhed ApS 1 ikke ville udnytte købsoptionen som forudsat i aftalen med Sagsøger A/S, da Virksomhed ApS 1 samtidig som led i arrangementet havde påtaget sig en købepligt til aktierne, og da Virksomhed ApS 1 sammen med Virksomhed ApS 2 havde indvilget i at sælge aktierne i Virksomhed A/S 1 (midlertidigt) til Sagsøger A/S mod Sagsøger A/S' betaling af et sambeskatningsbidrag. Som nævnt har Sagsøger A/S op-lyst, at parterne har ageret i overensstemmelse med tilbagekøbsaftalen, dvs. at der skete tilbagesalg af aktierne til Virksomhed ApS
  15. At der ikke var tale om en overdragelse af stemmerettighederne i og den bestem-mende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse af Virksomhed A/S 1, understøttes endvidere af, at Sagsøger A/S i kraft af pkt. 3 i tilbagekøbsaftalen fraskrev sig retten til at udskifte ledelsen i Virksomhed A/S 1 og dermed retten til at udøve de ledelsesbeføjelser over selskabet, som tilkommer et selskabs bestyrelse og direktion ef-ter selskabsloven. Sagsøger A/S havde ifølge tilbagekøbsaftalen ret til at ”deltage” i bestyrelsesmøder i Virksomhed A/S 1, men det fremgår ikke af aftalen, at en sådan ”deltagelse” i bestyrelsesmøderne indebar, at Sagsøger A/S havde en instruktionsbeføjelse over for Virksomhed A/S 1's bestyrelse og direktion. Da aktierne i Virksomhed A/S 1 under de beskrevne omstændigheder i skattemæssig henseende må anses for afstået af Sagsøger A/S samtidig med købet af aktierne den
  16. ja-nuar 2010, tilhørte selskaberne på intet tidspunkt i løbet af indkomståret 2010 samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1, andet punktum, jf. den den dagældende lovs § 31 C, stk. 1 og
  17. Sambeskatningsbetingelserne er dermed ikke opfyldt. Sagsøger A/S anførte i replikken, s. 12, tredjesidste afsnit, at det er ”den mere lem-pelige vurdering af koncernbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, der gjorde sig gældende i henhold til den dagældende § 31 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af
  18. april 2009, der skal finde anvendelse i nærværende sag. ” Hertil bemærkes, at der ikke var tale om en mere ”lempelig” vurdering af kon-cernbegrebet i henhold til

§ 31C (som affat-tet ved lovbekendtgørelse nr.

1001 af

  1. oktober 2009). Bestemmelsen blev æn-dret ved lov nr. 516 af
  2. juni 2009, § 18, nr. 2, som havde virkning for indkom- / 20 står, der begyndte den
  3. marts 2010 eller senere, jf. bekendtgørelse nr. 186 af
  4. februar 2010, § 34, stk.
  5. Af § 31 C, stk. 1,
  6. pkt., som affattet ved 2009-ændringsloven, fremgår, at hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i bestemmelsens stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selska-bets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modersel-skab. Af § 31 C, stk. 2, fremgår, at bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Af stk. 3 frem-går, at bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når mo-derselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halv-delen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Af forarbejderne til 2009-ændringsloven, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg B, s. 11571158, fremgår, at der med ændringsloven blev foretaget en mindre justering af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, der er en del af lovens regel-sæt om sambeskatning. Videre fremgår, a.st., s. 1158: ”Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der om-fattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillæg-ges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.” Det fremgår således af forarbejderne, at det med justeringen af § 31 C tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, dvs. at det ikke er en nødvendig betingelse for at konstatere, at der foreligger et koncernforhold, at et selskab formelt besidder ejerandele i et andet selskab. Her-fra kan ikke drages den modsætningsslutning, at et rent formelt ejerskab til ak-tierne i et selskab efter de hidtil gældende regler var tilstrækkeligt til at anse be-tingelserne for sambeskatning for opfyldt, herunder hvis de pågældende aktier i skattemæssig henseende måtte anses for afstået ved indgåelsen af en købsoption med tredjemand. Sagsøger A/S har endelig anført, at skattemyndighederne ikke har været konse-kvente i deres opfattelse af, at sambeskatningen mellem Sagsøger A/S-koncernen og Virksomhed A/S 1-koncernen ikke bestod, da skattemyndighederne ikke som en korrespon-derende konsekvens af afgørelsen over for Sagsøger A/S har statueret sambeskat-ning mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1-koncernen. Skattestyrelsen har til besvarelse af Sagsøger A/S' opfordring A fremsat i replikken på s. 2, næstsidste afsnit, på Skatteministeriets forespørgsel oplyst, at Virksomhed A/S 1 tidligere var ejet 75 % af Virksomhed ApS 2, der var ejet 100 % af Virksomhed A/S 4, og at Virksomhed A/S 1 indgik i sambeskatning med Virksomhed A/S 4 som ultima-tivt moderselskab. Virksomhed A/S 4 og Virksomhed ApS 2 gik konkurs i
  7. Virksomhed A/S 1 kunne derfor ikke længere være sambeskattet med disse selskaber, / 21 jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk.
  8. Virksomhed A/S 1 var dermed i indkomståret 2010 mo-derselskab i koncernen. Frem til
  9. februar 2013 indgik Virksomhed A/S 1 således i egen sambeskatningskreds med Virksomhed A/S 1 som administrationsselskab. Fra
  10. marts 2013 indgik Virksomhed A/S 1 i sambeskatning med Virksomhed ApS 1 med Virksomhed ApS 1 som admini-strationsselskab. Det bemærkes, at den foreliggende sag udelukkende angår, om betingelserne for sambeskatning mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 1 var opfyldt for indkomståret 2010, og ikke om der er statueret sambeskatning mellem Virksomhed A/S 1 og andre selskaber. Det bemærkes, at uanset at SKAT ikke statuerede sambeskatning mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1 i indkomståret 2010, indebærer dette ikke, at Sagsøger A/S har krav på sambeskatning med Virksomhed A/S 1 i strid med loven. Der er ikke som anført af Sagsøger A/S tale om, at Skatteministeriets interesse er at ”opnå et provenu” . Skattemyn-dighedernes og ministeriets interesse er derimod udelukkende at sikre, at lovens betingelser for sambeskatning er opfyldt. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det kan lægges til grund, at Sagsøger A/S, der er hjemmehørende i Svendborg, forud for 2010 gennem en årrække havde et tæt samarbejde med den nordjyske Virksomhed A/S 1-koncern, idet Sagsøger A/S reparerede flere skibe tilhørende Virksomhed A/S 1, der beskæftigede sig med søtransport. Det kan endvidere lægges til grund, at Virksomhed A/S 1 i slutningen af 2009 og i starten af 2010 var kommet i økonomiske vanskeligheder grundet finanskrisen. Koncernen manglede således likviditet, idet ban-ken havde lukket for yderligere kredit, og det må antages, at Virksomhed A/S 1 med tilhørende datterselskaber var konkurstruet. Det kan endvidere lægges til grund, at Sagsøger A/S ønskede at hjælpe Virksomhed A/S 1, så-ledes at Sagsøger A/S og særligt datterselskaberne Virksomhed A/S 2 og 3 foretog investeringer i Virksomhed A/S 1 med tilknyttede datterselskaber for at undgå, at Virksomhed A/S 1-koncernen gik kon-kurs med de økonomiske skadevirkninger, dette ville medføre også for Sagsøger A/S. På denne baggrund blev der den
  11. januar 2010 indgået en række aftaler mel-lem Virksomhed A/S 2 og 3, Sagsøger A/S og Virksomhed A/S
  12. For det første blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Virksomhed A/S 2 og 3 og Virksomhed A/S 1, hvorefter Virksomhed A/S 1 forpligtede sig til at tilbyde servicering af rederiets skibe, her-under køb af reservedele og alle værfts- og vedligeholdelsesydelser til levering gennem Virksomhed A/S 2 og
  13. Samtidig overtog Virksomhed A/S 2 og 3 for 4,5 mio. kr. samtlige fordringer, som Danske Bank havde mod Virksomhed A/S 1-koncernen. Disse kunne efter det oplyste opgøres til ”i stør/ 22 relsesordenen” 100 mio. kr. Aftalen mellem Danske Bank og Virksomhed A/S 2 og 3 blev ligeledes underskrevet den
  14. januar
  15. Efter aftalekomplekset forpligtede Virksomhed ApS 1 sig til – i perioden
  16. oktober 2010-
  17. februar 2011 – at overtage fordringerne fra Virksomhed A/S 2 og 3 mod betaling af 4,5 mio. kr., hvilket skete efterfølgende. Der blev dernæst indgået en aftale om overdragelse af Virksomhed A/S 1's aktiekapital på 500.000 kr. fra Virksomhed A/S 1's ejere, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 1, til Sagsøger A/S for i alt 2 kr. I præamblen er anført: ”[ Sagsøger A/S ] har ikke til formål at eje aktier i et rederisel-skab og ejerskabet ønskes derfor tidsmæssigt begrænset ”. I forlængelse heraf blev der i aftalen indsat en købsret- og pligt således, at Virksomhed ApS 1 tidligst den
  18. oktober 2010 og senest den
  19. februar 2011 – svarende til perioden for Virksomhed ApS 1's overtagelse af fordringerne fra Virksomhed A/S 2 og 3 - kunne og skulle købe aktiekapitalen af Sagsøger A/S til pariværdien, det vil sige 500.000 kr. Af aftalen fremgår endvidere, at direktionen og bestyrelsen i Virksomhed A/S 1 og dets datterselskaber fortsatte indtil til-bagekøbet, dog således at bestyrelsesmøderne skulle afholdes i Svendborg, og at Person 1 og dennes advokat og revisor havde ret til at deltage i mø-derne. Den skatteretlige status Spørgsmålet er, om Sagsøger A/S ved aftalen om aktieoverdragelse fik status af moderselskab i forhold til Virksomhed A/S 1 således, at der kunne og skulle ske sambeskat-ning mellem selskaberne for indkomståret 2010, hvorved selskaberne skattemæssigt kunne pulje deres driftsresultater, således at et positivt resultat i Sagsøger A/Skoncernen kunne mindskes med et fradrag svarende til Virksomhed A/S 1-koncernens negative driftsresultat med en heraf følgende lavere selskabsbeskatning for moderselskabet Sagsøger A/S. Efter

§ 31, stk.

1, jf. § 31 C, stk. 1 og stk. 2, var dette tilfældet, hvis moderselskabet på ”noget” tidspunkt i skatteåret enten besad flertallet af stemmerettighederne i datterselskabet (nr. 1), havde ret til at udøve en bestemmende indflydelse over datterselskabets driftsmæssige og fi-nansielle ledelse på grundlag vedtægter eller aftale med dette (nr. 3), eller besad kapitalandele i datterselskabet og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse (nr. 5). Retten finder, at Sagsøger A/S ikke opfyldte betingelserne for sambeskatning med Virksomhed A/S 1, idet selskaberne ikke udgjorde én koncern i indkomståret

  1. Retten lægger således til grund, at Sagsøger A/S i realiteten ikke på noget tidspunkt ejede aktierne i Virksomhed A/S 1, idet Sagsøger A/S samtidig med erhvervelsen af aktierne i Virksomhed A/S 1 frasolgte disse til Virksomhed ApS 1, jf. den kombinerede tilbagekøbsret- og pligt for Virksomhed ApS 1 til en på forhånd fastlagt kurs inden for et fastlagt kortere tids-rum. Retten finder endvidere, at parterne på aftaletidspunktet må have anset / 23 det for usandsynligt, at Sagsøger A/S ikke ville håndhæve tilbagekøbspligten over for Virksomhed ApS
  2. Dette skete rent faktisk også ca. 10 måneder efter aftalens indgåelse, samtidig med at Virksomhed A/S 2 og 3 videreoverdrog fordringerne til Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1, som Virksomhed A/S 2 og 3 havde overtaget fra Danske Bank på samme tidspunkt som aktie-overdragelsesaftalen. Dermed skal aktierne i relation til selskabsskatteloven anses for afstået samtidig med købet, hvorfor der ikke har været tale om én koncern, og betingelserne for sambeskatning mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S 1 har allerede af denne grund ikke været opfyldt. Hverken Person 1 eller Person 2 har afgivet forklaring under rettens behandling af sagen, herunder om baggrunden for og forventningerne til aftalekomplekset af
  3. januar
  4. Retten er ikke gjort bekendt med oplys-ninger, der dokumenterer, at Person 1 eller andre fra Sagsøger A/S på noget tidspunkt fra købet af aktierne i Virksomhed A/S 1 og til tilbagesalget af disse har deltaget i driften af Virksomhed A/S 1 eller drøftelser i selskabets bestyrelse. Dette har-monerer med aktieoverdragelsesaftalens vilkår om, at den hidtidige direktion og bestyrelse i Virksomhed A/S 1 fortsatte indtil tilbagesalget. Retten finder derfor heller ikke på denne baggrund grundlag for at opfatte Sagsøger A/S som moderselskab uanset det formelle ejerskab af Virksomhed A/S
  5. På denne baggrund tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Skatteministeriets advokatudgift med 100.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. Sagsøger A/S skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / / Publiceret til portalen d. 03-01-2024 kl. 13:01 Modtagere: Advokat (H) Leo Jantzen, Advokat (H) David Auken, Sagsøger A/S, Sagsøgte Skatteministeriet Departementet /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.