ECLI:DK:HJR:2024:SS0000000813 Højesteret stadfæster Landsrettens dom i sag om hæleri af særlig grov beskaffenhed, med den ændring at bestemmelsen om r

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG DOM afsagt af Højesteret torsdag den

1. juni 2003 i sag 550/2002 2 . afdeling Rigs advokaten mod Tiltalte (advokat Mikael Bernhoft, e . o . ) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byrets
2. afdeling den 20 . september 2001 og af Østre Landsrets 1 9 . af d eling den 5 . marts 2002 . I pådømmelsen Andreasen, Poul har de l taget Sørensen, fem Torben dommere : Melchior , Marie-Louise Peter Blok og Thomas Rørdam. Landsrettens dom er anket af tiltalte me d principal påstand om stadfæstelse af byrettens dom. Tiltalte har subsidiært påstået formi l delse og frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse . Anklage myndigheden h a r påstået s kærp el s e. Tilt alte er - ud ove r v e d Østre La ndsre ts ankedorn af 22 . cember 1992 , der stadfæstede byre tt e ns dom af 4 . maj de- 1990 - - tidligere ved Østre 2 Landsrets straffet med en bøde på 200 - ankedorn kr . af 12 . november for overtrædelse af 1998 natur- beskyttelsesloven . Højesterets bemærkninger . Af de g r unde, der er anført af landsretten, tiltræder Højeste ret, at tiltalte i forhold 1-10 har gjort sig skylØi g i hæleri af særlig grov beskaffenhed, straffelovens § 290, stk. 2, jf. den gældende bestemmelse i og den tidligere bestemmelse i § 286, stk. 3, og at forholdene derfor ikke er forældet, jf . lo- vens§ 93, stk . 1, nr . 3 . Højesteret fængsel i tiltræder at straffen er fastsat til 1 år og 6 måneder. Denne straf er væsentligt lavere end den straf, omfanget endvidere, af som normalt skulle udmåles efter karakteren og den begåede kriminalitet, idet det langvarige sagsforløb som anført af landsretten er tillagt betydning som en strafnedsættende omstændighed. Der er herved taget hensyn til, at der på grund af med, at sagen fra september 1996 ikke blev fremmet gennem en periode på ca . 2 af bestemmelsen i år, sagens samlede varighed sammenholdt må antages at foreligge en overtrædelse Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art . 6, stk . 1, om ret t ergang inden en rimelig frist . Straffen er en tillægsstraf til den straf, tiltalte blev idømt ved landsretten s ankedorn af
3. november 1998, jf . straffe- lovens§
4. Når henses til karakteren og omfanget af den begåede krimi- nalitet og til tiltaltes tidligere s t raf for bedrageri tiltræder Højesteret, at sagens varighed derimod ikke kan begrunde, at straffen helt eller delvis gøres betinget. - Det tiltrædes endvidere, at 3 - heller ikke de fore liggend e o ply s n i nger om tiltaltes helbredsmæssige forhold kan føre til , a t straffen helt eller delvis gøres betinget . Under hensyn til den tid , der er forløbet, siden forh oldene blev begået, sammenholdt med tiltaltes rolle som fo r midl er og me l lemmand , finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundl ag for at t ræffe b e stemmelse om rettighedsfrakendelse . Tiltalte fri- findes derfor for anklagemyndighedens påstand herom . Med denne ændring stadfæster Højesteret herefter landsrettens dom . Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bestemmelsen om rettighedsfrakendelse udgår. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret. --00000-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den
5. juni 2003.