ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 3. oktober 2024 Sag BS-32677/2024-OLR (10. afdeling) KynoRehab ApS (advokat Tobias Vinnes-Weibel) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (advokat John Kahlke) og Sag BS-3

§ 4

, men at der i stedet blot skal være tale om en potentiel risiko for forveksling, jf. blandt andet Varemærkeloven med kommentarer, 1. udgave, Knud Wallberg og Mikael Francke Ravn, side 371: … Ifølge KynoRehab bør den manglende fremlæggelse af skriftlige kundehenvendelser dermed heller ikke komme KynoRehab til skade i vurderingen af, hvorvidt der foreligger en forvekslingsrisiko i medfør af

§ 4

. Tværtimod bør det komme Indkærede, tidligere Sagsøgte til skade, at Indkærede, tidligere Sagsøgte efterfølgende – lang tid efter Franchiseaftalens ophør – fortsat 14 har anvendt KynoRehabs logo i sin digitale markedsføring af CPH Kyno, jf. KynoRehabs påstand 1.3 for Sø- og Handelsretten. Det må således alt andet lige have formodningen for sig, at det forhold, at Indkærede, tidligere Sagsøgte har markedsført CPH Kyno under brug af Ky-noRehabs logo har medvirket til, at der i dag består en forvekslingsrisiko mellem KynoRehab og CPH Kyno. Derudover viser forvekslingsrisikoen mellem KynoRehab og CPH Kyno sig også flere steder på internettet, hvis man blot foretager en simpel søg-ning på "kyno" på forskellige digitale platforme. Søger man eksempelvis på "KynoRehab"på www.degulesider.dk får man 10 resultater, hvoraf ni af resultaterne relaterer sig til franchiseafde-linger for KynoRehab med en dertilhørende stedbetegnelse, mens det tiende resultat er "CPH Kyno", som imidlertid dukker op som det fjerde forslag ind imellem KynoRehabs afdelinger på følgende vis [udskrift fra de gule sider gengivet ovenfor]: Dertil kommer, at hvis man herefter klikker på CPH Kynos virksomhedsside på www.degulesider.dk, har Indkærede, tidligere Sagsøgte bibeholdt – eller i hvert fald ikke fjernet – en forretningsbeskrivelse, der beskriver "KynoRehab", og ikke CPH Kyno [udskrift gengivet ovenfor]: … Hvis man på samme vis søger på "kyno"på www.google.dk dukker "CPH Kyno" også op som nr. 2 søgeresultat, dvs. som et søgeresultat, der dukker op før samtlige af KynoRehabs enkelte filialer [udskrift gengivet ovenfor]: … KynoRehab gør gældende, at det blandt andet på baggrund af disse eksempler er bevist, at der i praksis består en forvekslingsrisiko mellem "KynoRehab" og "CPH Kyno", jf.

§ 4, stk. 2, nr. 2. Selv hvis Retten måtte nå frem til, at Kyno

Rehab ikke har påvist, at der i praksis består en forvekslingsrisiko, bemærker KynoRehab følgende til støtte for, at KynoRehabs påstand 1.2 stadig bør tages til følge: 4.3.3 Sø- og Handelsrettens dissens er korrekt Til støtte for, at der består en forvekslingsrisiko mellem "KynoRehab" og "CPH Kyno"bemærker KynoRehab, at Sø-og Handelsrettens kendelse er afsagt under dissens, hvor den dissentierende også var jurist, … Sø-og Handelsrettens dissentierende dommer fremhæver dermed – modsat flertallet i Sø- og Handelsretten – at forvekslingsrisikoen mellem "KynoRehab" og "CPH Kyno" navnlig skal vurderes ud fra det forhold, at "kyno" dels udgør det særprægene i ord i både KynoRehabs og CPH 15 Kynos virksomhedsnavne, dels er et sjældent anvendt ord inden for den branche, som både KynoRehab og CPH Kyno sælger sine tjenesteydelser til. KynoRehab er enig med denne begrundelse i Sø- og Handelsrettens dissens. KynoRehab gør således gældende, at Sø-og Handelsrettens dissens er retvisende i forhold til de mo- menter, som både i praksis og konkret bør tillægges vægt, når det skal vurderes, om der eksisterer en forvekslingsrisiko mellem KynoRehab og CPH Kyno, jf. blandt andet U.1998.1189 S ("CLASSIC"forveksleligt med "CLASSIC CHOICE"), U.2001.2094 S ("Home from Home Relocation Services"forveksleligt med "home"), U.2002.717 H ("Kursus Børsen"forveksleligt med "BØRSEN")og U.2012.3383 H ("ELITE NEW YORK" forveksleligt med "ELITE"). KynoRehab gør således gældende, at det navnlig bør vægtes til støtte for, at der består en forvekslingsrisiko, at 1. de tjenesteydelser som KynoRehab og CPH Kyno udbyder er identiske i enhver henseende, 2. ordet "Kyno"indgår som det særprægene ord i begge virksomhedsnavne, og 3. brugen af "Kyno" - i ét eller to ord – frembyder både en vis synsog lydmæssiglighed. På baggrund af ovenstående – sammenholdt med den faktiske forveks-ling af KynoRehab og CPH Kyno som redegjort for under afsnit 3.2.2 – gør KynoRehab dermed sammenfattende gældende, at det må anses for sandsynliggjort, at "CPH Kyno" udgør en krænkelse af KynoRehab ApS’ varemærkeret, jf.

§ 4, stk.

1. 4.3.4 Indkæredes, tidligere Sagsøgte brug af CPH Kyno er også i strid med markedsføringsloven Sø- og Handelsrettens har i sine præmisser anført, at Sø-og Handelsretten alene har vurderet en eventuel forvekslingsrisiko i medfør af varemærkeloven, dvs. uden stillingtagen til, om Indkæredes, tidligere Sagsøgte erhvervs-mæssige brug af CPH Kyno kunne være i strid med markedsføringslo-vens bestemmelser, jf. Sø- og Handelsrettens kendelsens side 34: … I lyset af Sø-og Handelsrettens bemærkninger, gør KynoRehab derfor gældende, at Indkæredes, tidligere Sagsøgte erhvervsmæssige brug af CPH Kyno også er i strid med markedsføringslovens §§ 3 og 22 og Franchiseaftalens pkt.
2. Selv hvis landsretten således måtte nå frem til, at der ikke er sandsynliggjort en forvekslingsrisiko i medfør af

§ 4

, bør landsretten alligevel nå frem til, at Indkærede, tidligere Sagsøgte bør forbydes at gøre er- 16 hvervsmæssigt brug af "CPH Kyno"i medfør af markedsføringslovens §§ 3 og 22 Det følger navnlig af markedsføringslovens § 22, at (understregning tilføjet): … Perspektiveres markedsføringslovens § 22, 1. led, til denne sag er det afgørende for, om Indkærede, tidligere Sagsøgte har handlet i strid med markedsfø-ringslovens § 22 dermed, hvorvidt Indkærede, tidligere Sagsøgte uberettiget har gjort brug af et forretningskendetegn, der alene tilkommer KynoRehab. Ifølge KynoRehab er dette tilfældet i denne sag. KynoRehabs forretningskendetegn består således unægtelig i inkorporeringen af ordet "kyno" i virksom- hedsnavnet. Dette forretningskendetegn har KynoRehab anvendt siden virksomheden blev stiftet i 2020. Forretningskendetegnet er derudover efter KynoRehabs opfattelse også selvstændigt beskyttet i medfør af Franchiseaftalens pkt. 2 ("" Ejendomsretten til såvel Konceptet som samtlige immaterielle rettigheder, der er tilknyttet til eller udspringer af Konceptet, herunder (…) navne (…) tilhører KynoRehab "). KynoRehab har siden da udviklet sig til en landsdækkende kæde med 11 klinikker fordelt i hele Danmark, hvor hver enkelt klinik netop er kendetegnet ved at være navngivet "KynoRehab" efterfulgt af den enkelte kli-niks stedbetegnelse ("KynoRehab København", "KynoRehab Odense"osv.). Dertil kommer, at KynoRehab helt bevidst har valgt at anvende det græ-ske ord for hund "kyno"i sit virksomhedsnavn, hvilket KynoRehab gjorde for at skille sig ud inden for branchen af hundebehandling. Således var det på tidspunktet for KynoRehabs opstart i 2020 alene udbredt i hundebehandlingsbranchen at bruge den latinske betegnelse for hund "cani" i sin markedsføring. Tværtimod var der ikke nogen andre i hundebehandlingsbranchen – hverken i Danmark eller resten af verden – der anvendte ordet "kyno" i deres virksomhedsnavn, jf. også Person 1's forklaring for Sø- og Handelsretten (kendelsens side 18): … KynoRehab formåede efterfølgende også rent faktisk at skille sig ud i hundebehandlingsbranchen og opbygge et brand ved brug af ordet "kyno", hvilket navnlig understøttes af, at der stadig den dag i dag ikke er andre virksomheder i hundebehandlingsbranchen, [fodnote med angivelse af navne på andre virksomheder udeladt] som gør brug af "kyno" i sit virksomhedsnavn, udover CPH Kyno og Virksomhed 2, hvoraf sidstnævnte netop har fået forudgående accept af KynoRehab til at gøre brug af "kyno". 17 Der kan dermed ikke herske nogen rimelig tvivl om, at KynoRehab ud-gør en velkendt landsdækkende franchisekæde, hvis forretningskendetegn i hundebehandlerbranchen netop er at ordet "kyno"indgår i virksomhedsnavnet. Eftersom dette forretningskendetegn tilkommer KynoRehab – og ikke Indkærede, tidligere Sagsøgte – er Indkæredes, tidligere Sagsøgte benyttelse af "kyno" dermed også i strid med markedsføringslovens §§ 3 og 22. Også af denne grundbør Indkærede, tidligere Sagsøgte forbydes at drive erhvervsvirksomhed under navnet "CPH Kyno". 4.3 KynoRehab bør tilkendes 100.000 kr. i sagsomkostninger 4.3.1 Indledning For Sø-og Handelsretten blev KynoRehab tilkendt 70.750 kr. i sagsomkostninger, idet KynoRehab efter en samlet vurdering måtte anses som den vindende part. Dette er KynoRehab principielt enig med Sø- og Handelsretten i. Om sagsomkostningsudmålingen bemærker KynoRehab derudover følgende: 4.3.2 Sagsomkostningsudmålingen bør som minimum stadfæstes Indkærede, tidligere Sagsøgte har på kæreskriftets side 6 anført, at "parterne hver har fået medhold i ét af sagens 2 hovedspørgsmål ", og at sagsomkostningerne dermed bør ophæves. Dette er ikke korrekt. Parterne fik ikke " hver medhold i ét af sagens 2 hovedspørgsmål ", sådan som det ellers er anført i Indkærede, tidligere Sagsøgte kæreskrift. KynoRehab fik medhold i 2 ud af 3 af de i sagen ned-lagte påstande, hvilket også kan læses ud af kendelsens side 38. Dertil kommer, at Sø-og Handelsrettens stillingtagen til KynoRehabs påstand 1 i sig selv indeholdt to af sagens hovedspørgsmål, dvs. spørgsmå-let om (

1. i)berettigelsen af Indkæredes, tidligere Sagsøgte ophævelse Franchiseaftalen af den 29. august 2023 og (
2. ii)hvordan Franchiseaftalens konkurrenceklau-sul i benægtende fald skulle fortolkes. Disse to hovedspørgsmål fik Ky-noRehab også fuldt ud medhold i for Sø- og Handelsretten. Derudover blev KynoRehab frifundet for Indkæredes, tidligere Sagsøgte særskilte påstand om, at KynoRehabs på- stand 1.1 alene kunne tages til følge mod en sikkerhedsstillelse på 250.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 415, stk. 1. KynoRehab fik således som minimum medhold i 2/3 del af sagens tvist for Sø- og Handelsretten. Hvis den relative kompleksitet af pådømmelsen af KynoRehabs påstand 1 samt afvisningen af Indkæredes, tidligere Sagsøgte påstand om sikkerhedsstillelse 18 dertil tages i betragtning, fik KynoRehab i virkeligheden medhold i me-get mere end 2/3 af sagens tvist for Sø- og Handelsretten. På denne baggrund kan der derfor heller ikke herske nogen rimelig tvivl om, at KynoRehab bør anses som den vindende part i Sø- og Handelsrettens kendelse af 29. maj 2024. Endeligt bemærker KynoRehab, at ophævelse af omkostninger primært er tiltænkt til tilfælde, hvor tvisten enten hidrører fra en reel kontraktuel utydelighed fra parternes kontraktgrundlag eller hvor den vindende part lige så godt kunne have opnået det vindende resultat på anden vis, eksempelvis ved at indgå et forlig med sin modpart, jf. Civilprocessen, Bernhard Gomard og Michael Kistrup, 8. udgave, side 669: … Når ovenstående perspektiveres til denne sag, er der ifølge KynoRehab heller ikke grundlag for at ophæve Sø- og Handelsrettens omkostningsfordeling. Denne sag hidrører således ikke fra en utydelighed i parternes Franchisekontrakt, og KynoRehab har heller ikke forsøgt at fremtvinge forbud-det i Sø- og Handelsrettens kendelse på en måde som efter al rimelighed ellers kunne være opnået ved et forlig med Indkærede, tidligere Sagsøgte. Derimod er konkurrenceklausulen i Franchiseaftalen klar og tydelig, og KynoRehab har – på trods konkurrenceklausulens tydelighed – endda tilbudt Indkærede, tidligere Sagsøgte, at han per kulance kunne fortsætte med at drive forretning fra sin adresse i By 1, hvis han til gengæld ville afstå fra at drive konkurrerende virksomhed på Bornholm og Lolland. Dette forligstilbud valgte Indkærede, tidligere Sagsøgte som bekendt at afslå .... Heroverfor valgte Indkærede, tidligere Sagsøgte således i stedet ikke kun at fort-sætte med at drive konkurrerende virksomhed fra adressen i By 1, men Indkærede, tidligere Sagsøgte valgte endda også gøre det på en måde, hvor han på sociale medier reklamerede for sin virksomhed ved brug af KynoRehabs logo … samt det anførte herom i KynoRehabs processkrift I for Sø- og Handelsretten. Det var netop denne brug af KynoRehabs logo, der afstedkom KynoRehabs påstand 1.3 for Sø- og Handelsretten. En påstand, som Indkærede, tidligere Sagsøgte ikke ønskede at tage bekræftende til genmæle over for (Sø-og Handelsrettens kendelse, side 37), og som Sø- og Handelsretten dermed også gav KynoRehab fuldt ud medhold i. Både KynoRehabs påstand 1.1 og 1.3 har derfor også været nødvendige for KynoRehab at forfølge ved et midlertidigt forbud for Sø- og Handels-retten. 19 Det er på denne baggrund KynoRehabs opfattelse, at Sø- og Handelsrettens tildeling af sagsomkostninger som minimum bør stadfæstes af landsretten. 4.3.3 Sagsomkostningsudmålingen bør forhøjes til 100.000 kr. KynoRehab gør gældende, at Sø- og Handelsrettens sagsomkostningsudmåling ikke kun skal stadfæstes, men i stedet forhøjes til 100.000 kr. idet KynoRehab har haft afholdte advokatudgifter på langt over 70.750 kr. i forbindelse med håndhævelsen af Franchiseaftalens konkurrenceklausul (påstand 1.1), beskyttelsen af deres registrerede varemærke (påstand 1.2) samt sikringen af, at Indkærede, tidligere Sagsøgte stoppede med at gøre forret-ningsmæssigt brug af KynoRehabs logo (påstand 1.3). Alene KynoRehabs seneste advokatregning lød således på 150.000 kr. ekskl. moms. Det følger af fast praksis, at artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48) skal forstås på den måde, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har fået medhold i en forbudssag, har afholdt, bæres af den tabende part. Sagsomkostningsudmålingen i denne sag bør derfor ske med afsæt i en højere udmåling, end hvad der ellers følger af landsretternes vejledende takster, og sagsom-kostningsudmålingen bør således tage nærmere tage afsæt i de faktiske advokatomkostninger, som KynoRehab har afholdt. På denne baggrund gør KynoRehab gældende, at sagsomkostnings-udmålingen for Sø-og Handelsretten bør forhøjes til 100.000 kr. i KynoRehabs favør.” KynoRehab har i et indlæg af 23. september 2024 anført følgende i anledning af landsrettens retsbog af 17. september 2024: ”Indkærede, tidligere Sagsøgte kærede den 11. juni 2024 Sø-og Handelsrettens kendelse af 29. maj 2024 med påstand om, at Indkærede, tidligere Sagsøgte skulle frifindes for Sø- og Handelsrettens forbud mod Indkæredes, tidligere Sagsøgte drift af "virksomhed med hundeosteopati indtil den 29. august 2024 fra Adresse 1, By 1". Hertil bemærker KynoRehab, at Sø- og Handelsrettens forbud alene havde virkning indtil den 29. august 2024, og forbuddet dermed alle-rede er udløbet. Landsrettens behandling af kæremålet angår derfor ikke længere et aktuelt og relevant spørgsmål, og Indkærede, tidligere Sagsøgte har således ikke længere den fornødne retlige interesse i at få spørgsmål behandlet. Det er herefter KynoRehabs opfattelse, at kæremålet med sagsnr. BS30059/2024-OLR bør afvises, hvilket bør have sagsomkostningsmæssige konsekvenser til fordel for KynoRehab, jf. retsplejelovens § 312, stk. 2. Til støtte for sagsomkostningsudmålingen bør det tillægges vægt, at Indkærede, tidligere Sagsøgte burde have hævet sagen senest den 29. august 2024, da forbuddet udløb, og at det derfor må komme Indkærede, tidligere Sagsøgte til 20 skade i sagsomkostningsudmålingen, at Indkæredes, tidligere Sagsøgte procesfø-relse har været ufornøden og overflødig, jf. retsplejelovens § 318.” I et indlæg af 25. september 2024 har KynoRehab yderligere anført: ”Indkærede, tidligere Sagsøgte har med sine "bemærkninger til retsbog 17. sep-tember 2024" dels gjort gældende, at der ikke foreligger en hovedsag ef-ter retsplejelovens § 425 for Retten i Sønderborg med sagsnr. BS51379/-2023-SON, dels at Indkærede, tidligere Sagsøgte har en retlig interesse i kæremålet i sag BS-30058/2024-OLR. Begge bemærkninger bestrides. For det første er det ikke korrekt, når Indkærede, tidligere Sagsøgte anfører, at BS-51379/2023-SON ikke skal anses som en hovedsag i medfør af retspleje-lovens § 425 blot fordi der ikke er nedlagt en egentlig påstand om aner-kendelse af Sø- og Handelsrettens forbud i denne sag. Ifølge forarbejderne til retsplejelovens § 425 er der tværtimod ikke et krav til formuleringen af påstande i hovedsagen. Der er derimod alene et krav om, at de påstande, der nedlægges hovedsagen, er egnede til at afklare om den rettighed, som har givet anledning til forbuddet rent faktisk består, jf. KBET 2012, nr. 1530, s. 83 f. Heroverfor bemærker KynoRehab, at særligt KynoRehabs påstande i hovedsagen om (
3. i)erstatning på 350.000 kr. og (
4. ii)om forbud indtil 28. august 2025, begge er påstande, som netop har til formål at afklare det grundlag, hvorpå det – nu – ophørte forbud i Sø- og Handelsrettens kendelse bestod. Derfor er BS-51379/2023-SON også en hovedsag i retsplejelovens § 425 forstand. For det andet fastholder KynoRehab, at Indkærede, tidligere Sagsøgte ikke læn-gere har den fornødne retlige interesse i kæremålet med rettens sagsnr. BS-30058/2024-OLR, da forbuddets ophør den 29. august 2024 har medført, at kæremålet ikke længere er aktuelt og relevant. Den påberåbte retspraksis af Indkærede, tidligere Sagsøgte ændrer ikke på Ky-noRehabs opfattelse. Dette skyldes, at hverken U.2005.2436 H eller U.2024.4356 H omhandlede spørgsmålet om retlig interesse efter et forbuds ophør, sådan som det er tilfældet i denne sag. Derimod handlede U.2005.2436 H om prøvelse af den retlige interesse efter en afsluttet retssag, hvor der var nedlagt forbud under sagen mod at medbringe en computer, mens U.2024.4356 H handlede om prøvelse af en retlige interesse i en markedsføringssag, hvor den omtvistede markedsføring var ophørt langt inden sagen blev anlagt. Dermed adskiller både U.2005.2436 H og U.2024.4356 H sig også fra diskussionen om Indkæredes, tidligere Sagsøgte retlige interesse i dette kæremål. Prøvelsen af den retlige interesse i U.2005.2436 H og 2024.4356 H relaterede sig således til, hvor-vidt der overhovedet bestod en retlig interesse i at føre en egentlig rets-sag ("hovedsag"), hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Tværtimod består den retlige interesse uomtvisteligt i hovedsagen i BS-51379/2023-SON, mens det således alene er Indkæredes, tidligere Sagsøgte retlige interesse i nærvæ-rende kæremål, som ikke længere eksisterer. U.2005.2436 H og 21 2024.4356 H præjudicerer dermed ikke denne sag til Indkærede, tidligere Sagsøgte fordel.” Landsrettens begrundelse og resultat Forbuddet mod at drive virksomhed med hundeosteopati indtil den 29. august 2024 Indkærede, tidligere Sagsøgte har kæret det ved 1. led i Sø- og Handelsrettens kendelse meddelte forbud mod, at han indtil den 29. august 2024 driver virksomhed med hundeosteopati fra Adresse 1, By 1. Efter sit indhold er forbuddet mod, at Indkærede, tidligere Sagsøgte driver virksomhed med hundeosteopati udløbet. KynoRehab har endvidere frafaldet sin oprinde-lige påstand om forbud i en længere periode end indtil den 29. august 2024. Retsplejelovens kapitel 40 angår foreløbige retsmidler i form af forbud og på-bud mod fremadrettede aktiviteter. Det følger af retsplejelovens § 425, at hvis sag om den rettighed, der påstås krænket, ikke allerede er anlagt ved en dansk eller udenlandsk domstol eller indledt ved en voldgiftsret, skal den, der har an-modet om meddelelse af forbud eller påbud, inden 2 uger efter at afgørelsen om at meddele forbud eller påbud er endelig, anlægge eller indlede en sådan sag, medmindre andet aftales mellem parterne, jf. stk. 3. Efter det oplyste verserer der en civil sag mellem parterne om de samme rettigheder, som KynoRehab på-beråber sig under denne sag. Det er endvidere oplyst, at KynoRehab i den civile sag blandt andet har nedlagt påstand om erstatning for brud på franchiseafta-len. Parterne vil under den civile sag kunne opnå domstolens stillingtagen til betydningen af konkurrenceklausulen, herunder hvorvidt der med rette er meddelt midlertidigt forbud som følge af brud på denne, og til eventuelle krav fra Indkærede, tidligere Sagsøgte efter retsplejelovens § 428, stk. 1-4. Henset hertil og efter det i øvrigt fremkomne afvises Indkæredes, tidligere Sagsøgte kære af det ved 1. led i Sø- og Handelsrettens kendelse meddelte forbud mod, at han indtil den 29. august 2024 driver virksomhed med hundeosteopati fra Adresse 1, By 1, som følge af manglende retlig interesse. Varemærkekrænkelse og/eller krænkelse efter markedsføringsloven af ”KynoRehab” Indkærede, tidligere Sagsøgte har gentaget anbringendet om, at der ikke kan opnås vare-mærkeret til ordet ”kyno” , som på græsk betyder ”hund” . Landsretten bemærker, at der består en formodning for, at det af Patent- og Varemærkestyrelsen registrerede ordmærke ”KynoRehab” er gyldigt og herunder besidder fornødent særpræg. Der er efter den skete bevisførelse ikke grundlag for, at denne formodning ikke kan opretholdes. Som et nyt anbringende har Indkærede, tidligere Sagsøgte anført, at hans firmanavn ”CPH Kyno” er indarbejdet i tiden fra den 26. juni til den 30. november 2020 og ”der- 22 med består parallelt med [det] af KynoRehab 20. september 2023 erhvervede ordmærke VR2019 01300 KynoRehab.” Landsretten finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Indkærede, tidligere Sagsøgte på et tidspunkt i slutningen juni 2020, før parternes samarbejde blev indledt, på Hundens Dag i Tivoli har gjort en begrænset markedsføringsmæssig brug af ”CPH Kyno” som betegnelse for sin på det tidspunkt planlagte hundeosteopativirksomhed, som bestod i, at han og hans søn, som begge var iført T-shirts med virksomhedsbetegnelsen ”CPH Kyno” , uddelte flyers med reklame for ”CPH Kyno” . Efter Indkæredes, tidligere Sagsøgte egen forklaring lægger landsretten endvidere til grund, at han ikke i tiden fra udgangen af juni 2020 og frem til ef-ter ophævelsen af franchiseaftalen den 7. august 2023 har anvendt ”CHP Kyno” som virksomhedsbetegnelse. Det er uklart, om det af Indkærede, tidligere Sagsøgte anførte om et parallelt bestående fir-manavn skal forstås således, at Indkærede, tidligere Sagsøgte gør gældende, at han har en ældre varemærkeret stiftet ved brug, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 3, som har fortrinsret over for Kyno

Rehabs ordmærke, jf. lovens § 6, eller om han gør gældende, at han har en ældre ret af lokalt afgrænset karakter, som nævnt i va-remærkelovens § 10, stk.

1. Indkærede, tidligere Sagsøgte har i tiden, før franchiseaftalen blev ophævet, kun anvendt virksomhedsbetegnelsen ”CPH Kyno” i det ovennævnte meget begrænsede omfang i juni
2. Der kan ikke ved denne begrænsede brug antages at være stiftet en varemærkeret, og uanset om Indkærede, tidligere Sagsøgte ved den nævnte brug måtte have opnået beskyttelse af ”CPH Kyno” som en lokal virksomhedsbetegnelse, må denne ret anses for fortabt som følge af manglende vedvarende brug på det tidspunkt, hvor KynoRehab registrerede ordmærket, jf. herved princip-pet i

§ 10c, stk.

3. Spørgsmålet er herefter, som for Sø- og Handelsretten, om der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling mellem KynoRehabs ordmærke og Indkæredes, tidligere Sagsøgte virksomhedsnavn ”CPH Kyno” , jf.

§ 4, stk.

2, nr. 2. Landsretten er enig med mindretallet i Sø- og Handelsretten i, at ”Rehab” -delen af det sammensatte ordmærke ”KynoRehab” må anses for at være beskrivende for de ydelser, som både KynoRehab og Indkærede, tidligere Sagsøgte, udbyder, ligesom ”CPH” -delen af Indkæredes, tidligere Sagsøgte virksomhedsbetegnelse ”CPH Kyno” må anses for en beskrivende stedsangivelse af, hvor Indkærede, tidligere Sagsøgte udøver sin virksomhed. Græsk er et fremmedsprog, som kun få danskere behersker, og det må antages, at kun få danskere ved, at ”Kyno” er det græske ord for ”hund” . Som anført af 23 Sø- og Handelsrettens mindretal er der i sagen ikke andre oplysninger om brug af ordet ”Kyno” som betegnelse for ydelser, som de i sagen omhandlede, end KynoRehabs egen brug og Indkæredes, tidligere Sagsøgte virksomhedsbetegnelse, og den virksomhedsbetegnelse ”Virksomhed 2” , som KynoRebab ifølge det af Person 1 forklarede har tilladt. Landsretten finder på den baggrund, at ”KynoRehab” som følge af ordbestand-delen ”Kyno” i den foreliggende sammenhæng må anses for at have ikke ubety-deligt særpræg, og at forvekslelighedsvurderingen navnlig må angå Kyno-de-len af varemærket over for ”Kyno” -delen af Indkæredes, tidligere Sagsøgte virksomhedsbetegnelse. Efter en samlet vurdering finder landsretten, at det må anses for sandsynliggjort, at der hos den relevante del af offentligheden er risiko for forveksling mellem varemærket ”KynoRehab” og virksomhedsbetegnelsen ”CPH Kyno” , jf.

§ 4, stk.

2, nr.

1. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1, er herefter opfyldt. Efter forløbet frem til denne sag er betingelserne i retsplejelovens § 412, nr. 2 og 3, tillige opfyldt, og hensyn som nævnt i retsplejelovens § 414 kan ikke anses for at være hinder for at meddele forbud som påstået af KynoRehab mod, at Indkærede, tidligere Sagsøgte gør erhvervsmæssigt brug af navnet "CPH Kyno". Indkærede, tidligere Sagsøgte har ikke nedlagt en subsidiær påstand om, at forbud skal nedlægges mod sikkerhedsstillelse, og er heller ikke fremkommet med oplysninger om, at et forbud vil påføre ham skade og ulempe, som kan begrunde, at et forbud betinges af en sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens §
2. Landsretten tager på den nævnte baggrund KynoRehabs påstand om, at det forbydes Indkærede, tidligere Sagsøgte at gøre erhvervsmæssigt brug af navnet "CPH Kyno", til følge. Det er herefter ufornødent at tage stilling til, om det tillige er sandsynliggjort, at Indkærede, tidligere Sagsøgte har krænket KynoRehabs rettigheder efter markedsførings-loven. Sagsomkostninger og tilbagebetalingspåstand Begge parter har kæret Sø- og Handelsrettens sagsomkostningsafgørelse. Som følge af afvisningen af den del af Indkæredes, tidligere Sagsøgte kære, som angår
3. led i Sø- og Handelsrettens kendelse, må det for så vidt angår sagsomkostninger i denne kæresag lægges til grund, at KynoRehab i Sø- og Handelsretten har vun-det den pågældende del af forbudssagen. Herefter, og efter udfaldet for Sø- og Handelsretten og landsretten, og tillige henset til den videregående påstand om forbud mod konkurrerende virksom-hed, som KynoRehab nedlagde ved kontrakæren og først frafaldt ved proces- 24 skrift af
4. august 2024, skal Indkærede, tidligere Sagsøgte betale delvise sagsomkostnin-ger for begge retter til KynoRehab med i alt 150.750 kr. Heraf er et beløb på 70.750 kr. ubestridt betalt. I yderligere sagsomkostninger skal Indkærede, tidligere Sagsøgte dermed betale 80.000 kr. Af det samlede beløb på 150.750 kr. er 750 kr. til dækning af retsafgift for Sø- og Handelsretten og 150.000 kr. til dækning af udgift til advokat ekskl. moms. Ved fastsættelsen af sagsomkostningsbeløbet er der lagt vægt på sagens karak-ter, omfang og forløb, herunder at kæresagen er behandlet på skriftligt grund-lag. Der er tillige indgået, at sagen er omfattet af artikel 14 i Europa-Parlamen-tets og Rådets direktiv af
5. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle rettig-heder (2004/48), i hvilken forbindelse dog bemærkes, at ingen af parterne har givet oplysninger om deres omkostninger for landsretten. Af det om sagsomkostninger bestemte følger, at KynoRehab frifindes for Indkæredes, tidligere Sagsøgte tilbagebetalingspåstand. THI BESTEMMES: Indkæredes, tidligere Sagsøgte kære af det ved
6. led i Sø- og Handelsrettens kendelse meddelte forbud mod, at han indtil den
7. august 2024 driver virksomhed med hundeosteopati fra Adresse 1, By 1, afvises. Sø- og Handelsrettens kendelse stadfæstes i det omfang, den er kæret med den ændring, at det forbydes Indkærede, tidligere Sagsøgte at gøre erhvervsmæssigt brug af navnet "CPH Kyno". I sagsomkostninger for begge retter skal Indkærede, tidligere Sagsøgte inden 14 dage, i til-læg til de allerede betalte 70.750 kr., betale yderligere 80.000 kr. til KynoRebab ApS. KynoRebab ApS frifindes for Indkæredes, tidligere Sagsøgte tilbagebetalingspåstand. 25 Publiceret til portalen d. 03-10-2024 kl. 10:00 Modtagere: Indkærede, tidligere Sagsøgte, Advokat (L) Tobias Vinnes-Weibel, Kærende KynoRehab ApS, Advokat (H) John Kahlke