ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000425 HistoriskDokument

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. januar 2011 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Katja Høegh og Louise Saul).
3. afd. a.s. nr. B-1016-10: Part 1 (advokat Søren Kjær Jensen) mod Frederiksberg Kommune (advokat Christian Kruse-Madsen) Frederiksberg Rets dom af
4. marts 2010 (BS B-904/2009) er anket af Part 1 med påstand om, at dommen ophæves, og sagen hjemvises til behandling af realiteten ved Retten på Frederiksberg. Indstævnte, Frederiksberg Kommune, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Frederiksberg Skifteret har ved brev af
5. oktober 2009 besvaret en anmodning om genoptagelse af dødsboet efter vegne Part 1 Person 1 fremsat af advokat Søren Kjær Jensen på . Skifteretten oplyste blandt andet: -2”…boet kan genoptages i medfør af dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, med henblik på, at boet anlægger retssag mod Frederiksberg Kommune.” Skifteretten oplyste endvidere, at der skal betales en retsafgift på 2.500 kr., hvis arvingerne ønsker boet udleveret til privat skifte, og at skifteretten, hvis der ønskes bobestyrerbehandling, vil betinge en genoptagelse af, at der stilles sikkerhed for omkostninger, herunder salær til bobestyrer, retsafgifter samt omkostninger ved en eventuel retssag. I et brev til skifteretten af
6. december 2009 anmodede advokat Søren Kjær Jensen om, at hans begæring blev stillet i bero, ”da det endnu ikke vides, om der er behov for at genoptage boet.” Procedure Part 1 har for landsretten supplerende gjort gældende, at hun efter dødsboskifte- lovens § 109, der ganske svarer til konkurslovens § 137, efter formålet og en sproglig forståelse af bestemmelsen har ret til at anlægge sagen, idet hun er lodtager i boet, og idet boet reelt har opgivet kravet, da det blev afsluttet ved boudlæg til hende. Af bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 109 fremgår, at bestemmelsen svarer til gældende ret og konkurslovens §
7. Det fremgår endvidere, at der er væsentlige hensyn at tage til den enkelte lodtager, selvom et bo måtte have besluttet ikke at ville føre sag. Selvom reglerne i dødsboskiftelovens § 109 og konkurslovens § 137 også beskytter debitorers – her Frederiksberg Kommunes – interesser og herunder sikrer, at der ikke anlægges to sager om det samme krav, skal bestemmelsen ifølge forarbejderne til konkurslovens § 137 væsentligst sikre, at dårlig sagsføring fra en kreditors/lodtagers side ikke ødelægger en ellers for boet oplagt sag. Det vil endvidere være Part 1 og ikke boet, som skal afholde omkostninger, hvis sagen tabes. Bestemmelsen i § 109 om, at sag skal ”anlægges inden for en af skifteretten fastsat frist”, må ud fra formålet med og forudsætningen for bestemmelsen forstås sådan, at den alene tager sigte på boer, som på tidspunktet for sagsanlægget er aktive. Kravet om frist er ikke ufravigeligt, herunder ikke i et tilfælde som dette, hvor Part 1 vil skulle bekoste en omkostningskrævende genoptagelse af boet for at få formaliseret den allerede trufne beslutning om, at boet ikke vil gennemføre sagen. En søgsmålskompetence for Part 1 er i overensstemmelse med dommene trykt i UfR 1981 side 812 H, 1987 side 23 H og 2006, side 1931 Ø. -3- Parterne har i øvrigt gjort samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Den mulige fordring mod Frederiksberg Kommune tilkommer ubestridt dødsboet efter Person 1 Boet efter til , og ikke Person 1 Part 1 Part 1 personligt. har ikke, før det den
8. juni 2006 blev sluttet ved boudlæg , taget stilling til, om boet vil anlægge sag om kravet, jf. dødsboskiftelo- vens §
9. Ifølge Frederiksberg Skifterets brev af
10. oktober 2009 vil boet kunne genoptages, jf. dødsboskiftelovens § 103, med henblik på boets stillingtagen til, om boet vil anlægge retssag om kravet. Hvis boet herefter måtte beslutte ikke at anlægge retssag, vil Part Part 1 kunne anmode skifteretten om fastsættelse af frist for hendes sagsanlæg, jf. 1 dødsboskiftelovens § 109, som efter sin ordlyd alene tillægger lodtagerne i boet en subsidiær adgang til sagsanlæg. Landsretten finder under disse omstændigheder, at Part 1 ikke har myndighed til at råde over det mulige krav, og tiltræder derfor, at sagen er afvist fra domstolene i medfør af retsplejelovens § 258, stk.
11. Landsretten stadfæster herefter dommen. Part 1 skal betale sagsomkostninger for landsretten til Frederiksberg Kommune med i alt 22.000 kr. inkl. moms, som dækker kommunens udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens værdi samt i nedadgående retning, at sagen for landsretten alene har vedrørt spørgsmålet om afvisning, at hovedforhandlingen har varet under ½ dag samt det begrænsede omfang af skriftvekslingen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, indstævnte, Frederiksberg Kommune. Part 1 , betale 22.000 kr. til -4- Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.