← Danmark

ECLI:DK:SHR:2024:BS0000000285 Sag om hvorvidt Sø- og Handelsretten har kompetence til at pålægge sanktioner i form af forbud samt påbud om tilbagekald

Obsah (4)§ 253§ 412§ 225§ 243

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 14. marts 2024 Sag BS-38012/2021-SHR Sports Group Denmark A/S (advokat Thomas Kruse Lie) og Victor Rackets Ind. Corp (advokat Thomas Kruse Lie) mod EPC Alternat

§ 253, stk.

1 og

  1. Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling vedrørende deres principale på-stande, der lyder således:
  2. EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV forbydes i EU at anvende ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og de dertilhørende figurmærker som vist i bilag 4 og bilag 7-8, i forbindelse med salg og markedsføring af følgende varer eksemplificeret i bilag 4: Beklædningsgenstande til sportsbrug og fritid, hovedbeklædning til sportsbrug, kasketter, sportsartikler, sportsudstyr, gymnastikartikler, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, beskyttelsesudstyr til sportsbrug, handsker til sportsbrug, sportstasker, medicinbolde til sportsbrug, boksepuder, drikkeflasker til sportsbrug og træningselastikker.
  3. EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV forbydes i EU at anvende ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og de dertilhørende figurmærker som vist i bilag 4 og bilag 7-8 som forretningskendetegn for følgende tjenesteydelser: Detail- og engroshandel, herunder via internettet, med beklædningsgenstande til sportsbrug og fritid, hovedbeklædning til sportsbrug, kasket-ter, sportsartikler, sportsudstyr, gymnastikartikler, lægbind til sports-brug, knæbind til sportsbrug, beskyttelsesudstyr til sportsbrug, handsker til sportsbrug, sportstasker, medicinbolde til sportsbrug, boksepuder, drikkeflasker til sportsbrug og træningselastikker.
  4. EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV påbydes at tilbagekalde og fjerne alt og alle beklædningsgenstande til sportsbrug og fritid, hovedbeklædning til sportsbrug, kasketter, sportsartikler, sportsudstyr, / gymnastikartikler, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, beskyttelsesudstyr til sportsbrug, handsker til sportsbrug, sportstasker, medicinbolde til sportsbrug, boksepuder, drikkeflasker til sportsbrug og træningselastikker, samt labels og emballage hertil, hvorpå ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og de dertilhørende figurmærker som vist i bilag 4 og bilag 7-8 er anvendt, fra sine forhandlere i EU. Forza Fighting Gear BV og EPC Alternative Source har nedlagt påstand om afvisning af de principale påstande. Oplysningerne i sagen Sagens parter Sports Group Denmark A/S sælger sportstøj, sportsartikler samt øvrige produkter under mere end 25 forskellige brands. Det fremgår af oplysningerne i forbudssagen, at Sports Group Denmark A/S er indehaver af det registrerede dan-ske varemærke ”FZ FORZA” og de registrerede EU-varemærker ”FORZA” og ”FZ” . Victor Rackets Ind. Corp er en virksomhed hjemmehørende i Taiwan, som sælger badmintonudstyr. Det fremgår af oplysningerne i forbudssagen, at Victor Rackets Ind. Corp har fået meddelt licens af Sports Group Denmark A/S til erhvervsmæssig brug af de i sagen omhandlede varemærker. EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV er hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Holland og sælger bl.a. beklædning og tilbehør til kampsport. Selskaberne har samme ejer. Det fremgår af oplysningerne i forbudssagen, at EPC Alternative Source er indehaver af de registrerede EUvaremærker (figurmærker) ”Forza Fighting Gear” og ”Forza Sportswear” , der begge er under ophævelse. Sagens forløb Sagen er hovedsag for og har været sat i bero på den midlertidige forbudssag, der verserede mellem parterne ved Sø- og Handelsretten under BS-37996/2021-SHR, hvor der fra sagsøgernes side alene var nedlagt påstande om meddelelse af forbud og påbud i Danmark (forbudssagen). Den
  5. maj 2022 traf Sø- og Handelsretten kendelse i forbudssagen og afviste sagen grundet manglende værneting. Den
  6. september 2022 ophævede Østre Landsret ved kendelse Sø- og Handelsrettens kendelse af
  7. maj 2022 og fandt, at der var værneting for sagen i medfør af artikel 7, nr. 2, i domsforordningen med følgende begrundelse blandt andet: / ”… Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at indehaveren af et nationalt va-remærke med hensyn til krænkelser begået på internettet kan anlægge en sag om varemærkekrænkelse for retterne i den medlemsstat, hvori vare-mærket er registreret, jf. herved blandt andet EU-Domstolens dom af
  8. april 2012 i sag C523/10, Wintersteiger, præmis 27-
  9. Spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk foreligger en krænkelse af det nationale varemærke, henhører under den realitetsbehandling af sagen, som den kompetente ret-sinstans vil gennemføre i lyset af gældende materiel ret, jf. herved Winter-steiger-dommens præmis
  10. Landsretten finder på denne baggrund, at betingelserne for værneting ved Sø-og Handelsretten efter forordningens artikel 7, nr. 2, er opfyldt, for så vidt som Victor Rackets Ind. Corp og Sports Group Denmark A/S’ anmod-ning om forbud blandt andet støttes på, at der foreligger en krænkelse af rettighederne til et danskregistreret varemærke. Landsretten bemærker hertil, at varemærkeforordningens bestemmelser ikke ses at være til hinder for, at Sø- og Handelsretten i forbindelse med en realitetsbehandling af sa-gen tillige påkender spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at ned-lægge et forbud som følge af krænkelse af de omhandlede EU-varemærker. …” Østre Landsret hjemviste herefter forbudssagen til realitetsbehandling ved Sø-og Handelsretten. Den
  11. januar 2023 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse i forbudssagen. Rettens flertal fandt, at betingelserne for at nedlægge midlertidige forbud og på-bud var opfyldte, hvorefter EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV blev forbudt i Danmark at anvende ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og dertilhørende figur-mærker i forbindelse med salg og markedsføring inden for visse varekategorier og som forretningskendetegn inden for visse tjenesteydelser. Den
  12. juli 2023 ophævede Østre Landsret Sø- og Handelsrettens kendelse af
  13. januar
  14. Østre Landsret fandt, at det ikke var sandsynliggjort, at der forelå eller var udsigt til, at der ville ske en krænkelse af Sports Group Denmark A/S’ og Victor Rackets Ind. Corps varemærkerettigheder i Danmark, som gjorde det nødvendigt at nedlægge forbud. Den
  15. oktober 2023 og
  16. februar 2024 har der været afholdt telefoniske retsmøder vedrørende denne sag, hvor parterne var enige om, at retten forlods og på det foreliggende skriftlige grundlag kunne tage stilling til spørgsmålet om afvisning af de principale påstande efter

§ 253, stk.

  1. / Parternes synspunkter Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp har i stævningen af
  2. oktober 2021 anført følgende til støtte for spørgsmålet om rettens kompetence blandt andet: ”… Værneting Nærværende sag er anlagt hos Sø- og Handelsretten for så vidt angår krænkelserne af markedsføringsloven og den danske varemærkelov ved salg og udbud af varer i Danmark, hvor Sagsøgernes rettigheder er beskyttet og registreret, jf.

§ 412, stk.

1, jf.

§ 225, domsforordningens artikel 7, nr.

2), og

§ 243

. Dertil gøres det gældende, at det følger af fast retspraksis, herunder ved Wintersteiger-sagen fra EU Domstolen (Sag C-523/10, omhandlende onlinevaremærkekrænkelser) at deliktsværnetinget ved domsforordningen støt-tes på den særlige snævre sammenhæng mellem tvisten og retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået. Idet der samtidigt henvises til Domstolens tidligere praksis, anføres det i EUDomstolens præmisser i Wintersteiger-dommen, at denne sammen-hæng begrunder, at denne ret tillægges kompetencen af retsplejehensyn og hensyn til tilrettelæggelsen af retssagen. Derefter påpegede EU-Domstolen at udtrykket ”det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå” både omfatter stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, hvorfor sagsøger efter eget valg kan anlægge en sag om krænkelse af en europæisk national registreret varemærkerettighed ved retten på det ene eller det andet af dis-se to steder. Da de påberåbte rettigheder således i det hele enten er danske varemærkeregistreringer, eller EU-registreringer med anciennitetskrav henvisende til danske varemærkeregistreringer, og da de Sagsøgtes handlinger også har virkning på det danske territorium, har Sagsøgerne således med rette an-lagt sagen ved Sø- og Handelsretten. Særligt for så vidt angår de principale påstande om virkning for hele EU Dertil gøres det gældende, at Sø- og Handelsretten også er kompetent til at påkende de principale påstande om virkning for hele territoriet, jf. doms-forordningens artikel 25-26, samt varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4. …” EPC Alternative Source og EPC Alternative Source har i svarskriftet af 11. februar 2022 gjort følgende gældende blandt andet: / ”… 1.2. Der er ikke kompetence til at påkende påstandene i medfør af EUvaremærkeforordningen eller domsforordningen. [Sagsøgerne] har gjort gældende, at ”Sø- og Handelsretten også er kompe-tent til at påkende de principale påstande om virkning for hele territoriet, jf. domsforordningens artikel 25-26, samt varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4.” , jf. side 15 i stævningen. Dette bestrides. Domsforordningens art. 25 giver en domstol kompetence i de sager, hvor parterne har indgået en værnetingsaftale. Parterne har ikke indgået en værnetingsaftale, hvorfor domsforordningens art. 25 ikke giver territorial kompetence uden for Danmark til retten i denne sag. Domsforordningens art. 26

(1)er affattet således: ”For så vidt en ret i en medlemsstat ikke allerede er kompetent i med-før af andre bestemmelser i denne forordning, bliver den kompetent, når sagsøgte giver møde for den. Denne regel finder ikke anvendelse, såfremt sagsøgte giver møde for at bestride rettens kompetence , eller såfremt en anden ret i medfør af artikel 24 er enekompetent.” EU varemærkeforordningens art. 125
(4)giver en EU-varemærkedomstol i et medlemsland kompetence, såfremt parterne har indgået en værnetings-aftale eller at sagsøgte giver møde i sagen. Det fremgår udtrykkeligt af EU varemærkeforordningens art. 126
(1), at EUvaremærkedomstolen i et medlemsland har kompetence dækkende samtli-ge medlemslande, hvis sagen er anlagt ud fra EU varemærkeforordningens art. 125
(14). Sagsøgte giver som nævnt ovenfor og i det telefoniske retsmøde af 26. ja-nuar 2022 alene møde i denne sag for at bestride retten har værneting og kompetence til at påkende de af sagsøgerne nedlagte påstande, hvorfor sa-gen ikke kan anlægges ud fra EU varemærkeforordningens art. 125
(4). Al-lerede af denne grund har retten ikke kompetence til at påkende påstande-ne, der omfatter hele EU, hvorfor sagen bør afvises. …” Rettens begrundelse og resultat Spørgsmålet er, om retten i denne sag har kompetence til at pålægge sanktioner i form af forbud samt påbud om destruktion og tilbagekaldelse med virkning for hele EU i medfør af forordning (EU) nr. 2017/1001 af
  1. juni 2017 om EUvaremærker (herefter varemærkeforordningen) og forordning (EU) nr. 1215/2012 (herefter domsforordningen). / Varemærkeforordningens artikel 130 lyder: ”
  2. Såfremt en EU-varemærkedomstol finder, at sagsøgte har krænket eller truet med at krænke et EU-varemærke, udsteder den et forbud mod, at sagsøgte krænker eller truer med at krænke EU-varemærket, medmindre der er særlige grunde til at undlade dette. Den træffer ligeledes i henhold til den nationale lovgivning foranstaltninger, som tager sigte på at sikre overholdelsen af dette forbud.
  3. EU-varemærkedomstolen kan endvidere anvende foranstaltninger eller afgørelser til rådighed i henhold til den gældende ret, som den anser for passende under de foreliggende omstændigheder.” Den territoriale udstrækning af et eventuelt forbud (eller øvrige sanktioner som omhandlet i sagen) mod krænkelse af et EU-varemærke fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen. Ifølge EU-Domstolen skal den territoriale udstrækning af et forbud mod at krænke eller true med at krænke et EF-varemærke fastslås ud fra den stedlige kompetence hos EF-varemærkedomstolen samt den territoriale udstrækning af eneretten for indehaveren af EF-varemærket, hvis varemærke er krænket eller truet med krænkelse, jf. EU-Domstolens dom af
  4. april 2011 i sag C-235/09 (DHL Express France), præmis
  5. Rettens stedlige kompetence og udstrækningen heraf i sager om krænkelse af et EU-varemærke følger blandt andet af varemærkeforordningens artikel 122 og artikel 125 sammenholdt med artikel
  6. Hvis retten er stedlig kompetent i medfør af artikel 125, stk. 1-4, er retten i princippet kompetent med hensyn til krænkelser af EU-varemærker i hele Unionen, jf. varemærkeforordningens artikel 126, stk. 1, litra a, og DHL Express Francesagen, præmis 37-
  7. Et EU-varemærke har enhedskarakter. Rettighederne udstrækker sig i princip-pet til hele Unionens område, hvor det nyder en ensartet beskyttelse og har retsvirkning, jf. bl.a. varemærkeforordningens artikel 1, stk. 2, præambelbetragtning 4 og 32 og DHL Express France-sagen, præmis
  8. EU-Domstolen har fastslået, at formålet med artikel 98, stk. 1 i forordning nr. 40/94, der svarer til varemærkeforordningens artikel 130, stk. 1, er at beskytte rettigheder i henhold til EF-varemærker mod risikoen for krænkelse på en ensartet måde på hele Unionens område, jf. EU-Domstolens dom af
  9. december 2006 i sag C-316/05 (Nokia), præmis
  10. / Det følger heraf, at en ret, der er kompetent i medfør af artikel 125, stk. 1-4, og følgelig artikel 126, stk. 1, litra a, i princippet er kompetent til at udstede et forbud, der kan omfatte hele Unionen, jf. EU-Domstolens besvarelse af det præjudicielle spørgsmål 1 i DHL Express France-sagen (præmis 50), samt analogt EUDomstolens dom af
  11. september 2017 i de forenede sager C-24/16 og C-25/16 (Nintendo), præmis 55-
  12. Henset til at Sports Group Denmark A/S for nuværende ubestridt er indehaver af to EU-varemærker, der påberåbes krænket af sagsøgerne, er spørgsmålet der-for, om retten i denne sag er stedlig kompetent i medfør af varemærkeforord-ningens artikel 125, stk. 4, som det er gjort gældende af sagsøgerne. Varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4, litra a, bestemmer, at artikel 25 i domsforordningen finder anvendelse, hvis parterne aftaler, at en anden EUvaremærkedomstol skal have kompetence. Varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4, litra b, bestemmer, at artikel 26 i domsforordningen finder anvendelse, hvis sagsøgte giver møde for en anden EUvaremærkedomstol. Retten lægger til grund, at der ikke er indgået en værnetingsaftale mellem parterne, ligesom advokat Johan Løje i denne sag kun er mødt på vegne af sagsøgte for at bestride Sø- og Handelsrettens kompetence. Domsforordningens artikel 25 eller 26 sammenholdt med varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4, finder derfor ikke anvendelse i denne sag. Sagsøgerne har ikke herudover gjort gældende, at retten har stedlig kompeten-ce i medfør af varemærkeforordningens artikel 125, stk. 1-3, eller at retten i øv-rigt skulle være kompetent til at udstede forbud eller øvrige sanktioner gæl-dende for hele EU. Retten bemærker dog yderligere, at selv for det tilfælde, at retten ville have kompetence i medfør af varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5, ville rettens kompetence være begrænset med hensyn til handlinger, der er begået, eller som der er risiko for begås i Danmark, jf. varemærkeforordningens artikel 126, stk.
  13. Følgelig vil et eventuelt forbud eller øvrige sanktioner, der er udstedt af retten, der er stedlig kompetent efter varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5, dermed heller ikke kunne udstrækkes til uden for Danmarks grænser. Endeligt bemærker retten, at domsforordningens artikel 7, nr. 2, som sagsøgte støtter rettens stedlige kompetence på, ikke finder anvendelse på sager omfattet / af varemærkeforordningens artikel 124, jf. varemærkeforordningens artikel 122, stk. 2, litra a. Følgelig har retten ikke i medfør af domsforordningens artikel 7, nr. 2, en international kompetence efter varemærkeforordningen, og retten kan derfor heller ikke i medfør heraf udstede forbud eller øvrige sanktioner, der gælder for hele EU. Under disse omstændigheder afvises sagsøgernes principale påstande 1-
  14. Idet sagsøgte alene har nedlagt påstand om afvisning over for de principale påstande, afslutter rettens afgørelse ikke sagen, da der fortsat henstår de subsi-diære påstande. Afgørelse om sagsomkostninger udskydes til sagens endelige afgørelse. THI BESTEMMES: Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp principale påstande 1-3 afvises. Afgørelse om sagsomkostninger udskydes til sagens endelige afgørelse. Sagen blev udsat. / Publiceret til portalen d. 14-03-2024 kl. 10:01 Modtagere: Anden partsrepræsentant Euromarks, Sagsøger SPORTS GROUP DENMARK A/S, Advokat (L) Thomas Kruse Lie, Advokat (H) Johan Løje /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.