← Danmark

ECLI:DK:FRB:2024:SS0000000832 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, og § 114 d, stk. 3, og straffelovens § 114 e

4 års fængsel til 26-årig mand for at lade sig hverve af ISIL. 26-10-2017 Retten på Frederiksberg har i dag i en nævningesag idømt en 26-årig mand fængsel i 4 år for at have været i Syrien og lade sig hverve af ISIL og modtage kamptræning. En 26-årig mand T er ved et enigt nævningeting ved Retten på Frederiksberg fundet skyldig i at have tilsluttet sig ISIL i Syrien i september 2013, hvor han indrejste ulovligt. T blev også fundet skyldig i at have modtaget træning/oplæring i at begå terrorhandlinger. T var i Syrien fra september 2013 og frem til midten af februar 2014 og har selv forklaret, at han rejste til Syrien for at yde nødhjælp, men blev taget til fange og tvunget ind hos ISIL som kæmper. Nævningetinget tilsidesatte T´s forklaring som utroværdig. Et flertal på 11 ville fastsætte straffen til fængsel i fire år. Et mindretal på 1 ville fastsætte straffen til fængsel i 5 år. Efter stemmeflertallet blev tiltalte idømt fængsel i 4 år T var født i Danmark/Færøerne, og han var fra fødslen statsborger i både Danmark og Tunesien. Under sagen var der spørgsmål om frakendelse af T´s danske statsborgerskab. Et flertal på 10 stemte for at frifinde T for denne påstand, mens et mindretal på 2 stemte for at frakende T hans danske statsborgerskab. T blev herefter frifundet for denne påstand. Sagen har j.nr. 3614/2017

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.