SØ- OG H ANDEL SRETT EN KE NDE LSE afsagt den 5. december 2023 Sag BS-30388/2023-SHR Coop Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod Artpusher Gallery ApS (advokat Morten Schwartz Nielsen og advokat Kasp

§ 4, stk.

2, nr.

1. Utilbørlig udnyttelse af et velkendt varemærke foreligger bl.a., hvis tredjemand forsøger at lægge sig i kølvandet på det renommerede varemærke for at drage fordel af dets tiltrækningskraft, omdømme og prestige og udnytte den indsats, som mærkeindehaveren har ydet for at skabe og vedligeholde varemærkets image, jf. fx sag C-487/07 (L’Oréal-Bellure), præmis
3. De sagsøgte har lavet en hel produktserie, hvor Irmas varemærker er anvendt på en dominerende og iøjefaldende måde på selve produkterne samt ved markedsføring heraf. Der er klare referencer til Irmas varemærker, som i flere tilfælde fremstår tæt på identiske. Varemærkerne er anvendt som hovedmotiv på plakater, malerier og merchandise, som tilmed er solgt og markedsført under navnet "Irma" (fx E467-473, E525-552). På 56
4. De sagsøgtes brug er endvidere i strid med

§ 4, stk.

2, nr. 2, da varemærkerne anvendes på varer, der også har været solgt/brugt af Irma, fx krus, stofposer, t-shirts og plakater (E619-624). Her er de sagsøgtes brug egnet til at skabe forveksling eller en antagelse om, at der består en forbindelse mellem de sagsøgte og Irma, der gennem årene har samarbejdet med kunstnere om fx plakater og merchandise med Irmapigen. Risikoen for forveksling øges endvidere ved, at de sagsøgte tagger Irma og Coop i sine opslag på sociale medier og bruger formuleringer som "Irma x Artpusher". OPHAVSRET 43. Irmapigen udgør et billedkunstværk i ophavsretslovens forstand, jf. ophavsretslovens § 1. Dette gælder Sofus Greiffenbergs oprindelige version fra 1907, men også de efterfølgende versioner, der er tegnet af Bent Mackeprang i 1942, Erik Ellegaard Frederiksen i 1979 og Vidne 6 i 2003. De efterfølgende versioner adskiller sig fra den første ved at have et mere tidssvarende, stilrent og grafisk udtryk, hvor Irmapigen ses i profil uden ansigtstræk. Fx er kjolen blevet flagrende og uden sløjfe i taljen, mens skoene og kjolens ærmer er ændret og strømpebukserne samt kurvens indhold 57 fjernet. Også håret og hudfarven er ændret, ligesom hun er står mere oprejst og med længere hals (E625-626). 44. Vidne 6 , der var ansat grafiker hos Irma, fik til opgave at tegne Irmapigen på en måde, der afspejlede Irmas succes. Hun skulle ikke længere være ydmyg og foroverbøjet men fremstå selvsikker, stilfuld, troværdig og stolt. Vidne 6 rettede derfor Irmapigens hoved, så hun stod rank, stregen blev tykkere, så hun synede mere slank, skørtet blev mindsket, farverne blev ændret, og kjoleærmet blev gjort mere tidssvarende. Vidne 6 foretog således en række selvstændige og kreative valg, og hun lavede et stort antal skitser, før hun og Irma nåede til det endelige resultat (E681). Irmapigen anno 2003 har derfor værkshøjde og nyder selvstændig ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens §§ 1 og 4. 45. Kriterierne for ophavsretlig beskyttelse er de samme, uanset om formålet med værket er at anvende det som varemærke, og varemærkeregistrering udelukker ikke ophavsretlig beskyttelse. Hverken lovforarbejderne eller retspraksis udelukker ophavsretlig beskyttelse af et varemærke, se fx UfR 2017.110, hvor Sø- og Handelsretten fandt, at Royal Copenhagens Mega-Mussel motiv nød beskyttelse efter både varemærkeloven, ophavsretsloven og markedsføringsloven. 46. Irma kan derfor hindre de sagsøgte i at råde over Irmapigen ved at fremstille eksemplarer af hende og ved at gøre hende tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, jf. ophavsretslovens § 2, stk. 1. Beskyttelsen omfatter også værkets overførsel til en helt anden kunstart og teknik, så længe originalværkets identitet er genkendelig, jf. fx UfR 2018.1363 S stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 1. oktober 2018 (B2740-17), hvor en cafés brug af Asterix og Obelix figurerne som udsmykning var en ophavsretlig krænkelse, og UfR 1979.388.V (Den lille Havfrue III), hvor en mindre havfruemodel, der blev forhandlet som gaveartikel og turistsouvenir, blev betragtet som en efterligning. 47. Flere af de sagsøgtes varianter af Irmapigen (E647-676) er tæt på identiske med det originale værk, og fælles for dem alle er, at de ubestridt er udviklet med kendskab til og baseret på Irmapigen. I designudtrykket ligger alle de sagsøgtes varianter så tæt op ad Irmapigens karakteristiske silhuet og flagrende kjole, at Irmapigens udtryk og visuelle identitet er genfindes i 59 ringen af, om der ved håndhævelsen af den påberåbte immaterialret, sker et videre indgreb i ytringsfriheden, end hvad der er nødvendigt. 51. De budskaber som de sagsøgte kommunikerer ved brug af Irmas beskyttede mærker har yderst begrænset samfundsmæssig relevans og er drevet af kommercielle hensyn. Når de sagsøgte, der ikke er en del af pressen, masseproducerer plakater og produkter i talrige varianter til kommerciel masseproduktion - jf. de to fotos nedenfor - vejer hensynet til Irmas enerettigheder klart tungest, og de sagsøgtes brug af Irmapigen mv. kan derfor ikke retfærdiggøres af et parodiprincip eller en kunstnerisk ytringsfrihed. MARKEDSFØRINGSRET 52. Artpusher er erhvervsdrivende og skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Brugen af Irmapigen, Irma-betegnelsen og udtrykket "Fuck Coop" er i strid med god markedsføringsskik og udgør renomméskadende snyltning og miskreditering, jf. markedsføringslovens §§ 3-4 og 20-22. 53. Irmapigen er et dominerende element på samtlige produkter, plakater mv. og udgør tilmed hovedparten af de sagsøgtes samlede produktsortiment. Ved gennemgang af Artpushers sociale medier og hjemmeside får man let indtrykket af, at der er tale om en decideret forhandler af Irma-produkter eller produkter, der netop har til formål at krænke, miskreditere, skade og latterliggøre Coop/Irma. Tilsvarende gælder ved besøg i Artpushers galleri, hvor der er et stort gadeskilt med Irmapigen, en dørmåtte med Irmapigen, et stort ophængt neonskilt og utallige Irmaprodukter i butiksvinduet (fx E549). FORBUDSBETINGELSERNE 54. Som redegjort for har Coop sådanne rettigheder, som de sagsøgte aktuelt krænker og agter at fortsætte med at krænke, jf. til illustration fx følgende opslag om, at de sagsøgte afholder auktion den 26. oktober 2023, hvor der sælges "måske ulovlige Artpusher værker". De sagsøgte har således til hensigt at fortsætte salget af sine Irma-produkter. 61 Overordnet 1 Denne sag handler overordnet set – sådan som sagsøgers påstande er formuleret - om hvorvidt sagsøgte 1 er berettet til at sælge de originale kunstværker og reproduktioner af forskellig art heraf, efter aftale med sagsøgte 2, idet det er sagsøgte 2 der er udøvende kunstner - der har kreeret de kunstværker, som nærværende sag omhandler . 2 Det gøres gældende, at sagsøgte 2’s værker er ligger indenfor rammerne af kunstnerisk ytringsfrihed samt, at sagsøgtes værker har samfundsmæssig relevans og bidrager til debat af offentlig interesse. Det forhold, at flere af sagsøgte 2’s værker bl.a. hænger på Christiansborg og er optaget i Dansk Designmuseums permanente samling, samt har været udstillet på flere danske kunstmuseer, er tillige relevant at inddrage ved vurderingen af, om sagsøgtes værker, og de ytringer der fremkommer gennem sagsøgtes værker og reproduktioner heraf, er lovlige i denne sammenhæng. 3 Det gøres i den forbindelse gældende, at hensynet til sagsøgte 2’s kunstneriske ytringsfrihed, herunder bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 vedr. ytringsfrihed, skal inddrages i vurderingen af, om sagsøgte kan opnå ophavsret til sine værker, og at vurderingen falder ud til fordel for sagsøgte. 4 Det gøres overordnet gældende, at sagsøgte 2 har ophavsret til samtlige værker, som denne sag omhandler, og at de sagsøgte har ret til at skabe og sælge reproduktioner af sagsøgtes 2 værker. Det gøres hertil gældende, at ingen af sagsøgte 2’s værker, eller reproduktioner af disse, krænker nogen af sagsøgers rettigheder eller på anden vis på retsstridig vis krænker sagsøger. 5 Det bestrides, at sagsøgte driver egentlig kommerciel virksomhed, da sagsøgte alene beskæftiger sig med at frembringe kunstværker uden nævneværdig interesse for det kommercielle aspekt, og reproduktioner gives væk og sælges tæt på kostpris. 6 For de tre seneste events, som sagsøgte har anvendt merchandise til, ser regnestykket således ud Copenhell Vedr. værket ”Irma er en Metaltøs” 62 Udgifter: 100 x valgplakater kr. 4.662,50 Grafisk arbejde 32t a 250,- kr. 8.000,(Der er ikke medregnet udgifter til strips, fragt, fotograf samt personale mm.) Total 12.662,50 Indtægter: Salg € 2.096,- = kr. 15.613,-. 20 x valgplakater a 150,- = 3.000,Der er ikke solgt t-shirts eller krus af dette motiv. Total kr. 18.613,Overskud + 5.950,50 7 Der er dog ikke medregnet udgifter til strips, fragt, fotograf samt personale mm., hvorfor der reelt er tale om en underskudsforretning. Tour de France Udgifter: 100 x valgplakater kr. 4.662,50 Grafisk arbejde 25t a 250,- kr. 6.250,Total kr. 10.712,50 Indtægter: Salg € 479,- = kr. 3.570,-. 20 x valgplakater a 150,- = 3.000,Der er ikke solgt t - shirts eller krus af dette motiv. Total kr. 6.570,Underskud - 4.142,50 Der er dog ikke medregnet udgifter til strips, fragt, fotograf samt personale mv. 8 Fremad Amager 63 Fremad Amager Udgifter: 200 x valgplakater kr. 7.587,50 Grafisk arbejde 13t a 250,- kr. 4.500,20 T - shirts kr. 2.782,Total kr. 14.869,50 Indtægter: 0,Total kr. 0,Underskud - 14.869,50 9 Der er dog ikke medregnet udgifter til strips, fragt, fotograf samt personale mv 10 Sagsøgtes seneste saldobalance for 2022 dokumenterer at sagsøgtes indtægter primært hidrører fra salg af originale værker. 11 Varegruppe 1010 og 1011 er med 25 % moms og dækker alt merchandise, plakater og kunsttryk. Der er stort set ingen fortjeneste på disse. 12 Varegruppe 1030 er uden moms og varegruppe 1040 er 5 % kunstnermoms og dækker originale malerier og reproduktioner af disse, hvilket er ubestridt. Det er her indtægten ligger. Sagsøgtes primære indtægt stammer således fra salg af egentlige kunstværker, og ikke fra såkaldt merchandise. 13 Det gøres gældende, at spørgsmålene (

1. i)om sagsøgte 2 har ophavsret til de kreererede værker samt (
2. ii)om de kreererede værker og reproduktioner heraf krænker sagsøger eller sagsøgers rettigheder, må afgøres værk for værk, idet sagsøgtes værker hver især har en række unikke forskelle fra sagsøgers varemærkebeskyttede figurlogoer, der fremgår i ekstrakten på s. 585 – 596, ligesom forhold kombineres på en uvant måde, i forskellig kontekst, og med forskellige udtryk og budskaber/ytringer, som kommunikeres via værkerne. 14 Det gælder bl.a. positionering, hvad vej kvinderne på oliemalerierne vender, hvilken frisure de pågældende kvinder har, 64 beklædningsgenstande, herunder om de har huer, hjelme eller kasket på, nogle af de afbildede kvinder har bryster og andre har ikke, konteksten varierer mv. Nogle af sagsøgtes værker er således udseendemæssigt meget langt fra sagsøgers figurlogoer, mens andre i højere grad vækker genkendelsens klang. 15 Det gøres således gældende, at en stor del af sagsøgtes værker og reproduktioner heraf end ikke – selv hvis sagsøgte 2 ikke havde ophavsret til sine værker - kan siges at være baseret på, eller i strid med, sagsøgers varemærkerettigheder, evt. ophavsret eller lignende. Det gøres hertil gældende, at sagsøger har accepteret sagsøgtes værker, idet sagsøger selv har anmodet sagsøgte om at hjælpe med at opdatere ”Irmapigen”, men uden at arbejdet og rettighederne er overgået til sagsøger. Sagsøgers opfordringer fremstår irrelevante for sagen, og sagsøger har ikke redegjort for relevansen af disse. Sagsøgers udokumenterede postulater og mavefornemmelser om årsager til, at sagsøgte aldrig tidligere er blevet mødt med sagsanlæg, kan følgelig ikke lægges til grund. 16 Sagsøger har – efter sagsøgtes forståelse – besvaret opfordring (A) med det synspunkt, at sagsøgte 2 ikke kan opnå ophavsret til sine egne originale værker, der er omfattet af denne sag. Det må anses som et faktum, at sagsøgte 2’s værker har større variationer i forhold til samtlige versioner af ”Irmapigen” end sagsøgtes ansatte Vidne 6's version i 2003 havde i relation til den forudgående version af ”Irmapigen”. I forhold til sidstnævnte mener sagsøger dog, at der er opnået ophavsret til den seneste version, selvom der er tale om marginale ændringer i forhold til den tidligere version af ”Irmapigen”. Det savner mening, at sagsøger samtidig er den opfattelse, at helt andre værker – kreereret af sagsøgte 2 – ikke kan medføre ophavsret for sagsøgte 2, idet det er et objektivt kriterium – originalitetskravet – der er afgørende i den sammenhæng. 17 Det gøres gældende, at såfremt Vidne 6's version af ”Irmapigen” fra 2003 er ophavsretligt beskyttet, så må sagsøgte 2’s version også være det, da sidstnævnte har foretaget omfattende ændringer (i en grad så flere af værkerne end ikke tilnærmelsesvis ligner ”Irmapigen”) og sat figuren i helt forskelligartet kontekster. 18 Sagsøger har valgt ikke at ville opfylde opfordring (B), der har følgende indhold: 65 ”Sagsøger opfordres (B) til at fremlægge dokumentation for, at sagsøgte 1 og Love Party (der ikke er sagsøgte i denne sag) ”krænker, snylter og latterliggør” virksomheder og personer, og at det skulle skyldes en ”samlet omkostnings- og omdømmemæssig vurdering” at de pågældende afstår for at gøre brug af retssystemet” 19 I svarskriftet blev der til opfordring (B) fremsat følgende anbringende, der fastholdes: ”I fald at opfordringen ikke opfyldes kan retten lægge til grund, at der er tale udokumenterede postulater, som ingen relevans har for nærværende sag.” 20 Sagsøger har valgt ikke at opfylde opfordring (C), der har følgende indhold: ”Sagsøger opfordres (C) til at fremlægge dokumentation for, at de kunstneriske værker denne sag omhandler skader goodwill overfor ”Irmapigen”.” 21 I svarskriftet blev der til opfordring (C) fremsat følgende anbringende, der fastholdes: ”Såfremt opfordringen ikke opfyldes, gøres det gældende, at retten kan lægge til grund, at der er tale om udokumenterede postulater, som ingen relevans har for nærværende sag.” 22 Det blev til opfordring (C) endvidere oplyst, at: ”I den forbindelse bemærkes til eksemplifikation af, at det modsatte faktisk gør sig gældende, at originalværket med Copenhell som motiv hænger på Life Nations kontor (Life Nations er arrangør af Copenhell), Person 9 (aktionær i Parken Sport og Entertainment A/S) er ejer af trøjer med FCK-guldpigen, Roskilde Soundbox pigen har næppe krænket nogen på Roskilde Festivalen, det originale ”Fuck Vidne 1 Coop” oliemaleri er købt af (Irma kædens gamle direktør) personligt og en stor del af kunderne hos sagsøgte 1 er nuværende eller tidligere Irma-ansatte. Som et yderligere eksempel kan henvises til, at Irma-forretningen på Borgergade i København har haft rettet henvendelse til sagsøgte med henblik på at få lov at udsmykke forretningen med sagsøgtes værker, hvilket sagsøgte gav accept til.” 23 Sagsøger har ikke bestridt disse oplysninger, som Retten derfor kan lægge til grund. 24 I replikkens pkt. 7 anføres det, at: 66 ”De sagsøgtes brug skader ubestrideligt Irmas varemærkers særpræg og renommé, bl.a. ved at anvende mærkerne sammen med "Fuck COOP" eller at "Coop har slået Irmapigen ihjel", der tilmed er stærkt miskrediterende over for Irma og Coop og ødelæggende for Irmas brandingstrategi.” 25 Det er fortsat udokumenterede postulater, som sagsøger tilsyneladende intet ønske har om at bakke op, og det anførte bestrides fortsat fuldt ud. I alle tilfælde gøres det gældende, at der er der tale om lovlige ytringer. 26 I relation til ytringen ”Coop har slået Irmapigen ihjel”, jf. replikkens pkt. 7, er der tale om en enkelt ytring fremsat i et interview i et radioprogram som ikke har nogen sammenhæng med de værker, som sagsøger ønsker nedlagt forbud imod. Ytringen fremgår således ikke på et eneste værk, og det gøres gældende, at dette er fuldstændig irrelevant for denne sag. Dette gælder så meget desto mere henset til, at sagsøger har opsat mindeplader foran nedlagte Irma-forretninger, idet det gøres gældende, at mindepladerne må anses at relatere sig til ”Irmapigen”, jf. Vidne 1 også det forhold, at Irmas tidligere direktør har identificeret ”Irmapigen” med Irma-kæden. 27 Sagsøger ses således selv at mindes Irmapigen, hvilket ikke giver mening hvis Irmapigen ikke – i overført betydning – er død. Det er ubestridt, at det alene er sagsøgers dispositioner, der har frembragt den situation, at der er behov for at opsætte mindeplader over Irmapigen. 28 Yderligere kritiserer sagsøger i replikkens pkt. 7, at ordet ”Fuck” anvendes i relation til ordet ”Fuck Coop”. Det fastholdes, at dette er en helt igennem lovlig ytring, både generelt og i relation til denne sag. Det kan da også konstateres, at der er tale om så almindeligt et ord, at selv Københavns Kommune officielt anvender ordet ”fuck” i kommunikationsmæssig sammenhæng i offentligheden. 29 I øvrigt bemærkes, at alene et enkelt værk anvender ordet ”Fuck”, og at samtlige værker må vurderes særskilt. 30 I replikkens pkt. 14 anføres følgende: ”Irmas beskyttede værker optræder endvidere i sammenhænge med rusmidler, hærværk og politiske budskaber, som må anses for krænkende for Irmas kunstneriske anseelse, jf. ophavsretslovens § 3, stk. 2.” 67 31 Det bestrides, at der kan læses politiske budskaber ud af sagsøgtes værker, og selv hvis der kunne gøres det gældende, at det er irrelevant for afgørelsen af nærværende sag. Det bestrides, at der sker – eller er sket – en krænkelse af respektretten, og det bestrides at sagsøgers varemærkerettigheder optræder i sammenhæng med hærværk i relation til sagsøgtes værker. Det er et udokumenteret postulat, som sagsøger bærer bevisbyrden for – og selv hvis det var tilfældet ville det blot mindske enhver form for den postulerede forvekslingsrisiko 32 I relation til sagsøgers bemærkninger relateret til hærværk findes det endvidere værd at bemærke, at sagsøger ses faktisk at acceptere at Irmapigen anvendes i reelle hærværksituationer. Der henvises til det faktum, at der findes en 1:1 version af Irmapigen på Frederiksberg, der er frembragt ved et reelt hærværk begået mod et fortov, som sagsøger ikke ses at have rejst protest mod – tværtimod er hærværket nu blevet omplaceret til at befinde sig ud for en Irma-forretning, med både myndighedernes og sagsøgers accept. 33 Det virker også noget søgt, når sagsøger anfører, at det er skadeligt for sagsøger at Irmapigen sættes i forbindelse med rusmidler, i hvilken forbindelse det må formodes, at der tænkes på de få værker der indeholder en cigaret eller en øl eller en flaske champagne. Årsagen til, at det virker søgt, er, at sagsøger ses at have skiftet holdning. 34 I bogen ” Titel 1 ” der er skrevet af Irma-kædens daværende Vidne 1 direktør , og som fortsat sælges, fremgår således følgende billede: 68 35 har i mange år ikke været en del af Irma-kæden, og det kan alligen konstateres og gøres gældende, at sagsøger siden 2004 har accepteret offentlig visning af Irmapigen i situationer, der anvender rusmidler i form af tobak og alkohol, hvorfor det har formodningen imod sig, at dette skulle være skadeligt for sagsøger, sådan som det udokumenteret postuleres. Vidne 1 36 Yderligere er det lidt paradoksalt, at sagsøger beskylder sagsøgte for at krænke sagsøgers rettigheder, henset til det faktum, at der i ” Titel 1 ” -bogen fremgår et billede af Irmapigen der går tur med Netto-hunden; et varemærke, som sagsøger, ikke har varemærkeret eller ophavsret til: 37 Sagsøgtes værker skal ses i sammenhæng med stærke reaktioner i offentligheden, som sagsøger har oplevet som følge af udmeldingen af beslutningen om at aflive Irma-kæden. Og de stærke reaktioner kan da heller ikke være kommet bag på sagsøger, jf. det forhold, at allerede i 2004 beskrev Vidne 1 Irmas kundegruppe som endog meget dedikerede og loyale, hvilket, jf. de i sagen fremlagte nyhedsartikler, ikke kan anses for at have ændret sig. 38 Det gøres yderligere gældende, at det endvidere skal tillægges betydning, at sagsøger ikke ses at have reageret på andres kunstneriske og kommercielle brug af ”Irmapigen”. Det gøres endvidere gældende, at sagsøger i juli 2022 varslede retssag overfor sagsøgte, men har ventet ca. 1 år med at anlægge retssag, hvilket medfører, at sagsøger må anses for at have accepteret sagsøgtes kunst, og at mulighed for at kræve forbud mv. 69 må anses for fortabt som følge af udvist retsfortabende passivitet. 39 Sagsøger har efter sagens anlæg overfor Retten fremsat det synspunkt, at ”De sagsøgte har aktiveret endnu en profil på Instagram under navnet "nftartpusher", hvorfra Coops beskyttede varemærker (bilag 3-4) og varianter heraf i vidt omfang anvendes kommercielt til at afsætte de sagsøgtes produkter, jf. bilag 21 -22.” 40 Det gøres gældende, at NFTartpusher er en flere år gammel Instagram profil, der hele tiden har været “aktiveret“, hvorfor det ikke er korrekt, at der er aktiveret endnu en profil. Det forhold, at sagsøger først finder denne under sagen er ikke relevant i denne sammenhæng. 41 Sagsøger har efter sagens anlæg overfor Retten fremsat det synspunkt, at sagsøgte skulle have ”intensiveret” opslag omkring sagen. Det gøres gældende, at antallet af opslag og dermed ytringer er en direkte følge af sagsøgers handlinger, herunder den indleverede begæring om forbud. Det gøres videre gældende, at samtlige af de sagsøgtes ytringer relateret til denne sag er lovlige. 42 Sagsøger har efter sagens anlæg overfor Retten fremsat det synspunkt, at ”et betydeligt antal opslag og "stories" bliver løbende slået op med Coops varemærker eller varianter heraf i kombination med salgsfremmende budskaber med direkte links til de sagsøgtes hjemmeside, hvor de sagsøgtes krænkende produkter kan købes”. Det anerkendes ikke, at der sker løbende opslag og ”stories” med Coops varemærker, subsidiært at der er tale om nogen krænkelser. Samtlige opslag og ”Stories” indeholder alene en gengivelse af de værker, som sagsøgte har ophavsretten til, og dermed ej heller kan forbydes. 43 Sagsøger har fremlagt diverse materiale omkring sagsøgte 2’s mulige navneskift til ”Irma Pigen. Det gøres gældende, at et navneskift er uden betydning for pådømmelsen af sagsøgers nedlagte påstande, og i øvrigt er ikke i strid med dansk ret. Det forhold, at sagsøger finder dette irriterende, ændrer dog ikke herpå. Ad begrænsninger i sagsøgers rettigheder 44 Sagsøger har en registreret varemærkeret til ordet ”Irma”, jf. ekstraktens s 597 – 600, og til de figurer, der fremgår på ek- 70 straktens s. 585 – 596, ligesom der er ophavsret til disse figurer, som ikke er navngivet. 45 Sagsøger anvender ordet ”Irmapigen” i forbindelse med sin nedlagte påstand 1.
3. b)og i sin sagsfremstilling. Det er dog ikke et egentligt varemærke, og det er ikke et ophavsretligt beskyttet ord. 46 Det gøres gældende, at sagsøger ikke har nogen beskyttede rettigheder til ordene ”Irmapigen”, ”Irma-pigen” eller ”Irma pigen”, og ses ikke at have gjort gældende, subsidiært dokumenteret, at disse ord er beskyttede, hverken som indarbejdede varemærker eller i medfør af ophavsretten. 47 Det gøres følgelig gældende, at anvendelsen og brugen af ordet ”Irmapigen” eller varianter heraf ikke kan være krænkende i forhold til ophavsretten eller varemærkeretten. Ad ophavsretlige betragtninger 48 Sagsøger fremfører en række betragtninger omkring muligt også at have ophavsret til de varemærkebeskyttede figurlogoer, der fremgår på ekstraktens s. 585 – 596. Dvs. hhv. ”Irmapigen” og en figur med en cirkel indeholdende ”hendes” hoved. Det bestrides, at disse figurmærker er beskyttet ophavsretligt, da de ikke opfylder originalitetskravet i forhold til tidligere versioner af samme figur. 49 I relation til de ændringer, som sagsøgtes ansatte Vidne 6 foretog i 2003 bemærkes det, at denne figur (der er varemærkeretligt beskyttet) samt den tidligere version (som ikke (længere) anvendes som varemærke) har det til fælles, at de ikke optræder på nogen baggrund. Der er derfor ingen ændringer i forhold til baggrund eller kontekst mellem disse versioner. 50 Der er derfor alene mulighed for at holde selve de to figurer op mod hinanden, og det kan konstateres, at der er tale om helt marginale ændringer i 2003 versionen i forhold til den tidligere version. Den mest synlige ændring som 2003 versionen indeholder, ses at være, at figuren nu kigger ligeud fra frem skråt ned, mens øvrige ændringer er af helt bagatelagtig karakter. 51 I fald at der består en ophavsretlig beskyttelse, så må det dreje sig om en beskyttelse af en af de tidligere versioner af ”Irmapigen”, og ikke de figurer, der er varemærkeretligt beskyttet. 71 52 Sagsøgers nedlagte påstande bygger dog på bilag 3 – 6, der er udskrifter vedrørende vare- mærkeregistreringer, og der er i sagen fremsat det postulat, at sagsøgte krænker sagsøgers varemærkerettigheder. Nærværende sag må anses som en sag omhandlende postuleret krænkelser af sagsøgers varemærker. 53 Det antages indenfor den juridiske teori, at sager vedrørende krænkelser af varemærker kun skal afgøres efter de varemærkelige regler om varemærkekrænkelser, sådan at varemærkerettighedshaveren er afskåret fra at gøre en eventuel ophavsret til varemærket , og beskyttelse heraf, gældende i krænkelsessagen – in casu denne sag. Det gøres gældende, at sagsøger under denne sag alene kan påberåbe sig varemærkeretlig beskyttelse, og ikke kan påberåbe sig at ophavsretlig beskyttelse. 54 Sagsøgte har dog omvendt ikke postuleret, at sagsøgtes værker er beskyttede varemærker, eller at sagsøger krænker en til de sagsøgte tilhørende varemærke( - eller ophavs)ret, og er derfor ikke på samme måde afskåret fra at gøre sin ophavsret til sine egne værker gældende i denne sag. Selvom sagsøgte ex tuto forholder sig til de af sagsøger fremsatte anbringender af ophavsretlig karakter, gøres det i første række gældende, at sagsøger er afskåret fra at påberåbe sig ophavshavretlig beskyttelse i nærværende sag. 55 I anden række gøres det gældende, at de varemærkebeskyttede versioner af ”Irmapigen”, der er fremlagt i sagen og anvendes af sagsøger, slet ikke er ophavsretligt beskyttet, med den konsekvens, at i fald der skal ske en vurdering af om sagsøgtes værker krænker ophavsretligt beskyttede versioner af ”Irmapigen”, så skal sagsøgtes værker alene vurderes i forhold til en af de tidligere versioner af ”Irmapigen”, end de to som pt. er varemærkeret- ligt beskyttet. --ooOoo-56 Det gøres gældende, at sagsøgte udøver kunst indenfor genren Pop Art, der er en lovlig og anerkendt kunstform, hvis udøvere på nationalt plan f.eks. tæller Nadia Plesner og Ole Ahlberg, og den mest kendte udøver på internationalt plan antageligt er Andy Warhol, jf. eksemplerne på Pop Art i ekstraktens s. 701 - 714. 1. Stilen ”Pop Art” beskrives således på guggenheim.org (hjemmeside for et af verdens førende kunstmuseer), jf. https://www.guggenheim.org/exhibition/pop-art 72 ”Pop art took off in the United States in the early 1960s. With its roots in Dada, Pop art explored the image world of popular culture, from which its name derives. Artists took inspiration from advertising, pulp magazines, billboards, movies, comic strips, and shop windows. These images, presented with (and sometimes transformed
4. by)humor, wit, and irony, can be seen as both a celebration and a critique of popular culture. […]” 2. Stilen beskrives nogenlunde overensstemmende på moma.ord (hjemmeside for et af verdens førende kunstmuseer), jf. https://www.moma.org/collection/terms/pop-art ”A movement comprising initially British, then American artists in the 1950s and 1960s. Pop artists borrowed imagery from popular culture— from sources including television, comic books, and print advertising— often to challenge conventional values propagated by the mass media, from notions of femininity and domesticity to consumerism and patriotism. Their often subversive and irreverent strategies of appropriation extended to their materials and methods of production, which were drawn from the commercial world. […]” 57 58 Det gøres gældende, at sagsøgte har ophavsret til alle sine værker, jf. ophavsretslovens § 1, og det allerede fra skabelsestidspunktet, idet det gøres gældende, at originalitetskravet er opfyldt i forbindelse med samtlige af sagsøgtes værker, hvorfor sagsøgte har den beskyttelse, der fremgår af ophavsretslovens § 2 , og har ret til at udarbejde reproduktioner heraf og sælge/bortgive merchandise. 59 Subsidiært gøres det gældende, at sagsøgte har ophavsret i medfør af ophavsretslovens § 4, stk. 2, da der er tale om nye og selvstændige værker i form af oliemalerier og akvareller, der er frembragt gennem fri benyttelse af et andet værk, og som i øvrigt lever op til originalitetskravet. 60 Det gøres yderligere gældende, at sagsøgtes værker må anses som lovlige parodier, satirer eller lignende i ophavsretlig forstand, og det gøres gældende, at sagsøgtes værker således må anses som helt selvstændige værker, der falder uden for det originale værks ophavsretlige beskyttelse, ligesom det gøres gældende, at sagsøgtes værker skal vurderes i lyset af kunstnerisk ytringsfrihed. 73 61 Sagsøger ses i øvrigt de facto at være enig i, at betingelserne for at betragte sagsøgtes værker for omfattet af parodiprincippet er opfyldt, jf. det forhold, at sagsøger bl.a. anfører følgende i stævningens pkt. 6: Navn 1 ”Som kunstner og kunstprovokatør har gennem tiden gjort brug af en række velkendte produkter, brands, figurer og personer, hvor et gennemgående træk har været, at produktet mv. er blevet fremstillet på en særegen, uventet eller provokeNavn 1 rende måde. og hans aktiviteter er omtalt i bl.a. bilag 13 - 14. I en række sammenhænge har de sagsøgte opnået stor succes og udbredelse med kreativ og provokerende kunst.” 62 Sagsøger ses således de facto at være enig i, at kriterierne for anvendelsen af parodiprincippet er opfyldt, idet det gøres gældende, at dette princip er en lovlig undtagelse til ophavsretten, jf. Infosocdirektivets artikel 5, stk. 3, litra k, og gælder i dansk ret, jf. Højesterets dom i sag BS24507/2022, trykt som U.2023.3772 , idet det i øvrigt gøres gældende, at det følger af Deckmyn-dommen, at det end ikke er et krav, at en parodi har sin egen originale karakter. 63 Det forhold, at sagsøger er utilfreds med brugen af formuleringen ”F UCK COOP” i et kunstværk er uden betydning i denne sammenhæng, da det er en lovlig ytring, der er udtrykt via sagsøgte 2’s kunstneriske ytringsfrihed, der afspejler sagsøgtes 2’s personlige holdning til beslutninger taget af sagsøger, som sagsøger selv har meldt ud i offentligheden, og parodiprincippet beskytter også egentlig latterliggørelse mv., jf. C-201/13 af 3.9.2014 (Deckmyn) samt Højesterets præmisser i U.2023.3772, der bl.a. henviser til Deckmyn-dommens præmis 33 - 34. 64 I relation til henvisningerne til Decmyn-dommen gøres det gældende, at parodibegrebet i ophavsretten er et selvstændigt EUretligt begreb, der skal fortolkes ensartet på Unionens område, og har som væsentligste kendetegn dels at vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at der skal udvises synlige forskelle i forhold til dette, hvilket konkret er opfyldt i forbindelse med samtlige de for denne sag relevante værker, og det gøres gældende, at værkerne opfylder et formål, der er helt fremmed for originalværkets formål. 65 Det gøres i den forbindelse gældende, at hensynet til sagsøgte 2’s kunstneriske ytringsfrihed, herunder bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 vedr. ytringsfrihed, skal inddrages i vurderingen af, om sagsøgte kan opnå ophavs- 74 ret til sine værker, og at vurderingen falder ud til fordel for sagsøgte. Ad varemærkeret 66 Principalt gøres følgende gældende : Varemærkeretten omfatter ikke enhver erhvervsmæssig brug, men alene brugen som et forretningskendetegn med henblik på at adskille varer eller tjenesteydelser, jf. f.eks. EU-Domstolens dom af 14.5.2002, C2/00 (Hölterhoff), hvor brug af et varemærke til at beskrive varers egenskaber, ikke var en brug, som er omfattet af varemærkeretten. 67 Sagsøgte 2 er kunstner, der via sagsøgte 1 sælger sine originale værker – med vidt forskel- lige motiver – indenfor kunstgenren pop art, med blik for at skabe kunst med holdninger til hvad der sker i samfundet, og i begrænset omfang sælger reproduktioner af disse originale værker. I den forbindelse gøres det gældende, at sagsøgtes evt. brug af varemærker i sin kunst ikke er en brug, der er omfattet af varemærkeretten, da de sagsøgte, ikke anvender sagsøgers varemærker som forretningskendetegn eller med henblik på at adskille varer eller tjenesteydelser i varemærkerettens forstand, og således allerede af den årsag ikke kan krænke sagsøgers varemærkerettigheder . 68 Dertil gøres det gældende, at sagsøgte 2 i alle tilfælde har ophavsret til sine egne originale værker og følgelig har de dertilhørende økonomiske rettigheder til sine værker, herunder til at fremstille og sælge reproduktioner mv., hvilken beskyttelse sagsøger ikke kan fortrænge ved at henvise til sine varemærkeretlige rettigheder, særligt i en kontekst hvor de varemærkeretlige beskyttelseshensyn end ikke gør sig gældende. 69 Subsidiært gøres følgende gældende: Sagsøgtes værker må anses som parodier og satire eller lignende, og sagsøgtes værker er ikke egnet til at kommunikere det budskab, at sagsøger står bag værkerne, hvorfor en evt. brug af sagsøgers varemærkerettigheder er lovlig – særligt i den situation, at sagsøgte 2 har ophavsret til sine egne værker. Det gøres hertil gældende, at der ved vurderingen skal tages hensyn til sagsøgtes ret til kunstnerisk ytringsfrihed og mulighed for at kommunikere sine budskaber og holdninger gennem kunst. 70 Sagsøger ses at anerkende, at sagsøgtes værker netop må anses som parodier og satire eller tilsvarende, jf. formuleringen i pkt. 6 i stævningen: 75 Navn 1 71 ”Som kunstner og kunstprovokatør har gennem tiden gjort brug af en række velkendte produkter, brands, figurer og personer, hvor et gennemgående træk har været, at produktet mv. er blevet fremstillet på en særegen, uventet eller Navn 1 provokerende måde. og hans aktiviteter er omtalt i bl.a. bilag 13 - 14. I en række sammenhænge har de sagsøgte opnået stor succes og udbredelse med kreativ og provokerende kunst.” 72 Tertiært gøres følgende gældende: Under alle omstændigheder krænker sagsøgte ikke sagsøgers varemærkerettigheder uanset, at sagsøger har varemærkebeskyttelse i samtlige varemærkekategorier, jf. bilag 3 – 6, da ingen af varemærkekategorierne giver varemærkebeskyttelse overfor originale billedkunstværker, og sagsøger ikke ses at beskæftige sig med produktion eller salg af originale billedkunstværker , hvorfor der ikke består nogen forvekslingsrisiko af nogen art. 73 Det forhold, at sagsøger i et meget begrænset omfang har haft et samarbejde med kunstnere, medfører ikke at sagsøger kan anses for at udøve samme virksomhed, som de sagsøgte. 74 Det er hertil uden betydning, om sagsøgers varemærkerettigheder anses for et ”velkendt varemærke”, jf.

§ 4, stk.

2, nr. 3, da en evt. brug fra de sagsøgtes side er sket med rimelig grund, og ikke medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé, og en sådan evt. brug medfører ingen – og har ikke medført - skader på sagsøgers renommé eller lignende. 75 Sagsøgers henvisninger til, at sagsøgte også sælger ”merchandise” af forskellig art er irrelevant, da der alene er tale om reproduktioner af sagsøgtes originale værker, og sådanne reproduktioner sælges kun gennem sagsøgte 2, i en fysisk forretning og via sagsøgte 2’s hjemmeside, og endda i meget begrænset omfang og uden nogen form for forvekslingsrisiko for hverken mærke eller varer. Ad markedsføringsret 76 Det bestrides, at de sagsøgte har overtrådt markedsføringslovens § 3, stk. 1, og således skulle have forbrudt sig mod god markedsføringsskik. Forholdet er udokumenteret og sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde for postulatet. 76 77 Det bestrides, at der er handlet i strid med markedsføringslovens § 20, stk.

1. Forholdet er udokumenteret og sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde for postulatet. 78 Det bestrides, at sagsøgte har handlet i strid med markedsføringslovens § 22, og således retsstridigt anvender forretningskendetegn, der ikke tilkommer sagsøgte, eller benytter kendetegn, der er egnet til at fremkalde en forveksling. Dertil er reglen uden praktisk relevans i denne sammenhæng, da de varemærkelige beskyttelsesregler, som sagsøger påberåber sig, er lex specialis regler i forhold til markedsføringslovens §
2. 79 Det gøres afslutningsvis gældende, at selv såfremt at sagsøger – mod samstemmende og gældende retspraksis – måtte få medhold i dele af sine nedlagte påstande, kan sagsøger ikke få medhold i, at sagsøgte forbydes at omtale sine værker, sådan som der er nedlagt påstand om fra sagsøgers side. …” Rettens begrundelse og resultat Det første spørgsmål er, hvorvidt Coops mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis Coop henvises til at afvente en retlig afgørelse af tvisten, jf. retsplejelovens § 413, nr.
3. V2 Ved e-mail af
4. juni 2022 skrev kædedirektør i Irma, , til Love Party blandt andet, at man var blevet opmærksom på, at Love Party havde lavet sin egen kunstneriske fortolkning af Irmapigen, der anvendtes i kommerciel henseende, hvilket Irma ikke kunne acceptere. Irma bad derfor Love Party om at indstille brugen og fjerne de opslag og produkter, som Love Party havde lavet med Irmapigen. Irma inviterede desuden Love Party til et møde. Der var herefter en dialog mellem parterne om et samarbejde frem til Coop den
5. januar 2023 meldte ud, at Irma-butikkerne ville blive omlagt til andre forretninger i Coop kæden, ligesom nogle Irma butikker ville blive lukket. Der er ikke holdepunkter for, at Irma i dialogen eller i øvrigt accepterede Artpusher Gallerys anvendelse af Irmapigen mv. Retten finder på baggrund heraf, at der ved vurderingen efter retsplejelovens § 413, nr. 3, må tages udgangspunkt i forløbet efter den
6. januar
7. Den
8. februar 2023 blev der på instagram.com/artpushercom lagt et tryk op forestillende Irmapigen, hvor ud for der står ”Fuck coop”. I teksten til opslaget stod der blandt andet ”Køb alle de fede IRMA X ARTPUSHER kunsttryk…”. 77 Der er ikke oplysninger om kontakt mellem parterne i perioden fra den
9. januar 2023 og frem til indgivelsen af stævningen i den foreliggende sag den
10. juni
11. Retten finder, at den forløbne tid fra den
12. februar 2023 til den
13. juni 2023 ikke i sig selv kan føre til, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, ikke kan anses for opfyldt. Henset hertil og til det væsentlige omfang, som markedsføringen af Artspusher Gallerys Irma plakater, tryk, krus, t-shirts, bøllehatte, hoodies mv. løbende fik i perioden efter den
14. februar 2023, finder retten, at det er godtgjort, at Coops mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis Coop henvises til at afvente en retlig afgørelse af tvisten. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3 er derfor opfyldt. Der skal herefter tages stilling til, om det er godtgjort eller sandsynliggjort, at Artpusher Gallerys anvendelse på plakater, tryk, krus, t-shirts, bøllehatte, hoodies mv. af en række motiver malet af Love Party krænker Coops rettigheder efter varemærkeloven. De omhandlede varemærker er to figurmærker af Irmapigen (VR 2010 01401) og (VR 2011 0022 ) samt ordmærkerne ”IRMA” (VR 1949 00653 ) og ”COOP” (VR 2002 00847), som alle utvivlsomt er velkendte varemærker her i landet. Den relevante bestemmelse for vurderingen af, om der foreligger en krænkelse, er derfor

§ 4, stk.

2, nr.

1. Ved vurderingen af, om der foreligger en krænkelse i henhold til denne bestemmelse, må der, som sagen er forelagt, tages udgangspunkt i motiverne på Artpusher Gallerys plakater mv. gengivet i sagens bilag 51, nr. 1-
2. Ved en gennemgang af motiverne ses det, at de alle indeholder elementer af de omhandlede fire varemærker, og at elementerne fra de to figurmærker i vidt omfang er det centrale i serien af motiver. Hertil kommer, at det på grundlag af udskrifter fra Artpusher Gallerys webshop samt de i påstandene omhandlede sociale medier kan lægges til grund, at varer med motiverne markedsføres samlet med reference til Irma, hvilket skaber en sammenhæng mellem de forskellige motiver. Det er herefter uanset variationer i forhold til Irmapigens fysiske fremtoning på motiverne efter en samlet vurdering ubetænkeligt at lægge til grund, at alle motiverne ligner de omhandlede varemærker, jf.

§ 4, stk.

2, nr. 3. Det næste spørgsmål er, om varemærkerne anvendes i forbindelse med varer eller alene som udsmykning, jf.

§ 4, stk.

2, nr. 3. Som nævnt ovenfor er varemærkerne i vidt omfang det centrale element i serien af motiver. Artpusher Gallerys varer med motiverne, herunder plakater, tryk, krus, t-shirts, bøllehatte, hoodies mv. markedsføres i vidt omfang samlet med reference til Irma, og motiverne udgør et helt centralt element på varerne. Der er derfor ikke 78 tale om anvendelse af varemærkerne alene som udsmykning. De anvendes derimod som et led i markedsføringen af varerne og således i forbindelse med varer, jf.

§ 4, stk.

2, nr. 3. Herefter skal der tages stilling til, om brugen af varemærkerne medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkernes særpræg, jf.

§ 4, stk.

2, nr. 3. Ved vurderingen heraf kan det lægges til grund, at varemærkerne som nævnt i vidt omfang er centrale elementer i motiverne på varerne, og at varerne markedsføres samlet med reference til Irma, der er det ene af ordmærkerne. Henset hertil og til varemærkernes velkendthed findes der at være tale om en systematisk kommerciel udnyttelse af de omhandlede varemærkers tiltrækningskraft uden aftale med Coop herom, hvilket er en utilbørlig udnyttelse af varemærkernes særpræg, jf.

§ 4, stk.

2, nr. 3. Endelig skal det vurderes, om den utilbørlige udnyttelse er sket uden rimelig grund, jf.

§ 4, stk.

2, nr.

1. Om grunden til den omstridte brug af Irmapigen har Love Party i interview af
2. marts 2023 på P1 Kulturen udtalt blandt andet, ”… Plus at det også er ærgerligt, man ødelægger et af landets bedste logoer, så jeg tænkte, at det overtager jeg da bare, jeg adopterer da bare Irmapigen. Det kan være betaling for, at jeg ligesom har arbejdet seks måneder for det…”. Herefter og efter en samlet vurdering af markedsføringen af de omhandlede varer på de af påstandene omhandlede sociale medier samt omfanget af brugen af de omstridte motiver på blandt andet plakater, tryk, krus, t-shirts, bøllehatte, hoodies mv. lægger retten til grund, at hovedformålet med udnyttelsen er kommercielt. Desuden findes den systematiske, kontinuerlige kommercielle udnyttelse at have et sådant massivt omfang, at hensyn til ytringsfriheden og den samfundsmæssige relevans, som visse af motiverne har, ikke kan begrunde denne udnyttelse, når det afvejes over for hensynet til Coops rettigheder og interesser. Samlet finder retten det på dette grundlag i hvert fald sandsynliggjort, at det er uden rimelig grund, at Artpusher Gallery bruger varemærkerne, jf.

§ 4, stk.

2, nr. 3. Det er således sandsynliggjort, at betingelserne i

§ 4, stk.

2, nr. 3, for, at Coop kan forbyde Artpusher Gallery at gøre brug af de omhandlede varemærker, er opfyldt og dermed, at Artpusher Gallerys adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud og påbud, jf. retsplejelovens § 413, nr.

1. Herefter, og idet det ikke er bestridt, at Coop har de varemærkerettigheder, der søges beskyttet, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1, er betingelserne for at nedlægge midlertidige forbud og påbud efter retsplejelovens § 413 opfyldt. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om Artpusher Gallery krænker Coops rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven. 79 Da betingelserne for at nedlægge midlertidige forbud og påbud over for Artpusher Gallery er opfyldt tages Coops forbuds- og påbudspåstande i påstand 1 og påstand 2 a og b til følge, dog således at påstanden om påbud om at fjerne ”omtale” som angivet i påstand 2 b ikke tages til følge, idet omtale i sig selv af ”produkter” med de omstridte motiver ikke generelt kan anses for at være i strid med hverken varemærkeloven, ophavsretsloven eller markedsføringsloven. For så vidt angår Coops påstand 2 c om beslaglæggelse lægger retten vægt på, at Love Party har forklaret blandt andet, at hvis retten når frem til, at brugen af Irmapigen er ulovlig, vil Artspusher Gallery ikke fortsætte salget. I lyset heraf er der ikke grundlag for at antage, at Artpusher Gallerys beholdning af tegninger, plakater mv. omfattet af påstand 1 vil blive anvendt til overtrædelse af nedlagte forbud og påbud. Betingelserne for beslaglæggelse efter retsplejelovens § 423, stk. 1, er derfor ikke opfyldt. Artpusher Gallery frifindes derfor for Coops påstand 2 c. Der er ikke gjort selvstændige indsigelser gældende vedrørende Coops påstand 3 om meddelelse af påbud over for Love Party. Retten finder imidlertid, at det er uklart, hvilke handlinger Love Party skal foretage for Artspusher Gallerys efterlevelse af forbuddet i påstand
2. Påstanden herom har således ikke den fornødne klarhed og præcision til at kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse og eventuelle strafferetlige sanktioner. Som følge heraf afvises denne del af påstand
3. Coops påstand 3 tages i øvrigt til følge, således at Love Party påbydes at foretage de handlinger, der er nødvendige for at efterleve påbuddet i påstand 2 b. Uden anbringender herom findes der, som sagen er forelagt, ikke grundlag for at stille krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for nedlæggelse af forbud og påbud, jf. retsplejelovens §
4. Henset til sagens udfald, omfang og karakter skal Artpusher Gallery og Love Party betale sagsomkostninger til Coop med i alt 201.549 kr. Sagsomkostningsbeløbet omfatter blandt andet 200.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Coop har opgjort sine udgifter til advokatbistand til 509.790 kr. ekskl. moms. Beløbet omfatter derudover retsafgift med 750 kr. og 799 kr. ekskl. moms til prøvekøb hos Artpusher Gallery. For så vidt angår Coops udgifter til indhentelse af responsum fra professor Morten Rosenmeier kan dette ikke anses for at have været fornødent til sagens 80 forsvarlige udførelse, og der er derfor ikke grundlag for at erstatte denne udgift som sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 316, stk.
5. Der er ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder 2004/48 som fortolket af EU-Domstolen i dom af
6. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). THI BESTEMMES: Artpusher Gallery ApS forbydes at gøre brug af varemærkerne vist i bilag 3-6 og Irmapigen vist i bilag 38 (side 1, øverst til højre) samt varianter heraf vist i bilag 51, nr. 1-30 på tegninger, plakater, malerier, lærredstryk og (andre) produkter, der i kommercielt øjemed fremstilles, importeres, eksporteres, distribueres, stilles til rådighed for andre, markedsføres, udbydes til salg eller sælges. Artpusher Gallery ApS påbydes at tilbagekalde produkter omfattet af påstand 1 fra markedet, og Artpusher Gallery ApS påbydes at fjerne gengivelser af tegninger, plakater, lærredstryk, malerier og (andre) produkter omfattet af påstand 1 fra artpusher.com, instagram.com/artpushercom, instagram.com/nftartpusher, twitter.com/NFTartpusher og facebook.com/artpusher. Love Party påbydes i sin egenskab af direktør for og anpartshaver i Artpusher Gallery ApS og/eller registreret indehaver/administrator af domænerne artpusher.dk, artpusher.com, instagram.com/artpushercom, instagram.com/nftartpusher, facebook.com/artpusher og twitter.com/NFTartpusher at foretage de handlinger, der er nødvendige for Artspusher Gallery ApS’ efterlevelse af påbuddet om at fjerne gengivelser af tegninger, plakater, lærredstryk, malerier og (andre) produkter omfattet af påstand 1 fra artpusher.com, instagram.com/artpushercom, instagram.com/nftartpusher, twitter.com/NFTartpusher og facebook.com/artpusher. Artpusher Gallery ApS og Love Party skal i forening inden 14 dage betale 201.549 kr. i sagsomkostninger til Coop Danmark A/S. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 05-12-2023 kl. 10:03 Modtagere: Sagsøger COOP DANMARK A/S, Sagsøgte Love Party, Sagsøgte Artpusher Gallery ApS, Advokat (H) Frank Bøggild, Advokat (H) Morten Schwartz Nielsen