ECLI:DK:FRB:2023:BS0000004650 Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren ved grov uagtsomhed har medvirket således til den personskade, han pådrog sig

Retten på Frederiksberg DOM Afsagt den

1. juni 2007 i sag nr. BS 02-A-917/2004: Sagsøger Adresse, By mod Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren ved grov uagtsomhed har medvirket således til den personskade, han pådrog sig efter et færdselsuheld den
2. marts 2002, at der skal ske nedsættelse af erstatning og godtgørelse med 1/3, jf. færdselslovens § 101, stk.
3. Sagsøgeren har i sagen nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende fuldt ansvar for sagsøgerens tilskadekomst ved færdselsulykken den
4. marts
5. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
6. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstanden: At sagsøgers personskade må antages at skyldes undvigemanøvre i forbindelse med en ukendt varebils vognbaneskift. Det bestrides for sagsøger, at der foreligger nogen omstændigheder, som kan begrunde, at erstatningsansvaret kan nedsættes, idet der ikke foreligger den fornødne kvalificerede grove uagtsomhed fra sagsøgers side i forbindelse med færdselsuheldet. Bevisbyrden for den påståede kvalificerede grove uagtsomhed hos sagsøger påhviler sagsøgte og byrden er ikke løftet ved de foreliggende syn og skønsbesvarelser eller sagens akter i øvrigt. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D80 Side 2/3 Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgers kørsel på skadestidspunktet skulle kunne kvalificeres som "groft skødesløst" o. lign. Det gøres særskilt gældende, at sagsøgers eventuelle hastighedsoverskridel-se ikke i sig selv kan begrunde nedsættelse af erstatningen. Det bestrides herunder, at der er bevis for, at sagsøger skulle have kørt 120 km/t umiddelbart inden sporafsætningen. Sagsøgte har anerkendt erstatningspligten overfor sagsøgeren i forbindelse med uheldet men har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for frifindelsespåstanden: at den erstatning og godtgørelse, der tilkommer sagsøger i anledning af færdselsuheldet den
7. marts 2002, skal reduceres med 1/
8. Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøger, jf. færdselslovens § 101, stk. 2, andet punktum, ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøger med sin kørsel forud for og op til færdselsuheldet har tilside-sat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og andre, at sagsøger har kørt med mere end en betydelig for høj hastighed, at det må anses for godtgjort, at sagsøger har ført køretøjet med 120 km/t, at det må anses for godtgjort, at sagsøger havde kunnet bringe køretøjet til - kontrolleret - standsning, hvis han havde kørt 80 km/t, at sagsøger har handlet groft skødesløst, og at sagsøger derved på tilstrækkeligt kvalificeret grov vis, har medvirket til sin egen personskade. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår samstemmende af vidneforklaringerne i politirapporterne optaget i forbindelse med det i sagen omhandlede trafikuheld, at sagsøgeren kør-te meget hurtigt og herunder, at han med høj hastighed kørte over for rødt lys i det sidste vejkryds, før uheldsstedet. Når disse forklaringer sammenhol-des med det, skønsmanden, bilinspektør Skønsmand, anfører i sine erSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D80 Side 3/3 klæringer, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at sagsøgeren i hvert fald kørte med 120 km/t på stedet, hvor der var en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Retten lægger yderligere til grund, at sagsøgeren måtte foretage en undvigemanøvre som følge af, at en varebil enten kørte ud på vejen eller skiftede vognbane foran ham, og at han i den forbindelse mistede herredømmet over sin bil. Lyssignalet var imidlertid som anført skiftet til rødt, før sagsøgeren passerede krydset, og det fremgår af skønsmandens erklæring, at den tværgående trafik endnu ikke var begyndt at køre. Da varebilens fører således ikke havde anledning til at forvente, at sagsøgeren ville komme kørende med høj hastighed, finder retten ikke, at varebilens manøvre kan betegnes som usædvanlig eller upåregnelig. Endelig lægges det efter indholdet af skønserklæringen til grund, at sagsøgeren kunne have nået at bremse således, at uheldet ville være undgået, hvis han havde kørt med en hastighed lavere end 116 km/t. På det således foreliggende grundlag finder retten, at uheldet alene kan tilskrives, at sagsøgeren førte bilen med en alt for høj hastighed, hvilket efter vidnernes forklaringer om forholdene og omstændighederne i øvrigt må betegnes som både hensynsløst og uforsvarligt. Retten finder derfor, at sagsøgeren ved grov uagtsomhed har medvirket således til sin egen tilskadekomst, at der skal ske nedsættelse af erstatningen med 1/
9. Som følge heraf tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal sagsøgerens retshjælpsforsikring, subsidiært Statskassen, betale sagsomkostninger til sagsøgte. Disse fastsættes således, at 27.785,13 kr. skal dække omkostningerne ved syn og skøn, mens 20.000 kr. som et passende beløb skal dække sagsøgtes advokatomkostninger. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Codan Forsikring A/S, frifindes. Inden 14 dage betaler sagsøgerens retshjælpsforsikring, subsidiært Statskassen, 47.785,13 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D80