juli 2018 fremgår blandt andet: "...
kapitel 2 og 3 om udlevering af lovovertrædere til medlemsstater uden for Den Europæiske Union og Norden, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af
1, at skal udleveres til myndighederne i Kosovo til strafforfølgning for det i udleveringsanmodningen anførte forhold. Rigsadvokaten har lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som, jf.
a er Tiltalte opfyldt, idet forholdet, som er sigtet for, efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år, jf.
side 4 pkt., jf. straffelovens § 192 a. 5.2. Krav om anholdelsesbeslutning m.v. Det følger af
1, at udlevering kun kan ske, hvis der i det anmodende land er truffet beslutning om, at den som søges udleveret skal anholdes eller fængsles for den pågældende handling. Som ovenfor nævnt fremgår det af sagen, at District Court in Peja den 2. Tiltalte februar 2011 afsagde fængslingskendelse vedrørende , og retten har den 15. marts 2011 godkendt efterlysningen. 5.3. Bevisgrundlag Det følger af
4, at hvis det på grund af særlige omstændigheder må antages, at sigtelsen vedrørende en handling, for hvilken der søges udlevering, savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag, må udlevering for handlingen ikke finde sted. Af forarbejderne til bestemmelsen i § 3, stk. 4 (Folketingstidende 1966-67, tillæg A, s. 2545 f.f.) følger det, at hvis den person, der begæres udleveret, kan henvise til særlige omstændigheder, hvorefter der er rimelig tvivl om pågældendes skyld, kan der fra dansk side fremsættes krav om fremskaffelse af (yderligere) bevismateriale, der sandsynliggør pågældendes skyld: ”Den omstændighed, at den, som søges udleveret, over for danske myndigheder nægter sig skyldig, vil således isoleret betragtet ikke berettige danske myndigheder til at stille krav om tilvejebringelse af (yderligere) bevismateriale. Hvis den pågældende derimod til støtte for sin påstand kan henvise til særlige omstændigheder, hvorefter der foreligger rimelig tvivl om hans skyld, vil der kunne fremsættes begæring om tilvejebringelse af bevismateriale til sandsynliggørelse af skylden, og hvis dette materiale ikke tilvejebringes, eller hvis det findes utilstrækkeligt, vil anmodningen om udlevering kunne afslås” Rigsadvokaten har på grundlag af den foreliggende udleveringsanmodning – ikke fundet, at tiltalen savner bevismæssigt grundlag. Dette skal også ses i lyset af, at Rigsadvokaten ikke skal tage stilling til skyldsspørgsmålet i sagen, men derimod (blot) skal tage stilling til, om betingelserne for udlevering er opfyldt. 5.4. Militære lovovertrædelser side 5 Efter
Der foreligger ikke oplysninger i sagen om, at de handlinger, som er omhandlet i udleveringsbegæringen fra myndighederne i Kosovo, har karakter af militære lovovertrædelser og
5.5. Politiske forbrydelser Efter
1, må udlevering ikke ske for en politisk lovovertrædelse. Ifølge forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (om bl.a. ændring af udleveringsloven), punkt 4.1.2.2, afhænger det af en konkret helhedsvurdering, hvor der navnlig lægges vægt på arten af den eller de interesser, der er krænket ved overtrædelsen, og på gerningsmandens motiv. Af det fremsendte materiale fra myndighederne i Kosovo fremgår intet om, at de påsigtede handlinger skulle være politisk motiverede. Rigsadvokaten finder således ikke, at der er grundlag for at antage, at der foreligger politiske lovovertrædelser i
1’s forstand. 5.6. Humanitære forhold og risiko for forfølgelse Efter
, må udlevering ikke finde sted, hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold, må antages, at udlevering ville være uforenelig med humanitære hensyn. Det følger endvidere af
1, at udlevering ikke må finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udlevering, på grund af sin afstamning, etnicitet, religiøse eller politiske opfattelse, eller i øvrigt på grund af politiske forhold vil blive udsat for forfølgelse. har permanent opholdstilladelse i Sverige, og har haft det i flere år. Han er ved godt helbred. Tiltalte ønsker ikke, at meddele samtykke til udleveringen, og har anført, at han er politisk forfulgt af albanerne i Kosovo, idet han hævder at være serbisk statsborger, samt forfulgt at serberne, da han er af albansk oprindelse, ligesom at han hævder at være forfulgt af mafiaen og myndighederne. Tiltalte side 6 Som ovenfor nævnt har det kosovoske konsulat i Danmark den 25. juni Tiltalte 2018 fremsendt oplysninger, hvoraf det fremgår, at er statsborger i Kosovo og ashkali af etnisk oprindelse. Rigsadvokaten har indhentet generelle oplysninger om Kosovo fra Udlændingestyrelsen, og det fremgår heraf bl.a., at etniske albanere udgør langt størstedelen af Kosovos befolkning (ca. 88%). Etniske serbere udgør den største minoritet i Kosovo (ca. 6%), og der er relativt få serbere, der taler albansk. Kosovoserberne bor primært i den nordlige del af landet. Både albansk og serbisk er officielle sprog i Kosovo. Der er fortsat etniske spændinger mellem albanere og serbere, men på trods af disse spændinger har Kosovo ikke været udsat for en alvorlig sikkerhedskrise i de senere år. Tiltalte Rigsadvokaten finder ikke, at det af anførte om, at han er politisk forfulgt i Kosovo og af mafiaen, idet han er af albansk afstamning og hævder at have serbisk statsborgerskab, medfører at der kan antages at være en reel risiko for, at han efter udleveringen vil blive udsat for forfølgelse grundet sin afstamning eller etnicitet. Rigsadvokaten har i denne forbindelse lagt vægt på oplysningerne fra Tiltalte Udlændingestyrelsen samt at ikke nærmere har begrundet, hvorfor han personligt skulle risikere at blive udsat for en sådan behandling. Samlet set er det Rigsadvokatens opfattelse, at
1 og § 7 ikke er til hinder for en udlevering. 5.7. Fængselsforhold Det følger af
2, at udlevering ikke må finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udlevering vil blive udsat for tortur eller anden menneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. På baggrund af oplysningerne om fængselsforholdene og den seneste CPTrapport af 8. september 2016 er det Rigsadvokatens opfattelse, at en placering i Correctional Center in Dubrava ikke vil udgøre en krænkelse af Tiltalte . 5.8. Forældelse I henhold til
Forholdet er ikke forældet efter dansk ret, og Rigsadvokaten finder på den side 7 baggrund ikke, at der er grundlag for at afslå udleveringsanmodningen i medfør af
Vilkår for udlevering Udleveringen sker på de vilkår, der er angivet i
Adgang til domstolsprøvelse og dennes forsvarer bedes hurtigst muligt gjort bekendt med Rigsadvokatens beslutning om udlevering. Tiltalte De bedes samtidig gjort bekendt med adgangen til domstolsprøvelse af Rigsadvokatens beslutning og med den frist på 3 dage, der gælder for fremsættelse af begæring herom, jf.
. Rigsadvokaten skal anmode om, hurtigst muligt, at modtage underretning om, hvorvidt Rigsadvokatens afgørelse begæres indbragt for retten. Begæres sagen indbragt for retten, skal Rigsadvokaten anmode om at modtage underretning, så snart endelig retskendelse foreligger. Opmærksomheden henledes på, at kærefristen i henhold til
3, er 3 dage. Kopi af kendelsen kan i givet fald eftersendes. ..." Tiltalte har forklaret, at han er roma ashkali af oprindelse. Der er tale om en minoritetsgruppe. Han er serbisk. Han flygtede ud af Kosovo, da hans brødre blev såret. Der var folk, der skød på ham og hans brødre, og han flygtede derfor. Han har ikke selv skudt, men politiet kom og tæskede ham, torturerede ham og tvang ham til at erkende, men det var ikke hans automatTiltaltes våben, og han har ikke skudt. Den mand, som skød brødTiltalte re, var lige blevet løsladt fra fængslet og ville skyde . Det har noget at gøre med etnicitet. Han blev som sagt tæsket, mishandlet og fik brækket tæerne af politiet, og så erkendte han. Efter han erkendte, blev han løsladt, og han flygtede til Serbien og bagefter Sverige. Han fik opholdstilladelse i Sverige første gang for ca. 20 år siden. Han slægtninge i Sverige består af farbrødre. Hans mor og resten af søskende er i Tyskland. Han har ikke kone og børn i Sverige. Der blev efterfølgende skudt på ham i Sverige, fordi han har sagt nej til at kæmpe for fædrelandet. side 8 Rettens begrundelse og afgørelse Det er ubestridt, at betingelserne for udlevering efter
har anført, at betingelserne for udlevering efter
Tiltalte Tiltalte Retten finder, at det er udokumenteret, at ved udlevering til Kosovo vil blive udsat for fare på baggrund af sin afstamning, tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe, sin religiøse eller polititiske opfattelse eller i øvrigt på grund af politiske forhold og blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod dennes liv eller frihed eller i øvrigt er af alvorlig karakter, jf.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.