← Danmark

ECLI:DK:NYK:2024:BS0000000986 Deldom om rederansvaret i medfør af sølovens § 151 for skader

Retten i Nykøbing F. Udskrift af dombogen DELDOM Afsagt den l 7. december 2009 i sag nr. BS 1-175/2008: Assens Havn Nordre Havnevej 19 5610 Assens mod AB Nestor c/o Marine Carrier AB Halmgatan 22 941

§ l S l indebærer, at rederen for Carrier S er ansvarlig for navigationsfejl på slæbebådene. Det bemærkes, at dette er fastslået i den norske sølovs § lSl , hvor slæbebåde udtrykkeligt er omfattet af rederens ansvar på samme måde som ansvaret omfatter eksempelvis en lods. Dansk ret må formodes at være i overensstemmelse med norsk ret også på dette punkt. Efter engelsk ret er rederen for en pram ligeledes ansvarlig for eventuelle fejl eller forsømmelser hos slæbebåden. Det forhold, at der ikke var en besætning på Carrier S på tidspunktet for påsejlingerne, indebærer ikke, at rederen for Carrier S undgår ansvar, idet fejl og forsømmelser hos besætningen på slæbebådene må tilskrives rederen for Carrier 5 i medfør af sølovens § IS I. Da Carrier 5 efter det oplyste ikke havde egen besætning, men gjorde brug af besætningen på slæbebådene under sejladsen, må besætningen på slæbebådene identificeres med/betragtes som besætningen på Carrier S. I den som bilag B fremlagte aftale (TOWHIRE) ekstrakten s. 83ff fremgår det af klausul 22, at Hirer garanterer- i tilfælde hvor Hirer ikke selv er ejer af slæbet - at Hirer har bemyndigelse til at indgå TOWHIRE-aftalen på vegne af ejeren af slæbet (i dette tilfælde sagsøgte

  1. l)således at sagsøgte l som ejer af Carrier 5 bindes af bestemmelserne i TOWHIRE. Dette gælder så meget desto mere når sagsøgte l er datterselskab af eller på anden måde forbundet til Tugowner/Marine Carrier AB, således at sagsøgte l har været bekendt med, at der blev indgået TOWIDRE-aftale mellem Marine Carrier og SES vedr. det af sagsøgte l ejede slæb/Carrier 5. Klausul 22 indebærer, at sagsøgte l som ejer af slæbet må identificeres med SES i aftalen, således at der med HIRER i TOWHIRE menes SES og Sagsøgte l. I den som bilag B fremlagte aftale (TOWHIRE) indgået mellem sagsøgte l og SES, forudsættes det, at rederen for Carrier 5 kan ifalde et ansvar for skader på tredj emands ejendom, jf. klausul 18.2 (
  2. b)(ii). Det fremgår, at slæbet/sagsøgte 1/Hirer skal skadesløsbolde ejeren af slæbebåden/Tugowner for erstatningskrav mod slæbebåden/Tugowner, der skyldes slæbets påsejling af eksempelvis kajanlæg, og det anerkendes således i aftalen, at det fartøj, der fysisk påfører tredjemand skaderne, anses for at være skadevolder og ifalder ansvar overfor tredjemand; det er derfor ikke korrekt, når sagsøgte l gør gældende, at rederen for C~rrier 5 ikke kan være ansvarlig. Det er dog ved indgåelsen af TOWHIRE aftalt, at i det indbyrdes forhold mellem SES og sagsøgte l skal ansvaret i sidste ende bæres af Carrier 5/Hirer. Det er bestrides, at TOWHIRE indebærer, at alene SES kan anses som HfRER og skal bære ansvaret for skader der kan henføres til Carrier 5 efter klausul J 8.2 (b). l medtØr af klausul 22 må sagsøgte l også anses for at være Side 11/27 HIRER, og ansvar der vedrører Carrier 5 i medfør af klausul 18.2 (
  3. b)ifaldes således (også) af sagsøgte l som ejer afCarrier 5. Er sagsø<jfe l eller SES reder for Carrier 5?: Det gøres gældende, at sagsøgte l som ejer af Carrier 5 skal anses som reder og bærer ansvaret for de skader, der kan henføres til Carrier 5. Det bestrides, at der mellem sagsøgte l og SES er indgået aftale svarende til bare boat befragtning af Carrier 5, ligesom det bestrides, at det på anden måde skulle være aftalt, at sagsøgte l's rederbeføjelser og ansvar overgik til SES. Den mellem parterne indgåede aftale (TOWHIRE) indebærer ikke, at sagsøgte l 's ansvar som reder ophører, ligesom TOWHIRE heller ikke på anden måde kan sidestilles med en aftale bare boat befragtning. Hvis parterne havde ønsket bare boat befragtning skulle parterne have anvendt formularen BARGE-HIRE i stedet. Der henvises i øvrigt til det anførte ovenfor vedr. TOWHIRE klausul 22 som indebærer, at sagsøgte l anses for HIRER og må bære ansvaret for skader der kan henføres til Carrier 5. TOWHIRE aftalen støtter, at sagsøgte I også i forhold til sagsøger er ansvarlig. Søpant: Forudsat at retten kommer frem til at skaderne helt eller delvist er forårsaget af Carrier 5, og at rederen for Carrier 5 er ansvarlig (uanset om det måtte være sagsøgte l eller SES), gøres det gældende, at sagsøger i medfør af søl o vens § 51, stk. l , nr. 4 har søpant i Carrier 5 for sit erstatningskrav. l forhold til sølevens kap. 5 om søpant anses Carrier 5 også som et fartøj/ skib, som der kan stiftes og tinglyses panterettigheder over (kontraktspant) og som der i medfør af sølevens bestemmelser automatisk opstår søpant i for særlige typer af krav. Sagsøger gør gældende, at der i mangel af aftale med sagsøger om ansvar m.v. er tale om et erstatningskrav uden for kontrakt. Der foreligger ikke en kontrakt eller andet kontraktsretligt grundlag med sagsøger, der afskærer Person 2 søpanteretten. Sagsøger indgik skriftlig aftale med om vareafgiftens størrelse og betaling af skibsafgift. Skibsafgiften blev Person 2 ; om Person 2 faktureret til og betalt af har viderefaktureret skibsafgiften til andre er uden betydning. Person 2 Det bestrides so111 udokumenteret, at optrådte som skibsmægler eller anden mellemmand på vegne af SES eller sagsøgte l . Sagsøger forhandlede om priserne for anvendelse af havnen med Person 2 , som ikke tog forbehold for eller på anden måde tilkendegav, at Person 2 optrådte som skibsmægler og indgik aftalen på vegne af andre; dette fremgår da beller ikke af de med sagsøger indgåede aftaler eller af kontrakten om vareafgift og skibsafgift Sagsøger havde ingen aftaler med Side U/27 sagsøgte l eller SES og anså Person 2 for at være aftalepart Subsidiært gøres det gældende, at sagsøger har søpant for sit erstatningskrav i Carrier 5 selv hvis retten lægger til grund, at der bestod et aftalegrundlag mellem sagsøger og SES, idet aftalegrundlaget da alene vedrørte skibsafgiften og ikke ansvar for skader på sagsøgers ejendom. De fremlagte aftaler regulerer ikke ansvar for tingsskade, ligesom sagsøgers forretningsbetingelser også er tavs herom. Det gøres gældende, at søpant alene er udelukket efter sølovens § 51, stk. I nr. 4 hvis der foreligger en konkret aftale om ansvar. Sagsøger kan i denne sag ikke støtte kravet på aftale, idet der ikke foreligger en aftale om under hvilke omstændigheder og efter hvilke regler der ifaldes ansvar for skade på sagsøgers ejendom. Ad sagsøgte 2: Bare boat eller tids-betra~tning? Det bestrides, at den som bilag F fremlagte aftale baseret på BALLTIME 1939 indebærer, at Sea Endeavour I var bare boat befragtet til SES. BALLTIME 1939 er et tids-certeparti og indebærer ikke overgang af rederbeføjelser til SES, uanset hvad der i praksis måtte være aftalt omkring bemanding, forsikring, mv. Sagsøgte 2 fremhæver en række forhold, der efter sagsøgte 2's opfattelse indikerer, at der forelå bare boat befragtning (i modsætning til tidsbefragtning). Det bestrides, at Sea Endeavour I var bareboat befragtet til SES, og de forhold, som sagsøgte 2 har påpeget til støtte for bare boat befragtning indebærer ikke, at der foreligger bare boat befragtning, navnlig når der foreligger en gyldig kontrakt om noget andet (tidsbefragtning). Det bestrides, at korrespondance med SES eller med tredjemand kan indebære, at aftalen om tidsbefragtning rar et andet indhold end ordlyden tilsiger. Det bemærkes, at det er uden betydning hvordan sagsøgte 2 og SES betegner forholdet og hvordan de i øvrigt indretter sig, når der ikke er indgået en aftale om bare boat kontrakt, men en aftale om tidsbefragtning. Sagsøgte 2 og SES har indgået i en kontrakt, som sagsøgte 2 efterfølgende forsøger at give et indhold der markant fraviger kontraktens ordlyd. Det siger sig selv, at sagsøgte 2 ikke ensidigt kan ændre den indgåede kontrakt med virkning over for tredjemand/sagsøger. Det bestrides om udokumenteret, at det var intensionen, at SES skulle være reder for Sea Endeavour I og påtage sig ansvar som ellers påhvilede sagsøgte 2, ligesom det bestrides, at partneme med virkning over for sagsøger gyldigt kan aftale en funktionsfordeling som ved bare boat befragtning, der indebærer, at sagsøgte 2 frifindes for ansvar, når sagsøger hverken har accepteret eller har været bekendt med, at det ikke var skibets SillQr.I.I!6-SDI·STOI·KI9$·Tl- LOI-~t00-\DS7 Side 13/27 registrerede ejer, der var den ansvarlige part for Sea Endeavour LI Det gøres gældende, at sagsøgte 2 (og ikke SES) skal anses som reder for Sea Endeavour T og dermed er ansvarlig efter sølevens § 151 for de skader kan henføres til Sea Endeavour I. Søvant Sagsøger gør gældende, at sagsøger har søpant i Sea Endeavour I for sit krav for sit krav uanset om sagsøgte 2 eller SES anses for reder og bærer ansvaret. Det bemærkes, at der ikke foreligger en kontrakt eller anden aftale mellem sagsøger og sagsøgte 2 som afskærer sagsøger søpanteret. Sagsøger henviser i øvrigt til det ad sagsøgte l anførte vedr. dette punkt ovenfor. Ophævelse a(arresten?: Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at ophæve arresten, og retten må tage stilling til dette punkt under hovedforhandlingen, hvor spørgsmålet om i hvilket omfang Sea Endeavour I har forårsaget skader på nordkajen, vil være aktuel. H vis retten ikke anser sagsøgte 2 for at være rette ansvarssubjekt, idet SES anses for at være reder for Sea Endeavour I, er der trods dette ikke grundlag for at ophæve arresten, idet justifikationsstævningen og fordringen, for hvilken arresten er gjort, er rettet imod "Rederiet for Sea Endeavour I". Der vil således være overensstemmelse mellem den part, som er ansvarlig for skaderne og den part, som kravet er rettet imod, idet det bemærkes at sagsøger efterfølgende vil kunne berigtige c/o adressen for rederiet, hvis retten mod forventning kommer frem til, at SES må anses for at være reder. Det bestrides, at kravene i retsplejelovens § 634 omkring rettidig anlæggelse af justifikationssag mod den ansvarlige part ikke er opfyldt. ForhøJede omkostninger til sagsøgte 2?: Det bestrides, at der er grundlag for at tilkende sagsøgte 2 forhøjede omkostninger, hvis sagsøgte 2 frifindes. Del-hovedforhandlingen i marts/ aptil 2009 blev udskudt efter de sagsøgtes anmodning. Sagsøger har ikke tilbageholdt oplysninger om kontraktsgrundlagene~ navnlig ikke i forhold til SES fordi der slet ikke er indgået aftaler med SES! · Sagsøger bestrider, at sagsøger burde have inddraget SES i retssagen. Sagsøger har intet kontraktsforhold til SES, og det er mere nærliggende, at de sagsøgte involverer deres kontraktspart i retssagen, såfremt de sagsøgte er af den opfattelse, at ansvaret påhviler SES. Der henvises i den forbindelse til de mellem de sagsøgte og SES indgåede kontrakter, som i et vist omfang tager højde for den indbyrdes fordeling af et ansvar over for tredjemand." STD061~·S01 -STOI-KS9l-TJ-l.OI ·Ai00-\0l7 Side 14/27 SaQ.søgte AB Nestor har i forhold til Assens H~vn i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 6. oktober 2009, hvoraf fremgår: "Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har søpant i sagsøgte I 's pram, bør ikke behandles, uden at der indgår en vurdering af, om sagsøgte l principielt er ansvarlig over for sagsøger. Det gøres gældende, at sagsøgers krav mod sagsøgte l er et krav om erstatning efter reglerne om erstatning uden for kontrakt. Den grundlæggende betingelse for at fremme et sådant krav er, at sagsøgte l har handlet uagtsomt. Der er ikke påvist mangler ved CARRIER 5, og sagsøgte l havde intet med den praktiske gennemførelse af slæbene at gøre. En pram kan pr. definition ikke handle uagtsomt, idet den blot er et stykke materiel, ligesom en plov eller en anhænger. Såfremt der skal peges på en ansvarlig skadevolder i denne sag, må dette være det eller de selskaber, som hæfter for fejl begået af besætningen på slæbebådene (herunder sagsøgte 2's slæbebåd) eller for mangler ved samme. Den omstændighed, at CARRIER 5 kan være og er registreret i det svenske fartøjsregister, er udtryk for en tingsretlig registreringsmulighed, jf. for Danmarks vedkommende sølovens § 11, stk. 3. En sådan registrering gør ikke prammen til et bemandet skib. Og dette forhold ændrer ikke ved det faktum, at tvisten mellem sagsøger og sagsøgte I skal afgøres efter reglerne om erstatning uden for kontrakt. Det gøres gældende,

§ 151ikke har nogen relevans i nærværende sag.

Dels er en pram uden fremdriftsmaskineri ikke et "skib" i sølovens § l 51's forstand, og dels fastslår denne bestemmelse, hvilken personkreds rederen er ansvarlig for (sammenlign DL 3-19-2). Slæbene blev ikke udført i sagsøgte l's interesse. Det bemærkes, at ved udleje (bareboatbefragtning) er den registerede ejer ikke ansvarlig over for tredjemand for eksempelvis kollionsskader. Ansvaret pålwiler lejeren, der har bemandet skibet. Sagsøgte 1 hæfter ikke for nogen af de personer eller selskaber, der potentielt kan blive anset for at være skadevoldere, eller som kan være ansvarlige på et kontraktuelt grundlag. Det bestrides, at fejl eller forsømmelser hos besætningen på slæbebådene kan tilskrives CARRIER 5 i medfør af lovens§ 151, ligesom det bestrides, STD061""fi·SOI·STOI-KS?S.1'3·LOI·Mro-\051 l Side 15/27 at besætningen på slæbebådene identificeres med CARRffiR

  1. Det gøres gældende, at sagsøgers anbringender om, at slæbebådene arbejdede i CARRIER S's interesse, er en konstruktion uden støtte i sagens faktum. Det var ubestrideligt SES, der havde påtaget sig roetransporteme, og SES havde til brug herfor blandt andet indchartret CARRIER 5 samt SEA ENDEAVOUR I, ligesom man benyttede sin egen slæbebåd, PIONEER. Den omstændighed, at slæbebåde er omtalt i den norske sø lovs § 151 , har ingen relevans for afgørelsen af nærværende sag: Dels skal sagen afgøres efter dan sk ret og dermed den danske sølovs § 151; dels udførte slæbebådene ikke arbejde i prammens tjeneste. Desuden er hensigten med de norske regler også at regulere den ofte forekommende situation, at rederen for et skib engagerer en slæbebåd til at flytte det fra A til B eller rundt i en havn. Ex tuto bemærkes, at når slæbebåde er omtalt i den norske sølovs § 151 på lige fod med lodser eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, skyldes det, at bestemmelsens sigte er (hvilket i øvrigt udtrykkeligt fremgår af ordlyden), at slæbebåden udfører arbejde i skibets tjeneste. Det praktiske eksempel er således, at skibets reder engagerer en slæbebåd til at flytte skibet. I nærværende sag er der ikke tale om, at slæbebåden udførte arbejde i prammens tjeneste. Med hensyn til sagsøgers tidligere henvisning til side l 72 f. i den kommenterede sølov bemærkes, at sigtet med bestemmelsen er den situation, hvor skibets reder har engageret slæbebåden. Dette fremgår tydeligt af sammenhængen på det anførte skriftsted. Henvisningen i stævningen til NB 1996.73 må bero på en misforståelse, idet årsagen til, at prammens ejer i denne finske højesteretsdom blev dømt, var finske særregler om objektivt ansvar for ejer af objekter, der bekadiger søm ærke r osv. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af dommens præmisser, at det fmske m odsvar til sølovens § 151 ikke finder anvendelse (se nærmere side 74). For så vidt angår den som bilag B fremlagte charteraftale (TOWNIDRE) bemærkes for det første, at denne aftale alene gælder dens to parter, dvs. sagsøgte l og SES. Dertil kommer, at SES er "the Hirer", og dermed er det SES, der i det indbyrdes forhold skal bære ansvaret over for tredjemand. Ansvarsreguleringen i slæbebåds og off-shore kontrakter er typisk baseret på det såkaldte knock-for-knock-princip, hvorefter hver part bærer egne skader og påsejlinger uden hensyn til skyld. Der er tale om en forenklet måde at fordele risikoen, som minimerer tvister og nedbringer forsikringsomkostningen. Formålet med disse bemærkninger er at illustrere, at sagsøgte l 's forsikringsarrangem ent og indholdet af certepartiet ptincipieJt er uden betydning for afgØrelsen af nærværende sag. '· ST006 1.f~SOI -SiOJ -1(&95-'fl·l.DI -M00·\057 Side 16!27 Herefter mener sagsøgte l at have slået fast, at der ikke foreligger et erstatningsansvar over for sagsøger, og spørgsmålet er derefter, om sagsøger uanset denne omstændighed har søpant i CARRIER
  2. Det bestrides, at sagsøgers krav er sikret ved søpant i CARRIER
  3. Sølovens §51 om søpanterettigheder vedrører skibe, og CARRIER 5 er ikke et "skib" i § 51 's forstand. Som nævnt ovenfor er en pram uden fremdriftsmaskineri ikke et "skib". CARRIER 5 kan være og er registreret i det svenske fartøjsregister, men dette er udtryk for en tingsretlig registreringsmulighed, jf. for Danmarks vedkommende sølovens § 11, stk.
  4. En sådan registrering gør ikke prammen til et skib. Desuden gøres det gældende, at søpanteretten er en særlig sikkerhedsret, der giver skadelidte fortrinsret i forhold til registrerede rettighedshavere, såsom en panthaver. På gnmd af søpantets vidtrækkende konsekvenser gøres det gældende,

§ 51ikke kan være genstand for udvidende fortolkning, jf.

Introduktion til Søretten,

  1. udgave, side
  2. Under alle omstændigheder forudsætter et søpants opståen Gf. sølovens § 51), at det underliggende krav er forpligtelse, der knytter sig til skibet: At lønkravet er optjent på skibet, at havneafgifter er påløbet under det konkrete skibs ophold, at en person er kommet til skade på skibet under ansvarspådragende omstændigheder, at skibet uagtsomt forvolder skade eller bliver bjærget. Med andre ord skal forpligtelsen udspringe af forhold på skibets side, og som påpeget ovenfor er sagsøgte l ikke erstatningsansvarlig overfor sagsøger. Ex tuto bemærkes, at SES ikke er inddraget isagen, og at det således ikke er muligt at fastslå, om SES er erstatningsansvarlig over for sagsøger. Endelig gøres det gældende, at sagsøgers krav imod det ansvarssubjekt, som hæftede for brugen af CARRJER 5, SES er et erstatningsansvar i kontrakt: Der bestod et kontraktsforhold imellem sagsøger og SES i form af en aftale om brug af havnen. SES betalte skibsafgifter for sin brug af havnen, mens Roedyrkerforeningen efter det oplyste betalte vareafgifterne. SES var som sagsøgers kunde underlagt havnens almindelige forretningsbetingelser. Som bilag SOT l D er fremlagt kopi af transportaftalen mellem Roetransport Assens AIS og SES vedrørende de roetransporter, som ligger til grund Person 2's for sagen. Det fremgår af denne aftale, at skibsmægleren Eftf. Aps fungerede som operatør for Roetransport Assens A/S. Person 2's Eftf. Aps optrådte som skibsmæg• Det gøres gældende, at ler på vegne af SES derved, at sagsøger opkrævede skibsafgifter igennem Side 17/27 mægleren, hvilket er den sædvanlige fremgangsmåde. Skibsmægleren Person 2's Eftf. Aps var således en mellemmand, og derfor spiller det ingen rolle, at sagsøgers fakturaer, for så vidt angår skibsafgifter, er udstedt til Person 2's Eftf. Aps. Denne opkrævede jo disse afgifter hos SES. Når en transportør - som SES -benytter en havn (sagsøger) og endog betaler skibsafgift herfor, eksisterer der et aftaleforhold imellem parterne. Såfremt kunden , dvs. SES, forårsager skader på havnen eller dens faciliteter, er der således tale om en misligholdelse af a:ftaleforholdet, uanset om det er nærmere reguleret i havnens forretningsbetingelser, hvilket ansvarsgrundlag der er lale om. Under alle omstændigheder indebærer retsforholdet mellem sagsøger og SES, at et krav fra havnen mod SES kan og skal støttes på en aftale, og dermed er det udelukket, at der kan opstå søpanterettigheder i sagsøgte l's pram, jf. sølovens § 51, stk. l , nr.
  3. Betydningen af dette anbringende er følgende: Som ... redegjort for ovenfor, vil et erstatningskrav, som fremmes af sagsøger mod sagsøgte l , være et erstatningskrav udenfor kontrakt, idet der ikke består noget aftaleforhold mellem parterne. Imidlertid har sagsøgte l, som nævnt ikke handlet ansvarspådragende, og der er ikke grundlag for at anse sagsøgte l , for at være erstatningsansvarlig over for sagsøger. Såfremt retten måtte være enig i dette synspunkt, men desuden anser prammen CARRIER 5 for at være et skib i relation til sølovens kapitel 3 om søpanterettigheder, da bliver det afgørende, om erstatningskravet imod den, som i givet fald er ansvarlig (hvilket efter sagsøgte l's opfattelse må være SES), kan grundes på en aftale eller ej. Dette spørgsmål må efter min opfattelse besvares bekræftende, og derfor skal -sagsøgte l frifindes." Sagsøgte Rederiet for Sea Endeavour I c/o Saga Shipping & Trading Corporation Ltd. har i forhold til Assens Havn i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokmnent af
  4. oktober 2009, hvoraf fremgår: "Nærværende del-hovedforhandling omhandler spørgsmålene om, l ) Hvorvidt Saga Shipping & Trading Corporation Ltd. ("Saga") eller Skåne Entreprenad Service AB ("SES") er rette ansvarssubjekt 2) Hvorvidt der er søpant i SEA END EAVOUR I. 3) Hvorvidt arresten i SEA ENDEAVOUR I skal ophæves. SES er rette ansvarssubjekt ST0061 -U6.$flf·STOI ·K$9l· TJ·l.D l·Mll'H0~7 Side 18/27 Til støtte for, at det er SES, der er rette ansvarssubjekt, gøres det gældende: at det fra starten har været Sagas og SES' hensigt at indgå et bare boat-certeparti, at SES i e-mail af
  5. juli 2007 har bekræftet, at der blev indgået aftale om et bare beat-certeparti, at SES var ansvarlig for bemandingen af SEA ENDEAVOUR I, hvilket er kendetegnende foret bare boat-certeparti, at MarkoHo AB har bekræftet, at MarkoHo AB forestod bemandingen af SEA ENDEAVOUR I på vegne af SES, at SES var ansvarlig for forsikringspolicen (Hull & Machinery) vedrørende SEA ENDEAVOUR I, hvilket er kendetegnende for et bare beat-certeparti, at SES ligeledes i forsikringspolicen (Hull & Machinery) var anført som forsikringstager, hvilket kun giver mening, hvis der er tale om et bare boat-certeparti, at SES var ansvarlig for P&I-forsikringen vedrørende SEA ENDEAVOUR l, hvilket er kendetegnende for et bare beatcerteparti, al SES i Application Form vedrørende P&I-forsikringen er anført som Owner, hvilket kun giver menmg, hvis der er tale om et bare beatcerteparti, at den lave charterhyre i øvrigt indikerer, at der er tale om et bare boat -certeparti, at SES selv efter skademes opståen i e-mail af
  6. oktober 2008 har bekræftet, at der var tale om et bare beat-certeparti, at det må have formodningen imod sig, at SES ville bekræfte dette, hvis det ikke var tilfældet, idet SES på dette tidspunkt var bekendt med kravene fra Assens Havn og STD061JJ6-SOI·STl)I·KØS.Tl·lJII-*"tQO.~DS1 Side 19/27 idet SES således bekræfter, at SES (og ikke Saga) hæfter for de påståede skader, at Saga og SES således både før, under og efter skaderne på Assens Havn har været enige om, at bortfragtningen skete på bare beatv ilkår, at parternes vildfarelse omkring standardcertepartieme ikke ændrer ved dette, at Saga af denne grund ikke er erstatningsansvarlig i medfør af sølovens § 151 for de påståede skader på Assens Havn, idet rederansvaret ved bare boat-befragtning ligger hos befragteren og at Saga derfor ikke er rette ansvarssubjekt i disse sager. Der er ikke søpant i SEA ENDEAVOUR I Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: at mulighed for opnåelse af søpant er afskåret i henhold til sølovens § 51, stk. l , nr. 4, idet kravet fra Assens Havn kan baseres på en aftale, at SEA ENDEAVOUR I i øvrigt ikke er erstatningsansvarlig for skaden på Nordkajens bolværk og at et eventuelt søpant under alle omstændigheder er forældet, idet den foretagne arrest af SEA ENDEAVOUR I er ulovlig og idet forældelsen af søpant ikke kan afbrydes ved foretagelse af ulovlig arrest. Arresten af SEA EN DEAVOUR I skal ophæves ST~I.j.c6-$01·$TOI -KI9S-T)-LO I·MOD-\D.5l Side 20/27 Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende at arresten af SEA END EAVOUR I er ulovlig, idet den foretagne arrest er baseret på en ikke-eksisterende fordring, idet den foretagne arrest ikke rettidigt er fulgt op af en justiflkationsstævning mod rette ansvarssubjekt og idet der i øvrigt ikke er søpant for den påståede fordring, at kravene i retsplejelovens § 634 omkring rettidig anlæggelse af justiflkationssag således ikke er opfyldt at den ulovlige arrest af denne grund ikke kan opretholdes og at arresten af SEA ENDEAVOUR I derfor skal ophæves. Omkostninger Det gøres gældende, at Saga er berettiget til forhøjede omkostninger. Til støtte herfor gøres gældende, at sagsøger til trods for opfordringer i samtlige processkrifter fra både sagsøgte l og 2 har undladt at inddrage det rette ansvarssubjekt, SES, i sagen. Ligeledes gøres gældende, at genoptagelsen af sagens forberedelse i det hele skyldtes Assens Havn, idet Assens Havn til trods for at være blevet opfordret hertil undlod at fremlægge aftaleforholdet mellem Assens Havn og SES. Det gøres således gældende, at Assens Havns grundløse videreførelse af sagen mod det forkerte ansvarssubjekt samt tilbageholdelsen af det afgørende dokument bar medført helt urimelige omkostninger for Saga, hvorfor Saga på denne baggrund bør tildeles forhøjede omkostninger ved sagens afgørelse." BS 183/2008: Sagsøgeren Nakskov Havn har i det væsentlige procederet i overensstem- Side 21127 melse med sit påstandsdokument af
  7. oktober 2009, hvoraf fremgår: "Til støtte for sagsøgers påstand l gøres det gældende, at Sea Endeavour Il under sejlads i Nakskov Fjord har beskadiget pæl F, G, L, B og D og bøje ved påsejling på grund af uagtsom navigering, at sagsøgte som ejer af Sea Endeavour I er erstatningsansvarlig for uagtsom navigering i medfør af sølovens § 151, at det bestrides, at den som bilag F fremlagte aftale, de øvrige bilag samt den fra sagsøgtes side afgivne forklaring medfører, at der med bindende virkning for sagsøger foreligger en aftale om bare beat-befragtning, eller at Skåne Entreprenad Service AB (SES) i stedet for sagsøgte bærer ansvaret som reder for uagtsom navigering, og at det bestrides, at sagsøger burde have inddraget SES i retssagen, når SES er sagsøgtes kontraktspart og med hvem sagsøgte har indgået aftaler om fordeling af ansvar over for sagsøger, hvorfor sagsøgte er nærmest til at inddrage SES i retssagen. Sagsøgers påstand 2: I relation til sagsøgtes påstand om ophævelse af arresten i Sea Endeavour I gøres det gældende: at arresten er lovlig, idet retten må lægge til grund, at sagsøgte som ejer af Sea Endeavour I er ansvarlig for skaderne, hvorfor sagsøgers krav er et søretskrav i medfør af sølovens § 91, stk. l , nr. l, som der kan foretages arrest for i medfør af sølevens § 92, ligesom arresten er lovlig gjort og forfulgt ved indgivelse af justifikationsstævningen, og at spørgsmålet om arrestens lovlighed hænger sammen med, om retten pålægger sagsøgte et ansvar for skaderne, hvilket spørgsmål retten ikke på nuværende tidspunkt skal tage stilling til. Sagsøgte Rederiet for SEA ENDEAVOUR I c/o Saga Shipping & Trading Corporation Ltd. har i forhold til Nakskov Havn i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
  8. oktober 2009, hvoraf fremgår: "Nærværende delhovedforhandling omhandler spørgsmålene om, l) Hvorvidt Saga Shipping & Trading Corporation Ltd. ("Saga") eller Skåne Entreprenad Service AB ("SES") er rette ansvarssubjekt Side 22/27 2) Hvorvidt arresten i SEA ENDEAVOUR I skal ophæves. SES er rette ansvarssubjekt T il støtte for, at det er SES, der er rette ansvarssubjekt, gøres det gældende: at det fra starten har været Sagas og SES' hensigt at indgå et bare bo at-certeparti, at SES i e-mail af
  9. juli 2007 har bekræftet, at der blev indgået aftale om et bare boat-certeparti, at SES var ansvarlig for bemandingen af SEA ENDEAVOUR I, hvilket er kendetegnende for et bare beat-certeparti, at Markolla AB har bekræftet, at Markolla AB forestod bemandingen af SEA ENDEAVOUR I på vegne af SES, at SES var ansvarlig for forsikringspolicen (Hull & Machinery) vedrørende SEA ENDEAVOUR I, hvilket er kendetegnende for et bare boat-certeparti, SES ligeledes i forsikringspolicen (Hull & Machinery) var anført som forsikringstager, hvilket kun giver mening, hvis der er tale om et bare boat-certeparti, m SES var ansvarlig for P&I-forsikringen vedrørende SEA ENDEAVOUR I, hvilket er kendetegnende for et bare boatcerteparti, at SES i Application Form, vedrørende P&I-forsikringen er anført som Owner, hvilket kun giver mening, hvis der er tale om et bare boatcerteparti, at den lav~ charterhyre i øvrigt indikerer, at der er tale om et bare boat-certeparti, at SES selv efter skadernes opståen i e-mail af
  10. oktober 2008 har bekræftet, at der var tale om et bare boa:t-certeparti, at det må have formodningen imod sig, at SES ville bekræfte dette, Side 23/27 hvis det ikke var tilfældet, idet SES på dette tidspunkt var bekendt med kravene fra Nakskov Havn og idet SES således bekræfter, at SES (og ikke Saga) hæfter for de påståede skader, at Saga og SES således både før, under og efter skaderne på Nakskov Havn ·har været enige om, at bortfragtningen skete på bare boatvilkår, at parternes vildfarelse omkring standardcertepartieme ikke ændrer ved dette, ru Saga af denne grund ikke er erstatningsansvarlig i medfør af sølovens § 151 for de påståede skader på Nakskov Havn, idet rederansvaret ved bare boat-befragtning ligger hos befragteren og at Saga derfor ikke er rette ansvarssubjekt i disse sager. Arresten af SBA ENDEAVOUR I skal cwhæves Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende at arresten af SEA ENDEAVOUR I er ulovlig, idet den foretagne arrest er baseret på en ikke-eksisterende fordring, at idet den foretagne arrest ikke rettidigt er fulgt .op af en j ustifikationsstævning mod rette ansvarssubjekt og idet der i øvrigt ikke er søpant for den påståede fordring, kravene i retsplejelovens § 634 omkring rettidig anlæggelse af justifikationssag således ikke er opfyldt. $T006l ..IJ6-.SO I -STOI ·K.I9~'f3...l.DJ +100.~0Si Side 24/27 at den ulovlige arrest af denne grund ikke kan opretholdes og at arresten af SEA ENDEAVOUR I derfor skal ophæves. Omkostninger Det gøres gældende, at Saga er berettiget til forhøjede omkostninger. Til støtte herfor gøres gældende, at sagsøger til trods for opfordringer i samtlige processkrifter fra både sagsøgte l og 2 har undladt at inddrage det rette ansvarssubjekt, SES, i sagen. Denne grundløse videreførelse af sagen mod det forkerte ansvarssubjekt har medført helt urimelige omkostninger for Saga, hvorfor Saga på denne baggrund bør tildeles forhøjede omkostninger ved sagens afgørelse." Rettens begrundelse og afgørelse Vedr. rederansvar Det følger af sølovens § 151, at rederen hæfter for skade, der er forårsaget ved fejl eller forsømmelse i tjenesten af skibsfører, mandskab, lods eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste. Det er ubestridt under sagen, at slæbebåden Sea Endeavour I er et skib. Retten lægger til grund, at prammen Carrier 5 er et skib i bestemmelsens forstand. Retten har herved lagt vægt på, at det af ordlyden af sølovens § 11 fremgår, at en pram anses for et skib samt på, at det ikke er en forudsætning for, at en flydende indretning kan bevæge sig ved egen kraft. Hertil kommer, at prammen de facto er indregistreret som et fartøj i det svenske skibsregister, og at sagsøgte AB Nestor som ejer af prammen har tegnet forsikring, der dækker ansvar over for tredjemand for eksempelvis påsejlingsskader. Det er ubestridt, at SES havde indgået aftale med Roedyrkerforeningen om søtransport af roer fra Assens Havn til Nakskov Havn, og at SES til opfyldelse af denne aftale lejede pramme og slæbebåde_, herunder Carrier 5 af sagsøgte l og Sea Endeavour I af sagsøgte 2, Saga. Retten lægger ti l grund, at den fulde brugsret vedrørende prammen er overdraget fra sagsøgte l til SES ved den mellem pruteme indgåede aftale. Det fremgår bl.a. af aftalen, at SES som lejer hæfter for ethvert tab eller skade af enhver art, der forårsages på eller lides af enten tredjemand eller dennes ejendele på grund af kontakt med det slæbte. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at der - uanset anvendelsen af en tow-rure kontrakt med SES som hirer - mellem parterne er indgået en aftale om leje af en tom og ubemandet pram over hvilken SES får fuld rådighed og således selv skal skaffe slæb, eventuel bemanding m.v. Under disse omstændigheder påhviler rederansvaret efter sølovens § 151 SES og ikke sagsøgte l , der derfor frifindes for den mod dem nedlagte påstand l. Side 25/27 Retten lægger til grund, at den fulde brugsret vedrørende slæbebåden er overdraget fra sagsøgte 2 til SES ved den mellem parterne indgåede aftale. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var parternes hensigt at indgå en bareboataftale, og det findes uden betydning, at aftalen de facto er indgået på en standardkontrakt vedrørende tidscerteparti. Retten har herved særl i g lagt vægt på den fremlagte mailk.orrespondance, der efter sin ordlyd omtaler forhandlinger om og indgåelse af aftale om bareboatchartring, samt på direktør Person 9's forklaring til retsbogen
  11. marts 2009 herom. Hertil kommer aftalevilkårene, herunder særligt, at det mellem parterne er aftalt, at SES er forsikringstager og har stået for bemanding af slæbebåden. Under disse omstændigheder påhviler rederansvaret efter sølovens § 151 SES og ikke sagsøgte 2, der derfor frifindes for de mod dem nedlagte påstande herom. Vedrørende søpant. Efter sølovens § 51, stk. l, nr. 4, er erstatning for skade på ejendom opstået i direkte forbindelse med skibets drift sikret ved søpant i skibet, såfremt kravet ikke kan begrundes på aftale. Det fremgår af havnechefernes forklaringer, at havnene i medfør af deres modtagepligt lader alle fartøjer anløbe havnene uden interesse for skibenes ejer- og rederforhold. At havnene ukritisk og i medfør af deres monopolstatus og modtagepligt har ladet skibene anløbe og skibsafgiften afregne over for den stedlige skibsmægler er efter det oplyste sædvanlig praksis, også i de sagsøgende havne. Allerede ved skibenes anløb indgås en formløs og stiltiende aftale om, at skibsafgiften faktureres den stedlige skibsmægler, som forestår den endelige afregning over for skibenes respektive redere. Retten finder ikke, at denne formløse betalingsaftale, af parterne benævnt havneaftalen, kan tilskrives andre retsvirkninger end forannævnte. Hertil kommer, at havnenes standardreglementer ikke indeholder regler om ansvar for skader forårsaget på havnenes anlæg. Da hverken havnenes standardreglementer eller den ved skibenes anløb indgåede, stiltiende og formløse havneaftale omfatter ansvar og/eller fordeling for skader, finder dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt anvendelse. Herefter, og da søpant for erstatningskrav som følge af skibenes drift i medfør af sølovens § 51, stk. l, nr. 4, alene er undtaget krav, der grundes på aftale, finder retten, at sagsøgerne har søpant i såvel Carrier 5 som Sea Endeavour I for havnenes eventuelle erstatningskrav for skader forårsaget af de respektive skibe. Søpanteret forældes efter sølovens § 55 l år efter kravets opståen. Forældsesfristen afbrydes ved arrest i skibet inden fristens udløb. f ogedretten foretog den
  12. jaunar 2008 søarrest mod bl.a. Sea Endeavour I. STD061+'6..SOI ·STCII-.K89)..T3·LDI ·MI'0.\ 0 5 l Side 26/27 Efter retsplejelovens § 634 skal fordringshaveren inden en uge efter arresten anlægge retssag om den fordring, for hvilken arresten er gjort. Sagsøgerne har i forhold til sagsøgte 2 inden for den i retsplejelovens § 634 anførte frist anlagt justifikationssag med angivelse af sagsøgte som "Rederiet for Sea Endeavour I, c/o Saga Shipping & Trading Corporation Ltd.", hvilken justifikationsstævning i overensstemmelse med angivelsen af sagsøgte vedrører rederansvaret Sagsøgerne har derimod ikke inden fristen i retsplejelovens § 634 anlagt justifikationssag vedrørende fordringen begrundet i søpant. Spørgsmålet om søpant er før_st rejst i forbindelse med sagens behandling, og den foretagne arrest kan derfor ikke danne grundlag for. afbrydelse af forældelsen af søpantet, jf. sølevens §
  13. Søpantet a.nSes herefter for forældet i relation til sagsøgte 2, der derfor frifindes for den af sagsøgerne nedlagte påstand herom. Sagsøgte l har ikke under sagen gjort gældende, at søpantet i forhold til dem er forældet. Vedr. ophævelse af de foretagne arrester i slæbebåden Carrier
  14. Begge de sagsøgte har stedse opfordret sagsøgerne til at medinddrage SES under sagerne, idet sagsøgte 2 til støtte herfor stedse har gjort gældende, at SES er rette ansvarssubjekt, idet SES må anses som reder for Sea Endeavour I. Retten finder således ikke grundlag for at identificere SES med sagsøgte 2 eller for at anse arresten foretaget henholdsvis opretholdt over for en vilkårlig reder i forholdet til Sea Endeavour l. Da sagsøgte 2 ikke er rederansvarlig for de af sagsøgerne indtalte erstatningskrav, for hvilke arresten er gjort i Sea Endeavour I, kan arresten ikke opretholdes over for sagsøgte 2, hvis ophævelsespåstand derfor tages til følge. Sagsomkostninger Med sagens omkostninger forholdes der i forhold til sagsøgte 2 som nedenfor bestemt og i overensstemmelse med retsplejelovens § 312, idet sagsøgerne anses som den tabende part. Retten har ved den skønsmæssige fastsættelse af sagsomkosntingeme lagt vægt på sagens kompleksitet og omfang, herunder at der er tale om en hovedforhandling over.to dage. Sagsomkostningerne fordeles forholdsmæssigt mellem sagsøgerne i forhold til de beløb, for hvilke der er foretaget ru.rest. l forhold til sagsøgte l fastsættes sagsomkostingerne i forbindelse med saST00614~SOI ·STOI -«19HJ.LOI·o.HJ0.\1))1 Side 27/27 gens endelige afgørelse. Thi kendes for ret Sagsøgte l , AB Nestor, frifindes for den nedlagte påstand om at være ansvarlig som reder for skader forårsaget afCarrier
  15. Sagsøgte l , AB Nestor, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, Assens Havn, har søpant i Carrier 5 for sit eventuelle erstatningskrav for skader forårsaget af Carrier
  16. Sagsøgte 2, Rederiet for Sea Endeavour I c/o Saga Shipping & Trading Corporation Ltd., frifindes. Den af Fogedretten i Nykøbing Falster den
  17. januar 2008 foretagne arrest af Sea Endeavour'l ophæves. I sagsomkostninger betaler Assens Havn til Saga Shipping & Trading Corporation Ltd., 150.000 kr. T sagsomkostninger betaler Nakskov Havn til Saga Shipping & Trading Cor- poration Ltd., 50.000 kr. Det idømte betales inden 14 dage. Dommer 1 Dommer 2 Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Nykøbing Falster, den
  18. december
  19. Dommer 3

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.