En 34 årig mand er idømt forvaring for seksuelle overgreb begået mod hans mindreårige døtre. Retten i Hillerød - 34 årig mand idømt forvaring Sagsnummer: SS 740/2024 Sagen kort fortalt Manden, der har fravalgt en nævningesag, er af en domsmandsret den
- august 2024 fundet skyldig i 96 forhold begået over en periode på knap 1 år i
- Der var tale om bl.a. 2 voldtægter og 1 forsøg herpå, 18 voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje og 4 forsøg herpå, og adskillige forhold af blufærdighedskrænkelse. Forholdene var, bortset fra et forhold, begået over for hans døtre, da den ene var mellem Alder 1 og Alder 2 gammel og dem anden mellem 2 og 3 år. Ved nogle af forholdene gav han børnene beroligende medicin inden overgrebet. Manden blev også dømt for at have optaget fotos og videoer af overgrebene. Manden havde i vidt omfang delt materialet med andre personer i en gruppe på internettet, ligesom han selv var i besiddelse af børnepornografisk materiale vedrørende andre børn. Dommens resultat Retten fandt på baggrund af sagens omfang og alvorlige karakter og efter oplysningerne om mandens personlige forhold, at han på grund af risikoen for at lave ny lignende kriminalitet, frembød en sådan fare for andre, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel var påkrævet. Manden var blevet mentalundersøgt. Manden blev endvidere frakendt retten til at udøve Stilling, retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, og meddelt forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i hans bolig eller modtage besøg af dem. /