← Danmark

ECLI:DK:OLR:2023:SS0000000840 Forsvarerens anmodning om, at det pålægges Statsadvokaten at udlevere Statsadvokatens brev til Fyns Politi, blev ikke ta

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den

  1. oktober 2013 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen, Inge Neergaard Jessen og Søren Horsbøl Jensen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges
  2. afd. nr. S-353-13: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1975)) (advokat Troels Lind Pedersen, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1979)) (advokat Mette Grith Stage, besk.) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes brev af
  3. juli 2012 fra Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland til Fyns politi. -2Statsadvokaten for Viborg har ved brev af
  4. september 2013 afslået en anmodning fra den for Tiltalte 1 beskikkede forsvarer, advokat Troels Lind Pedersen, om aktindsigt i statsadvokatens brev af
  5. juli 2012 til Fyns Politi. Forsvareren, advokat Troels Lind Pedersen, har indbragt spørgsmålet for landsretten i med-før af retsplejelovens §
  6. Forsvareren har støttet anmodningen om, at det pålægges statsadvokaten at udleveret brevet af
  7. juli 2012, på retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og på princippet om ”equality of arms ” i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
  8. Forsvareren har, med henvisning til at brevet er sendt fra en myndighed til anden, bestridt, at brevet kan anses for et internt arbejdsdokument. Statsadvokaten har nedlagt påstand om, at anmodningen ikke tages til følge. Statsadvokaten har til støtte herfor anført, at der er tale om et internt arbejdsdokument, som ikke er ”ti l vejebragt af politiet til brug for den sag, som sigtelsen angår” , og som derfor ikke er omfattet af det materiale, forsvareren skal have adgang til efter retsplejelovens § 729 a, stk.
  9. Statsadvokaten har i tilknytning hertil anført, at brevet må anses for et internt arbejdsdo-kument, som omhandlet i retsplejelovens § 729 d, stk. 2, nr. 1 og
  10. Efter votering afsagdes sålydende Kendelse: Retsgrundlaget Forsvarerens adgang til aktindsigt i politiets materiale blev ved lov nr. 243 af
  11. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v. indført som retsplejelovens § 745, stk. 1, hvorefter forsvareren ” har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt. ” Bestemmelsen svarede til forslaget i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 622/1971 om Efterforskning i straffesager m.v., og var et led i en tilsigtet styrkelse af forsvarerens stil-ling under efterforskningen. -3I betænkningen (side 11) anfører Strafferetsplejeudvalget, hvis hovedsynspunkter Justitsministeriet ifølge lovforslagets (lovforslag nr. 134 af
  12. december 1977) almindelige bemærkninger tiltrådte, blandt andet: ” I konsekvens af udva lgets synspunkter med hensyn til undersøgelsesstadiets betydning i straffesager, jfr. ovenfor side 7 mener udvalget, at der er brug for regler, der fastslår, at forsvareren har adgang til at følge politiets efterforsk-ning, og som indfører en principiel ligestilling mellem politiet og forsvareren med hensyn til sagens undersøgelse.” Udvalget anfører videre (a.st.), at det materiale, som forsvareren får adgang til at gøre sig bekendt med, omfatter ”rapporter, rids, fotos, etc.” Ved lov nr. 436 af
  13. juni 2003 om ændring af straffeloven og retsplejeloven blev forsvarerens adgang til aktindsigt begrænset, idet retsplejelovens § 745 herefter foreskrev, at for-svareren ”har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår.” Af lovforslagets (lovforslag nr. 218 af
  14. april 2003) bemærkninger, punkt 3.1., om ”Gæl-dende ret ” for så vidt angår ”Forsvarerens aktindsigt mv.” fremgår blandt andet: ” Efter § 745, stk. 1, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt, også inden det fremlægges i retten. … Bestemmelsen i § 745, stk. 1, indeholder ikke en nærmere afgrænsning af, hvilket materiale der kan anses for omfattet af bestemmelsen. Det må imidler-tid antages, at alle former for bevismateriale, der er tilvejebragt af politiet, er omfattet af bestemmelsen, hvis politiet eller anklagemyndigheden forventer, at materialet vil blive fremlagt i retten, hvilket bl.a. kan være tilfældet for så vidt angår politirapporter, beslaglagte dokumenter og genstande, tekniske erklærin-ger mv. Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5 af
  15. april 1992, pkt. 2.1., at materiale må anses for tilvejebragt af politiet, når det er undergivet poli-tiets rådighed. … Herudover må det antages, at hvor det ikke kan udelukkes, at materialet kan være af betydning for forsvareren i forbindelse med varetagelse af den tiltaltes forsvar under domsforhandlingen, vil sådant materiale være omfattet af § 745, stk.
  16. Det er i den forbindelse uden betydning, om materialet er tilvejebragt af politiet med henblik på behandlingen af den konkrete straffesag, når materialet i øvrigt har berøring med sagen , jf. herved bl.a. pkt. 2.
  17. i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5 af
  18. april
  19. -4… Det må på denne baggrund antages, at baggrundsmateriale vedrørende eksem-pelvis mere organiseret kriminalitet, så som hvilke persongrupper der efter po-litiets oplysninger ofte optræder i forbindelse med den organiserede kriminali-tet mv., ligeledes kan være omfattet af forsvarerens ret til aktindsigt efter § 745, stk. 1, hvis materialet i øvrigt kan siges at have en berøring med den kon-krete sag. Politiets interne arbejdsmateriale kan derimod ikke anses for omfattet af bestemmelsen, jf. Østre Landsrets kendelse af
  20. oktober 1995, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s.
  21. I denne sag anmodede forsvareren for den tiltalte om at få udleveret de notater, som nogle politifolk havde nedskrevet i forbindelse med afhøring af et vidne. Forsvareren henviste til, at politiet ikke havde overholdt retsplejelovens § 744, hvorefter politiet snarest udfærdiger rapport om de afhøringer, der foretages. Rapporten var først udarbejdet ca. en måned efter afhøringen. Kriminalretten afslog ved kendelse af
  22. oktober 1995 at imødekomme forsvarerens anmodning, hvilket Østre Landsret tiltrådte med henvisning til, at politiassistenternes notater er internt arbejdsmateriale uden bevismæssig betydning for sagens afgørelse og som sådant ikke omfattet af retsplejelovens § 745, stk.
  23. ” Af lovforslagets bemærkninger, punkt 3.3.1, om Justitsministeriets overvejelser vedrørende oplysninger omfattet af forsvarerens aktindsigt (§ 745), fremgår blandt andet: På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 745 (tidligere § 745, stk. 1, jf. nedenfor pkt. 3.3.
  24. om den foreslåede opdeling af denne bestemmelse) om forsvarerens adgang til aktindsigt begrænses til at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Det bemærkes dog, at materiale, som anklagemyndigheden har til hen-sigt at fremlægge under domsforhandlingen, fortsat altid vil være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt, uanset om materialet er tilvejebragt til brug for den konkrete sag eller ej. Den foreslåede bestemmelse i § 745,
  25. pkt., indeholder to kriterier, der begge skal være opfyldt, for at materiale er omfattet af forsvarerens adgang til aktind-sigt. Således skal materialet være

(1)tilvejebragt af politiet, og
(2)endvidere skal materialet være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår . Materiale vil være tilvejebragt, hvis den efterforskende politikreds - altså den politikreds der har ansvaret for efterforskningen - selv har indsamlet det. Her-med omfattes afhøringsrapporter, gerningsstedbeskrivelser, tekniske rapporter mv. Endvidere vil materiale, der overgives til den efterforskende politikreds, skulle anses fortilvejebragt. Det kan f.eks. være materiale, som den efterfor-skende politikreds indhenter fra en anden politikreds. Derimod vil oplysninger, der er indsamlet i anden sammenhæng af og opbevares hos eksempelvis en an-den politikreds, Rigspolitichefens nationale efterforskningsstøttecenter (NEC), et regionalt efterforskningsstøttecenter (REC) eller Politiets Efterretningstjene- -5ste (PET) falde uden for den foreslåede § 745 og dermed ikke være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Selv om materialet må anses for tilvejebragt af den efterforskende politikreds, vil materialet falde uden for forsvarerens adgang til aktindsigt, hvis materialet ikke kan anses for at være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Heraf følger, at mere generelle baggrundsoplysninger, som den efterforskende politikreds er i besiddelse af (jf. herom ovenfor), som udgangs-punkt ikke vil være omfattet af § 745,
  1. pkt., idet sådanne mere generelle op-lysninger ikke vil være tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Mere generel-le baggrundsoplysninger om eksempelvis kriminalitetsmønstre eller person-gruppers tilknytning til bestemte netværk eller grupperinger vil således ikke være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt - heller ikke selv om der på grundlag af sådanne generelle baggrundsoplysninger er udarbejdet en profil af mulige gerningsmænd. Dette gælder uanset, om oplysningerne i anden sam-menhæng er indsamlet af den efterforskende politikreds, eller om de er indsam-let af anden politienhed, som eksempelvis NEC, PET eller de regionale støtte-efterforskningscentre (REC), og overgivet til den efterforskende politikreds i forbindelse med den konkrete sag. Tilsvarende vil oplysninger, som fremgår af politiets efterforskningsregistre, ikke kunne anses for tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Materiale, der indeholder oplysninger om mistænkte personers aktiviteter i tilknytning til det forhold, som efterforskningen angår - f.eks. om deres færden på gerningstidspunktet - vil dog som udgangspunkt være omfattet af forsvare-rens adgang til aktindsigt (medmindre adgang til aktindsigt afslås efter den fo-reslåede § 745 b, jf. nedenfor). ” Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, fremgår om § 745 endeligt: ” Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 745, stk. 1, har forsvare-ren (og dermed sigtede eller tiltalte) adgang til at gøre sig bekendt med det ma-teriale, politiet har tilvejebragt. … Det foreslås, at bestemmelsen i § 745 (tidligere § 745, stk. 1) om forsvarerens aktindsigt begrænses til alene at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Materiale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under domsforhandlingen, vil dog fortsat altid være omfattet af forsvarerens aktindsigt. … Den foreslåede bestemmelse indeholder to kriterier, der begge skal være op-fyldt for, at materiale er omfattet af forsvarerens aktindsigt. Materialet skal for det første være tilvejebragt. Dette vil være tilfældet, hvis den efterforskende politikreds selv har indsamlet materialet eller har modtaget det fra en anden dansk eller udenlandsk politimyndighed. Oplysninger, der i anden sammenhæng er indsamlet af og opbevares hos eksempelvis en anden politikreds, Rigspolitichefens nationale efterforskningsstøttecenter (NEC), eller -6hos de regionale støtteefterforskningscentre (REC) kan derimod ikke anses for at være tilvejebragt. For det andet skal materialet være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtel-sen eller tiltalen angår . Heri ligger et krav om, at materialet er tilvejebragt med henblik på efterforskningen af den konkrete sag. Mere generelle baggrundsop-lysninger om eksempelvis kriminalitetsmønstre eller persongruppers tilknyt-ning til bestemte kriminelle netværk eller grupperinger kan ikke anses for tilve-jebragt til brug for den konkrete sag. Dette gælder uanset, om oplysningerne i anden sammenhæng er indsamlet af den efterforskende politikreds, eller de er indsamlet af en anden dansk eller udenlandsk politimyndighed, og overgivet til den efterforskende politikreds i forbindelse med den konkrete sag. Oplysnin-ger, der fremgår af politiets efterforskningsregistre mv., vil som udgangspunkt heller ikke kunne anses for tilvejebragt til brug for den konkrete sag. ” Forsvarerens adgang til aktindsigt følger nu af retsplejelovens § 729 a, stk. 3,
  2. punktum, hvorefter forsva reren ”har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår . ” I lovforslagets (lovforslag nr. 215 af
  3. marts 2004) bemærkninger til de enkelte bestemmelser anføres, at bestemmelsen, ligesom den indtil da gældende § 745, ”er udtryk for en gennemførelse af kontradiktionsprincippet i straffesager ”, og at den skal forstås på samme måde som §
  4. Højesteret har fastslået, at forsvarerens adgang efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3,
  5. punktum, ”gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen” , jf. eksempelvis Høj e-sterets kendelse gengivet i UfR 2005 side
  6. Den foreliggende sag Statsadvokatens brev af
  7. juli 2012 til Fyns Politi indeholder en begrundet stillingtagen til Fyns Politis indstilling om tiltalerejsning ved et nævneting, dvs. statsadvokatens vurdering af, om det materiale, som politiet havde tilvejebragt til brug for sagen, havde en sådan bevismæssig styrke, at det kunne forventes at føre til domfældelse i overensstemmelse med det da foreliggende udkast til anklageskrift. En sådan vurdering kan hverken efter ordlyden af retsplejelovens § 729 a, stk. 3,
  8. punktum, sammenholdt med forarbejderne hertil eller den retspraksis, som er udviklet i tilknytning til bestemmelsen, anses for at være en del af det materiale , som forsvareren har adgang til. -7- En formålsfortolkning kan endvidere ikke føre til et andet resultat. Bestemmelsen om forsvarerens adgang til politiets materiale er udtryk for en gennemførelse af kontradiktionsprincippet i straffesager og tager sigte på en principiel ligestilling mellem politiet og forsvareren med hensyn til sagens undersøgelse men ikke på, at forsvareren ydermere skal have adgang til og indsigt i anklagemyndighedens interne overvejelser om, hvorvidt det ved undersøgelsen tilvejebragte materiale kan ventes at føre til domfældelse. Det forhold, at der er tale om et brev sendt fra en del af anklagemyndigheden, nemlig stats-advokaten, til anden del af anklagemyndigheden, nemlig Fyns Politi, kan herefter heller ikke føre til et andet resultat. Den anførte forståelse af retsplejelovens § 729 a, stk. 3,
  9. punktum, er ikke i strid med de rettigheder, der efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 tilkommer den tiltalte. Det forhold, at forsvareren ikke har adgang til statsadvokatens bevismæssige vurdering af politiets efterforskningsmateriale, udgør således ikke en krænkelse af princip-pet om ”equality of arms ”. Landsretten bemærker i tilknytning hertil, at forsvareren inden for rammerne af retsplejelovens § 729 a, stk.
  11. punktum, med de begrænsninger, der følger af lovens § 729 c, stk. 1, har adgang til det materiale, som statsadvokatens vurdering hviler på. Landsretten tager herefter ikke forsvarerens anmodning til følge. Thibestemmes: Forsvarerens anmodning om, at det pålægges Statsadvokaten i Viborg at udlevere statsadvokatens brev af
  12. juli 2012 til Fyns Politi, tages ikke følge. Retten hævet.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.