ECLI:DK:HOL:2022:SKS0000000013 HistoriskDokument

RETTEN I HOLSTEBRO DOM Afsagt den

januar 2018 i sag nr. BS SKSd-304/2017: Part 1 Adresse 1 4600 Koge mod Afdøde 1 (Ad. 1) Boet efter ved Part A Adresse 2 7700 Thisted og Part B Adresse 3 7700 Thisted Sagens baggrund og parternes plstande Sagen omhandler om en betingelse i en forsikring er vedtaget, og sifremt betingelsen er vedtaget, om begunstigede si opfulder betingelsen. Part 1 Under denne sag, der er anlagt den
maj 2017 har sagsogeren Ad. 1 ved nedlagt pflstand om, at sagssgte, boet efter Part A Part B at og , tilpligtes anerkenAfdøde 2 (Ad.2) de, at sagssger er narmeste pirorende til og derfor berettiget til den fulde udbetaling pi PFA-police nr Nr. 1 og Nr. 2 . Subsidiert har sagsogeren nedlagt pistand om, at sagsogte tilpligtes at anerkende, at sagsoger, som afdsdes livsarving, skal have udbetalt, hvad der ville vare tilfaldet sagsoger som tvangsarving, hvis forsikringssu[unen var tilfaldet afdodes bo pi PFA-police nr Nr. 1 o9 Nr. 2 . Sagsogte har nedlagt pestand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstendig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens $ 218 a, stk.
PFA Pension har i septernber 201 1 sendt et brev til deres kunder, hvoraf det frang6r, at forsikringsbetingelserne frernover er endret, og dette vil have etr srerlig betydning, "hvis du bor sammen med en samlever i et egteskabslignede forhold, og din forsikring er oprettet for
januar 2008". Forsikringer- Side 2/20 ne i sagen er oprettet fsr den l. januar
Det frerngir afde vedlagte betingelser $ 7, stk. 3, at n&rmeste pirorende er "... forsikringstagers egtefelle/registerede partner, eller hvis en sidan ikke efterlades, samlever i rgteskabslignende forhold, hvis de fsr dsdsfaldet bor sammen, og ... har boet sammen i de sidste to ir fsr dsdsfaldet ..." Der er enighed om, at det er sagsogeren, der har stiet for begravelsen af Ad.2 . Ad.2 og Der er endvidere enighed om, at Ad. 1 havde felles adresse - og havde haft det i en irrrekke. Forklaringer har forklaret, at hun blev fsdt i slutningen af 1979, hendes foreldre blev skilt i 1983 eller
Hun er designteknolog. Hun har en dreng pi tre &r. Hendes far var et glad menneske, og de var pi bolgehngde. Faren var en dygtig cykelmekaniker. Efter hendes mor blev skilt, var hun pi samver hos bedsteforrldrene, da hendes far havde et alkoholproblern. Ad. 1 og Ad.2 flyttede sammen i 2008 i en campingvogn i bedsteforaldrenes baghave. Ad.2 var pfl det tidspunkt blevet skilt fra sin anden kone, og havde flet geld, si campingvognen var eneste losning. De gange hun var pi besog hos sin far, talte hun ikke meget med Ad. 1 , da hun ikke havde interesse i parten. Hendes far fortalte, at han gerne ville stoppe samlivet med Ad. 1 . Det var dog ikke skonomisk muligt. De boede i hver deres ende afden faelles bolig - efter de var frafl1.tet campingvogrren. Ad. 1 boede ude pi verandaot, hvor hun sov. De drak begge voldsomt. Det var ikke muligt for parteme at benytte fsrstesalen. Hendes far dsde af organsvigt pi grund af alkoholmisbrug. Der var indre blodninger. Det var kammerater og sygeplejersker, der sorgede for, at han blev indlagt. Ad. 1 blev tilbudt ophold pi patianthotellet, da det stod klart, at faren ikke kunne genoplives ved et nyt organsvigt. Ad. 1 ville dog ikke tage ophold pA patienthotellet. Ad. 1 har oplyst, at hun ville flyue for sig selv. Det blev dog ikke gennernfort fsr dsdsfaldet. Part 1 Hun havde bedt faren om at flytte hjem til sin mor. Dette blev dog ikke gennonfort. Faren har samtalt med madudleveringen om dette. Hun har lavet et notat over en samtale med sin nu afdgde bedstemor. Det er hende, der har fsrt pennen, da bedsternoren ikke selv kunne fore pennen lengere. Hun interviewede bedstemoren, da bedsternoren 16 pi hospitalet, da det var den eneste mulighed for, at hun kunne forklare sig i sagen, da hun ikke ville overleve til retssagen. Hendes far var tidligere en talende mand, men senere talte han ikke se meget. Han har aldrig skrevet fodselsdagskort mv. Hun har tidligere Side 3/20 opfordret ham til at lase mere. Hun fandt fsrst ud af efter hans dsd, at han var ordblind. Det var ikke noget, han talte om. Hun boede sammen med sin far i 61 2000 et par mineder. Hun har boet i Koge fra
Hun boede i Brsnderslev i et Ar fra november
Hun besogte ikke sin far si ofte, da hun boede i Koge, det var alane et par gange om iret. Dengang hun boede i Brsnderslev, besogte hun faren en gang om m6neden. Hun besogte faren nogle timer, n6r hun kom pi besag. Bedsternoren og Ad. 1 havde ikke den bedste relation. Hun kontaktede Ad. 1 efter farens dsd. Ad. 1 tog ikke kontakt til bedemanden. Det var noget, hun som datter sorgede for. Der var begravelseskomsammen hos bedsternoren, og bide Ad. 1 og hun deltog. Hun betalte, som bestiller, begravelsen. Ad. 1 har sagt, at hun skulle fraskrive sig arv og gald. Si kunne kommunen betale. Det endte dog med, at hendes familie ville hjrlpe. Parten opfattede egentlig, at Ad. 1 var ligeglad med begravelsen. Ad. 1 hentede nogle fii ting hos faren. Hun fik udleveret en skenk, et stel, en wgge, en PHJampe, verktoj og nogle papirer. Hun tog ikke de ting, som ville forringe Ad.1's liv. Hun tog kun de effekter, som havde en tilknytning til faren. Det var naturligt for hende, at hun skulle have nogle af fareris ting. Det er korrekt, at hun hm fiiet nogle mindre pensionsordninger udbetalt. Kapitalpensionen vidste hun ikke noget om. Pi det tidspunkt, hvor hun lukkede kontoen, fik hun at vide, at der var to forsikringer. Hun fik kapitalpensionen, som faktisk var dan, der betalte for den ene af forsikringerne. Hun ringede efterfolgende rundt til forsikringsselskabeme for at hore, om der var andre forsikringer. Hun besogte sin far med sin nyfodte ssn, og bamet var ogsA senere med pi besog hos faren. Faran og Ad. 1 var med til bamediben i kirken. De deltog ikke i den efterfol gende fest. Part A har forklaret, at hun er gift og har to bom pi 5 og 2 ir. Hun er under uddannelse til farmakonom. Hendes foreldre blev skilt i
Hun var flytet hjemmefra, da forrldrene blev skilt. Hendes far blev boende i det felles hjem. Moren boede lidt rundt om ved familie, inden hun flyttede Ad.2's mors grund. De fik derefter en sammen med Ad.2 i campingvogrren pi lejlighed. De niede at have to lejligheder, inden de flyttede i huset. Hun flyttede fra omridet i 2010 til Aulum. De besogte hendes mor i By 1 engang om mineden, ogsi dengang hun boede i Aulum. Hun havde et meget trt forhold til sin mor. Hendes mor havde et alkoholmisbrug. Dette havde hun ogs6, inden hun flyttede sammen med Ad.2 . Hendes mor havde en rigtig god relation til Ad.2 . De grinede sammen, og havde verurer pi besog. Handes mor lavede ogsi mad til Ad.2 . Ad. 1 havde brekket armen tre steder i tiden omkring Ad.2's dodstidspunkt. I starten, da de flyttede, ind sov de sammen pi forstesalen. Det endte dog med, at Ad.2 ikke kunne komme op pi forste salen, og da han ikke langere kunne komme Side 4/20 derop, havde Ad. 1 heller ikke lyst til at sove deroppe. Hun valgte derfor at sove i udestuen. Det er hendes indtryk, at Ad.2 havde styr pi sine personlige papirer mv. Hun mener, at hendes mor besogte Ad.2 pi sygehuset. Hun har ikke selv besogt Ad.2 . Hun tror, at Ad.2 pi et tidspunkt var isoleret, da Ad.2 havde infektioner. Hun havde ikke noget indtryk af, at Ad. 1 og Ad.2 var uvenner, og var ved at flytte fra hinanden. Hun inviterede bflde Ad.2 og Ad. 1 , nir hun havde familiesammenkomster. Fx deltog de begge i hendes bryllup i Aulum. Det var hendes indtryk, at de deltes om udgifteme pi den mide, at Ad.2 betalte nogle af regninger og Ad. 1 betalte for nogle andre ting. De spiste ikke altid pi samme tid, selvom det var Ad. 1 , der havde lavet mad. Ad.2 havde oplyst, at han havde fiiet betalt noget af sin geeld, i den forbindelse sad han med papireme, hvorfor hun havde indtryk af, at Ad.2 kendte til sin skonomi. Ad.2's mor ikke brod sig om Ad. 1 . Hun har ikke Det var hendes opfattelse, at set Part 1 de gange, hvor hun har varet pt besog. Det er korrekt, at det naturligt var Part 1 , der stod for begravelsen mv. Der var en aftale om en umenedsaettelse. Ad. 1 havde ikke skonomi ti1 at tage sig af begravelsen, og Ad.2's datter, der stod for de udgifter. det var meget naturligt, at det var Ad. 1 havde ikke opfattelsen af, at der var en god dialog mellem parteme i forbindelse med bodelingen. Ad. 1 talte meget om de ordninger, sagen drejer sig om. Hun blev meget ramt af de ting, som blev sagt om Ad.2 og hende. Ad. 1 syntes, at det var meget urimeligt den mdde, som hun blev behandlet p
Hun opfattede Ad.2 og Ad. 1 som et par. De opfattede ogsi sig selv som et par, det kunne hun se pi den mide, de delte om de dagligdags ting p
Hendes mor gik bort i 2017, hendes helbred var blevet dirligere og dflrligere. Det var en falles beslutning, at hendes mor og Ad.2 ville flytte. Det var fordi udlejer havde givet udtryk for, at han ville selge ejandommen. Det var nodvendigt at vrere skrevet op for at fi ar n1t lejemil. Ad.2 flyttede aldrig hjem til sin mor. Ad. 1 vm ikke strerk, men hun hjalp med det, hun kunne. Ad.2 var meget afuisende overfor offentlig hjelp, men han kunne sagtens finde pi at bede Ad. 1 om hjelp til at finde drikkelse mv. har forklaret, at han er Ad.1's bam. Han er enig i Part A's gennemgang af sagen. Han er i dag 24 ir, ogvar 16 6r, da foreldrene blev skilt. Han si ogsi moderen efter, at hun fraflyttede. Han var ked af at besoge Ad. 1 og Ad.2 i campingvogrren pfl grund af deres leveforhold. Han besogte Vej 1 , men senere besogte han dern ikke si meget, da de flyttede til god fod med Ad.2 . pi parforholdet var han meget dern mere. I starten af Senere blev Ad.2 mere og mere sur, hvorlor det var svart at have dialog med ham. Det var dog hans opfattelse, at Ad. 1 og Ad.2 fofisat var et par. De sad i Part B Side 5/20 stuen sammen og si fiemsyn, nir han kom pi besog. Han havde aldrig det indtryk, at Ad. 1 og Ad.2 ville flytte fra hinanden. Han talte ikke om skonomi med Ad.2 og Ad. 1 . Han har aldrig hsrt, at Ad. 1 har talt om, at hun ville flytte. Det er korrekt, at Ad.2 var indlagt i flere omgange pi sygehuset. Han har ikke besogt Ad.2 pi sygehuset. Han vil mene, at Ad. 1 besogte Ad.2 pi sygehuset. Hun besogte ham i hvert fald, da han var indlagt i Thisted. Han har hort fra Ad.2 og Ad.1's felles omgangskreds, at hun var p6 besog i Aalborg. Han kender Ad. 1 og Ad.2's venner, som han selv drak ol sammen med og snakkede med. Ad.2 deltog ofte i familiefester mv. Ad.2 deltog ogst til slut i familiefester, hvor han dog godt kunne finde p6 at slumre pi sofaen. har forklaret, at hun var gift med Ad.2 . De modtes i 1976 og fik Part 1 i 1979 og de blev skilt i
Ad.2 elskede sin datter. De blev skilt pe grund af, at Ad.2 var alkoholiker. Han havde i hele perioden haft problerner med alkohol, men der var ikke udsigt til bedring. Hun havde fortsat et godt forhold til Ad.2 og hans familie. Samveret mellem Ad.2 og Ad.2's alkoholmisbrug. datteren foregik hos bedsteforaldrene pi grund af Htm har ikke nogen indsigt i, hvordan Ad. 1 og Ad.2 modte hinanden. Hun vidste dog, at Ad.2 og Ad. 1 boede i en campingvogn. Hun modte engang imellon Ad.2 hos hans foreldre, hvor hun kom. Vidne 1 Det var hende, der stod for alt det pral,rtiske i forbindelse med deres falles okonomi, da Ad.2 ikke var i stand til dette. Hun fortalte om forholdene og si skrev han under. Hun har aldrig set, at Ad.2 har skrevet andet end sit navn og ordene 'trilsen" og "fra". Det var hende, der skrev pi kort mv. Ad.2 leste ikke aviser mv. Det gik dog forst sent op for hende, at det var, fordi Ad.2 ikke kunne. Ad.2 si alene danske film eller komedier, hvor der ikke var loget stort talesprog. Ad.2 kunne ikke navigere i trafikken, da han ikke kunne leese skilte. Han talte dog ikke om sit handicap. Hun er ikke involveret i hans okonomi efter skilsmissen. Hun ved dog, at Ad. 1 og Ad.2 ikke havde falles skonomi. Dette frerngik afde kontoudtog, Ad.2's mor, der betalte for hans mad gennern som hun har fiiet. Det var Ad. 1 havde med at gore. Hun talte fortsat med perioden. Det var ikke noget, Ad.2 over telefon flere gange om iret. Ad.2 ville geme smide Ad. 1 ud, men han havde ikke mulighed for at betale huslejen. Hun har besogt Ad.2 , mens han boede sammen med Ad. 1 - Hun besogte ham senest i 2014, men besogte ham ogsi pi sygehuset under indleggelserne, og talte i telefon med ham efterfolgende. Vidne 2 har forklaret, at hun blev gift med Ad.2 i
Hun msdte Ad.2 pi en tankstation, og de blev skilt, da Ad.2 begyndte at drikke igot. Hun blev boende i Danmark i en kortere periode, men flyttede tilbage til Frankrig i 201
Han ringede til hende for at ffi hende tilbage. Ad.2 var dog stadig pflvirket af alkohol, og hun havde ikke lyst til at fl)tte tilbage til ham. Hun Side 6/20 besogte senest Ad.2 i20l
Ad.2 tilbad hende helt frern til sin dsd at vende tilbage. Det sa ud til, at Ad. 1 og Ad.2 havde det rigtigt dirligt sammen. Det flsd i huset. Der duftede afrsg. Der var uvenskab mellan Ad. 1 og Ad.2 . Det var, da hun boede sammen med Ad.2 , at de tegnede forsikringerne. De var ved at renovere huset, da de tegnede forsikringeme. De var i banken for at fii det forklaret. Hendes danske var ikke helt sikkert, og Ad.2 kunne ikke 1ese. Hun har tegnet de samme forsikringer, og fik det samme breve som Ad.2 . Det er hende, der har uda6ejdet et brev i forbindelse med sagen, da det er usandsynligt, at Ad.2 ville snyde sin datter for arven, og hun ville geme hjelpe Part 1 . Hun har talt i telefon med Ad.2 - ogsi efter hrm besogte ham i
Han har for eksernpel talt med hende i Frankrig, da han var indlagt pi sygehuset. Han fortalte, at han geme ville se hende, da han stadig elskede hende. Det kunne dog ikke lade sig gore. Hun troede dog ikke, at han var si alvorlig syg, Ad.2's begravelse, da hvorfor hun ikke tog pi besog. Hun var ikke med til hun ikke havde fiiet at vide, at Ad.2 var dod. Vidne 3 har forklaret, at han har reprrcsenteret . Han traf hende i forbindelse med en bodeling. Han kendte pi det tidspunkt hverken Ad.2 eller Ad. 1 . De henvendte sig sammen for at bede om bistand til Ad.1's bodeling med hendes eksmand. Det var hans indtryk, at parteme var samboende. Der var ikke si meget bo at dele. Ad. 1 henvendte sig igen som kunde i
Det vm i forbindelse med, at der skulle aftrendes en del af en bolig, som Ad. 1 ejede sammen med sine ssskende. Han blev kontaktet af Ad. 1 igen efter Ad.2's dod. Hun ville have ridgivning pi grund af sagen her. De havde et msde med advokat P1 om sagen. De drsftede de relationer, som hun havde med Ad.2 , siledes han kunne fii indtryk af sagen. Ad. 1 oplyste, at parternes samver ikke havde varet si intensiv pi grund af sygdom, men der havde ikke veret tale om, at de var ved at ophaeve samvaeret. Han husker ikke, om de talte om skonomi. Ad. 1 havde sogt en anden lejlighed, det var, fordi parteme skulle have en lejlighed i stueplan sammen. Det var ikke fordi, at Ad. 1 og Ad.2 var ved at ophave samlivet. Ad. 1 har forklaret, at han vm udlejer til Ad. 1 og Ad.2 . Han kobte ejendommen af Ad.2 , og pi et tidspunkt lejede han den si tilbage til Ad.2 . Han opfattede Ad. 1 og Ad.2 som et par, da de flyttede ind i 201 l. Han By 1 Ad.2 betalte huslejen kendte Ad.2 og Ad. 1 , da de begge kom fra Ad.2's okonomi, og han havde ingen kontant. Han kender ikke til Ad. 1 og indtryk at at parterne var ved at flytte fra hinanden. Han spurgte pfl et tidspunkt Ad.2 , om han var interesseret i at ksbe huset tilbage, da han ville srlge huset. Dette havde Ad.2 dog ikke mulighed for. Ad. 1 og Ad.2 har boet sammen i mange ir, si de var efter hans opfattelse et par. De var meget syge til sidst. Han kom ikke srerligt ofte pi ejendommen, si han ved ikke, Vidne 4 Person 1 (P1) Side 7/20 hvordan huset var indreftet. Han var dog klar over, at det ikke var muligt for nogen af dem at gi op i soveverelset pi I . sal. Vidne 5 har forklaret, at han var ven af Ad. 1 og Ad.2 . Han er kommet hos dern i mange ar, og han besogte dern ofte. Han kom hos Ad. 1 og Ad.2 en til to gange om ugen. Ad.2 og Ad. 1 har boet sammen i alle irene, og han har opfattet dem som et par. Han har ikke indtryk af, at det var pi grund afet om onske samlivsophavelse, at Ad. 1 ikke hjalp si meget i husholdningen, det var fordi hun ogsi selv var meget dirlig. Ad. 1 og Ad.2 skendtes ligesom alle andre pm. De havde dog mflske en lidt anden tilgang p6 grund af deres tilgang til alkohol. Ad.2 kunne godt i fuldskab sige, at nu ville han noget andet, men det var rent fuldemandssnak. Ad.2 har talt om, at han ville flytte hjem til sin mor. Det var pi grund afen uoverenssternmelse om skonomi. Han flyttede dog aldrig. Pi grund af deres alkoholmisbrug kunne det godt vere lidt smalt sidst pe mineden. Han tror, at Ad.2 indbetalte til ekstra pensionen. Ad.2 har aldrig talt om, at han ville begunstige den ene frem for den anden. I starten af Ad. 1 og Ad.2's samliv var de kerester ligesom alle andre. Han ved ikke, om Part 1 tit kom pi besog. Ad.1's bsm kom sidst i perioden nogen gange til stede. Han var sammen med Ad. 1 oppe og besoge Ad.2 pi sygehuset. De var oppe pfr sygehuset for at sige farvel. Ad.2 dode kort efter. Ad. 1 havde ikke muliehed for at komme til Aalborg pi an&e mider. Hun havde det skidt med sin arm. Ad.2 var ogsA pi plejehjern til aflastning i en kort periode. Det var Ad. 1 , der normalt lavede mad. Det kunne hun ikke til sidst pi grund afen skade pi armen. Ad.2 kunne godt ksre bil, men han kunne ikke selv lasse sllene i bilen, hvorfor vidnet hjalp ham. Vidne 6 har forklaret, at han er pensioneret psykolog. Han havde Ad.2 til undersogelse i 2008, og han I'urderede, at Ad.2 var alkoholskadet. Det var ikke muligt at gennonfore arbejdsprovning af Ad.2 . Han testede Ad.2 ved hjelp afen almindelig intelligensprove. Ad.2 klarede sig darligt, og han er sikker pi, at dette skyldtes alkohol. Ad.2's intelligenskvotient var dog hojere end 70, hvorfor Ad.2 ikke var mentalhandicappet. Folk med en kvotient mellern 70 - 85 var tidligere betegret "sinke". Ad.2 mette have lagt hojere tidligere, da han ikke som "sinke" kunne have tillart sig fardighedeme som smed. Det, der er karakteristisk ved en intellektuel tilbagegang er, at evnen til at indlere ny viden pivirkes, men det allerede tillarte bibeholdes i nogen udstrrkning. Der er altid en smule usikkerhed i forbindelse med en test, men ved den her test, vm den absolut ikke stor. En person som Ad.2 vil kunne klare sig i hverdageq og vil ikke nodvendigvis Ad.2's intelligenskvotient til 75, have brug for an varge. Vidnet havde milt og Ad.2 er ikke hjelpelos. Han ville have indsigt i sine problerner og ville kunne soge relevant hjrelp. Parternes synspunkter Sagsogeran har til stotte for sin pestand giort folende grldende: Side 8/20 "Principalt
Sagsogte er ikke begunstieet Sagsogtes krav i denne sag er baseret pi at hun er begunstiget forud for sagsoger. Sidan forholder det sig ikke og derfor bor sagsoger gives medhold i den nedlagte pistand. Dette synspunkt indeholder fem selvstendige elementer, som jeg nedenfor under A - E vil gennerngA. A. Ad.2 Det bestrides, at meddelelsen er niet frem til . Den er papirer ikke fundet blandt hans og der er ingen, der kan dokumentere, Ad.2 Ad.2 at brevet er kommet fran til . hm derimod v€ret bevidst om at hans datter var betankt, hvilket han har givet udtryk for, ganske s6ledes som det blev aftalt i 2001, jf. bilag
Det gores grldende, at bevisbyrden for at endringsmeddelelse er kommet frem pflhviler sagsogte og denne bevisbyrde er ikke loftet. B. Hvis sagssgte kan bevise, at meddelelse om endring af klausulen "n&rmeste pirorende", der angiveligt skete pr. 1.1.2012 er kornmet Ad.2 frem til , da gores det geldende, at andringen ikke er g,vldig og ikke er bindende for Ad.2 og dermed for sagsoger. Den aftale, der blev indgiet i 2001 kan ifolge retspraksis zendres, hvis der, f.eks. en obligatorisk pensions- og forsikringsordning var hjemmel til at foretage en kollektiv andring. Sidan hjemmel findes ikke, idet der er tale om en individuelt tegnet forsikring, hvor endring kraver enighed og endring kan ikke ske ved fremsendelse af et m asseudsendt standardbrev uden individuelle kendetegrr og pistand om at dette er last, forstiet og stiltiende accepteret. Det frerngir netop af FAL $ 102, at "forsikringstageren kan ved forsikringars tegning eller senere indsette en anden som begunstiget. Ved forsikringstagerens dsd udbetales forsikringssummen umiddelbart til den begunstigede". PFA eller andre kan ikke tiltage sig retten til endring, sidan som man har forsogt. i Hertil kommer, at en kollektiv endring af individuelle forsikringer som her forsogt, helt savner mening. En rndring af definitionen af "nermest pflrarende" er ikke pikrevet eller nsdvendig set fra Ad.2's side. Han bad ikke om nogen en&ing, men han fik i 2001 at vide, at han kunne bestemme over begrebet "n€ermeste pirororde", hvis han ville. Det fremheeves, at overgangsreglerne i loven netop ikke eendrer aftaler indgiet for 1.1.2008 si meget desto mindre bsr endring kunne iverksettes af en pensionsforvalter. - Side 9/20 C. Hvis retten finder, at PFA har veret berettiget til ensidigt at ?endre policevilkirene som sket, da gores det geldende, at endringen alligevel ikke er ryldig. En ensidig rendring mi forudsatte, at underretningen herom er kommunikeret pi en tilstrekkelig klar mide. Det er ikke tilfaeldet i denne sag. Meddelelsen om rendring (bilag 2 og bilag 3) er sket pi en mide, som ikke pi noget punkt hejser et advarselsflag, som motiverer modtageren til at agere. De nevnte skrivelser har karakter af noget, der let forveksles med en reklamesag. Der er ikke foretaget nogen klar fremhevelse af et punkt, der fuldstendig og helt afgorende endrer de vilkflr, der blev aftalt I I flr tidligere. Den ensidige €ndring er sket med meget kort varsel (ca. en m6ned) og pi en mide, som er let at misforsti. ,2Endringsmeddelelsen har et hojt lixtal, mellern 40 og 46 hvilket er en svaerhedsgrad, der svarer til Ad.2 avishsning. d kunne laese aviser og rendringsmeddelelsen var ikke vedlagt informationsmateriale, som kunne hjelpe modtageren til at forsti indholdet. ikke Den ensidige endring vedrsrer et vilkir af veesentlig og central betydning for forsikringstager, herunder et af de ftl vilkir, hvor forsikringstageren har en valgmulighed. Den ensidige ?endring afuiger tillige fra den i lovgivningen fastsatte overgangsordning, ifalge hvilken den oprindelige police fra 2001 fortsat ville have vrret grldende. Sagsogte har ikke loftet bevisbyrden for, at Ad.2 ikke havde indrettet sig i tilid til den i 2001 aftalte klausul, hvorefter "nrrmeste pflrorende" betod, at hans datter var begunstiget. Herefter bsr sagsogers pastand tages til folge. D. Hvis retten finder, at den ensidige €ndring er gyldig og at standardformuleringen generelt me anses for at vere forstielig, da Ad.2 ikke kan antages at have forst&et Ad.2 standardrndringen. har ikke forcteet, at hans sambo kunne blive betraglet som samlever "i et egteskabslignende forhold" og han har ikke forstiet, at der kunne vare anledning til at endre ved de forsikringen, han for hngst havde tegnet. gores det geldende, at Det er velkendt, at alkoholikere har svert ved at hindtere post. Karakteristisk for et alkoholikerhjem er uflbnet og ulest post og et markant rod. I den som bilag 15 og 16 frernlagte meddelelse om fortidspension af Side 10/20 03.03.2009 fremg6r bl.a.: 'T april 2006 er der tiltagende depressive symptomer, som behandles med antidepressive midler. Lzegen rurderer, at hans overforbrug af alkohol igennern irene har forirsaget nerveskader. Ved undersogelsen Vidne 6 ved psykolog er der ogsi tegr p6, at der er er vedvarende kognitiv forstyrrelse, som er fremkaldt af alkohol og tilstanden lurderes at vzere kronisk. Ved undersogelsen viser det sig ogse, at Ad.2 har en total IQ pi
Der er sandsynligvis tale om en intellektuel reduktion af lettere grad for6rsaget af alkoholmisbruget. Der er en betydelig rysten pi henderne, nedsat motorisk tempo, opmrrksomhedssvigt samt visuelle hukommelsesvanskeligheder". Ad.2 Det fremgar, side 3 i bilag 16, at var ordblind; han havde sandsynligvis kroniske smerter efter et stort alkoholmisbrug havde svert ved at koncentrere sig og situationen ansis i 2008 for varig. Af bilag 16, side 5 fremgir, at IQ samlet er 75 fordelt med verbal IQ 82 og performancelQ pi 72 og resultatet svarer til aktuelt Vidne 6 intellektuelt funktionsniveau. Her skal, jf. psykolog , bilag 21, tilfojelse: "...i omridet inferioritas intellektualis". Behandlingsmuligheder er udtomt. Det mi pi grundlag af lege- og psykologudtalelser legges til grund, at Ad.2 ikke har varet stand til at forsti indholdet af den ensidige standardcndring, der derfor ikke er bindende for ham. i E. Hvis retten finder, at den ensidige Endring er gyldig og at standardformuleringen generelt mfl anses for at vare forstielig og at Ad.2 tillige kan antages at have forstiet betydningen af den Ad. 1 ensidige endring gores det greldende, at ikke var egteskabslignende forhold", "samlever de endrede forsikringsvilkir $ 7 stk. 6 (bilag 2 og bilag 3). i et Der er ikke en autoritativ fortolkning af begrebet men ifolge bernerkningeme til FAL og arveloven skal der ved afgorelsen af, om der foreligger et ageskabslignende samlivsforhold, foretages en vurdering at om sarnlivet har haft en sddan karakrer, at det er rimeligt at sidestille samleveren med en regtefelle. Der lregges bl.a. vegt p6, om der har veret felles okonomi, hvilket ikke var tilfeldet mellern Ad. 1 og Ad.2 . De to var samboende, ikke karester. Der henvises til bilag 13, erklering af 19.07.2016 fra afdodes mor, Person 2 altsi sagsogers farmor, , der er dsd i septernber
Det bekaftes heri, at der ikke var et samlivsforhold. Der henvises til bilag 14, erklering af 09.12.2016 fra Vidne 2 , Side l1120 der var sarnlever og aegtefalle med afdode i perioden 1993-
Det fremgdr, at aftlsde har udvist dyb karlighed til datteren og bamebam, hvorfor det findes usandsynligt, at afdode skulle kunne finde pi at fratage datteren den sikring, der 16 i hans forsikringsdeekning. Afdode Vidne 2 havde cirka 30 samtaler med i det seneste ir fsr hans d6d. Pi dsdsfaldstidspunktet boede afdsde sarnmen med Ad. 1 pi samme adresse. Der var tale om et samboforhold, ikke om et agteskabsligrende forhold. Herom folgende, som vil blive uddybet ved forklaringer i retten: De to havde ikke falles skonomi. De havde ikke et agteskabslignende samliv. Der er ikke oprettet sar evertestamente. Pfi dodsfaldstidspunktet havde de to ikke delt sovevarelse i tre er. Ad. 1 sov i udestuen, hvor der var plads til en dobbeltseng, mens Ad.2 sov pi an sofa i stuen. Der er ingen tegn pi, at afdsde ville begunstige eller sike . Boligen var opdelt i to afdelinger. Ad. 1 Afdsde snskede ikke at bo sammen med Ad. 1 pE grund af boligokonomi accepterede han Ad. 1 men som sambo. Ad. 1 snskede ikke at bo sarnmen med afdode og var aktivt boligsogende. vis dette bestrides af sagsogte, opfordres sagsogte til at tillade sagsoger at rette henvendelse til Thisted Boligforening Ad. 1 med anmodning om at oplyse, om og hvor lenge har veret pi venteliste der. Ad. 1 Afdsde dsde pfl hospital og udviste ingen ham, heller da stod klart, at doden ville interesse for at besoge ej det indtrade indenfor kort tid. Samme mangel p& interesse gjorde sig galdende, da afdsde var alvorligt syg i
Afdsdes datter tog sig af alt vedrorende bisettelsen, for, under og efter. Ad. 1 er bisat ved siden af hendes eksmand. Ad. 1 har ifolge sagsoger solgt afdodes bil udenom boet og uden tilladelse. Afdsde var ordblind, kunne ikke lase en avis og var syg. Afdsde havde stor geld fra tidligere agteskaber. Afdodes IQ var 75, der gik i skole var l-
klasse. Afdsde ld af "intellektuel reduktion" forirsaget af "alkoholmisbruget", kronisk fra
Afdsde blev med virkning af 0l.03.2009 tilkendt fortidspersion. Afdsde ville helst kun hore radio han kunne ikke se TV, da det forvirrede ham. - Side 12l20 Afdsde har efter det foreliggende haft koniske skader efter et betydeligt alkoholmisbrugsproblan. Det er legeligt konkluderet, at afdsde ikke kunne helbredes. Ad.2 overvejede, jfbilag22, at flytte til moderens bopel. Subsidirrt Ad. 1 Afdsde har ikke selv indsat som begunstiget. Afdsde har derimod selv taget skridt til aktivt at sikre sin datter, til hvern han har udtalt, at "jeg har sikret dig". Det vil vere urimeligt overfor afdsdes livsarving at anse Ad. 1 Part 1 som "nermeste pirorende". Den sikring af en samlever der er pitankt ved policerndringer, er begrundet i en hensyntagen til ugifte samlevende. Et sidant hensyn kan ikke udstraekkes til at omfatte andre end en samlever og hensynet er faldet vaek, da Ad. 1 dsde. Aftlsde efterlod sig kun midler omfattet af boudlag og datteren, Part 1 , har skonomisk behov, som hun pi baggrund af afdsdes lsfte troede sig sikret. Der bsr derfor ske regulering som pistiet, jf. FAL $
Derne bestemmelse er ikke begrrenset til at angi individuelle begunstigelser. Bestemmelsen bygger ikke pi en mekanisk sammenhang mellan de familie- og arveretlige regler. Dens formil er at give mulighed for regulering, hvor der er et reelt behov herfor. Dette behov foreligger i en sag, hvor livsarvingen intet har awet og hvor den konkunerende samlever er dod. Der er intet hensyn at tage til den afdsde samlevers livsarvinger konkurrence med forsikringstagers livsarving. Det giver netop god mening at gennanfore en regulering som her pistiet. i Sagsoger er 37 Ar, ailig fonorger til et bam pi to ir og uden nogen srrlig indtegt." Sagsogte har til stotte for sin pistand gjort folgende gaeldende: "Det gores principalt geldende, at udbetalinger pi PFA-police Ad. 1 Nr. 1 og PFA-police Nr. 2 skal ske til boet efter . Ad.2 boede sammen med , da han dsde, jf. bilagene A og B. Det gores Ad.2 grldende, at der mellem og Ad. 1 Ad. 1 Ad.2 bestod et agteskabslignende samlivsforhold, da afgik ved doden den
maj
Side 13/20 Parret havde siden
januar 201 I boet sammen pi adressen Adresse 4 By 1 , Ad. 1 blev separeret fra sin egtefelle Person 3 ved bevilling af
oktober
Kopi afbevillingen Person 3 fremlegges som bilag E. er afgiet ved doden, far panet blev skilt. Ad. 1 Ad.2 Samlivet mellern og Ad. 1 blev etableret for separationen mellern Person 3 . og Ad.2 Der er ikke fsrt bevis for, at og Ad. 1 skulle have ophavet samlivet, eller at de var i fard med at flytte fra hinanden. Det forhold, at sagsogeren tiltog sig beslutningskompetencen i Ad.2 og forbindelse med begravelsen af senere dermed reelt tiltog sig en position i forhold til boets behandling, Ad.2's og som der ikke var belreg for i Ad. 1's forhold, kan ikke prajudicere, hvorledes policernes begunstigelsesbesternmelse skal fortolkes i den konkrete situation. I den forbindelse bernrerkes, at betydningen af nrrtstiende i begravelsesloven og nermeste efterladte i dsdsboskifteloven ikke dekker den samme personkreds. Den kirkerninisterielle forstfrelse afbegrebet nertstflende i relation til begravelseslovens $ 5 erjf. cirkulare af l. decernber 1975, som stadig er galdende, afsnit II, punlt 1,
afsnit i*&e identisk med begrebet "afdsdes nsermeste efterladte" i dsdsboskiftelovens $ 19 fua 1996, og svarer ej heller til begrebet i forsikringsaftalelovens g 105a fra
I henhold til cirkuleeret fra 1975 er begrebet nartstiende defineret s6ledes: "Som afdodes nermeste anses hans med ham til hans dad samlevende egtefalle eller - sdfremt sddan ik:ke findes - hans born (eventuelt en for umyndige born beskikket rarge). Efterlader afdode sig hverken egtefelle eller borfl, snses hans foreldre eller - hvis disse ikke er i live - hans ssskende som hans nermeste. " Det frerngir derefter, at der kan tages hensyn til faste samlivsforhold: "Ved afgorelsen af, hvem der stod afdode n@rmest, vil efter omstendighederne ogsd andre forhold end egteslabs- og s legts kabsforhold, sasom faste samlivsforho ld, p lej eforhold o. lign. Side 14120 kunne tages i betragtning. " Da begravelsesmyndigheden - sognepresten, jf. begravelseslovens $ 6 - i henhold til det stadigt gaeldende cirkulrere fra Kirkerninisteriet, siledes er forpligtet til forst at tage hensyn til afdodes bom og kun under seerlige omstendigheder til en aktuel samlever, kommer det i et tilfalde, som her, hvor af<lodes bam velger at skubbe sin faders samlever til side, ti1 at betyde, at bamet - sagsogeren i denne sag kommer til at sti foran samleveren i relation til vurderingen af, hvern der skal have boet udlagt efter bestemmelsen i dodsboskiftelovens $ 18, idet bamet i henhold til disse regler har forrang til at tage sig af begravelsen. Da skifteretten alene retter henvendelse til den person, som bedernanden har angivet som kontaktperson i forbindelse med dodsanmeldelsen, flir skifteretten slet ikke kundskab om en eventuel samlever. Det betyder, i et tilfelde som det foreliggende, at Ad. 1 aldrig fik muligheden for at varetage sine interesser Ad.2's datter. for, at boet vm udleveret til Skifteretten har siledes aldrig haft mulighed for at vurdere, hvem skifteretten fandt, der opryldt betingelserne i dodsboskiftelovens $ 19, men har alene baseret sig pA oplysningerne fra sagsogeren. Det gores siledes geldende, at det faktum, at sagsogeren forestod begravelsen og efterfolgande modtog boet efter sin far som boudlag, ikke er prejudicerende for neervrrende sag. Det er fsrst i forbindelse med denne sag, at det er kommet frern, at sagsogeren ogsA har modtaget midler fra PensionDanmark efter boafgift 87.961,53 k. og Vestjydsk Bank efter boatgsft 12.826,28 V,r - Det gores i den forbindelse geldende, at ej hellere disse udbetalinger serligt fordi det er helt uoplyst, hvilke undersogelser, og oplysninger der foreli forud for udbetalingeme, og vilkflrene for disse ordninger ej heller ses oplyst - kan vare prajudicerende for denne sag. Ad. 1 i Det gores siledes i forste rekke gcldende, at henhold til betingelserne for begge ordninger, er begunstiget forud for sagsogeren, og at begge belob, derfor skal udbetales til boet efter hende. Part B Part A og Det bernerkes, at i henhold til oplysninger modtaget fra bobestyrer i boet har modtaget hver 10.287,77 k. efter afgift fra Industriens Pension og 529,47 k.r. efter afgift fra PKA A/S. Oplysningeme fremlagges som bilag F. Generelt bernrrkes, at sagsogerens inddragelse afbilagsmateriale - der Ad.2's forhold mere end 8 Ar, fsr vedrorende Side l5120 han dsde - dels me anses for at vere et forsog pi at omgfl almindelige bevisforelsesregler, for en dels vedkommen har karakter af nedgorelse Ad.2 af og inddrager emner, som vanskeligt kan ses som relevante for afgorelsen af sporgsmilet om, hvern forsikringssummeme tilkommer. En rekke af bilagene forekommer uden sammenheng med sagen. Ad.2's adresse pi bilag 24 svarer hverken hans Ad. 1's eller adresse i henhold til folkeregistret. Det bestrides derfor fortsat, at Ad. 1 skulle have modtaget skrotningspremie for bilen. Endvidere bernarkes, at bilag 22 ikke ser ud til at indeholde en fuldstaendig gengivelse af korrespondancen mellern Thisted Kommune og sagssgeren. Bilaget frerntraeder ikke som en fuldstendig kopi afen mail. Relevansen og kvaliteten afbilaget bestrides. Vedrsrende bilag34 gares det geldende, at bevisvardien af denne Ad.2's optagelse er ganske ringe, idet mor hverken er sandhedsformanet eller kan kontraaflures. Samtidig bemrerkes, at de oplysninger hun kommer med i sig selv afsvrekker formodningen om, at der bestod et agteskabeligt samliv mellem Ad.2 Ad. 1 og , nit parret gennem en meget lang irrekke har delt bolig. Sagsogeren har gjort galdende, at endringerne i forsikringsvilkirene for henholdsvis Familiesikring Pension - nu ktsikring ved dod (PFA Nr. 1 - meddelt ved bilag 2 i september 2011, og andringerne i Familieliv Kundegruppe livsforsikring - nu Letsikring af lfrn og kredit (PF A Nr. 2 ) ligeledes meddelt i september 20 I I ved bilag 3, ikke skulle vere bindende for aftlode. Begge bilag ses dannet den
septernber
Begge bilag er Ad.2 adresseret til Der foreligger ingen oplysninger om, at der i forbindelse med postgangen eller udsendelsen af meddelelserne skulle have varet uregelmrcssigheder. Trods opfordring her til, har sagsoger ikke angivet nogen begrundelse for, at meddelelseme ikke skulle vere kommet frern til Ad.2 . Det gores endvidere geldende, at den generelle vilkirsendring, som PFA foretog i 2011 med virkning fra l. januar 2012 afde hos PFA tegnede produkter, var bindende for afdsde, idet han fortsatte forsikringerne. Det fremgir afkontoudtogene fremlagt af sagsogeren, at Ad.2 har betalt prrmien vedrorende ordningerne. Der er tale om generelle vilkirsandringer af to produkter, som Side 16/20 Ad.2 havde tegnet gennem sit pengeinstitut Det fremgAr klart af bAde bilag 2 og 3 pi side l, at der er en rndring i relation til, hvan der er begunstiget i henhold til forsikringeme. Det gores galdende, at generelle endringerne i vilkflrene, der klart og tydeligt er beskevet i masseudsendelse, er den bindende for forsikringstageren, hvis den pigaldende fortsatter forsihingen, jf. U 1977.2166 og U 1 983.804/1 O. Der er ikke tale om komplicerede eller uoverskuelige aendringer i vilkdrene, men om at PFA bragte vilkirene i overensstemmelse med rndringen af forsikringsaftalelovens $ 105a, der vm 1ed i arvelovsreformen pr. l. januar
Ad.2's Der er tale om ordninger tegnet gennern pengeinstitut. Hvis han havde brug for vejledning eller var i tvivl om, hvad han snskede, er det narliggende at antage, at han ville have sogt vejledning og ridgivning hos sit pengeinstitut herom. Det besrides siledes, at der foreligger en situation, hvor det pr.
januar 2012 andrede vilkir, som det mfl leegges til grund, at Ad.2 har f6et meddelelse om i efteraret 2011 ikke skulle vaere bindende for ham, og dermed for hans efterladte. Derudover gores det geldende, at der er tale om or aendring af vilkirene, si de svarer til indholdet af fonikringsaftalelovens $ l05a med hensyn til definitionen af narmeste pirorende. Det har derfor en formodning for sig, at endringen svarer til det, der generelt i befolkningen anses for mest rimeligt. I henhold til forarbejdeme til aendringen afbestemmelsens ordlyd, der tridte i kraft den l. januar 2008, var hensigten med at andre definitionen pi'hrrmeste pirorarde", at tilpasse lovgivningen til samfunde! idet samfundsudviklingen havde betydet, at der var nasten 300.000 pm, der levede sammen uden at vere gift, og at det i de allerfleste afde sifuationer vurderedes, at der var et snske hos de samlevatde, om at sikre hinanden fremfor at sikre bsmene. Ikrafthadelsesbestemmelseme betsd imidlertid, at eksisterende ordninger i vidt omfang skulle beholde "den gamle defrnition". En rakke arbejdsmarkedsordninger og udbydere af gruppelivsordning har efter lovendringen endret vilkirene generelt, hvilket ogsi indikerer, at dette anses for det gennansnitligt mest rimelige resultat, at samleveren gir forud for bomene. Side l7l20 Som tidligere naevnt, er det fsrst i forbindelse med denne sag at det er kommet frern, at sagsogeren ogsi har modtaget midler fra PensionDanmark efter boafgift 87.961,53 kr. og Vestjydsk Bank efter boafgift 12.826,28 kr. Den egentlige begrundelse for, at PensionDanmark jf. bilag 8 har udbetalt til sagsogeren foreligger ikke, idet udbetalingen er Ad. 1 var ubegrundet. Det er ikke dokumenteret, at bekendt med skriftvekslingen mellem PensionDanmark og Ad.2's sagsogerens daverende advokat. ordning i PensionDanmark md antages at stamme fra fsr ulykken, og dermed fra fsr l. januar
Ad.2's Det er muligt, at der i relation til ordning ikke er sket behorig meddelelse om aendringerne afvilkirene. Der er sagsogte bekendt truffet afgorelse om meddelelser udsendt af PensionDanmark i Kobenhavns byret den
juni 2010 og i Ankenevn for Forsikring den
novernber
Ved fsrstnr.mte afgorelse blev en foretagen underretning ikke anset for tilstrakkelig til at opfrlde betingelserne i forsikringsaftalelovens $ 3 om generelle endringer afvilkar, mens Ankenrvnet anse en senere sket meddelelse for at opfrlde kravene til anse forsikringstageren for bundet af endringerne. Uanset Arsagen til at der er sket udbetaling fra PensionDanmark til sagsogeren gsres det galdende, at der er tale om en ordning tegrret pi et andet grundlag (arbejdsmarkedsordning) end de i nrrveerende sag omhandlede forsikringer, der er tegret hos PFA, idet forsikringerne i denne sag er privattegrede. Udbetalingen fra PensionDanmark kan ikke praejudicere rettens lurdering af, hvan forsikringssummerne i denne sag retteligen tilkommer. Der foreligger ikke dokumentation for, pi hvilket grundlag sagsogeren har modtaget udbetalingen fra Vestjydsk Bank. Ad.2 Sagsoger har fremlagt bilag 19 til dokumentation for at skulle have begunstiget hende i fortindelse med oprettelsen af Familieliv Kundegruppe livsforsikring - nu Letsikring aflan og kedit (PFA Nr. 2 ). Som det fremgir afbilaget er forsikringen primeert tegnet til sikring af pengeinstituftet og derefter af forsikringstagerens nermeste pirorende. Ad.2's andelige habitus i Det bestrides, at efteriret 201 I skulle have veret s6dan, at det skulle kunne betyde, at han ikke var bundet af den generelle rndring af vilkirene for produktet. For at det skulle kunne vrre tilfaldet, skulle der foreligge en situation, hvor han ikke langere kunne varetage sine retlige Side 18/20 interesser. Der foreligger ikke oplysninger, der indikere, at det skulle vrre tilfaldet. Det gores geeldende, at den endrede begunstigelsesklausul er geldende for de to ordninger hos PFA i relation til Ad.2's Ad. 1 dsdsfald, og at opftldte betingelseme for at fh belsbene udbetalt. Overfor den subsidirere pdstand gores det grldende, at reguleringsbesternmelsen i forsikringsaftalelovens $ 104 i henhold til ordlyden ikke kan anses for anvendelig i relation til "standardbegunstigelset''. I nerveerende sag pflstEs Ad.2's nu forsikringssummerne udbetalt til aftlsde samlever i henhold til begunstigelsesbestemmelsen nermeste p6rorende, hvor samlever "gir forud fot''bsm. - Det forhold, at forsikringeme ikke - pi grund af sagssgerens protest Ad. 1 afgik ved doden, kan har kunnet udbetales fsr ikke fore til, at sagssgeren nu skulle vrre bedre berettiget. Det er forholdene pi dodsfaldstidspunktet, der er afgsrende for, hvem der er rette modtager af belsbet. Lovgiver - og i dette tilfelde forsikringsselskabet - har giort op med den rangfolge i henhold til hvilken udbetaling skal ske, nir der ikke er indsat anden begunstiget end nermeste pirorerrde, jf. forsikringsaft alelovens $ I 05a. I henhold til forsikringsaftalens $ l04s ordlyd forudsetter denne, at der aktivt er indsat en begunstiget. Det giver ikke mening at ville indfortolke en mulighed for regulering i forhold til fortolkningen af en standardbegunstigelse. Se herom Rasmus Feldthusen og Anne Kjerhus Mortensen i TFA2013.547 med henvisninger. Skulle retten mod forventning ni frern til, at der uagtet ordlyden kan ske en regulering, gores det geldende, at sagsogeren, der er myndig, mi antages at kunne forsffge sig selv, at der - hvis der desuagtet skal ske regulering - da skal indregnes sunmen af samtlige ordninger, som sagsogerar mitte have fiiet udbetalt. Supplerende gores det geldende, at sagsogeren i henhold til skifterettens skrivelse af
septernber 2017 har modtaget ca. Ad.2's 100.787,81 kr. netto efter statsafgift og boafgift i anledning af dsd. Der kommer i alt netto 1.143.907,81 kr. til udbetaling. Hvis der skulle ske en regulering efter forsikringsaftalelovens $ 104, ville der alene tilkomme sagsogeren 285.976,95 kr. hvoraf hun har modtaget 100.787,81 kr. Sagsogeren ville i si fald alene have krav pi netto
t 89,14 kr. af det nu omtvistede belsb. Skifterettens skrivelse Side 19/20 fremkgges som bilag D." Rettens begrundelse og afgorelse Det er bevist ved frernleggelse af brev af september 201 I fra PFA pension Ad.2 til , at der blev givet kundeme besked om endring i forsikringsbetingelseme. Ved masseudsendte breve om andringer i forsikringsforhold er det ikke et kav, at der skal fffes bevis for, at brevet er kommet frern til hver enkelt forsikede. Brevet opfilder indholdsmaessigt de betingelser, som der kan stilles til sidanne endringer afvilkEr, og er efter bevisfurelsen ikke si uklar, at dette kan medfore, at rndringen ikke er Ad.2 vedtaget. Det var muligt for at fortsette med den gamle ordning, hvis han kontaktede forsikringsselskabet. Det fremgir af Vidne 2's Ad.2 forklaring at godt forstod, at han kunne have svaert ved at forsti breve fra ft banker og forsikringsselskaber, hvorfor han kontaktede ft. banken, hvis der var noget, Ad.2's han var i tvivl om. Pi trods af det oplyste, om helbredsforhold var han ikke umyndiggjort, og opftldte efter Vidne 6 forklaringen fra psykolog ikke kavet til dette. Pi baggrund af ovenstiende anser retten endringen i forsikringsbetingelserne for at vaere vedtaget, og det er pi den baggrund som Ad. 1 udgangspunkt samleveren , som skal begunstiges af forsikringen. Ad. 1 har veret samlevende med Ad.2 fra omkring
Efter forklaringerne fra vidneme blev deres forhold i den sidste tid forringet. Det mi dog efter forklaringeme legges til grund, at visse endringer i samlivet ikke skyldtes uvenskab, men i stedet Ad.2's skyldtes praktiske forhold i forbindelse med Ad.2 sygdom. Det kan ikke afrises, at pi et tidspunkt kort fsr sin dod overvejede at flytte hjem til sin mor, men det Ad. 1 blev aldrig realiseret, og han blev til sin dsd sammen med Ad. 1 . Efter forklaringeme snskede at flytte, Ad.2 men det skulle vrre til en ny bolig sammen med Ad. 1 . opfulder herefter kravene i forsikringsbetingelseme, da hun bide faktisk og reelt boede sammen med Ad.2 , og havde glort dette i en 7 - 8 flr forud for Ad.2 var dodsfaldet - og hun ikke alene sambo med Ad. 1 . Det forhold, at ikke tog sig afbegravelsen Ad.2 af kan ikke rendre pfl dette. Det er herefter Ad.2 uden betydning, hvilket forhold havde til sin Ad. 1 Part 1 datter, , da det afgorende er forholdet til . Side 20/20 Allerede fordi, at der ikke er indsat en sarligt begunstiget i forsikringsaftalen, er der ikke grundlag for at anvende forsikringsaftalelovens g I
Boet efter Part 1 Ad. 1 frifindes herefter. skal betale sagens omkostninger til boet med 90.855,67 kr. inklusive moms, 90.000 kr. vedrsrer advokatudgifter og 855,67 kr. vedrgrer vidnefsrelse. Retten har lagt vregt p6 sagens genstand og forlob, herunder, at der har varet tvist om fremleggelse afbilag, samt sagens udfald. Belsbet skal inden 14 dage betales til statskassen, da der er meddelt fri proces. Thi kendes for ret: Boet efter Ad. 1 fiifindes. skal inden 14 dage betale 90.855,67 kr. ti1 statskassen til dekning af sagens omkostninger. Part 1 Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.