← Danmark

ECLI:DK:ARH:2024:BS0000001041 Sagen drejer sig om det formelle spørgsmål hvilken forvaltningsmyndighed, der er rette sagsøgte, og om det materielle sp

DOM afsagt den

  1. februar 2008 at’ Retten i Århus.
  2. afdeling. BS 63-2-3116/2006: Sagsøger Adresse 1 By 1 (advokat Erik floimark) mod Århus Kommune. Afdelingen for Sundhed og Omsorg Pension og Boligstotte Søren Fdehs Vej 36 M 8230 Åbyhøj (advokat Lars Gregersen) Sagens baggrund Denne sag drejer sig om det fomielle spørgsmål hvilken fon’altningsmyn dighed, der er rette sagsøgte, og om det materielle spørgsmål, hvon’idt en kommune eller boligstottelovens 15,
  3. pkt., kan nægte at yde boligstotte på gi-tand afomgåelse i en situation, hvor ejeren af fast ejendom har videresolgt ejendommen til sine horn og bliver boende som lejer. Parternes påstande Sagsøger de påstande: har overfor sagsøgte. Adams Kommune. nedlagt følgen Påstançt SagL’gte tilrliiztes at el:erbetale holmgvdelse i udsrun:niet thi 1.1.1005 30.4.2007 med Rr. 82.692 med tillæg al’ procesrente afkr. 63.888 fra sag ens anhte og tit betaling sker, og procesrenter af kr. I 8804 fra 1.5.201)7 og til betaling sker. — Pastand 2: Sagsøgte tlpligtes at anerkende, at bohgvdelse skal efterhetales til sago— tier for tidsrummet 1.5.2007, og indtil betingelserne herlbr m bortfalde. med tillæg at procesrenter fra de enkelte vdelsers forfatdstdspunkter.” Sagsote har påstaet thflndelse overtbr begge pastande. Side 2/16 Oplysningerne i sagen Ved skMe tinglyst den
  4. januar 1985 købte sagsøgeren ejendommen Adresse 1 , By 1 (ejerlejligheds nr. 2) for en købesum af 460.000,00 kr. Om ejendommens hæftelsesforhold hedder det i en udskrift af tingbogen: Nr. 001 001 Lyst 14.01,1985 1099 Skøde Sagsøger Aflyst: 460.000 Dick 24.01.2005 Hæftelser Rente 18.03.1986 27570 Pantebrev til 9% Kreditforeningen Danmark Aflyst: 553.000 Dick 21.10.1993 001 10.08.1993 46025 Pantebrev Realkredit Danmark kt 1% Aflyst: 534.000 Dick 20.03.2003 001 22.01.2003 7896 Pantebrev Nordea Kredit Realkredit’ 5% Aflyst 990.000 Dick 16.12.2003 Ifølge udkast til betinget skøde, dateret
  5. november 2004, blev ejendom men overdraget af sagsøgeren til dennes børn, Person 1 og Vidne 1 , med overtagelse den
  6. december
  7. Købesummen blev angivet til 1.425.000 kr., der skulle bedgtiges påfølgende måde: A. Køber overtager følgende lån og prioriteter: Nordea Kredit Realkreditselskab Oprindeligt kr. 1.144.000,00 uaflyst til rest pr. til rente på 5,00000% pa. obligationslån med afdragsfrthed kr. B. Ved gave heriiiges 1.144.000,00 kr. 103.000,00 Ved udstedelse afanfordringsgældsbreve kr. 105.100,90 Restkubesum på nærmere aftalte vilkår b. 72.600.00 kr. 1.425.000,00.. KORESUM I ALT Nordea Kredit Realkredit VS afregnede den
  8. december 2001 obligations lånet (norninelt 1.144.000,00 kr.) med 1.129.128,00 kr. Den
  9. december 2004 underskrev Person 1 et gældshrev til sagsøgeren på 52.700.00 kr.. og et tilsvarende gældshrev udstedt af Vidne 1 blev un derskrevet den
  10. december 2001 .Afgældshrevene fremgik. at zælden ikke skulle lbrretites. og at debitor Ibrpligtede sig til at ti Ibagebetale gælden på Side 3/16 anfordring. Af skødeudkastet fremgik endvidere: Der meddeles sælger Sagsøger livsvahg bopælsret til nærværende ejerlejlig hed nr. 2 af Matrikel nr. 1 By 1 , til en mellem parterne aftalt markedsleje i henhold til samtidig hermed oprettet lejekontrakt. Der meddeles køberne gensidig forkøbsret til nærværende ejerlejlighed nr. 2 Matrikel nr. 1 af By 1 , beliggende Adresse 1 By 1 , subsidiært Sagsøger, således at parterne med en frist på 14 dage skal være berettiget til at overtage ejendommen på samme betingelser som er tilbudt af
  11. mand.. Af en tingbogsattest fremgik, at der den
  12. december 2004 blev tinglyst et pantebrev på 1.144.000,00 1cr., og at Person 1 og Vidne 1 den
  13. janu ar 2005 fik tinglyst adkomst til ejendommen med anmærkning om bopæls ret og forkøbsret. I forbindelse med ejendomshandlen indgik Person 1 og Vidne 1 som ejere af ejendommen en lejeaftale med sagsøgeren. Af en ikke underskrevet lejeaftale fremgik blandt andet, at lejemålet begyndte den
  14. januar 2005, og at lejen var 72.000,00 1cr. årligt, excl. el, vand og varme. Lejeren havde den indvendige vedligeholdelse. Af Ii fremgik: Lejer kan ikke opsiges af lejemålet. Lejer har, såfremt beege udlejere ønsker at sælge ejendommen, Forkøbsret til ejendommen i henhold til særskilt opret tet dokument. Den
  15. december 2004 ansøgte sagsøger om boligstotte, hvilket sagsøgte afslog den
  16. marts
  17. Afafslaget fremgik blandt andet: Ansøgning 0111 holigstotte Til boligen: Adresse 1 , By 1 Du har den 22.12.2001 indgivet ansøgning om boligydelse til ovennævnte bo lig. Vi har behandlet din ansøgning og har truffet afgørelse om, at du ikke kan be vilges boligydelse, idet vi vurderer at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på at opnå bolitydelse som tilskud (som leler) i siedet for som lån (som ejer). O ni afgørelsen kan oplyses følgende: Det fremgår af sagen. at du
  18. I 2.21)04 har smi holiydelse med virkning fra 01.01.2005 til boligen Adresse 1 der ejes af dine børn. Side 4/16 I henhold til bestemmelsen i boligstøttelovens 15,
  19. pkt., skal vi vurdere. § om lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse afbolig stotte (som tilskud). Af del foreliggende materiale fremgår, at du er blevet folkep ensionist pt. 19.11.2004, at du har søgt boligydelse efter at du pr. 31.12.2004 har afhændet din ejerbolig, at du er blevet boende i samme bolig som lejer og at salget af din bolig er skel til dine 2 børn. Vi har ud fra sagens oplysninger vurderet, at dit salg og din fremtidige status som lejer af boligen efter overgang til folkepension er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse afboligydelse som lejer (som tilskud), hvorfo r boligy delse afslås i henhold til bestemmelsen i boligstottelovens 15,
  20. pkt. § Det er således vores vurdering, at hensigten har været dels at kunne opnå en højere boligydelse som lejer end boligydelse som ejer, og samtid ig få udbetalt boligydelsen som tilskud i stedet for at f den udbetalt som et tilbage beta lingspligtig lån. Det kan tilføjes, at vii henhold til lov om individuel boligstotte, § 15,
  21. pkt. har vurderet, at der heller ikke kan ydes boligstotte med nedsat beløb, idet du som ejer alene kunne have oppebåret boligydelse som lån, men der er i loven ikke hjemmel til al udbetale boligstolte som lån til en lejet bolig. I vores vurdering har blandt andet indgàct: • • • at der er sket yderligere belåning af ejendommen ijanuar 2003 og decem ber
  22. at du er blevet folkepensionist 19.11.
  23. at du ud fra de foreliggende oplysninger fra Nordea ville kunne have oppebåret boligydelse som ejer fra 01.12.2004 med 2.461 km. (2005sals, udbetales som lån i ht. § 31 i lov om individuel boligstotle). at du ikke har søgt om boligydelse som ejer 01.12.
  24. at du den 22.12.2001 har indgivet ansugning omboligvdel se som lejer pt. 01.01.
  25. al du med virkning fra 31.12.2004 har olgl ejendommen til dine bom. at der som et særligt vilkår i lejekonfrakten er anført, at du som [ejer ikke kan opsiges af lejemåleto at du som lejer har forkøbsret ejendo til mmen, såfremt begge dine bom onsker al sælge ejendommen. at såfremt du var berettiget til boligydelse vil kunne ( udbeta lt boligy delse som lejer med 2.904 b. pr. måned. (tilskud). - - • • • • • Afgørelsen er truffet i henhold til § 15 i lov om individuel boligst utte.jfr. lov bekendtgørelse nr. 75 af 19.01.
  26. Endvidere har vi ved afgørelsen lagt fo[gende retsregler til • • grund: Punkt 981 Socialministeriets vejledning nr. 103 af23.lO.2002 om indivi duel holigstutte Meddelelse nr.42 afO3.04.2001 fra det daværende By- og Boligm inisteri tim • Ankestyrelsens aiorelse af IO.12.1003.nr. SM M-l-04 om anvend else af § IS.
  27. og
  28. pkt. t lov om individuel boligstotte. De nævnte i etsi egler vedhegges til din orientering. Side 5/16 Vi beklager den sene afgørelse. Afslaget var underskrevet afkontorchef Vidne 2 mægtig Vidne 3 og fuld Ved udateret brev, fremsendt efter klagefdstens udløb, klagede sagsøgeren over afgørelsen. Den 21Juni 2005 traf Det Sociale Nævn afgørelse om ikke at behandle sa gen grundet fristoverskbdelsen. I begrundelsen henviste nævnets formand til, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke var særlig grund til at se bort fra klagefristen. Den
  29. september 2005 modtog sagsøgte en ny ansøgning om boligstøtte fra sagsøger. I ansøgningen knyttedes følgende kommentarer til sagsogtes afgørelse af
  30. marts 2005: Vedlagt sender jeg ansøgning om boligydelse. Jeg har tidligere søgt om boligydelse, men fik afslag. Min klage blev indleve ret 2 dage for sent, hvorfor vi ikke har haft mulighed for at drøfte min sag yderligere. Under henvisning til jeres besvarelse af3O. marts 2005 vil jeg gerne knytte følgende kommentarer til de punkter, som I har lagt til grund for jeres vurde ring: I) Belåningen af ejendommen i 2003 skete som led i nedsparing af den friværdi, der var i ejendommen på det tidspunkt. Det vil sige som et tilskud til min daglige økonomi som efterlonner. Belåningen afejeodommen i december 2004 skete som led i den handel, jeg ir.dgik med mine bom om. at de ville købe ejendommen og eflerfolgen de lade mig bo til leje. 2) Grunden til at jeg ikke søgte om boligydelse december 2001 var, at jeg ik ke ønskede og fortsat ikke har ønske om at gældsætte mig, hvis der er an dre muligheder. I lenidover så jeg ingen grund til at søge om boligydelse pr. 01.12.2004, da jeg jn vidste, at ejendommen var solgt pr. 31.12.
  31. 3) Da handlen var på plads medio december 2004, søgte jeg om boligydelse. 4) Med hensyn til de særlige bestemmelser om at nut lejemål var uopsigeligt fra min side, samt at jeg havde tilbageknbsret, er disse bestemmelser ænd ret, så vilkårene for mit lejemål følger standaidbesterninelseme for lejere. 5) Somjeg nævnte i mit brev af
  32. maj 2005 harjeg svært ved at se, hvordan de fremsendte afgørelser kan understøtte jeres afgørelse, da de omhandler andelshohger. 6) I henviser til 2 besienimelser. der omhandler salg a f ejendom ned det pri— Side 6/16 mære mål at opnå boligydelse. Salget er på ingen måde sket med denne hensigt, men alene ud fra et ønske om at blive boende, der hvorjeg har mit netværk, nårjeg havde mulighed for det. Mit alternativ havde været at få en anden lejebolig, som næppe havde været billigere, et andet sied i byen, hvorved jeg ville have mistet den tætte kontakt til mine naboer, men havde åbenbart haft bedre mulighed for at få boligydelse. 7) Med en månedlig husleje på 6,000 kr. harjeg i dag et månedligt rådigheds beløb på 964 kr. uden boligydelse. havde jeg ikke solgt ejendommen,ville mit rådighedsbelob have været på 1.613 kr. pr. måned, eksklusiv udgifter til vedligeholdelse af ejendommen. Ingen af situationerne ville være holdbare på sigt uden boligydelse. Jeg vil le i givet fald være nødt til at fivue, men dette villejo ikke forbedre min økonomiske situation, da huslejeniveauet i området er højere end 6000 kr. pr. måned. Ved allonge underskrevet den
  33. september 2005 af sagsøger, og Vidne 1 , ændredes lejekontraktens § ti, såLedes: Person 1 Den i ovennævnte lejekontrakt § II under særlige vilkår nævnte uopsigelig hed fra udlejers side bortfalder således, at lejemålet kan opsiges med de vars ler der gælder i henhold til lcjeloven. Parterne bemærker endvidere, at den i samme § nævnte forkøbsret for lejer til ejendommen ifølge særskilt aftale er bortfaldet. Den
  34. september 2005 underskrev sagsøgeren anmeldelse om delvis aflys ning afservitutter- for så vidt angår forkøbsret i henhold til den ændrede lejeaflale. Anmeldelsen blev ikke sendt til tinglysning. - Den 2$. september 2005 besvarede sagsøgte ansøgningen og meddelte, at man ikke fandt grundlag for at genoptage den tidligere trufne afgørelse om afslag pii boligydelse. idet sagsøgte hernærkede: Det er vores opfattelse, at din ansøgning ikke indeholder nye oplysninger i forhold til din tidligere ansogning om boligydelse til boligen. Det er oplyst, at sagsøgeren påklagede afgørelsen den
  35. oktober
  36. Den
  37. januar 2006 stadfæstede Det Sociale Nævn sagsogtes afgørelse om ikke at genoptage sagen med følgende begrundelse: De er således ikke berettiget til at ti genoptaget behandlingen al den sag. hvori Arlms Kommune traf afgotelse den
  38. maits 2005 om afslag på holig delse. Side 7/16 Begrundelse: Om en sag kan genoptages afhænger af en konkret vurdering af hvorvidt der er fremkommet væsentlige nye oplysninger om ændrede retlige eller faktiske forhold. Ved væsentlige nye retlige forhold forstås en væsentlig ændring med tilbage virkende haft i det retsgwndlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Der foreligger ikke i Deres sag væsentlige nye retlige forhold. For så vidt angår faktiske forhold, er genoptagelse betinget af at nye oplys ninger er af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at den ville få et andet udfald, hvis oplysningen havde foreligget i forbin delse med den oprindelige stillingtagen. De har i ansøgningen om boligydelse af
  39. september 2005 bl.a. oplyst, at den særlige bestemmelse om,a t Deres lejemål var uopsigeligt fra Deres side er ændret, således at vilkårene for Deres lejemål følger standardbestemmel seme for lejere. Kommunen har i afgørelse af
  40. september 2005 meddelt, at der ikke er grundlag for at genoptage den tidligere tnifne afgorelse om afslag på boligy delse. Efter kommunens opfattelse indeholder Deres nye ansøgning ikke nye oplysninger i forhold til Deres tidligere ansøgning om boligydelse. Kommunen har i sin redegorelse for sagen af
  41. november 2005 til Det Soci ale Nævn fastholdt afgørelsen. Kommunen har vurderet, al det af de ændrede vilkår om uopsigelighed og tilbagekobsret i lejeafialen nu er taget ud af lejekontrakten i sig selv ikke er nogen ændring, der kan give grundlag for udbeta ling afboligydelse. Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge kommunen at genoplage behandlingen afsagen. Nævnet finder, at den omstændighed, al vilkårene i lejekontrakten nu er ænd ret ikke er en oplysning af så væsentlig betydning for sagen, at der er sands ynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis oplysningen havde forelig get i forbindelse med komniunens afgørelse af3O. marts
  42. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at de særlige vilkår i lejekontrakten blot var et afen række forhold, som indgik i kommunens vurdering afafgorel sen af
  43. marts
  44. Den
  45. febntar 2006 klagede Nordea Bank pâ sagsøgerens vegne til Det So ciale Nævn. Den I. marts 2006 meddelte Det Sociale Nævn, pû foranledning afdenne klage, at nævnet fastholdt afgørelsen mccl den angivne begrundelse. Sagsøger indbragte sagen for Ankestyrelsen, der den
  46. marts 2006 afviste at behandle sagen, idet sagen ikke vurderedes at have principiel eller generel betydning Af begrundelsen fremgik blandt andet: Side 8/16 Ankestyrelsen har vurderet, om vi kan behandle Deres sag om afslag på hQligydelsc,jf. boligstuttelovens §
  47. Resultatet er: Sagen har ikke principiel eller generel betydning. Vi kan derfor ikke behandle den. Begrundelsen for afgørelsen: Vi kan kun behandle en klage over en afgørelse fra det sociale nævn. hvis sagen in deholder sporgsmM af principiel eller generel interesse. Afgørelsen af Deres sag afhænger af en konkret vurdering af, om der er fremkommet væsentlige nye oplysninger, der kan give grundlag for en ændret vurdering. Det Sociale Nævn meddelte ved brev af
  48. november 2007 til sagsøgerens advokat, at Århus Kommune efter nævnets opfattelse var rette sagsøgte. Be gnrndelsen herfor var følgende: Det fremgår af Det tidligere Social Nævn i ÅThus sag, at nævnet i første om gang afviste at behandle sagen på grund af overskridelse afklagefristen. Århus Kommune traf herefter afgørelse om afslag på genoptagelse af den tid ligere sag på baggrund af nye oplysninger. Afslagel på genoptagelse af tidligere sag blev indbragt for nævnet, der den
  49. januar 2006 traf afgørelse om, at stadfæste kommunens afgørelse om ikke at enopCage sagen til fornyet behandling. Afgørelsen af
  50. januar 2006 omhandler alene spørgsmålet om genoptagelse, der er derlbr efter nævnets opfattelse ikke af det tidligere nævn truffet en ma teriel afgørelse. Det Sociale Nævn finder derfor ikke, at et eventuel sagsanlæg skal rettes tnod nævnet, men at kommunen må være refle sagsøgte. Forklaringer Sagsøger har Forklaret, al hun er folkepensionist og ikke har andre indtæg ter end pensionen. Hun købte ejendommen den I. januar 1985, og hun er meget glad for al bo i huset. På et tidspunkt overvejede hun salg af ejendom men til sine bom. da hun sä det som en mulighed for at blive boende. Efter— hånden skulle der laves noget ved huset. Der er tale om et halvt dobbelihus opfbrt
  51. Træværk ved vinduerne, taget og løse fliser i badeværelset Side 9/16 skulle udbedres. Køkkenet trænger også til at blive udskiftet. Omkring 1990 Boligforening 1 meldte hun sig ind i og lidt senere i en andelsbolig forening i Bydel 1 . Hun er nr. 53 i *) . Hun fik faktisk tilbudt en an delsbolig i Bydel 1 , men da var hun i gang med salget til børnene. Det er korrekt, at hun i 2003 omlagde lån i ejendommen. Hun var blevet rådet her til af sin pensionsrådgiver. I december 2001 var hun gået på efterløn, og økonomisk gik det godt nok med kun efterlønsydelsen at leve af I slutnin gen af 2004 nærmede hun sig pensionsalderen og hørte fra en veninde, at man kunne sælge sit hus til børnene og selv blive boende som lejer. Hun var glad for at bo i huset og kunne ikke være blevet i huset og området, hvis hun vedblev at være ejer af ejendommen. Hendes pensionsrådgiver syntes, at det lød som en god ide. Hun vidste godt, at man kunne f indefrosset ejendoms skatten, men hun vidste ikke, at man som boligejer kunne få et boligstottelån med tilbagebetalingspligt. Hun valgte at sælge til sine børn fremfor at sælge til tredjemand. Det første, der skal laves ved ejendommen, er badeværelset, men det er hendes børns opgave, da de nu er ejere af ejendommen. Provenu et fra en låneomtægning i 2003 blev anvendt til en livrente, som hun har gavn af i hverdagen, og til investeringsbeviser, som hun rar halvårlige ud bytter af. Provenuet i 2004 gav hende 3.700 kr. til forbrug hver måned og med de forskellige renter, udbytter mv. kan økonomien hænge sammen. Det er korrekt, at hun i en lang periode havde lån på godt en halv million kr. i ejendommen, og at hun fordoblede belåningen, da hun gik på eflerlon. Det var efter råd fra Nordea, idet det ville give hende flere penge hverdagen. Da hun gik fra efterløn til pension gik hun lidt ned i månedlig indtægt. Hun har ikke regnet nærmere på forskellen. Det var Nordeas beregninger, der lå til grund for hendes dispositioner. Hun husker ikke, hvad provenuet ved an den låneomlægning nærmere blev brugt til. Salgsprovenuet har hun givet som gaver og lån til sine bom. Som lejer slipper hun for udgifter til forsik ringer, den udvendige vedligeholdelse og ejendomsskatter. Hun har ikke spurgt kommunen om mulighederne for støtte, og hendes pensionsrådgiver har ikke nævnt muligheden for boligstotte som lån. [ngen af de nævnte ud bedringsarbejder er udført endnu, og der er ingen dato for, hvornår det skal ske. Vilkårene i lejekontrakten, om tilbagekobsret og uopsigelighed. er ind sat for det tilfælde, at børnene måtte ønske at sælge. Hun ville dog ikke have økonomisk rntilighed for at udnytte forkobsretten. Ved den anden ansøgning om boligstøtte anførte hun, at de nævnte vilkår i lejekontrakten var ophævet. Hun ved ikke, hvorfor vilkårene ikke er aflyst på ejendommen. Vidne 1 har lbrklaret. at han er projektieder. Hans baggrund for at købe ejendommen af sin mor var, at hans mor sktille pa pension og derfor ikke havde meget at gøre godt med. Hun måtte derfor enten sælge til ham og hans søster eller til tredjemand. økonomisk kunne det ikke hænge sammen, hvis hun fortsat var ejer af boligen. Der havde forud herfor været talt om salg i nogle år. Ejendommen trænger til reparation. Der er flere ting, der skal la ves. Alle klinker er løse på den ene væg i badeværelset, og der er sætnings skader i gulvet i bniseren. Der er ikke ski fiet elementer i køkkenet. Torre ttnuhleren og vaskemaskinen er gamle, taget skal skiftes i løbet af nogle ir *) Boligforening 1 Side 10/16 og nogle af vinduerne har lidt råd. Der er for nylig kommet nyt tag på car porten. Det er ting, som hans søster og han skal tage hånd om. Ejendommen er ellers et godt hus. Han ved ikke helt, hvordan huslejen på de 6.000,00 kr. om måneden blev beregnet. Han mener, at Nordea lavede en beregning. Han ved ikke, om boligstotte indgik i beregningen. Ved overtagelsen i 2004 fik de gaver i form af afdrag på lånet. Man kan godt sige, at de på den måde fik huset lidt billigere, men de har ikke i den forstand ffiet noget ud af købet. Det var Nordeas rådgivning, der dannede grundlag for ordningen, og det var hans opfattelse, at hans mor ved at sælge ville f en bedre økonomi. Der er ingen tidshodsont angående udbeddngsarbejderne. De har ikke drøftet, om udbedringeme skal føre til en huslejestigning. Med hensyn til særvilkårene i lejekontrakten, om blandt andet forkøbsret, er der tale om en formalitet, der blev indsat i tilfælde af at de skulle blive uenige. Reelt havde hans mor dog ingen mulighed for at udnytte forkøbsretten. Han har ikke tænkt sig at lave om på noget for så vidt angår vilkårene. Vidne 2 har forklaret, at han er ansat som fuldmægtig i pensi ons- og boligstøtteafdelingen i Århus Kommune. Han behandler fortrinsvis sager om boligstotte. Sagsbehandlingen foregår normalt på den måde, at an søgningerne indgives i distriktskontoreme. Disse videresender visse sager, herunder sager, hvor ansøger er blevet lejer efter salg afejerbolig til sine børn, til hans afdeling. Han har behandlet den konkrete sag, idet der netop var tale om overdragelse af ejendommen til børn eller andre nærstående, og idet ansøger netop var blevet folkepensionist. Disse forhold henledte op mærksomheden på boligstottelovens §
  52. Ved afgørelsen havde afdelingen alle de relevante dokumenter, herunder lejekontrakten. I efteråret 2005 indgav ansøger en ny ansøgning. men der blev igen givet afslag. Denne ang fordi der ikke var væsentligt nt i sagen. Vilkårene i lejekontrakten var blot nogle blandt flere elementer i afgørelsen og ikke udslagsgivende. Han lagde i afgørelsen vægt på flere forhold, navnlig belåning afejendommen op til salget. I sager, hvor forældre sælger deres ejendom til børnene og dernæst søger om holigstotte som lejere, bliver der anlagt en konkret vurdering fra sag til sag med hensyn til, om der skal ydes holigstotte. Det afgørende er, om boligen er truet. Elvis der for eksempel er tale om en pensionist, (ler har boet i ejendommen i mange år, og som grundet særlige forhold ikke længere magter vedligeholdelse, eller hvor der er sket en væsentlig forringelse afpå gældendes økonomiske forhold, yder kommunen støtte. I den konkrete sag har han regnet pâ forskellen i sagsogtes rådighedsbelob som henholdsvis ejer med boligstottelån og som lejer med boligstøtte. Beregningen viste, at der var under 100,00 kr. i forskel. Forskellen for sagsøger er åbenlys. Hun var som ejer tilbagebetalingspligtig af lånet, mens hun som Lejer dels ville Gi en højere sats, dels ikke skulle betale beløbet tilbage. Grunden til, at hans beregningen viste så lille en forskel, er skattefordelen for boligejere. Deri mod er der ikke indregnet indefrysning afejendomsskatter, da man ikke ikke kan indefryse samtidig med, at man oppebærer støtten. Kommunerne skal på baggrund afen meddelelse fra det daværende ministerium være opmærk somme på omgåelse af reglerne. Der er desuden to vejlednuiger, men de Side 11/16 rammer ikke rigtig denne situation, hvilket efter hans mening er en lapsus. Han har kontaktet Velfærdsministedet, men de kunne ikke redegøre for for skellen i retningslinjerne. Han kan bekræfte, at Àrhus Kommunen følger AnkestyTelsens praksis. Uanset om der ikke i første omgang havde været særvilkår i lejekontrakten, var resultatet af afgørelsen blevet det samme. Vidne 3 har forklaret, at han er kontorchef i Afdelingen for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune. Han har ansvaret for administration afboligstøtte og pension og sidder i kommunens centrale afdeling samme Vidne 2 sted som . Når kommunen modtager ansøgnin ger om boligstotte, i tilfælde hvor der er sket salg af ejendommen og indgået lejeaftale med børnene, træffes afgørelsen af en fuldmægtig i den centrale afdeling og ikke i de lokale afdelinger. Dette sker for at sikre en ensartet be handling af sagerne. Han er medunderskriver i den konkrete sag. 1 tvivlssitu ationer er det naturligt, at han kontaktes. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering. Helt tilbage fra lovændringen i 1974 har kommunerne skullet være opmærksomme på, om der sælges for at opnå højere boligydel se. Århus Kommune har ligeledes betragtet en skrivelse fra ministeriet som en henstilling til kommunerne om at være særligt opmærksomme herpå. Kommunen skal vurdere, om der foreligger omgåelse. Det var tilfældet i den konkrete sag grundet vilkårene i lejeaftalen, og den tætte tidsmæssige til knytning mellem salget og sagsøgtes pensionering. Der kan godt gives til skud i tilfælde af salg til bom. Det afgørende er, om salget sker med henblik på opnåelse af højere tilskud. Man kan tænke sig, at en pensionist, der gen nem mange år ikke længere magter vedligeholdelsen, kan lii tilskud. I den konkrete sag var der ikke noget, der tydede på det. De har vurderet, at der er tale om en ejerlejlighed, og de har hæftet sig ved, at ansøger har undladt at søge boligstotte (mod tilbagebetaling) som ejer af ejendommen. Forskellen i kroner og øre er, at tilskuddet til sagsøger som lejer vil udgøre 2.900,00 kr. mens tilskud mod tilbagebetaling udgjorde 2.400,00 kr. Kommunen kendte ikke den konkrete vedligeholdelsestilstand. Kommunen er opmærksom på AnkestyTelsens afgørelse fra 2007, og han har bedt Vidne 2 om at kontakte ministeriet med henblik på at afklare. om denne sag burde genoptages. De blev i den anledning bekræftet i, at kommunen skal være op mærksom på omgåelse. - Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende. Ad formaliteten: at det Følger af Forvaltningsret Almindelige Emner,
  53. udgave, side
  54. at den borger. der ønsker en Forvaltningsakt prøvet ved domstolene, i al mindelighed kan anlægge sag mod den fon altningsmvndiglwd. der har udstedt forvaltningsakten og er der alene truffet afgørelse afet Fonalt_ - Side 12/16 ningsorgan i første instans, vil fon’altningsorganet være rette sagsøgte at udgangspunktet således er, at Århus Kommune er rette sagsøgte, jf. her ved Boligstøttelovens § 42, stk. 1: ‘...boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen...” at af lovens § 73 fremgår, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages efter reglerne i kap. 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs, at borgeren h.y15 pågældende ønsker afgørelsen ef terprøvet i det sociale ankesystem kan indbringe afgørelsen for Det So ciale Nævn, jf. Retssikkerhedslovens § 67, jE 60, indenfor en 4-ugers frist - - at udnyttelse af den administrative rekursmulighed imidlertid ikke er en procesforudsætning, og dermed fraviges ovennævnte udgangspunkt om “rette sagsøgte” kun, såfremt rekursorganet har efter kommunens afgø relse uden begrænsning at da Det Sociale Nævn d. 2 1.6.2005, jf. bilag 6, har afvist at behandle an kesagen grundet overskridelse afankefristen på 4 uger, har nævnet ikke truffet nogen materiel afgørelse, som kan være grundlag for nærmere domstolsprøvelse, og situationen må derfor sidestilles med, at afgørelsen ikke har været anket i det administrative system, idet det bemærkes, at det eneste, en domstol vil kunne tage stilling til i relation til Det Sociale Nævn, ville være, om afvisningen grundet overskridelse afankefdsten var korrekt, henholdsvis om der i sagen foreligger nye oplysninger af et sådant omfang, at sagsøger har krav på en administrativ genoptagelse af sagen, men det er imidlertid ikke disse forhold, sagsøger ønsker prøvet ved retten, men derimod sagens materialitet og at sagsøgte, der er den eneste instans, som har truffet afgørelse vedrørende de materielle betingelser for sagsogers ret til boligydelse, således er rette sagsøgte, og at statsfon’altningen er enig i (lette synspunkt. Ad realiteten: at overdragelsen af ejendommen fra sagsøger til hendes børn ikke havde ka rakter afproforma, men var velbegnindet i sagsøgers forhold at alternativet til salget til børnene var salg til tredjemand og fraflytning til andet lejemål at sagsøger ikke længere magtede at forestå vedligeholdelsen afejendom men dels rent fysisk og dels økonomisk, henset til en række større forstå ende vedligeholdelsesopgaver. og dette uanset muligheden for boligy Side 13/16 delse som ejer at lejeaftalen mellem sagsøger og hendes bom ikke var tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse afboligstottejf herved boligstottelovens § 15 at det,jE bestemmelsens ordlyd, er kommunens bevisbyrde, at det skulle være tilfældet, hvilken bevisbyrde ikke ses løftet at sagsogers reelle boligudgift ikke er steget i forbindelse med overdragel sen, hvorfor der ikke ses belæg for omgåelsesbetragtninger, jE SM M-104 at ejendomserhverveme er skattepligtige aflejeindtægteme, hvilket sam menholdt med at sagsøger iklce har nogen fradragsret for lejeudgiften ikke giver nogen motivation for at sætte huslejen op blot for at opnå en højere boligydelse tværtimod! (her adskiller ejerboliger sig fra andels & lejeboliger, idet lejeindtægteme i førstnævnte tilfælde er skattepligtig, hvor dette typisk ikke er tilfældet i de sidste 2 tilfælde) - - - at sagsogers objektive interesser ved huslejefastsættelsen således ikke var sammen faldende med erhveiwemes at huslejen i konsekvens af ovenstående er fastsat til markedslejen, hvilket er ubestridt at sagsøgte som hjemmel for sin nægtelse at udbetaling afboligydelse har henvist til boligstottelovens § 15 at huslejen udgjorde kr. 6.000 pr. mdr. eller kr. 72M00 årligt, hvilket kan sammenholdes med sagsogers årsindkost. som udgjorde kr. 159.491, hvorfor kriteriet for at anvende boligstottelovens § 15,
  55. pkt. ikke var opfyldt at det fremgår afvejledning om individuel boligstotte. at boligstottelovens §
  57. pkt. alene tager sigte på den situation, hvor lejen forekommer sær lig høj, hvilket ikke er godwod af sagsøgte. Sagsøgte har gjort gældende Vedrørende fomuliteten: at sagsogers sag er blevet realitetsbehandlet i Det sociale nævnjf. bilag 9, at sagsøgte ikke er rette sagsøgte. men at sagsoer må henvises til at anlæg ge sag mod Statsfon’altningen. og at sagsøgte derfor skal fri findes. Side 14/16 Vedrørende realiteten: at sagsøger har tilrettelagt optagelse af lån, salg af ejendommen og indgåel se af lejekontrakt særligt med henblik på opnåelse afboligydelse som til skud i stedet for som lån, at der er tale om omgåelse, at sagsøgte derfor i kraft afboligstøttelovens § 15,
  58. pkt., skal afvise at be vilge boligydelse, at sagsøger ikke har løftet bevisbyTden for det det rejste krav, at sagsøgte skal frifindes. og at sagsøgte i relation til sagsogers påstand 2 kun kan være forpligtet til at betale boligydelse, så længe sagsøger opfylder kriterieme for tildeling. Rettens begrundelse og afgørelse Formaliteten Ved afgørelse af
  59. juni 2005 fra Statsamtet Århus har man afvist at reali tetsbehandle Århus Kommunes afgørelse af
  60. marts 2005 om afslag på bo ligydelse efter boligstøttelovens § 15,
  61. pkt., på grund af sagsøgerens over skridelse afklagefristen, idet der ikke var særlig grund til at bortse fra fristo verskridelsen. Ved afgørelsen af
  62. januar 2006 har Statsamtet Århus stadfæstet sagsøgtes afgørelse af
  63. september 2005 om afslag på enoptagelse af den tidligere afgørelse om afslag på boligydelse. Statsamtets afgørelse blev truffet efter en konkret vurdering ar om der var fremkommet nye, væsentlige oplysnin ger om ændrede retlige eller faktiske forhold, hvilket ikke fandtes at være til fie Idet. Der er ikke ved nogen afde anførte afgørelser fra Statsamtet foretaget en ud tømmende prøvelse af det materielle indhold af de påklagede afgørelser fra sagsøgte. Århus Kommune er herefter med rette sagsogt i sagen fremfor Statsamtet Arhus nu Stats forvaltningen. - Realiteten I det foreliggende tilfælde er der en nær tilknytning mellem sagsøgeren 50111 Side 15/16 lejer og dennes børn som udlejere, ligesom sagsøgte må antages at kunne være fortsat som ejer med optagelse af tilbagebetalingspligtigt boligstøttelån trods vedligeholdelsesforpligtelser vedrørende huset fra 1983, Det primære formål med arrangementet synes således at have været at opnå boligstøtte uden tilbagebetalingspligt. Det er uomtvistet, at den aftalte leje på 6.000,00 kr. pr. måned svarer til markedslejen og ikke kan anses for særlig høj. Det fremgår af lov om individuel boligstotte § 15,
  64. pkt., at kommunalbe styrelsen ligesom i de i I. pkt. anførte tilfælde om særlig høj leje i forhold til indkomsten efter en samlet vurdering af de økonomiske og personlige forhold skal afgøre, om boligstotte kan ydes, hvis særlige forhold sandsyn Liggør, at ansøgerens lejeaflale er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse afboligstotte, selv om lejen ikke overstiger halvdelen af indkomsten. - - Forarbejdeme til § 15,
  65. pkt., og til tidligere bestemmelser om boligsikring giver ikke noget entydigt svar på, om det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at lejen forekommer særlig høj. Af Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte nr. 177 af
  66. de cember 2000 med senere ændringer fremgår af pkt. 98, at særlig høj leje er en særskilt betingelse for anvendelse afbestemmelsen. Dette kan også udle des afAnkestyTelsens principafgorelse af
  67. december 2007 (j.nr. 850003707). Efter det anførte må lov om individuel boligstøtte § 15,
  68. pkt. uanset ordlyden fortolkes således, at bestemmelsen kun kan anvendes, hvis der fore ligger omgåelse, og hvis lejen tillige forekommer særlig høj. - - Som følge heraf tages sagsøgerens påstand til følge. Sags o mkos tii Inger Af det tillagte omkostningsbeloh udgør retsafgiften 2.300,00kr.. og 25.000,00 kr. vedrører rimelige udgifter til advokatbistand. Det er taget i be tragtning, at sagsøgeren ikke er momsregistreret. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Århus Kommune, Afdelingen for Sundhed og Omsorg. tilplites Sagsøger til at efterbetale boligydelse i tidsrummet fra den I. januar 2005 til den
  69. april 2007 med 82.692,00 kr. med tillæg afproces rente af b. 63.888,00 fra den
  70. november 2006, og af 18.804,00 kr. fra den I. maj
  71. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at boligvdelse skal efterhetales til sagsøger rhr tidsrummet fta den I maj
  72. og indtil betingelserne herfbr måtte Side 16/16 bortfalde med tillæg afprocesrenter fra de enkelte ydelsers forfaldstids punkter. - Sagsone skal betale 27.300,00 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren. De anførte beløb skal betales inden 11 dage. Dommer 1

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.