(3)til at fremlægge do kumentation herfor. Til forskel for tomrer- og murerentreprisen antog 1 A/S underent reprenorer i form af Nyrup Installation AIS og Brandstrup VVS A/S til at udføre el- og vvs-entreprisen. Supplerende anbringender For så vidt angår el- og vvs-entreprisen gøres det overordnet gæl dende, at 1 A/S og Asbolholm ikke har aftalt AB 92, og at sagen for så vidt angår denne del af 1 A/S' krav kan fortsætte ved de almin delige domstole. Der henvises i den henseende indledningsvis til, at de almindelige domstole alene mangler kompetence til at afgøre en foreliggende hist, “... såfremt der klart er indgået en voidgiftsaftale, ...“, jf. Erik Horlyck i “Entreprise og licitation”,
- udgave,
- Uanset at det inden for bygge- og anlægsvirksomhed er sædvan ligt at anvende voldgift, foreligger der “... ikke nogen retssædvane om an ndelse af voldgjft i forbindelse nied tvister i bygge- og an lægsvirksomhed”, og det er således også inden for bygge- og an lægsvirksomhed en grundlæggende betingelse, at der foreligger en klar voldgiftsaftale, jf. Erik Horlyck i “Entreprise og licitation”,
- udgave, s.
- Underanbringende nr. I Til stotte for at 1 A/S og Asbolholm ikke har aftalt AB 92 for el- og vvs-entreprisen gøres det først og fremmest gældende, at el- og vvs-entreprisen ikke var omfattet al’ aftalen vedrørende tømrer og murerentreprisen, jf. sagens bilag i og
- Det fremgik således eksplicit af såvel tilbuddet som ordrebekræf teisen, at disse ikke omfattede de el- og vvs-arbejder, som i mod sætning til tømrer- og murerentrepriscn blev udført af 1 A/S' Un derleverandører, og det fremgik dermed direkte af aftalegrundla get vedrørende tømrer- og murerentreprisen, at de herom aftalte vilkår ikke omfattede el- og vvs-arbejder. Underanbringende nr. 2 Til støtte herfor gøres det videre gældende, at el- og vvs-entrepri sen udgjorde en selvstændig entreprise, og at der ikke var tale om “tUlægsarbejder” til tømrer- og murerentreprisen. Asbolholm henviser i processkrift A, s. 2, til, at Jacob Juul og Pe ter Fauerholdt Thommesens “Voldgiftsret”,
- udgave, s. 106, her under de nævnte afgørelser, hvorefter der ikke ses “... at være no gen sondrhzg mellem tillcegsarbejder hulen for cii fagentreprise og tHlægsarbejder indefor cii an den fagentreprise.” De i Jacob Juul og Peter Fauerholdt Thommesens “Voldgiftsret”,
- udgave, s. 117-118, nævnte afgørelser viser imidlertid, at det netop er af afgørende betydning, hvorvidt de arbejder, hvorom der ikke er indgået en voldgiftsaftale, har en “naturlig sammen hæng” med den entreprise, hvis voldgiftsaftale søges udstrakt til også at omfatte de øvrige arbejder. Således er det kendetegnende for de s. 117-1 18 fremhævede afgo relser, at der netop er tale om, at de arbejder, som voidgiftsafta lerne udstrækkes til også at omfatte, er egentlige tillægsarbejder inden for samme fag som hovedentrepriserne, og at disse arbejder således har en sådan naturlig sammenhæng med hovedentrepri serne, at tillægsarhejderne lige så godt kunne have været omfattet af hovedentrepriserne. Underanbringende nr. 3 Henset til at udgangspunktet er, at sagen kan behandles ved de al mindelige domstole, og at de almindelige domstole alene kan ude lukkes kompetencen til at afgore sagen, hvis der foreligger en klar voldgiftsaftale mellem parterne, gøres det afslutningsvis gælden de, at Asbolholm har bevisbyrden for, at parterne har indgået en klar voldgiftsaftale for el- og vvs-entreprisen. I sagsøgtes processkrifi af
- marts 2012 om formaliteten hedder det: Det bemærkes, at aftalen om tømrer- og murerentreprisen er først i tid, og at den supplerende aftale om yderligere entrepriser er efterfølgende. Den efterfølgende aftale er så vidt vides mundtlig. Det formodes, at der er enighed mellem parterne om de nævnte forhold. Et aftalekompleks med bestemmelse om voldgift må anses som udtn’k for, at parternes beslutning om, at der i deres samhandel skal være voldgiftsbehandling ved konflikter. En udvidelse af samarbejdet må derfor formodes ligeledes at være omfattet af voldgiftsbehandling. I den relevante retslitteratur fremgår, at forholdet tidligere har været til behandling hos domstolene. Erik Horlyek anfører som sin konklusion i “Entreprise og licitation”,
- udgave, 1998, side 381 folgende: “Selv om en aftale om ekstraarbejde indgås uden særskilt vedtagelse af AB, må formodningen dog være for, at såfremt AB er gældende for kontraktforholdct, er AB også gældende for aftalen om ebtraarbejder.” I “Voldgiftsret”, Jacob Juul og Peter Fauerholdt Thommesen, 2003, anføres i kapitel 4.4.2 om tillægsaftaler og forlig bl.a. følgende (p. 106): “I almindelighed vil tillægsaftaler om yderligere arbejder og leverancer af voldgiftsklausulen, være omfattet mens tillægsaftaler, afslutningen der udgør parternes på mellemværende og eventuel tillige på deres forretningsforbindelse, herunder navnlig forlig, ikke er det”. Efterfølgende henvises til afgorelser, hvortil også henvises ved nærværende processkrift. I den relevante retslitteratur baseret på foreliggende retspraksis synes der derfor ikke at være tvivl om, at tillægsarbejder er omfattet af voldgiftsklausulen, hvis de oprindelige arbejder var det. Der ses ilde at være nogen sondring mellem tillægsarbejder inden for egen fagentreprise og tillægsarbejder inden for anden fa gent reprise. På denne baggrund skønnes parternes samlede aftale at være omfattet afvoldgiftsklausul. Det gøres tillige gældende, at sagsøger har bevisbyrden for det modsatte. Rettens begrundelse og resultat: Parterne er enige om, at den del af sagen som vedrører arbejde i henhold til sagens bilag 1 og 2, tømrer- og murerentreprisen, er undergivet aftale om voldgiftsbehandling. Om sagens øvrige del bemærkes herefter: Retten lægger til grund, at der blev indgået 2 aftaler om arbejdet på Asbølholm Gods. I den første, skriftlige aftale var el- og vvs-arbejde udtrykkeligt undtaget, og de 2 aftaler kan derfor som udgangspunkt ikke antages at have nær indbyrdes sammenhæng. Den mundtlige aftale om el- og vvs-arbejde kan efter sin karakter og sit omfang herefter ikke betragtes som en tillægsaftale til den øvrige del af entreprisearbejdet, og det er endvidere omtvistet, hvem der var aftaleparter for de 2 aftaler. Retten finder det herefter ikke godtgjort, at der efter voldgifislovens § 7, stk. I er indgået voldgiftsaftale for den del af arbejdet, som vedrører el- og vvs entreprisen. Retten er derfor kompetent til at behandle denne del af sagen. Thi bestemmes: Den del af sagen, som vedrører entreprisearbejde i henhold til sagens bilag I og 2, afvises. Den øvrige del af sagen afvises ikke. Parterne underettes om kendelsen ved fremsendelse af en udskrift af retsbogen. Sagen udsat på kærefristens udløb. Retten hævet. Dommer