Obsah (10)

§ 21§ 9§ 1§ 5§ 3§ 11§ 2§ 6§ 24§ 18

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 22. februar 2024 Sag BS-25955/2022-KBH Sagsøger I/S (advokat Eivind Frederik Kramme) mod Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (advokat Sune Fugleholm) Denne afgørelse

§ 21, stk.

2, og § 21 a har truffet afgørelse om, at Sagsøger I/S' tilskud bortfalder i sin helhed med virkning fra skolens tilskud for februar 2020, idet skolen efter styrelsens samlede vurdering i alvorlig grad ikke lever op til centrale regler i friskoleloven. Styrelsen har endvidere i medfør af

§ 21, stk.

2, truffet afgørelse om at pålægge Sagsøger I/S at tilbagebetale 1.788.976,02 kr. svarende til skolens tidligere modtagne statstilskud i sin / 3 helhed for perioden fra og med den

1. juni 2019 til og med d.d., hvor skolen har været i skærpet tilsyn. Det bemærkes, at styrelsen har vurderet, hvorvidt lukningen af landets skoler i forbindelse med COVID-19 har betydning for meddelelsen af afgørelsen og retsvirkningen heraf. Da det er styrelsens opfattelse, at der er tale om meget alvorlige mangler i og omkring undervisningen på Sagsøger I/S, og da det endnu ikke vides med sikkerhed, hvornår landets skoler genåbner, finder styrelsen ikke grundlag for at afvente skolernes genåbning, før der træffes afgørelse. Styrelsens afgørelse og det grundlag, den hviler på, er nærmere uddy-bet nedenfor. Sagens faktiske omstændigheder fremgår af bilag 1 og det relevante retsgrundlag, herunder de relevante sanktionsbestemmelser i friskoleloven, af bilag
2. Det bemærkes, at styrelsen ikke har fundet anledning til at foretage en vurdering af, hvorvidt styrelsen finder grundlag for at udstrække afgørelsen til også at omfatte sanktionen efter

§ 9

h. Styrelsen skal samtidig orientere om, at hvis Sagsøger I/S fortsætter som en friskole uden statstilskud i henhold til frisko-lelovens kapitel 7, vil styrelsens skærpede tilsyn med stå mål med-kra-vet og styrelsens skærpede økonomisk-administrative tilsyn fortsætte. Skolen skal orientere styrelsen om, hvorvidt skolen fortsætter som friskole uden statstilskud, senest den

1. maj
2. Styrelsen skal endelig oplyse, at styrelsen orienterer de kommuner, hvorfra skolens elever kommer, om afgørelsen. Samtidig skal styrelsen anmode skolen om at oplyse forældrene til skolens elever om denne af-gørelse. Styrelsens vurdering
3. Stå mål med-kravet – skolens almene undervisning Det er styrelsens vurdering, at undervisningen på Sagsøger I/S ikke opfylder kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens, jf.

§ 1, stk.

2,

1. pkt. Styrelsen har gennemgået det materiale, som skolen har fremsendt og udleveret, haft samtaler med skolens leder og lærere om undervisnin-gen og observeret undervisning inden for alle tre fagblokke. Da under- / 4 visningen ikke er fagopdelt eller skemalagt, har det ikke været muligt for styrelsen at observere undervisning i alle fag og områder. Skolen har i sit høringssvar af
2. februar 2020 anført, at skolens undervisning er både fagopdelt og skemalagt. Det er der imidlertid ingen indikationer af – heller ikke ifølge det skema, som skolen har indsendt i sit høringssvar. Det er dog ikke et forhold, som i sig selv er tillagt be-tydning i afgørelsen. Blot en konstatering, hvorfor det ikke giver anled-ning til yderligere. Skolen har endvidere anført, at styrelsen i sit tilsyn bør undersøge såvel faglighed som almen udvikling. Det er styrelsen enig i, og den har også gjort det – ikke mindst i vurderingen af skolens indsats i forhold til skolens elever med særlige behov. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at fx styrelsens fremhævelse af den mundtlige dimension i undervisnin-gen ikke kun handler om faglighed, men i høj grad også om elevernes almene udvikling. Skolens bemærkning giver derfor ikke anledning til yderligere. Nedenfor følger en nærmere gennemgang af de forhold i skolens planlægning, gennemførsel og evaluering af den almene undervisning, som styrelsen har lagt vægt på i sin vurdering. 1.1 Planlægning af undervisningen Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke i tilstrækkelig grad planlæg-ger sin undervisning på en sådan måde, at planlægningen kan under-støtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på en række forhold, som gennemgås nedenfor, herunder skolens timetal, forhold vedrørende skemaer, arbejdsplaner, projektsedler, undervisningsplaner og undervisningsmaterialer. 1.1.1 Mål og planer Skolen har gentagne gange over for styrelsen oplyst, at den følger Fæl-les Mål fra 2009, hvilket ifølge skolelederen skyldes, at Fælles Mål fra 2013 er for komplicerede. Skolelederen havde tilsyneladende ikke, da styrelsen spurgte hertil, hørt om Fælles Mål fra
3. Første gang styrelsen anmodede om skolens årsplaner og undervisningsplaner, fik styrelsen alene udleveret skolens individuelle elevmål for en række fag. De individuelle elevmål er en oplistning af trinmål for elever efter forskellige klassetrin. Styrelsen har gennemgået de udleve-rede elevmål for alle fag, og det er styrelsens vurdering, at disse ikke kan udgøre undervisningsplaner for fagene, da centrale elementer ikke er tilstede. Skolen har senere oplyst, at de individuelle elevmål benyttes / 5 til at evaluere elevernes læring, hvorfor styrelsen må lægge til grund, at der er tale om et evalueringsværktøj frem for en plan for undervisnin-gen. I forbindelse med skolens redegørelse af
4. august 2019 har skolen fremsendt en række undervisningsplaner. I flere tilfælde skal én plan dække over al undervisning i faget, og der ikke er differentieret efter al-der eller klassetrin i planerne. Styrelsen kan endvidere konstatere, at skolen har sendt en fælles plan for fysik/kemi, biologi og geografi. Sko-len har ikke, som anmodet om, fremsendt en undervisningsplan for musik. Skolen har først den
5. november 2019 offentliggjort en undervisningsplan for fagene dansk, fransk, historie, kristendomskundskab og musik på hjemmesiden. Dette forløb må efter styrelsens opfattelse anses for et tegn på, at skolen ikke har arbejdet struktureret med planlægning af undervisningen. Styrelsen har gennemgået de planer, som skolen nu har oplyst om. Det er styrelsens opfattelse, at indholdet af skolens undervisning er meget overordnet beskrevet. Undervisningsplanerne for en række fag består således alene af overskrifter fra dele af færdigheds- og vidensmålene fra Fælles Mål og med simple læringsmål. Flere af undervisningsplanerne beskriver ikke udviklingen hen mod slutmålene, og det er styrelsens vurdering, at disse ikke kan betragtes som egentlige undervisningspla-ner. Skolen har endvidere ikke i planerne differentieret mellem de for-skellige aldersgrupper på en sådan måde, at planerne i praksis kan un-derstøtte en aldersintegreret undervisning, der lever op til stå mål med-kravet. Skolen har således ikke skriftlige planer for undervisningen, som efter styrelsens opfattelse kan understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. Skolen har i sit høringssvar af
6. februar 2020 anført, at der er vide muligheder for udformning af undervisningsplaner, hvilket styrelsen er enig i. En undervisningsplan skal dog som minimum angive, på hvilket klasseeller alderstrin der arbejdes med de forskellige fag, fagområder og emner. Undervisningsplanerne skal indeholde en angivelse af ud-viklingen hen imod skolens slutmål, bl.a. gennem beskrivelser af del-mål. Undervisningsplanerne skal beskrive den helhed, som undervis-ningen frem mod slutmålene indgår i, og de skal beskrive, hvorledes / 6 det samlede undervisningstilbud giver eleven mulighed for alsidig personlig udvikling, jf. vejledning nr. 9732 af
7. november 2005 om udarbejdelse af del- og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler. Det fremgår endvidere af ovennævnte vejledning, at det skal indgå i overvejelserne om udformningen af undervisningsplanerne, om de er så konkrete og har en sådan detaljeringsgrad, at det er muligt at vur-dere, om skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Styrelsen finder ikke, at de fremlagte undervisningsplaner har en tilstrækkelig detaljeringsgrad for så vidt angår sammenhængen i hele undervisningsforløb og progressionen mellem de forskellige undervisningsforløb. Der er behov for en helt særlig opmærksomhed herpå, da skolens undervisning er aldersintegreret og har en særlig form. Pla-nerne afspejler ikke de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for skolens undervisning. Det af skolen anførte om skolens undervisningsplaner viser endvidere, at skolens planer mere har karakter af en årsplan, som rent kalendermæssigt beskriver, hvad der skal foregå i undervisningen i bestemte uger, frem for en egentlig undervisningsplan. Styrelsen bemærker endvidere på ny, at skolen i første omgang sendte individuelle elevmål til styrelsen, da styrelsen bad om undervisningsplaner. Skolen har anført, at det er forkert, at undervisningsplanen for idræt kun består af overskrifter hentet fra Fælles Mål, men skolen har samti-dig gengivet en plan, der indeholder gengivelser fra Fælles Mål. Skolen har endvidere anført – særligt med henvisning til planen for madkundskab – at det er forkert, når styrelsen angiver, at der i flere tilfælde kun er én undervisningsplan, der skal dække over al undervis-ning i hele faget, ligesom der ikke er differentieret efter alder og klasse-trin. Skolen har endvidere afgivet en bemærkning vedrørende det for-hold, at skolen har en fælles plan for fysik/kemi, biologi og geografi. Styrelsen bemærker hertil, at der ikke er noget til hinder for, at en fri grundskole har fælles planer for flere fag i samme fagblok eller fælles planer for flere klassetrin. Det stiller imidlertid nogle krav til differentiering og detaljering, således at styrelsen har mulighed for at vurdere, om skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. / 7 Det af skolen anførte giver herefter ikke anledning til en ændret vurdering. 1.1.2 Skemaer og timetal Styrelsen har konstateret, at skolen ikke har et fagskema, der viser timetallet i de enkelte fag, ligesom skolen heller ikke har et klasseskema, der viser, hvilken undervisning og hvilke fag eleverne har i løbet af et år. Skolen har oplyst, at skolen ikke har traditionelle fagskemaer, idet eleverne selv bestemmer, hvilke fag de vil arbejde med, og hvornår de vil arbejde med fagene. Skolen har et ugeskema, der viser, i hvilke tidsrum de enkelte lærere underviser, og skolen har fremsendt et fælles skema for alle skolens elever, hvoraf billedkunst, håndværk og design, mad-kundskab, sport, fægtning og musik fremgår. Af skemaet fremgår, at skolen udbyder sport og arts hver onsdag, at der hver anden onsdag og torsdag udbydes madkundskab fra
8. klasse, og at der udbydes musik og fægtning hver torsdag. Det har ikke været muligt at efterprøve om-fanget af undervisningen i de øvrige fag, da fagene ikke er skemalagt. Skolen har et oppe/nede-skema, der angiver, om en given elev skal være i lokalerne oppe på
9. sal og deltage i science- og matematikunder-visning eller være i stueetagen og deltage i undervisning i den humani-stiske fagblok. Styrelsen har under flere tilsynsbesøg konstateret, at ele-verne ikke fulgte dette skema, og skolen har bekræftet, at skemaet alene bruges som en ”default setting” , og som noget eleverne kan, men ikke skal, følge. Styrelsen har noteret, at skolen i sin redegørelse har anført, at alle elever har 1.300 klokketimers undervisning pr. år, og at dette estimat bygger på en skoledag, der varer fra klokken 8.30 til 15.00 hver dag for alle ele-ver uanset alder. Skolelederen har samtidig oplyst, at det eneste tidspunkt, eleverne skal være på skolen, er mellem klokken 9.00 og 11.
10. Styrelsen har ligeledes noteret, at der ikke er observeret undervisningsaktiviteter, ud over idræt onsdag morgen, før klokken 9.00, og at det på flere tilsynsbesøg er observeret, at eleverne som minimum holder pause mellem klokken 10.00 og 10.15 og mellem klokken 11.00 og 13.
11. Styrelsen har endvi-dere observeret, at elever er mødt i skole efter klokken 9.00 og er blevet hentet fra skolen før klokken 15.
12. Dette svarer til 3,5 klokketimers undervisning pr. dag, hvilket giver 700 klokketimers undervisning på et skoleår med 200 undervisningsdage. Styrelsen bemærker, at det årlige minimumstimetal for folkeskolen ligger mellem 600 klokketimer i
13. klasse og op til 960 klokketimer i
14. og
15. klasse. / 8 Styrelsen har på baggrund af ovenstående tillagt det en vis betydning, at det efter styrelsens vurdering ikke kan lægges til grund, at eleverne har 1.300 klokketimer årligt. Styrelsen lægger i sin vurdering vægt på, at skolens timetal betyder, at en elev ikke modtager mere end 7.000 timer i alt på 10 års skolegang, hvor en elev i folkeskolen vil modtage minimum 8.490 timer. Styrelsen bemærker, at differencen på 1.490 klokketimers undervisning svarer til det samlede minimumstimetal for folkeskolens
16. og
17. klasse. Styrelsen bemærker, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at efterkomme minimumstimetal og vejledende timetal for fagene i folkesko-lens, men at disse efter styrelsens opfattelse i nogen grad kan anvendes som en indikator for, hvorvidt stå mål med-kravet kan efterkommes. Det er styrelsens vurdering, at et så lavt timetal for undervisningen, som gives på Sagsøger I/S, ikke uden helt særlige tiltag kan understøtte en undervisning, der lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har ligeledes noteret, at eleverne må holde pause, når de øn-sker det, og at skolelederen har oplyst, at eleverne må holde ferie, når de ønsker det. Styrelsen har endvidere noteret, at eleverne til alle obser-verede morgensamlinger har kunnet melde sig til at være hjælpere i børnehaven frem for at være i skole. Styrelsen har også observeret, at flere indskolingselever deltager i børnehavens aktiviteter frem for i sko-lens, og skolelederen har forklaret, at eleverne veksler mellem børne-have og skole. Styrelsen lægger således i sin vurdering endvidere vægt på, at eleverne kan vælge ikke at deltage i den undervisning, der bliver udbudt, på trods af at timetallet som udgangspunkt er meget lavt. Skolen har i sit høringssvar af
18. februar 2020 anført, at skoletiden lig-ger i tidsrummet 8.30-15, og at skolen har 4 timers undervisning om da-gen. Der henvises herved til et i høringssvaret optrykt skema. Styrelsen henviser herved til det anførte under afsnit 1.1.
19. Det anførte giver der-for ikke anledning til en ændret vurdering. 1.1.3 Fagrækken Der er som anført ovenfor ikke nogen skemaer, og dermed har det ikke været muligt at fastlægge, om eleverne modtager undervisning i alle fag inden for de tre faggrupper, og hvordan undervisningen måtte for-dele sig mellem fagene. I stedet for skemaer arbejdes der på skolen med arbejdsplaner og projektsedler. / 9 Styrelsen har på tilsynsbesøgene set eksempler på arbejdsplaner og elevernes arbejde hermed. Eleverne udfylder selv disse på kopiark eller digitalt. Alle fag er imidlertid ikke repræsenteret på det fortrykte ark, fx mangler madkundskab og historie. Desuden er det styrelsens indtryk, at arbejdsplanerne i praksis omhandler, hvilke sider den enkelte elev vælger at arbejde med i faghæfter tilknyttet de forskellige fag i løbet af ugen, hvorfor de ikke kan afdække, hvordan undervisningen samlet set er fordelt på de enkelte fag. Styrelsen har endvidere set eksempler på, hvordan skolen arbejder med projektsedler. Også disse sedler udfylder eleverne selv på kopiark eller digitalt. På projektsedlen angiver eleven navnet på projektet og afkryd-ser, hvilke fag der indgår i projektet. Det er imidlertid ikke muligt på baggrund af projektsedlen at fastslå, om eleven får tilstrækkelig under-visning i et givent fag, og om eleven modtager undervisning i alle em-neområderne i et fag, da skemaet ikke indeholder nærmere information om projektets indhold i de pågældende fag. Da projekterne ydermere udelukkende udspringer af elevernes interesser, kan eleverne som ud-gangspunktet helt fravælge bestemte fag. Styrelsen har noteret, at sko-len har oplyst, at de holder øje med, at dette ikke sker. Styrelsen kan dog konstatere, at ingen af de fremsendte projektsedler indeholder ele-menter af kristendomskundskab, at kun en indeholder fransk og fire in-deholder engelsk. På den baggrund finder styrelsen ikke, at skolens brug af disse værktø-jer i planlægningen af undervisningen understøtter en undervisning, der omhandler alle fag og fagområder. Skolen har i sit høringssvar af
20. februar 2020 anført, at alle projektsedler gennemgås kvartalsvist for at sikre, at alle fag og fagområder er repræsenteret. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen inden for tilsynsperioden skal kunne konstatere, om undervisningen lever op til lovens krav. Sko-len har ikke under tilsynet afgivet oplysninger om, at der sker en syste-matisk opfølgning på projektsedlerne, hvorfor styrelsen ikke uden vi-dere kan lægge til grund, at dette også finder sted i praksis. Styrelsen har således ikke set tegn på dette under sit tilsyn. Uanset om det lægges til grund, at skolen systematisk foretager kvartalsvise opfølgninger, anser styrelsen det for overordentlig vanskeligt i praksis at sikre, at eleverne kan indhente alt det, som de ellers har fra-valgt – inden for samme fag/emne eller inden for en række forskellige / 10 fag og emner – igennem tre måneder. Det af skolen anførte fører derfor ikke til en ændret vurdering. Styrelsen medgiver, at den i afsnittet indledende formulering om ske-maer er upræcis, hvorfor den er justeret. Men da afsnittene under denne overskrift ikke omhandler skemaer, og da forholdene omkring skemaerne er korrekt gengivet i afsnittet om skemaer og timetal, giver det ikke anledning til en ændret vurdering. 1.2 Gennemførsel af skolens almene undervisning Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke har gjort didaktiske og pædagogiske overvejelser om undervisningens gennemførelse, som kan understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. 1.2.1 Undervisningsform Styrelsen har gennemført seks uanmeldte og to anmeldte tilsynsbesøg, hvor der er blevet observeret undervisning. Langt størstedelen af den observerede undervisning har båret præg af ensformig undervisning, hvor eleverne har arbejdet individuelt i deres faghæfter eller lignende. Styrelsen har kun i begrænset omfang observeret tavleundervisning, herunder fx fælles gennemgang af fagpensum, og kun i meget begræn-set omfang undervisning, der tager udgangspunkt i par eller gruppear-bejde. Styrelsen finder det bekymrende, at denne undervisningsform udgør en meget væsentlig del af skolens undervisning. Skolens undervisnings-form medfører således, at særligt de yngste elever bruger en væsentlig del af deres undervisningstid på at vente på at få rettet sider i faghæfter eller på at blive hjulpet videre med en opgave. Den enkelte elevs effek-tive undervisningstid udnyttes derfor ikke til fulde, da eleverne i be-grænset omfang inddrages og aktiveres i undervisningen. Dertil kommer, at faghæfter er et supplerende materiale til fagenes grundbøger. Styrelsen har ikke set undervisning i de tilhørende grundbøger. Styrelsen har på tilsynsbesøg endvidere observeret, at undervisningsmaterialerne til den praktisk/musiske fagblok fremstår særligt mangelfulde. Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at en så ensformig undervisningsform med et så begrænset udvalg af undervisningsmaterialer til fagene, som anvendes på Sagsøger I/S, ikke kan under-støtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. / 11 Skolen har i sit høringssvar af
21. februar 2020 anført, at styrelsen ikke kan udtale sig om 50 % af undervisningen, fordi styrelsen ikke har overværet tilstrækkelig undervisning om eftermiddagen. Skolen har endvidere anført en række forhold vedrørende Person 1-metoden, som skolen mener, kommer til udtryk i undervisningsformen på skolen. Endelig har skolen anført, at den anvender både fysiske og digitale grundbøger til undervisningen. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen efter sin praksis i den kon-krete sag har aflagt forholdsvis mange besøg på skolen. Der er således i alt aflagt 7 tilsynsbesøg på skolen (samt et på Skole 1), heraf tre helt eller delvist om eftermiddagen, og et anmeldt besøg, hvor skolen omlagde undervisningen, således at eftermiddagsundervisnin-gen blev lagt om formiddagen. Styrelsen finder, at det anførte antal be-søg sammenholdt med sagens materiale i tilstrækkelig grad oplyser sa-gen, særligt henset til, at skolen har pligt til at oplyse sagen, og at sko-lens bestyrelse er ansvarlig for skolen over for undervisningsministe-ren, jf.

§ 5, stk.

7,

1. pkt. Styrelsen skal ligeledes bemærke, at styrelsen ikke med sin afgørelse underkender den pædagogiske metode, som skolen anvender. Styrelsen forholder sig derimod til den praktiske gennemførelse af undervisnin-gen, som fortsat efter styrelsens opfattelse har en ensidig karakter, der bl.a. medfører megen ventetid hos eleverne. Det forhold, at skolen anfører, at den anvender grundbøger i undervisningen, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, eftersom styrelsen ikke under sine mange tilsynsbesøg har set anvendelse heraf. 1.2.2 Mundtlighed i undervisningen Undervisningsformen med det individuelle elevarbejde i faghæfter tilgodeser efter styrelsens opfattelse ikke udviklingen af elevernes mundt-ligt kommunikative kompetencer. Disse kompetencer er nødvendige, for at skolens undervisning kan stå mål med folkeskolens. Styrelsen ser særligt udfordringer med den mundtlige dimension i fa-gene, hvor fx mundtlige fremstillinger og fremlæggelser, som ellers an-ses for afgørende for, at eleverne kan opøve kommunikative og sociale kompetencer, ikke er prioriteret. Styrelsen har noteret, at skolen på et anmeldt tilsynsbesøg fremviste en tværfaglig mundtlig elevpræsenta-tion, men styrelsen har ikke under nogen af sine øvrige besøg set tilsva-rende mundtlige øvelser. / 12 Skolen har om den mundtlige dimension i undervisningen oplyst, at eleverne i forbindelse med deres arbejde i hæfterne kommunikerer verbalt, forklarer og retter hinandens opgaver, og at den høje grad af hæftearbejde således ikke er ensbetydende med en manglende mundtlig dimension. Styrelsen har imidlertid observeret, at eleverne kun i begræn-set omfang har talt med andre elever om løsningsveje, tilgange og kon-krete forståelser af faglige emner. Skolen har endvidere oplyst, at det daglige børnestyrede morgenmøde og frokosten er en del af undervisningens mundtlige dimension. Styrel-sen har imidlertid under frokosten netop observeret, at eleverne ikke ta-ler ret meget med hinanden, og at skolens morgenmøder i høj grad har karakter af envejskommunikation fra skolens ledelse/lærere. Sproget bruges som et redskab til al slags kommunikation og interak-tion, og derfor er det styrelsens opfattelse, at den mundtlige dimension af alle fag bør prioriteres højt. Den mundtlige dimension i undervisnin-gen skal således sikre eleverne et stort sprogligt repertoire og beher-skelse af sprogets mangesidede udtryksformer. Kommunikation er af samme grund et gennemgående kompetencemål for folkeskolens undervisning i Fælles Mål, som undervisningen på en fri grundskole skal stå mål med, og som skolen har oplyst, at den følger. Under dette kompetencemål fremhæves den mundtlige dimension i undervisningen i flere af færdigheds- og vidensområderne for fagene, fx nævnes dialog og sproglig bevidsthed. Styrelsen har ikke under sine tilsynsbesøg set tilstrækkelige tegn på, at skolen løfter denne opgave i undervisningen. Skolen har i sit høringssvar af
2. februar 2020 anført, at styrelsen har set mange eksempler på mundtlige elementer i undervisningen. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen som nævnt på et anmeldt be-søg har set en mundtlig elevpræsentation, men styrelsen har ikke på no-gen af de uanmeldte besøg set tilstrækkelige tegn på et struktureret ar-bejde med elevernes mundtlighed. Skolen har ikke fremlagt nye oplys-ninger på dette punkt, hvorfor skolens anbringender ikke giver styrel-sen anledning til en ændret vurdering. 1.2.3 Aldersintegreret undervisning Det er endvidere styrelsens vurdering, at skolens fuldt ud aldersintegrerede undervisning, hvor elever fra 0.-
3. klasse i flere sammenhænge undervises sammen, udgør en udfordring for elevernes udbytte af undervisningen. / 13 Styrelsen har på alle tilsynsbesøg observeret undervisning, der er fore-gået i et klasselokale med en lærer, der underviste elever med stor aldersspredning. Eleverne har endvidere arbejdet med op til tre selvvalgte forskellige fag på samme tid. Samtidig har styrelsen ikke set fagdidaktiske, pædagogiske eller metodiske overvejelser vedrørende aldersintegrationen i brug i undervisnin-gen eller en undervisning, der var tilstrækkeligt differentieret og tilret-telagt efter de enkelte elevers forudsætninger og faglige niveau. Det bemærkes, at styrelsen har anmodet skolen om at oplyse, hvordan skolens fuldt aldersintegrerede undervisning kan leve op til stå mål medkravet, men ikke har fået svar herpå. Skolen har i sit høringssvar af
4. februar 2020 anført, at skolen den
5. august 2019 besvarede styrelsens spørgsmål om, hvordan den fuldt aldersintegrerede undervisning kan leve op til stå mål med-kravet. Det fremgik således af samtidigt fremsendte undervisningsplaner, at undervisningen i en række fag ikke er aldersintegreret. Skolen angiver endvidere citater fra forskningen om aldersintegreret undervisning og om Person 1-metoden, som skolen angiver at have mulighed for at anvende. Uanset det af skolen anførte er undervisningen fortsat fuldt aldersintegreret i en række andre fag, herunder dansk, matematik og historie. Dertil kommer, at styrelsen gentagne gange under sine tilsynsbesøg har observeret, at undervisningen i praksis er fuldt aldersintegreret. Styrel-sen skal endvidere bemærke, at styrelsen ikke kritiserer eller forkaster hverken aldersintegration eller Person 1-metoden. Styrelsen forholder sig derimod til den konkrete undervisning på skolen. Skolen har ikke an-ført nye forhold herom, hvorfor skolens bemærkninger på dette punkt ikke kan føre til en ændret vurdering. 1.2.4 Kvalifikationer Dele af den observerede undervisning har endvidere efter styrelsens opfattelse givet indtryk af, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige kompetencer til at sikre elevernes faglige udbytte af undervisningen. Dette særligt når henses til, at al undervisning på skolen som udgangspunkt er fuldt aldersintegreret, hvilket efter styrel-sens opfattelse kræver særskilte pædagogiske og didaktiske overvejel-ser. Styrelsen har derimod observeret en ensformig undervisningsform, hvor eleverne ikke kan løftes i flok, men må håndteres enkeltvis, hvilket medfører meget spildtid for den enkelte elev. / 14 Skolen har i sit høringssvar af
6. februar 2020 anført, at styrelsen selv har observeret mange forskellige undervisningsformer og -teknikker. Skolen har endvidere anført, at det ikke er korrekt, at kun en af skolens undervisere er uddannet lærer. Skolen angiver, at tre undervisere er læreruddannet, en er uddannet pædagog, og resten er uddannet på kandidatniveau. Skolen anfører, at det er grundlag for, at der kan gives en bedre undervisning end i folkeskolen. Styrelsen skal hertil bemærke, at den observerede undervisning udpræ-get har bestået af den samme undervisningsform. Den observerede undervisning har desuden efter styrelsens opfattelse lidt under mangel på pædagogiske og didaktiske overvejelser. Dette er vurderingen, uanset undervisernes kvalifikationer. Skolen har ikke angivet nye forhold, der kan ændre styrelsens vurdering heraf. Styrelsen skal dog beklage, hvis der er tale om en fejlagtig angivelse af lærernes kvalifikationer i parts-høringen. Styrelsen har derfor streget sin bemærkning herom. 1.3 Evaluering af skolens almene undervisning En fri grundskole skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af skolens fastsatte slutmål, jf.

§ 1b, stk.

1. Skolen har oplyst, at den benytter en graf over elevernes faglige niveau og individuelle elevmål til monitorering og evaluering. Skolen har på tilsynsbesøg og som en del af skolens redegørelse frem-vist denne graf over elevernes faglige standpunkt udarbejdet ud fra, hvor mange sider den enkelte elev har lavet i sine faghæfter i dansk, en-gelsk og matematik sammenholdt med elevens alder. Grafen vedrører alene tre fag, og den viser kun, hvor langt den pågældende elev er nået i sit faghæfte i det pågældende fag. Der er ikke taget højde for fx elever-nes mundtlige præstationer. Desuden er der ikke angivet standpunkter for alle elever i grafen. Styrelsen finder ikke, at denne fremgangsmåde alene kan lægges til grund for en evaluering af elevernes faglige niveau. Skolen har endvidere fremvist eksempler på individuelle elevmål til evaluering af elevernes læring i form af skemaer, hvor underviseren ud fra en række faglige delmål angiver, om eleven har lært det pågæl-dende mål, om eleven er undervejs til at lære målet, har påbegyndt en læring af målet, eller om eleven slet ikke er i gang med det pågældende elevmål. / 15 Ved en stikprøve i september 2019 kunne styrelsen konstatere, at skemaerne med de individuelle mål kun var udfyldt i enkelte fag og for enkelte elever. Desuden har skolen ikke på anmodning kunnet fremvise en vurdering af navngivne elevers faglige standpunkt i et givet fag. Skolen har heller ikke kunnet fremvise udfyldte elevmål fra tidligere skoleår for disse ele-ver. Skolen har ikke kunnet fremvise et eneste eksempel på udfyldte elevmål for skoleåret 2018/
2. Styrelsen kan derfor ikke lægge til grund, at de individuelle elevmål benyttes systematisk i praksis på en sådan måde, at det kan bidrage til at sikre skolen overblik over hver elevs progression. Styrelsen har noteret, at skolen den
3. november 2019 har fremsendt en række udfyldte individuelle elevmål for flere fag. Der blev dog ikke fremsendt individuelle elevmål for alle elever i alle fag, hvorfor styrel-sen fortsat ikke kan lægge til grund, at skolen har en systematisk prak-sis for monitorering og evaluering. Det er på baggrund af ovenstående styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til

§ 1b, stk.

2, ligesom det er styrelsens vurdering, at den sparsomme evaluering ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. Skolen skal endvidere regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen, jf.

§ 1b, stk.

3. Styrelsen har noteret, at skolen har offentliggjort en opgørelse over ændringstiltag som følge af evalueringer på Sagsøger I/S, men denne opgørelse indeholder alene en dato og en beskrivelse af tiltag i overskriftform. Styrelsen finder ikke, at dette beskriver resultatet af evalueringen af skolens samlede undervisning, da skolen ikke har redegjort for, hvordan eller hvorfor de konkrete tiltag er indført. Det er derfor styrelsens vurdering, at skolen heller ikke lever op til

§ 1b, stk.

1. Skolen har i sit høringssvar af
2. februar 2020 anført, at den anvender en række evaluerings- og kvalitetssikringsprocesser, herunder den ovenfor omtalte graf, som skolen omtaler som sin testmetode. Skolen har anført, at det ikke er korrekt, når styrelsen har angivet, at grafen / 16 ikke omfatter alle elever. Skolen har endvidere anført til styrelsens bemærkninger om, at mange elevmål ikke var udfyldt med en status på elevernes standpunkt i september 2019, at disse blev udfyldt inden skolehjem-samtalerne i november 2019 – som skolelederen også oply-ste i september. Skolen klandrer endvidere styrelsen for ikke at have forholdt sig til skolens test eller elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve eller anden dokumentation for elevernes faglige stand-punkt og progression. Det anføres endvidere, at styrelsen burde have gennemført test af skolens elever som led i forpligtelsen til at oplyse sa-gen. Skolen har endvidere anført om den samlede evaluering af skolen, at skolen i overensstemmelse med lovgivningen har offentliggjort resul-taterne af evalueringen. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen fortsat ikke kan se af grafen, at alle elever på skolen er registreret. Dertil kommer, at ikke alle elever ses registreret for alle de tre fag. Styrelsen bemærker endvidere, at sko-len ikke har kunnet fremvise elevmål fra tidligere skoleår, hvorfor sty-relsen fortsat ikke kan lægge til grund, at opfølgningen på elevmålene har været benyttet systematisk. Endelig bemærker styrelsen, at styrel-sen har set på skolens prøve- og testresultater. Styrelsen har imidlertid ikke fundet at kunne lægge særlig vægt på disse. De prøveresultater, som skolen henviser til, baserer sig således alene på en elev i hver af de to nævnte skoleår. Det er endvidere styrelsens vurdering, at skolens te-stresultater i de frivillige nationale test kun giver et begrænset billede af skolens elever, eftersom eleverne ifølge skolen selv kun tager dem, hvis de har lyst. Styrelsen kan desuden ikke fastslå, hvordan testene bruges af skolen, og hvem der tager dem, da antallet af elever, der har taget test på et givent klassetrin, i visse tilfælde overstiger antallet af elever på det pågældende klassetrin på skolen. Styrelsen har ikke gennemført test af elever på skolen, da styrelsen ikke har fundet at kunne teste skolens elever på en måde, der giver et retvisende billede af undervisningens effekt. Skolen har således kun 10 ele-ver på klassetrin over
3. klasse, hvor elever – bortset fra læsetesten i
4. klasse – normalt testes. Hovedparten af skolens elever vil dermed ikke kunne indgå i de test, som anvendes som nationale test. Styrelsen har ikke fundet anledning til at bringe andre testredskaber i anvendelse, herunder henset til, at resultaterne af test vil være vanskelige at tolke set i sammenhæng med skolens undervisningsform, hvor eleverne rent fagligt kan befinde sig på forskellige klassetrin i forskellige fag. Endvi-dere vil et datagrundlag på kun 10 elever ikke tegne et validt billede af skolens undervisningseffekt, da enkelte elevers faglige eller øvrige ud-fordringer på testtidspunktet, vil få uforholdsmæssigt stor indflydelse på resultatet på grund af det snævre datagrundlag. Endelig har skolen / 17 en høj elevgennemstrømning. I 2019 fik skolen således ni nye elever på højere klassetrin end
5. klasse. Skolelederen oplyste endvidere på styrelsens tilsynsbesøg den
6. november 2018, at 20 elever var stoppet på skolen inden for det seneste skoleår. Styrelsen finder derfor, at en test ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan vise effekten af undervisningen på Sagsøger I/S. For så vidt angår den samlede evaluering af skolen bemærker styrelsen, at det er meget uklart, hvad det af skolen offentliggjorte har karakter af, men bortset fra overskriften fremstår det efter styrelsens opfattelse ikke som en gengivelse af resultatet af en evaluering. Styrelsen har dog præ-ciseret en formulering på baggrund af skolens bemærkninger. Styrelsen kan endvidere ikke ud fra det af skolen i høringssvaret anførte om til-syn, perspektiveringsopgaver fra praktikanter og lærermøder konsta-tere, at der finder en evaluering sted på en sådan struktureret måde, som ses tiltænkt af lovgiver. 1.4 Særligt i forhold til de enkelte fagblokke og fag Skolen har i sit høringssvar af
7. februar 2020 flere gange om de en-kelte fag anført, at styrelsen bør foretage yderligere observationer af undervisningen på skolen. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen ikke på nuværende tids-punkt i sagens forløb finder anledning til at skulle observere mere un-dervisning på skolen, da det uanset en evt. ændret vurdering af den konkrete undervisning fortsat er styrelsens opfattelse, at skolens under-visning på grund af de generelle forhold herom ikke står mål med fol-keskolens. 1.4.1 Den naturvidenskabelige fagblok 1.4.1.1 Science - fysik/kemi, biologi og geografi Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i fysik/kemi, geo-grafi og biologi ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har her-ved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der sær-ligt gør sig gældende for den fælles undervisning i disse fag. Styrelsen har herved lagt vægt på, at der ikke har været gennemført undervisning i hverken fysik, kemi, biologi eller geografi på de otte besøg, som styrelsen har aflagt. Styrelsen har noteret, at skolen på et anmeldt tilsynsbesøg fremviste en tværfaglig elevpræsentation med elementer af geografi, hvilket dog ikke ændrer styrelsens opfattelse af, at undervisningen i fagene reelt er meget begrænset. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at der kun er udfyldt ganske få individuelle elevmål for så vidt / 18 angår disse fag. Der er således ingen eksempler på udfyldte elevmål for fysik/kemi, kun et for geografi og fire for biologi. Styrelsen kan på den baggrund ikke lægge til grund, at der gives tilstrækkelig undervisning i disse fag. Det bemærkes endvidere, at skolen ikke selv har tilstrækkelige facilite-ter til at gennemføre den del af undervisningen i fysik/kemi, der forud-sætter brugen af et faglokale med gashaner, stinkskabe osv. Skolen har hertil oplyst, at den låner lokaler på Skole 1 til at udføre forsøg, som ikke kan udføres på Sagsøger I/S. Styrelsen fin-der det imidlertid uklart, i hvilket omfang der er givet undervisning i fysik/kemi på Skole 1, idet der er afgivet unøjagtige forkla-ringer herom. Styrelsen bemærker endvidere, at skolen i det tilfælde, hvor styrelsen efterprøvede, om faglokalet på Skole 1 blev benyttet efter planen, oplyste, at den havde afveget lokaleplanen for i stedet at have undervisning i egne klasselokaler. Styrelsen bemærker desuden, at fysik/kemi-undervisningen, ifølge afta-len med Skole 1 om lån af lokaler, er planlagt til 11 dobbelt-lektioner på et skoleår, hvilket efter styrelsens opfattelse vanskeligt kan være tilstrækkeligt til at gennemføre fagets undersøgende arbejde. De faciliteter, som skolen selv har til rådighed til undervisning i sciencefagene, er en disk i den ene ende af et lokale i skolebygningens underetage, der støder op til et tekøkken, og hvor der ikke findes faciliteter, som hører til et faglokale til faget, såsom stinkskab, gashaner, udsug-ning m.v. Endvidere har styrelsen observeret, at der i lokalet har stået kasser med øl og en plasticpose med vinflasker. Styrelsen har derfor i sin vurdering lagt vægt på, at undervisningen i fysik/kemi kun i begrænset omfang foregår i lokaler eller med de faciliteter i øvrigt, som er nødvendige for at kunne understøtte en undervisning, der står mål med den undervisning, der almindeligvis gives i folkeskolen. I lokalet på skolen, hvor science-undervisningen oplyses at finde sted, sidder, eller har der siddet, medarbejdere fra skolelederens virksom-hed, som udfører deres arbejde for virksomheden i lokalet og i et tilstø-dende lokale. Disse medarbejdere har ifølge skolelederen også undervisningsaktiviteter med eleverne, og eleverne må færdes frit i lokalet. Der er ikke oplyst noget nærmere om disse undervisningsaktiviteter, herunder medarbejdernes kompetencer og beføjelser i den forbindelse. Styrelsen har heller ikke observeret undervisning ved disse medarbej- / 19 dere. Styrelsen finder det uhensigtsmæssigt for elevernes undervisning, at voksne, der ikke er lærere på skolen, på mere eller mindre tilfældig vis skal stå for undervisningen af skolens elever, og har deres daglige gang på skolens område. Skolen har i sit høringssvar af
8. februar 2020 anført, at de har adgang til faglokalet på Skole 1 i 38 dobbeltlektioner i indeværende skoleår. Skolen har desuden oplyst, at skolelederens virksomhed, der havde til huse i skolens science-lokale, er flyttet. Styrelsen anerkender, at skolen har en aftale om adgang til et faglokale i 38 dobbeltlektioner. Styrelsen bemærker dog, at det fortsat af skolens undervisningsplan alene fremgår, at der undervises i faget fysik/kemi i 11 uger på et skoleår, hvorfor skolens bemærkninger ikke kan føre til en ændret vurdering. Uanset om, skolelederens virksomhed er flyttet, fin-der styrelsen det fortsat uhensigtsmæssigt, at medarbejdere i virksom-heden udfører eller har udført deres arbejde i samme lokale, som der skal gives undervisning i. 1.4.1.2 Matematik og natur/teknologi Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger til undervisningen i matematik og natur/teknologi ud over de generelle vurderinger af skolens planlægning, gennemførsel og evaluering af elevernes undervisning. Dette beror på, at styrelsen alene har observeret matematikundervis-ning, der foregik ved, at eleverne lavede individuelt arbejde i deres fag-hæfter. 1.4.2 Den humanistiske fagblok 1.4.2.1 Dansk Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i dansk ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de gene-relle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sam-menholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag. Styrelsen lægger for så vidt angår danskfaget særligt vægt på de gene-relle udfordringer med mundtlighed i skolens undervisning, da udvik-lingen af elevernes kommunikative kompetencer er en væsentlig del af danskfagets formål. Styrelsen har lagt vægt på, at skolen har udarbejdet tre undervisningsplaner for dansk, som efter styrelsens opfattelse er forholdsvis simple. Det er styrelsens opfattelse, at ingen af de tre undervisningsplaner i tilstrækkelig grad tilgodeser udvikling af elevernes kommunikative kom- / 20 petencer. Planerne indeholder således kun i meget begrænset omfang planer for undervisning, der vedrører elevernes kommunikative kompetencer. I planen for indskolingen er kompetenceområdet kommunikation udelukkende beskrevet som noget, der afvikles under morgenmødet. Styrelsen har desuden lagt vægt på, at den observerede undervisning i dansk ikke tilgodeser elevernes mundtligt kommunikative kompeten-cer. Skolens undervisning består således i vid udstrækning af individu-elt arbejde i faghæfter. Arbejdsformen medfører endvidere, at eleverne har en del ventetid, hvorfor en anselig del af den observerede undervisning efter styrelsens opfattelse var uden tilstrækkeligt fagligt fokus. Der blev endvidere kun i ringe omfang anvendt fagbegreber og fagterminologi, som knytter sig særligt til danskfaget. Den observerede undervisning relaterede sig desuden kun i ringe grad til danskfaglige kundskabs- og færdighedsområ-der. Skolen har i sit høringssvar af
9. februar 2020 anført, at der er mundtlighed i danskundervisningen og oplyser om en række elevprojekter i dansk, som indeholder en mundtlig dimension, samt elementer af sko-lens undervisningsplan for faget. Styrelsen kan konstatere, at skolen har oplyst om 17 projekter, hvori danskfaget er afsluttet med en form for fremlæggelse. Styrelsen finder dog fortsat ikke, at dette i sig selv kan ændre vurderingen af, at den mundtlige dimension er underrepræsenteret i skolens danskundervis-ning, herunder henset til, at skolen har 46 elever. Styrelsen har tidligere forholdt sig til skolens undervisningsplan for faget. Skolen er herefter ikke efter styrelsens opfattelse fremkommet med nye oplysninger til sa-gen, som kan føre til en ændret vurdering. Der henvises i øvrigt til det anførte ovenfor vedrørende den mundtlige dimension i undervisnin-gen. 1.4.2.2 Fransk Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i fransk ikke har levet op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de ge-nerelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag. Styrelsen har lagt vægt på, at den tidligere undervisningsplan for fransk, som skolen den
10. november 2019 lagde på skolens hjemmeside, / 21 delvist er skrevet på norsk, fransk og dansk. Styrelsen kan konstatere, at dele af undervisningsplanen er identisk med årsplan i fransk for 2013/2014 i Bergen Kommune i Norge, hvilket formentlig forklarer, hvorfor den delvist er på norsk. Dette er efter styrelsens opfattelse et tegn på, at skolen ikke tidligere har arbejdet med struktureret planlæg-ning af undervisningen, og at man nu har udarbejdet en plan i al hast. Undervisningsplanen fremstår endvidere meget overordnet med et lavt fagligt niveau og et indhold, der ikke kan udgøre en egentlig undervisningsplan. Styrelsen kan konstatere, at planens indhold ikke følger Fæl-les Mål for fransk, herunder fagets formål. Styrelsen bemærker endvi-dere, at planen alene angår undervisning i
11. til
12. klasse, ligesom skolen alene har fremsendt individuelle elevmål for enkelte af de ældste ele-vers læring i fransk. Styrelsen har noteret sig, at det franske sprog ind-går i en lang række aktiviteter på skolen, og at en del af skolens elever har fransk som første eller andet sprog, men der er alene observeret egentlig franskundervisning for skolens yngste elever. Styrelsen finder derfor ikke den fremsendte undervisningsplan retvi-sende for skolens gennemførte undervisning i fransk, og styrelsen kan ikke lægge til grund, at skolen gennemfører en undervisning i alle fa-gets kompetenceområder på et aldersvarende niveau i udskolingen. Dermed følger faget heller ikke Fælles Mål for faget, som skolen ellers oplyser at gøre. Skolen har i sit høringssvar af
13. februar 2020 anført, at styrelsen har vejledt skolen forkert om undervisningssprog. Skolen angiver endvi-dere, at grunden til, at styrelsen ikke har set undervisning af de store elever på fransk må skyldes, at undervisningstidspunktet i september blev flyttet fra fredag til torsdag. Og nu er det flyttet til tirsdag. Skolen mener, at styrelsen skal observere denne undervisning, inden den træf-fer afgørelse. Skolen oplyser endvidere, at der er udarbejdet en ny un-dervisningsplan for undervisningen i fransk. Styrelsen kan ikke – heller ikke ud fra det af skolen gengivne – se, at styrelsen skulle have vejledt forkert om undervisningssprog. Der kan ikke undervises tværfagligt på fransk. Der kan undervises i fransk på fransk og i engelsk på engelsk osv. Styrelsen foretager ikke på nuværende tidspunkt i sagsforløbet yderli-gere observationer af undervisningen på skolen. Undervisningsplanen vurderes dog umiddelbart at kunne understøtte en undervisning, der vil kunne stå mål med folkeskolens, herunder også for skolens ældste elever. Styrelsen finder herefter ikke behov for at afgive særskilte be- / 22 mærkninger til undervisningen i fransk for så vidt angår den nuvæ-rende undervisning, hvorfor bemærkningerne vedrørende undervisnin-gen i fransk i partshøringen af
14. januar 2020 er omformuleret, således at disse retter sig mod den hidtidige undervisning. 1.4.2.3 Historie og kristendomskundskab Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i historie og kristendomskundskab ikke har levet op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt har gjort sig gældende for disse fag. For disse fag har styrelsen særligt lagt vægt på, at der ikke har været gennemført undervisning i fagene på de otte besøg, som styrelsen har aflagt. Styrelsen har noteret, at skolen på et anmeldt tilsynsbesøg fremviste en tværfaglig elevpræsentation, som ifølge skolelederen angik fagene samfundsfag, historie og geografi. Denne ene præsentation æn-drer dog ikke styrelsens opfattelse af, at undervisningen i fagene reelt er yderst begrænset. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at historie og kristendom fremgår som fag, der kan afkrydses på skolens projektsedler, men at historie kun er afkrydset på fire projektsedler vedrørende projekter, hvis histo-riefaglige relevans ikke er tydelig. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at kristendomskundskab slet ikke er afkrydset på nogen skemaer. Sty-relsen lægger endelig vægt på, at der ikke er fremsendt nogen individu-elle elevmål for kristendomskundskab. Skolen har i sit høringssvar af
15. februar 2020 oplyst, at der er yderli-gere 9 elevprojekter afsluttet eller i gang vedrørende historie og 4 af-sluttede projekter vedrørende kristendomskundskab, hvis historiefag-lige relevans skolen finder tydelig. Skolen har desuden oplyst, at der blev afholdt en temauge i kristendomskundskab i december 2019 – netop som opfølgning på manglen på projekter inden for faget – og at skolen planlægger en temauge i historie i uge 10 i
16. Skolen har end-videre anført, at styrelsen bør observere undervisning i faget. Styrelsen foretager ikke på nuværende tidspunkt i sagsforløbet yderli-gere observationer af undervisningen på skolen. Styrelsen tager dog til efterretning, at der er iværksat yderligere projekter og to temauger. Styrelsen skal dog bemærke, at det fortsat kun er halvdelen af skolens ele-ver i 3.-
17. klasse, hvor der undervises i faget i folkeskolen, der har delta-get i et historieprojekt, og kun fire elever, der har deltaget i et kristendomsprojekt. Styrelsen fastholder endvidere sin vurdering af den ikke / 23 tydelige historiefaglige relevans af de historieprojekter, som fremgår af de fremsendte projektsedler, og styrelsen finder ikke, at de overskrifter, som skolen nævner for de øvrige projekter kan give anledning til en ændret vurdering. Styrelsen lægger dog til grund, at skolen arbejder på en intensivering af undervisningen i disse fag, hvorfor styrelsen ikke finder behov for at afgive særskilte bemærkninger til den nuværende undervisning i historie og kristendomskundskab. Styrelsen har på den baggrund omformuleret sine bemærkninger til fagene, således at disse retter sig mod den tidli-gere undervisning. 1.4.2.4 Samfundsfag og engelsk Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger til undervisningen i samfundsfag og engelsk ud over de generelle vurderinger af skolens planlægning, gennemførsel og evaluering af elevernes undervisning, jf. ovenfor. 1.4.3 Den praktiske/musiske fagblok Styrelsen har generelt for denne fagblok noteret sig, at det fremgår af den lokale tilsynsførendes tilsynserklæring for skoleåret 2017/18, at den praktisk/musiske fagblok står svagest, og at denne til en vis grad er frivillig for eleverne at deltage i. 1.4.3.1 Idræt Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i idræt ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de gene-relle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sam-menholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag. Styrelsen har lagt vægt på, at de af skolen fremsendte undervisningsplaner udelukkende består af overskrifter hentet fra Fælles Mål. Det er således fx ikke uddybet, hvilke undervisningsforløb der er planlagt. Endvidere indeholder planerne ikke vandaktiviteter. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at den idrætsundervisning, der blev observeret frem til sommeren 2019, alene blev gennemført på fransk, hvorfor nogle elever ikke havde mulighed for at forstå undervis-ningen, da ikke alle elever på skolen forstår fransk. Derudover har styrelsen tillagt det betydning, at skolens idrætsfacilite-ter er utilstrækkelige til at understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. Skolens idrætshal består således af en ottekantet sal / 24 og en mindre græsplæne med fodboldmål. Salen mangler basale facili-teter og redskaber såsom ribber, tove, atletikredskaber og udstyr til redskabsgymnastik. Skolen har ikke, som styrelsen har anmodet om, redegjort for sine faciliteter til undervisningen. I forhold til omfanget af undervisningen har styrelsen konstateret, at skolen udbyder en ugentlig lektion á 40 minutter placeret før skolens morgenmøde, benævnt sport. Styrelsen lægger i sin vurdering vægt på, at omfanget af undervisningen i sport samlet set over 9 år udgør 240 klokketimer, hvilket er mindre end 40% af det vejledende timetal for folkeskolens undervisning i samme fag. Styrelsen har noteret, at der derudover udbydes en ugentlig fægtelek-tion. Det er imidlertid frivilligt for eleverne at deltage i fægteundervis-ningen, og den er placeret i middagspausen om torsdagen, hvorfor sty-relsen ikke finder at kunne indregne dette i tiden til undervisning i idræt. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at den af styrelsen observerede undervisning i idræt har båret præg af et fravær af overvejelser vedrørende mål for og indhold i undervisning. Den observerede undervis-ning har været kendetegnet ved et fravær af metodiske, pædagogiske og didaktiske overvejelser i en undervisning med stor aldersspredning, som også medfører store forskelle i fysisk formåen. Styrelsen lægger desuden vægt på, at der alene er fremsendt individu-elle elevmål for ca. en tredjedel af skolens elever for idræt, hvilket for styrelsen vidner om, at skolen ikke foretager en struktureret evaluering af elevernes læring i faget. Styrelsen har endelig lagt vægt på, at der over en længere periode har været stor udskiftning og deraf følgende vakancer blandt skolens idrætsundervisere. Det fremgår således af referater fra møder i skolens bestyrelse, at bestyrelsen den
18. juni 2017 noterede sig, at skolen manglede en idrætslærer, at skolelederen den
19. januar 2018 orienterede bestyrelsen om, at der var afholdt samtaler med en potentiel idrætslærer, som skolelederen ønskede at ansætte med det hovedfokus at forberede
20. klasseseleven på den forestående afgangsprøve. I referatet fra bestyrelsesmødet den
21. april 2018 fremgår det, at den nye idrætslærer har fratrådt sin stilling, og i et referat fra den
22. oktober 2018 fremgår det, at der er ansat en ny idrætslærer. Styrelsen har noteret sig, at denne har fratrådt sin stilling, inden skolen fremsendte sin redegørelse af
23. au-gust 2019, hvorfor idrætsundervisningen nu varetages af skolens mate-matik og science-lærer. På den baggrund finder styrelsen det i det hele / 25 taget uklart, om og i hvilken udstrækning der igennem flere år er gennemført idrætsundervisning på skolen. Skolen har i sit høringssvar af
24. februar 2020 anført, at der i skolens fremsendte undervisningsplaner fremgår undervisningsforløb vedr. sjipning, crosstræning, dans, boldspil, akrobatik, kondiøvelser, dyrebevægelser osv. Skolen angiver endvidere at være i besiddelse af udstyr til træ- klatring, et klatrestativ og fægteudstyr. Skolen finder det af sty-relsen anførte om, at skolen mangler basale faciliteter såsom ribber, tove, atletikredskaber og udstyr til redskabsgymnastik usagligt, da disse ikke er nødvendige for opfyldelsen af Fælles Mål. Om vandaktivi-teter oplyser skolen, at alle elever, der kan svømme, i forvejen har haft mulighed for at deltage på en tur til en svømmehal. Skolen har endvi-dere været på tur med et sejlskib, hvor der også var mulighed for at bade. Styrelsen medgiver, at en skolen ikke nødvendigvis selv skal være i besiddelse af disse redskaber, men fx kan få adgang til den type af redska-ber på anden vis, fx ved leje af lokaler på en anden skole. Men styrelsen må fastholde, at der skal anvendes redskaber i idrætsundervisningen, ikke mindst, når man følger Fælles Mål, hvor et af de bindende færdig-heds- og vidensområder er ”Redskabsaktiviteter” . Styrelsen finder ikke det af skolen anførte om vandaktiviteter tilstrækkeligt til at ændre ved styrelsens vurdering, herunder henset til, at turen til svømmehallen kun var for de elever, der allerede kunne svømme. 1.4.3.2 Håndværk og design Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i håndværk og de-sign ikke har levet op til stå mål med-kravet, og styrelsen kan fortsat ikke på det foreliggende grundlag konstatere, at undervisningen nu le-ver op til kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag. Styrelsen har lagt vægt på, at skolelederen på styrelsens tilsynsbesøg den
25. marts 2019 erkendte, at skolen ikke følger Fælles Mål fuldt ud i faget og ikke har udarbejdet egne undervisningsplaner for skoleåret 2018/
26. Skolelederen oplyste endvidere, at faget ikke er skemalagt, men at eleverne kan lave projekter, der omfatter håndværk og design – hvis de selv vælger det. Styrelsen har noteret, at skolen senere har skemalagt faget, udarbejdet en undervisningsplan for faget og har medsendt individuelle elevmål / 26 for en del af skolens elever. Dette er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at ændre styrelsens vurdering. Styrelsen har herved lagt vægt på, at den af styrelsen observerede undervisning i faget, der omhandlede fagets formål, fremstod ustrukture-ret, ikke planlagt, med et fravær af didaktiske og pædagogiske overvej-elser, og uden at tage udgangspunkt i fagets formål. Desuden er der fortsat ikke et faglokale på skolen til undervisningen i håndværk og design, ligesom der er et meget begrænset udvalg af materialer til brug for faget. Skolen har ligeledes kun i meget begrænset omfang kunnet fremvise elevproduktioner, hvilket efter styrelsens opfattelse indikerer, at undervisningsplanen ikke følges. Skolen har i sit høringssvar af
27. februar 2020 anført, at styrelsen ikke har set undervisning i håndværk og design, da den undervisning, som styrelsen overværede i faget, blev udført af en vikar, hvorfor skolen ikke mener, at undervisningen var repræsentativ. Skolen mener, at sty-relsen skal observere endnu en gang, inden den træffer afgørelse. Sko-len anfører endvidere, at den er i besiddelse af en række materialer og værktøj, foruden de materialer styrelsen har observeret på sine tilsyns-besøg. Skolen har medsendt en liste over skolens fulde materialeud-valg. Uanset disse oplysninger finder styrelsen fortsat ikke, at skolen har tilstrækkelige faciliteter og materialer til at gennemføre en undervisning, der står mål med folkeskolens. Styrelsen har dog justeret sin vurdering af skolens undervisning i faget, således at den primært retter sig mod den hidtidige undervisning, dog således at styrelsen fortsat ikke på det foreliggende grundlag kan konstatere, at undervisningen nu lever op til kravet. 1.4.3.3 Musik Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i musik ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de gene-relle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sam-menholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag. Styrelsen har noteret, at skolen ikke, som anmodet, har fremsendt en undervisningsplan, årsplan eller oversigt over anvendt materiale i faget for skoleåret 2019/
28. Styrelsen har dog senere konstateret, at der er en undervisningsplan for faget på skolens hjemmeside, som er ganske kortfattet. Af denne undervisningsplan fremgår det, at alle elever uan- / 27 set alder skal arbejde med de samme fire emner. Det fremgår endvidere af undervisningsplanen, at skolen har lavet sit eget fagformål for faget, der ikke relaterer sig til Fælles Mål, ligesom det faglige indhold i planen ikke relaterer sig til færdigheds- og vidensområderne fra Fælles Mål. Skolen har endvidere ikke under tilsynssagen fremsendt individuelle elevmål for faget, men har først i forbindelse med partshøringen fremsendt sådanne. Styrelsen har lagt vægt på, at der kun er udfyldt elevmål vedrørende musik for 17 af skolens elever. Endelig har styrelsen lagt vægt på, at skolen har oplyst, at en del af undervisningen udgøres af soloundervisning, som eleverne skal tilkøbe, og at der er et meget begrænset antal instrumenter til brug i undervis-ningen – bortset fra et antal nyligt indkøbte violiner. Skolen har i sit høringssvar af
29. februar 2020 anført, hvordan den mener, at undervisningsplanen for faget knytter sig til Fælles Mål. Skolen har endvidere bemærket, at styrelsen må have fravalgt eller nedpriori-teret at observere musikundervisning. Skolen mener, at styrelsen skal observere denne undervisning, inden den træffer afgørelse. Skolen har desuden oplyst, at den, ud over de af styrelsen observerede instrumen-ter, ejer otte violiner, en bratsch og en cello. Styrelsen finder fortsat, at skolens undervisningsplan for musik er me-get sparsom og kortfattet, og kan kun vanskeligt se den direkte sam-menhæng med Fælles Mål. Styrelsen medgiver, at visse termer fra sko-lens undervisningsplan kan have en sammenhæng med termer i Fælles Mål, men undervisningsplanen er så kortfattet, at den direkte sammen-hæng ikke kan konstateres. Styrelsen har streget sine særskilte bemærkninger vedrørende gennem-ført undervisning og henholder sig til de generelle bemærkninger ved-rørende det forhold, at undervisningen er frivillig for eleverne. Det forhold, at skolen ejer en række strygerinstrumenter kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering, herunder henset til oplysningerne om, at skolen tilbyder soloundervisning mod særskilt betaling. 1.4.3.4 Billedkunst Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i billedkunst ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold omkring skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag. / 28 Styrelsen har lagt vægt på, at der for skoleåret 2019/20 kun er udarbej-det én samlet undervisningsplan for faget, der skal dække alle elever på alle klassetrin. Undervisningsplanen fremstår med elementer fra Fælles Mål, som skolen har forsimplet. Det bemærkes i den forbindelse, at Fæl-les Mål for faget alene vedrører undervisning fra 1.-
30. klasse. Styrelsen har noteret, at faget er blevet skemalagt, men lægger vægt på, at det er eleverne selv, der beslutter, om og i hvilket omfang de modta-ger undervisning i faget. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at undervisningen i faget ikke foregår i et faglokale, men i et af skolens klasselokaler. Lokalet er meget sparsomt indrettet, og udvalget af materialer til brug i faget er begræn-set, hvorfor styrelsen finder, at der på baggrund af lokalets manglende faciliteter og ringe materialeudvalg ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolens faciliteter kan understøtte en undervisning i billedkunst, der lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har observeret undervisning i faget og set elevproduktioner. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at de observerede elevproduktioner var af en sådan kvalitet, at det i sig selv giver anledning til tvivl om, hvorvidt skolen tilbyder en undervisning, der står mål med folkeskolens. Endvidere vurderer styrelsen, at den observerede undervisning har været kendetegnet ved manglende anvendelse af metodi-ske, pædagogiske og fagdidaktiske redskaber, som efter styrelsens op-fattelse er nødvendige i undervisning, hvor der deltager elever fra alle årgange. Skolen har i sit høringssvar af
31. februar 2020 anført, at den afviser styrelsens kritik af, at skolen har udarbejdet én undervisningsplan til faget med henvisning til, at faget billedkunst er meget velegnet til aldersintegreret undervisning. Skolen anfører endvidere, at skolen via skolens monitoreringssystem overvåger, om alle elever har deltaget i billed-kunst. Endelig har skolen anført, at der er afsluttet 18 projekter med bil-ledkunst og anført en materialeliste til faget med materialer, som skolen er i besiddelse af. Styrelsen bemærker, at der ikke er krav om, at undervisning skal afvik-les for færre klassetrin ad gangen, men aldersintegreret undervisning kræver særlige pædagogiske og didaktiske overvejelser om, hvorledes denne kan gennemføres. Styrelsen finder ikke, at skolen er fremkommet med nye oplysninger, som kan føre til en ændret vurdering. / 29 1.4.3.5 Madkundskab Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i madkundskab ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet oven-for, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gæl-dende for dette fag. Styrelsen har lagt vægt på, at der er udarbejdet én undervisningsplan for faget for alle de årgange, som undervisningen udbydes på. Undervisningsplanen fremstår med elementer fra Fælles Mål, men er simpel og uden differentiering på klassetrin. Det bemærkes i den forbindelse, at Fælles Mål for faget alene vedrører undervisning fra 4.-
32. klasse. Styrelsen har for så vidt angår madkundskab lagt vægt på, at faget først er blevet skemalagt i det skema, som styrelsen har modtaget den
33. ok-tober
34. Faget har tidligere udelukkende kunne vælges som en del af et elevprojekt, hvorfor det var eleverne selv, der besluttede, om og i hvilket omfang de modtog undervisning i faget. Styrelsen kan konsta-tere, at faget kun fremgår to steder på skolens fremsendte projektsedler, hvorfor styrelsen må lægge til grund, at eleverne har modtaget under-visning i faget i meget begrænset omfang. Styrelsen lægger endvidere vægt på, at på trods af, at faget er blevet skemalagt, er det fortsat ele-verne selv, der beslutter, om og i hvilket omfang de modtager undervis-ning i faget. Styrelsen har i sin vurdering endvidere lagt vægt på, at undervisningen foregår i et køkken på skolen, der dagligt benyttes til kantinedrift, hvil-ket køkkenet bærer præg af. Køkkenet er således ikke indrettet med arbejdsstationer, og det er ikke ekviperet med det, der må forventes at være i et køkken til undervisningsbrug. Styrelsen har noteret, at de individuelle elevmål er udfyldt med uddybende forklaring af evalueringen af elevernes faglige standpunkt i fa-get, herunder med testresultater. Styrelsen finder ikke, at disse oplys-ninger i sig selv kan ændre ved styrelsen vurdering af, at undervisnin-gen samlet set ikke lever op til stå mål med-kravet for faget. Skolen har i sit høringssvar af
35. februar 2020 anført, at styrelsen fejlagtigt har angivet i sin partshøring, at den fremsendte undervisningsplan for faget vedrører alle årgange. Skolen oplyser, at faget madkundskab har været et skemalagt tilbud siden januar 2019, og at der er ni blus og to ovne til rådighed i køkkenet. / 30 Styrelsen har præciseret, at undervisningsplanen dækker alle de år-gange, som faget udbydes på. Skolen er ikke herudover fremkommet med nye oplysninger af relevans for styrelsens vurdering, hvorfor denne er uændret. 1.5 Sammenfatning vedrørende skolens opfyldelse af stå mål medkravet i den almene undervisning Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning generelt er plan-lagt, gennemført og evalueret på en sådan måde, at undervisningen samlet set ikke står mål med den undervisning, der gives i folkeskolen, jf.

§ 1, stk.

2,

1. pkt. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med de forhold, der særligt gør sig gældende for hvert enkelt fag, som også er beskrevet ovenfor. Styrelsen har for så vidt angår planlægningen af undervisningen lagt vægt på, at skolens timetal er lavt, og at skolens elever på trods heraf kan vælge ikke at deltage i den undervisning, der bliver udbudt. Styrel-sen har endvidere lagt vægt på, at skolen ikke har skemaer, der gør det muligt at fastlægge, hvor meget undervisning eleverne har modtaget, og om de modtager undervisning i alle tre faggrupper. Desuden har styrelsen lagt vægt på, at skolens undervisning ikke er planlagt ud fra tilstrækkelige metodiske, didaktiske og pædagogiske overvejelser til, at undervisningen kan understøtte, at alle elever – uan-set alder og forudsætninger – får en undervisning, der står mål med folkeskolens. Endelig har styrelsen lagt vægt på, at skolens undervisningsplaner ikke beskriver undervisningen hen mod slutmålene og dermed ikke kan betragtes som undervisningsplaner. Skolen har således ikke efter styrel-sens opfattelse tilstrækkelige skriftlige planer for undervisningen. Vedrørende gennemførelsen af undervisningen har styrelsen lagt vægt på, at undervisningsformen er ensformig ved individuel brug af fag-hæfter, og at eleverne som følge heraf ofte er inaktive. Desuden anven-des et meget begrænset udvalg af undervisningsmaterialer til fagene. Styrelsen lægger endvidere vægt på, at fagenes mundtlige dimensioner ikke i tilstrækkelig grad prioriteres i undervisningen. Den ensformige undervisningsform tilgodeser således ikke udvikling af elevernes mundtlige kompetencer, som ellers er nødvendige for, at eleverne kan deltage reflekteret både fagligt og socialt. / 31 Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at skolens fuldt aldersintegrerede undervisning er en udfordring i sig selv i forhold til at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tilgodeser og er relevant for alle ele-ver i klassen, og at skolen ikke har redegjort for, hvordan denne under-visning kan leve op til stå mål med-kravet. Styrelsen har endvidere til-lagt det en vis vægt, at dele af den observerede undervisning har givet indtryk af, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad besidder de nød-vendige kompetencer til at sikre elevernes faglige udbytte af undervis-ningen. For så vidt angår skolens evaluering af eleverne har styrelsen særligt lagt vægt på, at skolen ikke har et tilstrækkeligt fokus på den enkelte elevs faglige progression og personlige udvikling, da denne hovedsage-ligt følges via en graf over elevernes faglige niveau eller ved individu-elle elevmål, som ikke ses anvendt systematisk i forhold til alle elever i alle fag, ligesom flere af de fremsendte individuelle elevmål enten er tomme, fremstår uden kommentarer, eller med kommentarer, der er identiske for flere elever. Disse individuelle elevmål er derfor ikke til-strækkelige til at ændre styrelsens vurdering af den samlede undervis-ning. Derudover har styrelsen lagt vægt på, at undervisningen i en lang række fag har yderligere særskilte eller særligt udtalte udfordringer, som betyder, at undervisningen i hvert enkelt af fagene fysik/kemi, bio-logi, geografi, dansk, fransk, historie, kristendomskundskab, idræt, håndværk og design, musik, billedkunst og madkundskab efter styrel-sens vurdering ikke lever op til eller ikke har levet op til stå mål med-kravet. Det er på baggrund af de omfattende mangler, som undervisningen både generelt og specifikt i en lang række af de enkelte fag lider under, samlet set styrelsens vurdering, at skolens undervisning i sin helhed ikke står mål med folkeskolens.
2. Undervisningsplaner Styrelsen har, som nævnt i afsnit 1.1.
3. om skolens mål og planer, gennemgået de undervisningsplaner, som skolen senest har oplyst om. Det er styrelsens opfattelse, at indholdet af skolens undervisning er meget overordnet beskrevet heri. Undervisningsplanerne for en række fag be-står således alene af overskrifter fra dele af færdigheds- og vidensmå-lene fra Fælles Mål og med simple læringsmål. Flere af undervisnings-planerne beskriver således ikke udviklingen hen mod slutmålene, og det er styrelsens vurdering, at disse ikke kan betragtes som egentlige undervisningsplaner. Skolen har endvidere ikke i planerne differentie- / 32 ret tilstrækkeligt mellem de forskellige aldersgrupper på en sådan måde, at planerne i praksis kan understøtte en aldersintegreret under-visning, der lever op til stå mål med-kravet. Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til

§ 1a, stk.

2, hvorefter en fri grundskole skal udarbejde undervisningsplaner for de fagområder og emner, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske em-ner.

1. Specialundervisning og anden faglig støtte til elever med særlige behov Skolen har i sin redegørelse af
2. august 2019 oplyst, at en betydelig andel af skolens elever har særlige behov (10 ud af 46 elever), herunder elever, der normalt betragtes som behandlingskrævende. Det er styrelsens opfattelse, at en fri grundskole med en stor andel af elever med særlige behov skal arbejde systematisk og vedvarende med skolens indsats over for disse børn. Det gælder for elever med et støttebehov såvel over som under ni undervisningstimer, ligesom det gælder planlægning, gennemførelse og evaluering af den specialpædagogiske indsats samt anden støtte til elever med særlige behov. Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til

§ 3, stk.

1, nr. 1, om at en fri grundskole skal give specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte til elever i medfør af § 3, stk. 2,

1. pkt., i lov om folkeskolen. Styrelsens begrundelse følger nedenfor i afsnit 3.
2. og 3.
3. 3.1 Specialundervisningen 3.1.1 Planlægning af specialundervisningen Skolen har fremlagt sine planer for specialundervisningen vedrørende skoleåret 2018/19, men det er heri kun i meget begrænset omfang beskrevet, hvordan skolen pædagogisk og didaktisk planlægger at hånd-tere elevernes vanskeligheder i en specialpædagogisk indsats. Planerne er hverken underskrevet eller dateret, hvorfor styrelsen ikke kan fastslå, hvornår de er udarbejdet og af hvem. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at skolen ikke – som den burde – var i besiddelse af aktuelle skriftlige udtalelser fra PPR på tidspunktet for indberetning af specialundervisningsaktivitet pr.
4. september
5. Skolens skriftlige planer for specialundervisningen for skoleåret 2019/20 er ligeledes meget begrænsede i beskrivelsen af den pædagogiske og didaktiske planlægning af, hvordan skolen håndterer elevernes vanske- / 33 ligheder. Disse planer er heller ikke underskrevet eller dateret. Skolen var dog pr.
6. september 2019 i besiddelse af aktuelle udtalelser fra PPR på de fire elever, som skolen har indberettet. Det er styrelsens vurdering, at skolens planlægning af specialundervisningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte en specialundervisning, som kan imødekomme elevernes behov, og som kan stå mål med folkeskolens. Styrelsen har herved også tillagt det betydning, at skolelederen ved tilsynsbesøg den
7. november 2018 oplyste, at skolens specialundervis-ning i høj grad består af konfliktløsning, samt at op mod 100 procent af elevkonflikterne på skolen involverer skolens elever med særlige be-hov. Styrelsen finder ikke, at konfliktløsning kan sidestilles med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Skolen har i sit høringssvar af
8. marts 2020 i forhold til undervisningsmaterialer anført, at den typisk anvender almindelige undervisningsmaterialer til elever med særlige behov – bare på et lavere niveau end det alderssvarende. Skolen har endvidere anført, at der laves ugentlige handleplaner for nogle af eleverne, som har udfordringer i det sociale samspil. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen ikke har set eksempler på handleplaner for elever med udfordringer. Det af skolen anførte giver ikke anledning til en ændret vurdering. 3.1.2 Gennemførelse af specialundervisningen Styrelsen har observeret specialundervisning, der både er foregået som en del af den almene undervisning i klassen og som individuel støtte uden for klassesammenhæng. Styrelsen har altovervejende observeret undervisning, som enten ikke fremstod planlagt eller ikke var tilpasset elevernes udfordringer, hvor-for eleverne som oftest ikke har forstået indholdet af eller formålet med undervisningen. Styrelsen har endvidere flere gange konstateret, at skolen ikke har fulgt sine egne planer for undervisningen, på trods af deres overordnede karakter. Styrelsen har således bl.a. set eksempler på, at elever, om hvem det i skolens skriftlige planer fremgår, at de skal støttes i starten af lektionerne, ikke har fået denne støtte. Skolen har ligeledes i en skriftlig plan anført om en elev, at denne skal støttes gennem brug af tavleun- / 34 dervisning og i tæt kontakt med den ansvarlige lærer. Dette har styrel-sen heller ikke set eksempler på. Styrelsen har desuden observeret individuel specialpædagogisk støtteundervisning, hvor en elev med behov for specialpædagogisk støtte er blevet sat til at farvelægge kopiark på skolens kontor, mens støttelære-ren arbejdede med noget andet på sin computer. En anden elev har skrevet ”e” på et kopiark i 45 minutter. Samme elev blev i 2 lektioner sat til at trække streger mellem billeder af ting, der skulle rime, men som eleven ikke kunne identificere, da elevens kognitive funktionsni-veau tilsyneladende ikke tillod det, hvorfor læreren endte med helt konkret at vise eleven, hvad løsningen på opgaven var. Styrelsen har ikke set eksempler på, at undervisningssituationer er blevet omstruktu-reret eller opgaver er blevet tilpasset elevens udfordringer, selvom det med al tydelighed har været påkrævet. Den specialundervisning, styrelsen har observeret, hvor eleven med behov for specialpædagogisk støtte har deltaget som en del af den almene undervisning, har været kendetegnet ved, at støttelæreren pacificerede eller afledte eleven, så denne ikke skulle forstyrre den resterende klasseundervisning. Undervisningen har fremstået uforberedt med et fra-vær af samarbejde mellem støttelæreren og faglæreren om fx at tilpasse undervisningen og inkludere eleven med støttebehov i undervisningen. Styrelsen har desuden ikke observeret særlige undervisningsmaterialer eller midler i brug i undervisningen. Styrelsen har således udelukkende observeret specialundervisning, der har taget afsæt i faghæfter/kopiark rettet mod den almene undervisning, det vil sige til elever uden specialpædagogiske udfordringer. Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolen i sin pædagogi-ske og fagdidaktiske planlægning, tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningen ikke tager højde for eller afsæt i elevens særlige behov eller kognitive forudsætninger for læring. Det er derfor styrelsens vurdering, at skolens specialundervisning ikke imødekommer elevernes behov, og ikke står mål med folkeskolen. Styrelsen har noteret, at skolen har henvendt sig til kommunen for at få et andet skoletilbud til en elev med meget svære udfordringer. Styrel-sen tillægger det dog betydning, at denne elev har gået på skolen i ca. ¾ år, før skolen henvendte sig til kommunen. Skolen har i brev af
9. august 2019 som svar på partshøring af
10. juni 2019 anført, at skolen formår at inkludere elever med særlige behov, der / 35 af systemet betragtes som behandlingskrævende specialskolelever. Sko-len har i den forbindelse anført, at fx elever med diagnoser som autisme og ADHD uproblematisk passer ind i skolens almindelige undervis-ning. Skolens udsagn ændrer dog ikke styrelsens vurdering, men vid-ner derimod om, at skolen ikke forstår sin opgave over for elever med særlige behov for specialundervisning. Skolen har i sit høringssvar af
11. marts 2020 anført, at den ikke finder specialundervisning identisk med konflikthåndtering, og at det anførte herom i styrelsens sag skyldes den måde, hvorpå styrelsen har spurgt. Skolen finder det dog gavnligt for undervisningsmiljøet, at konflikter minimeres. Skolen har endvidere anført, at styrelsen har overset en række SPS-tiltag på sine tilsynsbesøg, herunder at to SPS-lærere var i lo-kalet i stueetagen hele formiddagen under tilsynsbesøget den
12. au-gust
13. Skolen har desuden angivet, at det ikke er korrekt, at en sær-ligt udfordret elev havde gået på skolen i ca. et år, før skolen henvendte sig til kommunen herom, som det det fremgår af styrelsens partshøring. Ifølge skolen havde eleven kun gået på skolen i få uger, da kommunen blev gjort opmærksom på problemet. Eleven forblev alene på skolen i længere tid, fordi kommunen bad skolen om det. Skolen har også an-ført, at styrelsen fejlagtigt har beskrevet en situation, hvor en elevs hånd blev ført, idet der er en uoverensstemmelse mellem styrelsens referat og styrelsens fremstilling af sagens faktiske omstændigheder. Desuden har skolen angivet, at styrelsen i sin partshøring har ”tryllet” en labyrint om til en farvelægning. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen er enig i, at konflikter skal minimeres, men specialundervisning er andet og mere end det. Styrel-sen skal endvidere bemærke, at styrelsen ikke har overset SPS-tiltag un-der sine tilsynsbesøg, herunder om der var to SPS-lærere til stede på tilsynsbesøget den
14. august
15. Der er således taget meget grundigt referat af dette besøg, som også er nøje beskrevet i sagsfremstillingen, hvor styrelsen undtagelsesvist havde sendt tre medarbejdere afsted. Styrelsen observerede, at der var to voksne til stede i undervisningslokaler i underetagen, mens to voksne sad på kontoret, der ligeledes lig-ger i underetagen, og hvor også en elev med særlige behov opholdt sig. Men de to på kontoret sad med ryggen til eleven og arbejdede på deres computere, hvilket også fremgår af referatet. Dette er efter styrelsens opfattelse hverken undervisning eller SPS-tiltag. For så vidt angår den særligt udfordrede elev bemærker styrelsen, at skolen kun har dokumenteret, at skolen rettede forespørgsel til kommu-nen om eleven den
16. juli 2019, altså ca. et år efter, at eleven var startet på skolen, og at kommunen først ved en mail af
17. juli 2019 anmodede / 36 skolen om at lade eleven blive på skolen. Styrelsen medgiver dog, at der i mailen af
18. juli 2019 fra skolen er refereret til nogle møder i hhv. marts og juni 2019, hvor eleven skulle have været drøftet. Samtidig be-mærkes, at skolelederen i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg den
19. november 2018 oplyste, at skolen ikke har haft nogen ekstern råd-givning vedrørende den pågældende elev. Styrelsen må således lægge til grund, at skolen i hvert fald ikke har varetaget sin specialpædagogi-ske forpligtelse i tilstrækkelig grad før den
20. november
21. Der er endvidere ingen form for dokumentation eller omtale af initiativer før marts
22. Styrelsen justerer derfor sin formulering fra partshøringen, således at det fremgår, at der gik ca. ¾ år. Styrelsen kan således ikke lægge til grund, at skolen i tilstrækkelig grad har varetaget sin specialpædagogiske forpligtelse før den
23. november
24. I forhold til det anførte om at føre en elevs hånd bemærkes, at der ikke med det anførte i partshøringen er ment ”med ført hånd” i bogstavelig forstand, men styrelsen anerkender uhensigtsmæssigheden heri. Styrelsen har derfor ændret teksten herom. Endelig skal styrelsen bemærke, at der ikke er ”tryllet” med beskrivelsen af observationerne i partshøringen. Den omtalte beskrivelse vedrører således to forskellige observationer på to forskellige tilsynsbesøg. 3.1.3 Evaluering af specialundervisningen Skolen har ikke afgivet oplysninger om særlige tiltag til evaluering af elevernes udbytte af specialundervisningen. Der henvises derfor til det anførte om evalueringen af skolens undervisning generelt, som efter styrelsens opfattelse ikke er tilstrækkelig til at understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. Skolen har i sit høringssvar af
25. marts 2020 anført, at den anvender samme evalueringsmetoder for elever med særlige behov som for alle andre elever. Skolen anfører endvidere, at skolen evaluerer eleverne ud fra skolens model for den personlige og alsidige udvikling. Derudover monitoreres og registreres konfliktsituationer. Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen over en række af tilsynsbe-søg og skrivelser har spurgt ind til skolens specialundervisning, men skolen har ikke fremlagt eksempler på evaluering af elevernes alsidige udvikling eller oplyst om et systematisk arbejde med den anførte mo-del. Styrelsen kan således ikke lægge til grund, at der foregår et syste-matisk evalueringsarbejde med elevernes alsidige udvikling. Det for-hold, at der registreres konflikter, underbygger blot styrelsens vurde-ring af, at konflikthåndtering på skolen tænkes som i hvert fald en stor del af specialundervisningen. Endelig henviser styrelsen til det anførte / 37 om skolens evaluering generelt. Skolens bemærkninger fører ikke til en ændret vurdering. 3.2 Specialpædagogisk bistand i pauser Styrelsen har ligeledes observeret elever med behov for specialpædagogisk bistand i pauser. Styrelsen har her konstateret, at skolen i meget ringe grad understøtter disse elevers interaktion med hinanden eller an-dre elever, og at disse elever ofte er overladt til sig selv i pauser i situa-tioner, hvor støtte har været påkrævet. Styrelsen har endvidere observeret, at elever, om hvem det af skolens skriftlige planer fremgår, at de skal støttes i pauser, ikke har fået støtte i pauser. Styrelsen har noteret, at skolen i et enkelt tilfælde har oplyst, at dette var begrundet i, at den pågældende elev havde en god dag. Sty-relsen tillægger denne oplysning en vis betydning i det konkrete til-fælde, men finder det fortsat bekymrende, at planerne ikke er blevet fulgt i praksis. Endvidere har styrelsen observeret, hvordan en indskolingselev med behov for specialpædagogisk støtte meldte sig til at vise en ny elev rundt på skolen og ikke fik nogen støtte til at løfte denne opgave. Styrelsen finder skolens manglende understøttelse af disse elever i pauserne problematisk, da det ofte er i situationer uden struktur og med manglende forudsigelighed, som fx pauser, at elever med behov for støtte bliver udfordrede, fx i sociale relationer. Det er på baggrund af ovenstående styrelsens vurdering, at skolen ikke yder en specialpædagogisk bistand i pauserne, som er tilstrækkelig til at imødekomme behovene hos skolens elever med særlige behov. Det er således styrelsens vurdering, at skolen derved ikke bidrager tilstrække-ligt til elevernes alsidige personlige udvikling, fx i form af at opbygge relationer til jævnaldrende og opøve nødvendige sociale kompetencer. Skolen har i sit høringssvar af
26. marts 2020 anført, at det er helt udokumenteret, når styrelsen anfører, at eleverne med særlige behov ikke modtager støtte i pauserne. Skolen har ikke bestridt faktum i sagen, men har tilsyneladende en anden opfattelse af, hvad støtte i en pause indebærer, end styrelsen har. Det anførte kan derfor ikke føre til en æn-dret vurdering. 3.3 Supplerende eller anden faglig støtte til elever ned særlige behov Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til

§ 3, stk.

2, nr. 2, om at tilbyde supplerende eller anden faglig støtte til en / 38 elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning. Styrelsen kan i skolens individuelle elevmål se, at der for elever, som skolen ikke modtager støtte til, er anført forskellige forhold, som kan være støttekrævende, herunder mistanke om ordblindhed eller andet behov for ekstra støtte i undervisningen. Skolen har ikke fremvist no-gen planer eller overvejelser om de elever, der er støttekrævende. Styrelsen har endvidere stort set ikke under sine tilsynsbesøg set eksempler på særlige tiltag fx for elever, hvor der er mistanke om ordblindhed, eller elever med andre vanskeligheder i den almindelige undervisning. For så vidt angår faglig støtte til alle skolens elever med særlige behov bemærker styrelsen, at undervisningen på skolen generelt lider under mangel på differentiering, hvilket vanskeliggør, at elever med behov for støtte kan deltage på lige fod med andre elever. En stor del af den observerede undervisning fremstår således ensformig og er baseret på elevernes selvstændige skriftlige arbejde i hæfter. Denne ensformighed i undervisningsformen understøtter efter styrelsens opfattelse ikke en undervisning, der sikrer læring og deltagelse i undervisningen for ele-ver med behov for støtte. Styrelsen har under sine observationer set meget få eksempler på sær-lige tiltag, herunder specialpædagogiske tiltag for elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Det gælder både for så vidt an-går relevante undervisningsmidler og anden særlig didaktisk, pædago-gisk eller metodisk tilpasning i undervisningen. Styrelsen har desuden observeret tavleundervisning, der var tilrettelagt på en måde, så flere af eleverne med særlige behov ikke kunne deltage, da de ikke blev understøttet i dette. Styrelsen finder, at dette er proble-matisk for elever med særlige behov, da de ofte har behov for ekstra læ-rerhjælp til at koncentrere sig og for at finde retning, struktur og forud-sigelighed. Styrelsen har således også i flere tilfælde observeret elever, som kun i meget begrænset omfang deltog aktivt i den almene under-visning, eller som tilsyneladende helt var overladt til sig selv. Samtidigt har styrelsen observeret, at særligt de yngste elever med støttebehov har opholdt sig i børnehaven frem for at deltage i skolens aktiviteter. / 39 Det er på baggrund af ovenstående styrelsens vurdering, at skolen ikke har varetaget sine forpligtelser over for skolens elever med særlige be-hov. For så vidt angår ordblindhed har skolen i sit høringssvar af

1. marts 2020 anført, at den anvender simple remedier som plakater og læsning med lineal, at den har igangsat et initiativ, hvor kodning bruges som løftestang i forhold til ordblindhed. Desuden er eleverne med særlige behov udstyret med en walkie-talkie. Det anførte giver ikke styrelsen anledning til en ændret vurdering. 3.4 Kvalifikationer Skolens generelle tilgang til specialundervisning og specialpædagogisk bistand og støtte til elever med særlige behov giver styrelsen anledning til bekymring i forhold til de specialpædagogiske kompetencer, der er til rådighed på skolen. Styrelsen har observeret, at al specialundervisning er tilrettelagt og afviklet af undervisere, der ikke har nogen specialpædagogiske forudsætninger eller generelle kompetencer til at undervise elever med særlige behov. Skolen har i sit høringssvar af
2. marts 2020 oplyst, at ikke en, men tre undervisere på skolen er læreruddannet. Styrelsen skal beklage, hvis der er tale en fejlagtig angivelse af lærernes kvalifikationer i partshøringen. Styrelsen har derfor streget sin bemærkning herom. 3.5 Sammenfatning vedrørende specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke giver elever med særlige be-hov den specialundervisning og anden støtte, som de har behov for. Denne vurdering bekræftes efter styrelsens opfattelse af den dialog, styrelsen har haft med Københavns Kommune, hvorunder Københavns Kommune bl.a. har oplyst, at den vurderer, at skolelederen ikke forstår sin rolle i samarbejdet om elevernes trivsel, ligesom skolelederen ikke har indhentet udtalelser fra PPR rettidigt med henblik på en kvalificeret planlægning af specialundervisningsindsatsen. Det er således styrelsens vurdering, at skolen ikke giver specialundervisning og støtte til elever med særlige behov i et omfang, som er til- / 40 strækkeligt til at imødekomme elevernes behov, jf.

§ 3, stk.

1, nr. 1 og 2, og som står mål med folkeskolens, jf.

§ 1, stk.

2,

1. pkt.
2. Tilskud til specialundervisning En fri grundskole kan modtage tilskud til specialundervisning og an-den specialpædagogisk bistand til elever med behov for at modtage støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt (svarende til 12 lektio-ner á 45 minutter). Tilskuddet ydes på baggrund af en indberetning fra skolen pr.
3. september om antallet af elever på skolen, der modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte, hvor der også skal foreligge aktuelle skriftlige udtalelser fra Pædagogisk Psyko-logisk Rådgivning (PPR) om elevernes støttebehov samt skriftlige pla-ner for indsatsen for de pågældende elever, jf.

§ 11b, stk.

1. Udtalelser og planer skal opbevares af skolen. Styrelsen meddelte i partshøring af
2. juni 2019, at det var styrelsens foreløbige vurdering, at skolen ikke har overholdt

§ 11b, stk.

2, nr. 2, jf. stk. 1,

1. pkt., vedrørende betingelser for tilskud til specialundervisning. Styrelsen meddelte på den baggrund, at styrelsen påtænkte at pålægge skolen at tilbagebetale uberettiget tilskud for perio-den januar - juli
2. Styrelsen tilbageholdt på den baggrund samtidig skolens specialundervisningstilskud med virkning fra og med august
3. Ved brev af
4. oktober 2019 meddelte styrelsen, at styrelsen først vil træffe afgørelse om skolens modtagelse og eventuelle tilbagebetaling af tilskud til specialundervisning, når styrelsen træffer afgørelse i styrel-sens skærpede tilsyn med skolen. Styrelsen har på ny vurderet skolens berettigelse til at modtage specialundervisningstilskud. Det er styrelsens vurdering, at skolen skal tilbagebetale uberettiget tilskud for perioden
5. juni 2019 – juli 2019 samt at skolen ikke er berettiget til tilskud for perioden fra og med august
6. Styrelsen henviser i den forbindelse til sin vurdering i partshøring af
7. juni
8. Det fremgår heraf, at styrelsen har lagt vægt på, at der pr.
9. september 2018 ikke forelå aktuelle skriftlige udtalelser fra PPR for de fire specialundervisningselever, som skolen indberettede pr. samme dato, som der skal efter tilskudsbetingelsen i

§ 11b, stk.

2, nr. 2, jf. stk. 1, 3. pkt. Styrelsen har endvidere særligt lagt vægt på, at skolen efter styrelsens vurdering ikke lever op til

§ 3, stk.

1, nr. 1, hvorefter en / 41 fri grundskole skal give specialundervisning og anden specialpædago-gisk støtte, jf. det anførte herom ovenfor i afsnit 3. Dette er en tilskudsbetingelse efter

§ 11b, stk.

2, nr. 1. Endelig har styrelsen lagt vægt på, at skolens skriftlige planer for specialundervisningen både for skoleåret 2018/19 og 2019/2020 kun i meget begrænset omfang beskriver, hvordan skolen pædagogisk og didaktisk planlægger at håndtere elevernes vanskeligheder i en specialpædago-gisk indsats. Planerne er endvidere hverken underskrevet eller dateret. Det er således styrelsens vurdering, at planerne ikke efter deres indhold lever op til betingelsen for tilskud om, at der skal udarbejdes en skriftlig plan for indsatsen for den enkelte i elev i

§ 11b, stk.

2, nr.

1. Styrelsen har noteret, at skolen i brev af
2. august 2019 som svar på partshøring af
3. juni 2019 har anført, at kommunen var indforstået med, at der først blev udarbejdet PPV’er fra PPR efter den
4. september. Dette ændrer imidlertid ikke ved styrelsens vurdering. Skolen har ikke i sit høringssvar af
5. marts 2020 angivet nye oplysnin-ger, hvorfor styrelsen ikke finder anledning til en ændret vurdering på dette punkt. Styrelsen bemærker i forhold til det af skolen anførte om, at styrelsen rigidt har lagt vægt på datoen for, hvornår der skal fore-ligge en udtalelse fra PPR, at styrelsen i sin afgørelse særligt har lagt vægt på, at skolen ikke lever op til

§ 3, stk.

1, nr. 1, hvor-efter en fri grundskole skal give specialundervisning og anden special-pædagogisk støtte. Styrelsen har endvidere lagt vægt på indholdet af de skriftlige planer. 5. Dansk som andetsprog Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i dansk som andetsprog ikke lever op til stå mål med-kravet i

§ 1, stk.

2,

1. pkt. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at skolelederen har oplyst, at skolen ikke tilbyder undervisning i dansk som andetsprog, ligesom styrelsen på sine tilsynsbesøg ikke har set undervisning, der indeholder elementer af dansk som andetsprog. Skolelederen har oplyst, at skolen benytter et såkaldt sprogbad for de elever, som ikke taler dansk eller ikke taler tilstrækkeligt dansk, og at eleverne ved det såkaldte sprogbad lærer at tale dansk ved at befinde sig i et miljø, hvor der alene tales dansk. Skolen har endvidere oplyst, at / 42 den i undervisningen benytter børnenes modersmål med henblik på at sikre, at de forstår, hvad der bliver sagt. Det er styrelsens vurdering, at det såkaldte sprogbad og anvendelsen af elevernes modersmål ikke kan gøre det ud for undervisning i dansk som andetsprog. Skolen har i sit høringssvar af
2. februar 2020 igen anført, at skolen giver undervisning i dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning i form af et såkaldt sprogbad. Styrelsen finder ikke, at det såkaldt sprogbad kan udgøre dansk som andetsprogsundervisning. Styrelsen bemærker herved, at elever, der ikke taler dansk i forvejen ikke alene skal have dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning, men som basisundervisning. Dertil kommer, at styrelsen ikke har observeret eller set tegn på, at det arbejdes systematisk med dansk som andetsprog. Ende-lig er de anvendte oversættelser, som finder sted til fransk, ikke til gavn for elever fra ikke-fransktalende lande, som skolen også har. Skolens bemærkninger giver derfor ikke anledning til en ændret vurdering.
3. Undervisningssprog og beherskelse af dansk Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til kravene om, at undervisningssproget på en fri grundskole skal være dansk, jf.

§ 2, stk.

3, 1. pkt., at skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, jf.

§ 6a, og at skolens bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale, jf.

§

5, stk. 7,

1. pkt. 6.
2. Undervisningssprog Styrelsen har for så vidt angår undervisningssproget særligt lagt vægt på, at styrelsen på tilsynsbesøgene den
3. oktober 2018 og
4. novem-ber 2018 har overværet undervisning, der for visse deles vedkommende foregik udelukkende på fransk, i fagene dansk, matematik og engelsk. I faget idræt blev undervisningen varetaget af en lærer, der slet ikke taler dansk, men kun fransk og engelsk. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at skolelederen har tilkendegivet, at skolen opfatter sprog som et tværfagligt element, hvorfor det kan forekomme, at der tales fransk i andre lektioner end i sproglektioner. Styrelsen har samtidig observeret elever på skolen, som ikke forstår fransk, og som derfor måtte have oversat lærerens instruktioner mv. af andre elever. / 43 Styrelsen har noteret sig, at undervisningssproget på de efterfølgende tilsynsbesøg hovedsageligt har været dansk, men at fransk fortsat anvendes på skolen. Skolen har i sit høringssvar af
5. februar 2020 om undervisningsspro-get anført, at det ikke er korrekt, når styrelsen har anført, at styrelsen ved to tilsynsbesøg har observeret undervisning i fagene dansk, mate-matik og engelsk, som foregik udelukkende på fransk. Styrelsen har ændret sin formulering på baggrund af skolens hørings-svar, idet det medgives, at den kan misforstås. Hensigten har været at beskrive, at styrelsen i alle de nævnte fag har observeret, at dele af un-dervisningen foregik udelukkende på fransk. Styrelsen har endvidere observeret idrætsundervisning, som udelukkende foregik på fransk ved en lærer, der slet ikke talte dansk. Det er i strid med friskoleloven. Sko-lens bemærkninger giver derfor ikke anledning til en ændret vurdering. 6.
6. Læreres beherskelse af dansk Styrelsen har i sin vurdering af lærernes danskkundskaber bl.a. tillagt det betydning, at idrætslæreren i skoleåret 2018/19 ifølge egne oplysnin-ger ikke talte dansk, men alene fransk. Styrelsen har desuden tillagt det en vis betydning, at skolens administrationschef, der også underviser i madkundskab, fransk, billedkunst og den humanistiske fagblok, og som fungerer som SPS-støttelærer, talte engelsk på et møde med styrelsen, ligesom hun har tiltalt styrelsen på engelsk under flere tilsynsbesøg. Skolen har efterfølgende oplyst, at administrationschefen taler flydende dansk, men også at hun deltager i et såkaldt sprogbad. Styrelsen har efterfølgende observeret en lektion i madkundskab, hvor administrationschefen underviste på dansk. Styrelsen har endelig tillagt det en vis betydning, at skolens lærer i håndværk og design og matematik har begrænsede danskkundskaber, herunder særligt for så vidt angår fagtermer i håndværk og design. Også denne lærer deltager i et såkaldt sprogbad. Styrelsen har noteret, at skolen har anført, at det efter skolens opfattelse er i strid med EU-retten at kræve, at en idrætslærer skal kunne tale dansk. Til dette bemærker styrelsen, at kravet om læreres sprogkund-skaber fremgår af friskoleloven, og at styrelsen fører tilsyn med over-holdelse af den gældende lovgivning. Skolens bemærkning ændrer der-for ikke ved styrelsens vurdering af, at lærerens manglende dansk-kundskaber er i strid med

§ 6a. / 44 Skolen har i sit høringssvar af 26.

februar 2020 anført, at der er fejlagtige oplysninger om viceskolelederen i styrelsens vurdering. Styrelsen har slettet de pågældende oplysninger, men det fører ikke til en ændret vurdering særligt henset til, at styrelsen har observeret undervisning ved en lærer, der slet ikke talte dansk. 6.3. Bestyrelsens beherskelse af dansk Styrelsen finder ikke med fornøden sikkerhed at kunne lægge til grund, at bestyrelsen har behersket og behersker dansk i skrift og tale. Styrel-sen har herved lagt vægt på, at syv af de 11 fremsendte bestyrelsesrefe-rater er skrevet på engelsk. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at der for et af bestyrelsens medlemmer ikke er fremsendt nogen dokumenta-tion for dennes sprogkundskaber. Skolen har blot oplyst, at den pågæl-dende arbejder i et dansksproget miljø, hvilket ikke er dokumenteret nærmere. Det pågældende bestyrelsesmedlem har ikke deltaget i nogen bestyrelsesmøder, siden skolen blev sat i skærpet tilsyn. Skolelederen har om-talt den pågældende som et tidligere medlem af bestyrelsen, men sty-relsen har ikke modtaget egentlig oplysning om eller dokumentation for, at den pågældende er trådt ud af bestyrelsen, hvorfor styrelsen må lægge til grund, at den pågældende fortsat er en del af bestyrelsen. Uanset dette medlems aktuelle medlemskab af bestyrelsen, finder styrelsen ikke at kunne lægge til grund, at dette medlem hidtil har opfyldt kravet om, at bestyrelsen skal beherske dansk i skrift og tale, jf.

§ 5, stk.

7,

1. pkt. Skolen har i sit høringssvar af
2. februar 2020 for så vidt angår et bestyrelsesmedlems danskkundskaber anført, at den pågældende har danskkundskaber. Styrelsen kan imidlertid ikke umiddelbart lægge dette til grund, da dette er udokumenteret, og da en række bestyrelses-referater er udfærdiget på engelsk.
3. Uafhængighedskravet Det er styrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder uafhængighedskravet og kravet om, at skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf.

§ 5, stk.

2, og § 21 a. 7.1 Afhængighed mellem skole og skoleleders virksomhed / 45 Styrelsen har konstateret, at der er sammenhænge mellem skolen, sko-lens leder, bestyrelsesformanden ved skolens etablering i 2014 (

1. for-mand) og Virksomhed ApS. Da tilsynet med skolen blev indledt, var Virksomhed ApS lejer af lokalerne, hvor skolen er beliggende. Firmaet lejede loka-lerne af Forening, og firmaet var ejet af skolelederen. Ifølge skolelederen var den leje, skolen betalte til firmaet, højere end den leje, firmaet betalte til Forening. Skolen og børnehaven betalte tilsammen 1,2 mio. kr. i husleje til firmaet, og firmaet betalte 864.000 kr. i husleje til Forening i
2. Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolens midler kom firmaet og dermed skolelederen til gode. Det er endvidere styrelsens vurdering, at skolens lejemål hos Virksomhed ApS kunne indebære en nærliggende risiko for, at skolen kunne styres af firmaet og dets ejer, idet firmaet kunne opsige le-jekontrakten. Af lejekontrakten mellem Forening og Virksomhed ApS fremgår det, at lokalerne skal benyttes til skolevirksomhed, og at de ikke må fremlejes. Skolen har oplyst, at der den
3. august 2019 er lavet en allonge til lejekontrakten, hvor Sagsøger I/S er ind-trådt som lejer af lokalerne i stedet for firmaet. Efterfølgende har skole-lederen på et bestyrelsesmøde oplyst, at skolen nu fremlejer lokaler til Virksomhed ApS. Ifølge skolelederen udgør det ikke en risiko for skolen, at skolen ikke overholder lejekontraktens bestemmelser om fremleje, da det ifølge skolelederen ikke er et problem for udlejer. Skolen handler dermed efter styrelsens opfattelse i firmaets interesse i stedet for i egen interesse, idet Forening på den bag-grund må antages at kunne opsige lejekontrakten med skolen, og idet skolelederen sikrer lokaler til sit firma, selvom skolen ikke må fremleje. Dette indebærer efter styrelsens opfattelse en nærliggende risiko for, at skolen styres af firmaet og dets ejer. Styrelsen finder endvidere, at det forhold, at bestyrelsen ikke har taget afstand fra skolelederens beslutning om at fremleje skolens lokaler til sit eget firma i strid med lejekontraktens bestemmelser, på trods af, at de blev bekendt med dette på et bestyrelsesmøde, peger i retning af, at der er en nærliggende risiko for, at bestyrelsen derved bringer skolens fort-satte drift i fare og i denne henseende styres af firmaet og dets ejer. / 46 Skolens revisor, som også er revisor for Virksomhed ApS og Holdingselskab ApS, har oplyst, at skolen i en årrække har været støttet økonomisk af Holdingselskab ApS koncernen og af skolederen. Støtten har bl.a. bestået i lån til Sagsøger I/S samt pengedona-tioner, reduceret husleje, medarbejderassistance mv. til Skole 2, som også var drevet af den nuværende skoleleder og administrationschefen. Sagsøger I/S har ifølge re-visor ”de senere år i mindre omfang end tidligere været afhængig af donationer fra Vidne 2 hhv. Holdingselskab ApS koncernen” . Skolen har ved brev af
4. august 2019 oplyst, at gælden til skolelederens firma endnu ikke er helt afviklet. Det er uklart, om der er udarbejdet et gælds-brev. Det er styrelsens opfattelse, at disse forhold indebærer en risiko for, at skolen og skolens bestyrelse står i et økonomisk afhængigheds-forhold til skolelederen og ejeren af Virksomhed ApS. Det er endvidere styrelsens vurdering, at det forhold, at skolen og skolelederens virksomhed har samme revisor, har været i strid med

§ 24i den periode, hvor firmaet lejede lokaler ud til sko-len.

Det fremgår af § 24, at bestyrelsen ikke må antage en revisor, som samtidig er revisor for udlejer af ejendomme mv., som skolen anvender, eller for selskaber eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Styrelsen kan endvidere konstatere, at Virksomhed ApS drives fra et lokale på skolen uden adskillelse fra skolens virke, og at der på trods af ændringer i lejekontrakten ikke er observeret ændringer i denne praksis. Skolen har ligeledes oplyst, at de ansatte i firmaet ad hoc forestår undervisningsaktiviteter med eleverne. Der er ikke oplyst noget nærmere om disse undervisningsaktiviteter, herunder medarbejdernes kompe-tencer og beføjelser i den forbindelse. Endvidere har styrelsen observe-ret, at de ansatte i Virksomhed ApS spiser med i skolens mad-ordning. Det er styrelsens opfattelse, at disse forhold yderligere medfø-rer en risiko for, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen le-ver op til uafhængighedskravet. Styrelsen har endvidere konstateret, at skolelederen Vidne 2 den 21. november 2018 på styrelsens tilsynsbesøg har oplyst, at skolen ansatte en ny skoleleder, Person 2 i 2015, da den nuværende skolele-der Vidne 2, som også dengang var skoleleder, havde brug for at bruge mere tid på sit firma. Vidne 2 fortsatte med at varetage økonomifunktionen på skolen. Vidne 2 fandt imidlertid, at den nye skoleleder havde store ud-fordringer som personaleleder, og at skolen bevægede sig væk fra den Person 1inspirerede undervisning, og mod en mere traditionel klasseun- / 47 dervisning. I december 2016 havde Vidne 2 en samtale med den nye skoleleder, hvor han ifølge ham selv gjorde det klart, at skolen skulle rette ind og følge en Person 1-inspireret metode. På et efterfølgende bestyrelsesmøde rettede et bestyrelsesmedlem kritik mod Vidne 2 for indblanding i skolelederens virke, hvortil Vidne 2 havde svaret, at hvis ikke skolen rettede ind, ville han starte en ny skole. Efterfølgende blev Vidne 2 genindsat som skoleleder, og den daværende skoleleder Person 2 indsat som viceskoleleder. Styrelsen må på den baggrund lægge til grund, at skolen blev styret af Vidne 2, også da han ikke var skoleleder, hvilket er i strid med uafhængig-hedskravet. Styrelsen finder på baggrund af ovenstående, at skolen ikke i tilstræk-kelig grad har sikret skolens uafhængighed, og at der er en risiko for, at skolen har stået og står i et afhængighedsforhold til skolelederen og eje-ren af Virksomhed ApS, hvilket er i strid med

§ 5, stk.

2, og § 21 a. Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at fremlejeforholdet fra skolen til Virksomhed ApS var uproblematisk og har som dokumentation vedlagt en accept fra udlejer. Det fremgår af dokumentationen, som er en kopi af en mail fra formanden for Forening, at skolen kan leje hjørnekontoret ud til aktiviteter, der understøtter skolens mission om at være aktivt integreret i samfundet. Skolen har endvidere anført, at styrelsen om lejeforholdet ikke har fast-slået, at det ikke var på markedsvilkår, som ellers i

§ 18er udslagsgivende.

Skolen har ligeledes anført, at dele af det beløb, som styrelsen har karakteriseret som husleje i 2015, faktisk er tilbagebetaling af et udlæg for ombygninger, hvilket skolelederen ifølge skolen også har oplyst om i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg den

1. november
2. Endvidere angiver skolen, at der derudover alene har været tale om lån til skolen i form af henstand med huslejen. Der er ifølge skolen hverken tale om pengedonationer, reduceret husleje eller medarbejderassistance. Endvidere har skolen oplyst, at de økonomiske forhold mellem virk-somheden og skolen er nedbragt til et udestående på 180.000 kr. Særligt i forhold til afhængigheden til skolelederens person, har skolen anført, at det af styrelsen gengivne citat er taget ud af kontekst. Der er således alene tale om en holdningstilkendegivelse fra en ildsjæl. I for-hold til medarbejderne i skolelederens virksomheds deltagelse i skolens madordning har skolen anført, at medarbejderne kun fik mad, når der var mad til overs, og at virksomhedens kaffemaskine omvendt blev an-vendt af skolen. Skolen har endelig oplyst, at Virksomhed ApS ikke / 48 længere har en lejeaftale med skolen eller Forening, og at virksomheden er fraflyttet skolens adresse. Styrelsen skal for så vidt angår accepten af fremleje bemærke, at denne først er gældende fra den
3. januar 2020 og vedrører udlejning fra sko-len til virksomheden, hvorfor dette ikke ændrer på styrelsens vurde-ring. Styrelsen skal endvidere bemærke, at styrelsen i sin vurdering har taget stilling til overholdelsen af

§ 5, stk.

2, og ikke

§ 18

. Styrelsen kan ikke af sagen se, at skolen skulle have oplyst om tilbagebetaling af udlæg for ombygninger tidligere, og skolen har heller ikke i forbindelse med, at skolen har fået aktindsigt i styrelsens referat af tilsynsbesøget den

1. november 2018 oplyst om, at disse oplysninger manglede. Skolen har fremsendt en sammenstilling af udgifter hos Sagsøger I/S og Virksomhed ApS, hvoraf det fremgår, at virk-somhedens udgifter til lokaler overstiger den husleje på 1.560.000 kr., som skole og børnehave tilsammen har betalt. Skolen har imidlertid ikke fremsendt dokumentation for disse udgifter, hvorfor oplysnin-gerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering. Styrelsen skal endvidere bemærke, at det forhold, at der alene måtte være tale om lån i form af henstand, ikke i sig selv bringer skolen ud af risiko for afhængighed. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at der bør foreligge gældsbrev, uanset om der er tale om lån eller henstand. Endelig skal styrelsen bemærke, at det fremgår af et brev fra revisor af
2. juli 2019, som skolen selv har fremsendt til styrelsen, at skolen har modtaget donationer fra skolelederen og hans firma. Skolen har ikke dokumenteret, hvordan den er kommet frem til den fremsendte opgørelse. Det kan endvidere udledes af skolens oplysnin-ger og af et brev fra revisor af
3. juli 2019, som skolen har fremsendt til styrelsen, at skolen i en årrække har fået økonomisk støtte af skolelede-ren og af Virksomhed ApS. Det fremgår også af revisors brev, at sko-len har modtaget donationer fra skolelederen og hans firma. Styrelsen finder fortsat, at skolelederens udtalelser sammenholdt med de økonomiske interesser, der på daværende tidspunkt forelå og i no-gen grad fortsat foreligger mellem skolen og skolelederens virksomhed, er i strid med

regler om uafhængighed. Styrelsen bemær-ker i den forbindelse, at skolen har fået aktindsigt i styrelsens referat af tilsynsbesøget den

1. november 2018, hvoraf skolelederens udtalelser tydeligt fremgår, hvilket skolen ikke har haft bemærkninger til. Uanset madordningens nærmere karakter, finder styrelsen fortsat, at sammen- / 49 blandingen mellem virksomheden og skolen samlet set bringer skolen i risiko for afhængighed. Styrelsen bemærker endelig, at styrelsen ved opslag på såvel firmaets egen hjemmeside som i CVR kan konstatere, at firmaet stadig har adresse på skolen. Styrelsen finder på den baggrund ikke anledning til at ændre sin vurdering. 7.2 Skolens udgifter til udlandsrejser Skolen har oplyst, at skolen har haft udgifter på ca. 50.000 kr. til en skolerejse til USA i 2018, hvor seks elever og en lærer deltog, herunder skolelederen og dennes søn og datter, og udgifter på ca. 47.500 kr. på en rejse til Italien, hvor ni elever, fire lærere og seks forældre deltog. Sko-len har oplyst, at deltagelse på rejserne var frivillig, men at alle elever fra 6.
2. klassetrin deltog på rejsen til USA. Rejsen til Italien var placeret i efterårsferien, hvorfor de elever, der ikke deltog, havde ferie. Styrelsen ser sig ikke i stand til på det foreliggende grundlag at vur-dere, hvorvidt rejsen til USA har været i strid med

§ 5, stk.

2,

1. led. Skolen har i sit høringssvar af
2. februar 2020 anført, at skolen har fremsendt et program for skolens rejse til Italien den
3. november
4. Skolen har endvidere anført, at turen har været udgiftsneutral for sko-len, der har modtaget 178.000 kr. i sponsorater til turen. Skolen oplyser, at der er givet tilskud til alle deltagende familier, og at lærernes arbejds-timer er blevet tilskrevet lærernes almindelige virke. Styrelsen anmodede skolen om at fremsende dette program med svar-frist fredag den
5. september
6. Styrelsen har noteret sig, at skolen i sit høringssvar af
7. februar 2020 har fremhævet, at skolen den
8. november 2020, som en fodnote til en forklaring af, hvordan skolen i sin matematikundervisning arbejder med koncepter såsom funktionsbegre-bet for flere variable, differentielligninger og koordinatsystemer i tre dimensioner, har indsat et link til et blogindlæg, som skolelederen har skrevet vedrørende indholdet på skolens tur til Italien. Af blogindlæg-get fremgår det, at skolen har haft en stand på en messe i tre dage. Tirs-dagen før besøgte deltagerne et designcenter og en fabrik. Styrelsen finder på den baggrund, at skolen har redegjort for, at turen havde et fagligt formål, hvorfor styrelsen har slettet sin tidligere bemærkninger herom. Styrelsen bemærker dog, at skolen ikke med den form for fremsendelse har bidraget konstruktivt til oplysning af sagen. / 50 Styrelsen vil i forbindelse med skolens aflæggelse af årsregnskab for 2019 indhente yderligere oplysninger i forbindelse med skolens sponsorater.
9. Frihed og folkestyre-kravet Tilsynssagen vedrørende Sagsøger I/S blev indledt på bag-grund af en henvendelse fra Københavns Kommune, hvoraf det bl.a. fremgik, at en ældre elev havde en grænseoverskridende adfærd over for yngre elever, og at ledelsen ignorerede dette. Skolen har i forhold hertil oplyst, at det drejede sig om en elev, der nu er stoppet på skolen, at sagen handlede om en konflikt mellem nogle forældre og skolen, at skolen og kommunen har holdt møde om sagen, og at begge parter nu anser sagen for afsluttet. Skolelederen har fremlagt korrespondancen med kommunen, der bekræfter sagens afslutning, hvorfor styrelsen ikke finder anledning til at bemærke yderligere i forhold hertil. Styrelsen finder heller ikke i øvrigt grundlag for at konstatere, at skolen ikke efterlever frihed og folkestyre-kravet i friskoleloven.
10. Børneattester Styrelsen har noteret, at der foreligger børneattester på alle ansatte på skolen samt på en række andre personer, der er oplyst at være de an-satte i skolelederens firma, som er placeret i et af skolens lokaler. Styrel-sen har endvidere noteret, at skolen har oplyst, at den har en fast proce-dure for indhentelse af børneattester ved ansættelser. I gennemgangen af skolens børneattester har styrelsen konstateret, at flere af disse først er blevet indhentet et halvt år efter ansættelsen. I et enkelt tilfælde er børneattesten først indhentet over halvandet år efter ansættelsen. Skolen har undladt at fremsende to børneattester på styrelsens anmodning. Disse blev fremvist på et efterfølgende tilsynsbesøg, da styrelsen igen anmodede herom. Skolelederen oplyste på dette tilsynsbesøg om skolens indhentelse af børneattester og var til stede ved styrelsen gennemgang af børneattester, men han oplyste ikke om, at flere af disse først var indhentet flere måneder efter ansættelser, eller om baggrun-den for, at skolen ikke har fulgt sin egen proces herfor. Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolen hverken overholder sin egen procedure for indhentelse af børneattester eller § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om indhentelse af børneattester ved ansættelse i skoler, fritids- og klubtilbud. / 51 Skolen har ikke i sit høringssvar af
11. februar 2020 ikke fremført nye oplysninger, hvorfor bemærkningerne under dette punkt ikke giver anledning til en ændret vurdering.
12. Hjemmeside Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke efterlever

§ 1c og § 5, stk.

4, 1. pkt., hvorefter skolen bl.a. skal offentliggøre sine slutmål, delmål, undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan samt forskellige oplysninger vedrørende skolens vedtægter på skolens hjemmeside. Styrelsen har under flere tilsynsbesøg påpeget over for skol