ECLI:DK:OLR:2023:SS0000000950 Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om bl.a. tiltale for o.a. narkotikalovgivning, hæleri og euforiserende

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. august 2008 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Black, Taber Rasmussen og Niels Chr. Baark med domsmænd).
3. afd. a.s. nr. S-1287-08: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1971)) (advokat Rasmus Anberg, besk.) Frederiksberg Rets dom af
4. marts 2008 (SS 1-1602/08) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse for så vidt angår bestemmelsen om udvisning, således at tiltalte udvises ubetinget med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 og § 32, stk. 1, jf. stk.
5. Tiltalte har påstået formildelse, således at udvisning undlades. Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold og har forklaret, at han i 2007 sad i fængsel i Makedonien, hvorefter han blev løsladt i marts
6. Hans tidligere hustru bor nu i Makedonien. Han har regelmæssig kontakt med sin søn, der er på institution, men besøger tiltalte hver weekend. Sønnen, som vist er 14 eller 15 år, har ingen kontakt med sin mor. Tiltalte har forældremyndigheden over ham alene. Tiltalte kan tale albansk, men ikke makedonsk. Der er et albansktalende mindretal i Makedonien. Efter udvisningen i 1998 rejste han tilbage til Danmark efter få dages forløb, men er siden blevet pågrebet og sendt ud af landet og derpå atter vendt tilbage hertil, pågrebet og udsendt flere gange. Hele familien, herunder forældre og søskende, bor fortsat her og er danske statsbor- -2gere ligesom hans søn. Tiltalte har ingen slægtninge i Makedonien. Han har været narkoman, siden han var 17 år. Kriminaliteten er begået for at skaffe penge til stoffer. Landsretten bemærkninger: Henset til arten af den begåede kriminalitet og straffens længde tiltrædes det, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 24 a, er opfyldt. Tiltalte har ikke haft lovligt ophold her i landet, siden han i 1998 blev udvist med indrejseforbud i 10 år, jf. §
7. Der foreligger derfor ikke sådanne forandrede og styrkede tilknytningsmomenter til det danske samfund, at de i § 26, stk. 1, nævnte hensyn nu taler afgørende imod udvisning, således at udvisning skal undlades efter stk.
8. Da betingelserne for udvisning efter § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, jf. § 26, dermed er opfyldt, skal udvisning ske ubetinget med indrejseforbud. Herefter og med henvisning til forarbejderne til § 24 b opstår der ikke spørgsmål om betinget udvisning. Indrejseforbuddet er 5 år, jf. § 32, stk.
9. Landsretten tager derfor anklagemyndighedens påstand til følge og stadfæster med denne ændring byrettens dom, så vidt den er påanket. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at Tiltalte udvises af landet med indrejseforbud i 5 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) -3-