Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt pilot, der havde kontrakt med ét selskab, og som blev udlejet til et flyselskab, kunne anse

Krav på løn var ikke omfattet af dækningsgaranti ved arbejdsgivers konkurs Pilot, der havde kontrakt med ét selskab, og som blev udlejet til et flyselskab, kunne ikke anses som lønmodtager i flyselskabet efter lov om Lønmodtagernes Garantifond Sag BS-11807/2024-HJR Dom afsagt den 6. november 2024 Fagbevægelsens Hovedorganisation som mandatar for Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger mod Lønmodtagernes Garantifond Sagen angik piloten Appellant, tidligere Sagsøger, der i 2016 søgte ansættelse hos Virksomhed A/S. Han blev efterfølgende kontaktet af Flight Crew Solutions (FCS) med tilbud om at komme til samtale med Virksomhed A/S. FCS var et selskab etableret på kanaløen Guernsey, som udlejede flypersonale til flyselskaber. Appellant, tidligere Sagsøger indgik efterfølgende en kontrakt med FCS, der blev forlænget flere gange. Efter indgåelsen af kontrakten gennemgik Appellant, tidligere Sagsøger et træningsforløb forestået af Virksomhed A/S og fløj i henhold til vagtplaner udarbejdet af Virksomhed A/S. Appellant, tidligere Sagsøger modtog løn fra FCS, der ifølge kontrakten var betinget af, at FCS’ klient betalte FCS for det arbejde, som Appellant, tidligere Sagsøger udførte. I oktober 2018 blev Virksomhed A/S taget under konkursbehandling, og Appellant, tidligere Sagsøger anmeldte herefter til Lønmodtagernes Garantifond krav på bl.a. manglende løn for udført arbejde og på løn i en opsigelsesperiode. Lønmodtagernes Garantifond afviste at dække de anmeldte krav, da Appellant, tidligere Sagsøger ikke havde dokumenteret, at han havde været ansat i Virksomhed A/S. Spørgsmålet for Højesteret var, om Appellant, tidligere Sagsøger havde været ansat i det konkursramte selskab Virksomhed A/S. Højesteret udtalte, at det er en betingelse for at være omfattet af dækningsgarantien, at den, som kravet tilkommer, var ansat i det konkursramte selskab. Med hensyn til ”arbejdstager-” og ”arbejdsgiverbegrebet” fastslog Højesteret, at det følger af insolvensdirektivet og praksis fra EUDomstolen, at man ved vurderingen af lønmodtagerkrav efter lov om Lønmodtagernes Garantifond skal anvendes det almindelige nationale arbejdstager- og arbejdsgiverbegreb, og at der ikke må ske en indsnævring heraf, der bringer insolvensdirektivets sociale målsætning i fare. / Højesteret bemærkede bl.a., at der ikke forelå en kontrakt mellem Appellant, tidligere Sagsøger og Virksomhed A/S, og at Appellant, tidligere Sagsøger modtog sin løn fra FCS, som også sendte månedlige lønsedler til ham. Da der ikke var oplyst omstændigheder, der gav fornødent grundlag for at fastslå, at Appellants, tidligere Sagsøger ansættelsesforhold med FCS var proforma, fastslog Højesteret, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke havde godtgjort, at han var ansat som lønmodtager i Virksomhed A/S. Appellants, tidligere Sagsøger krav var derfor ikke omfattet af dækningsgarantien. Landsretten var nået til samme resultat. /