DOM afsagt den
- maj 2019 af Vestre Landsrets
- afdeling (dommerne Annette Dellgren, Hanne Aagaard og Cecilie Revsbech (kst.)) i nævningesag V.L. S–2323–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1963 (advokat Karina Skou, Aalborg) Retten i Aarhus har den
- november 2018 under medvirken af nævninger afsagt dom i
- instans (rettens nr. 10-5003/2018). Påstande har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Tiltalte Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i
- instans i forhold 2 samt skærpelse. Forurettede 1 (F1) har nedlagt påstand om godtgørelse og erstatning på i alt 16.467,70 kr., hvoraf 800 kr. vedrører svie og smerte, 1.093,90 kr. vedrører psykologbehandling, 1.750 kr. vedrører ødelagt tøj og sko, og 12.823,80 kr. vedrører ødelagt knallert. Kravene påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens § 16, således at 15.373,80 kr. forrentes fra den
- november 2018, og 1.093,90 kr. forrentes fra den
- maj
- -2- Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse og erstatning. Han har endvidere bestridt kravene størrelsesmæssigt, bortset fra udgiften til psykologbehandling. Supplerende oplysninger Der er under ankesagen foretaget yderligere opmålinger på gerningsstedet og fremlagt fotos heraf. Der er endvidere foretaget undersøgelse af de shorts, som F1 var iført på gerningstidspunktet. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne 5 F1 , Forurettede 2 (F2) og kriminaltekniker har vedstået deres forklaringer for byretten og har afgivet supplerende for- klaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 7 (V7) . Tiltalte har supplerende forklaret, at han hentede haglgeværet, da de to knallertførere havde forladt stedet efter, at de var stoppet op første gang. Han vidste ikke, om de ville komme flere næste gang, og han tænkte, at de skulle høre et knald. Han havde lyst til at skyde i sin baghave. Det var ikke for at afreagere, og det var ikke for at true de to drenge. Det er helt sædvanligt, at han skyder til måls i sin baghave. Han skal ikke kunne sige, om han kunne have skræmt drengene på en anden måde end ved at skyde. Han tog to patroner fra lommen i en vest, som hang i gangen. Han skulle bruge patronerne til at skyde i baghaven. Da de to knallertførere kom tilbage, holdt den røde knallert bagerst. Føreren af den røde knallert gik ind i haven. Han sagde et eller andet til føreren af den røde knallert, men han husker ikke hvad. Han hev geværet op over kanten af terrassen, så knallertføreren kunne se geværet, der var knækket og ikke ladt. Han kunne ikke se føreren af den grønne knallert fra terrassen. Føreren af den røde knallert gik herefter, og han så ham ikke mere. Tiltalte vendte sig om og skød mod potteplanten, hvorefter han gik ind i huset. Ud af vinduet så han føreren af den grønne knallert. Han råbte til ham, at han skulle fise af. Han tog herefter sit gevær, gik ud i indkørslen og skød op i luften. Knallertførerne var på det tids- -3- punkt væk. Han har på intet tidspunkt skudt mod eller sigtet mod de to knallertførere. Han kan blive aggressiv, men kun verbalt, hvis han bliver provokeret. Hans kone kom hjem lige efter, han havde skudt op i luften. Hun kommer normalt hjem ved 19.20-tiden, så det gjorde hun nok også den dag. Han har ingen idé om, hvordan der er kommet hagl i F1's ben og knallert. Han er henne ved vinduet hver dag, og derfor er det ikke så mærkeligt, at der er fundet krudtpartikler ved vinduet. Han har aldrig skudt i sydlig retning mod hegnspælen, og han har ingen idé om, hvordan der er kommet et muligt haglanslag i hegnspælen. Han er en erfaren jæger, og han vil kunne ramme et dyr, der er i fart, i hjertet, så det er dødeligt. Det var kun føreren af den røde knallert, der så det knækkede gevær. Han har aldrig før vist sit gevær frem på den måde, og han ved ikke, hvorfor han gjorde det den pågældende aften. Der er meget trafik på Vej 1 i myldretiden om morgenen og eftermiddagen, men ikke om aftenen. Politiet vil kunne finde krudtpartikler mange steder i huset, f.eks. på spisebordet, hvor han normalt renser sit gevær. Den pågældende aften lænende han sig mod vinduet, der ikke var åbent. Han har ikke skudt ud ad vinduet. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han aldrig har været arbejdsløs. Hans samlever Person 5 er også i beskæftigelse. I arresten har han arbejdet alt det, han har fået lov til. F1 og F2 har supplerende forklaret, at han ikke husker, hvad klokken var, da han kørte hjem fra vidnets far. Da de nærmede sig tiltaltes hus, så han tiltalte stå med geværet på altanen. Vidnet stoppede op ved grusvejen og gik hen mod tiltalte, der pegede på ham med løbet af geværet. Han husker ikke, om tiltalte sagde noget. Vidnet regnede ikke med, at tiltalte ville bruge geværet. Han sagde til tiltalte, at han ikke skulle pege med geværet. Tiltalte sagde, at han skulle smutte. F2 var også stoppet op og holdt omkring indkørslen. Vidnet var ophidset og gik hen mod sin knallert og satte sig op på den og satte i gang. Han kiggede kort over mod huset og så, at tiltalte stak noget ud af vinduet. Det lignede løbet af geværet. Det lignede et jagtgevær. Han ved godt, hvordan et jagtgevær ser ud. Geværet blev stukket ud af det nederste venstre vindue i vinduet til højre, der er be- -4nævnt ”Y” på billedet i byretsekstrakten side
- Han kan ikke sige præcist, om det var i hjørnet af vinduet eller midt på. Han så ikke, om geværet blev holdt i en hånd eller to hænder. Vidnet befandt sig ca. ud for busken, da han så geværet. Han kørte ca. midt i sin vognbane, måske lidt længere over mod huset. Efter han havde kigget mod vinduet, rettede han fokus ligeud, og nærmest i samme øjeblik hørte han et brag. Han befandt sig da stadig nogenlunde ud for busken. Han registrerede ikke med det samme, at han var blevet ramt, men der gik under et minut, inden han opdagede det. Han har svært ved at huske, hvor langt F2 var fra ham, da vidnet hørte braget. Vidnet havde svært ved at køre, fordi han var ramt, og han stoppede. Der kom en mand hen til ham, og han fortalte ham, hvad der var sket. Han kendte ikke manden i forvejen. Efter lidt tid kom vidnets mor, som F2 havde hentet. Han så ikke geværet, da han kørte forbi alene, efter at have været ude at hente en lader. På det tidspunkt gav tiltalte ham bare ”fingeren”. Han har forklaret som anført i afhøringsrapporten af
- april 2018, side 4,
- afsnit (byretsekstrakten side 319), men politiet må have misforstået det tidsmæssige, for det var først, da han kørte forbi sammen med F2 , at han så geværet. Han er sikker på, at han så geværet, inden han og F2 kørte ud til vid- nets far. Da de kørte hjem fra vidnets far, stod tiltalte med geværet på altanen. Vidnet forsøgte at tage et billede af tiltalte, men i det øjeblik tog tiltalte geværet lidt ned, så det ikke kom med på billedet. Han mener helt bestemt, at geværet ikke var knækket, da tiltalte pegede på ham med det, mens han gik hen mod tiltalte. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 6,
- afsnit (byretsekstrakten side 321) mener han ikke, at han til politiet har sagt, at han ikke så i retning af vinduet, efter han havde sat i gang med knallerten. Han er sikker på, at han lige havde sat i gang med knallerten, da han så geværet blive stukket ud af vinduet. Han har heller ikke forklaret, at både han og F2 kørte hjem efter vidnets mor. Det var F2 , der kørte hjem og hentede moderen. Da skuddet blev affyret, sad vidnet på knallerten, ca. der hvor indskudskanalen ses på billedet i byretsekstrakten side
- Han var sygemeldt 4 dage fra skolen efter episoden. Han har ingen fysiske gener, men han har modtaget psykologbehandling, hvilket han er stoppet med for nylig. -5- F2 har supplerende forklaret, at F1 stoppede ved grusvejen ved tiltaltes hus, da de kørte hjem fra F1's far. Vidnet stoppede selv ca. ud for indkørslen. F1 gik lidt ned af grusvejen og råbte noget til tiltalte. Vidnet hørte ikke, hvad der blev råbt. Derfra hvor han holdt på det tidspunkt, kunne han ikke se noget gevær. Han kan dog godt huske, at han så, at tiltalte pegede med et gevær mod F1 , da F1 ville tage et billede. Løbet på geværet pegede mod F1 . Vidnet holdt ca. ud for busken, da F1 satte sig op på knallerten igen. Vidnet satte i gang og kiggede over skulderen, hvor han så, at tiltalte gik ind i huset, hvor vinduet blev åbnet. Det lignede, at det var et gevær, der blev stukket et godt stykke ud. Han kunne se en arm og hånd med geværet, der blev stukket ud. Det var ved vinduet nederst til højre i vinduet i højre side på billedet i byretsekstrakten side 155, geværet blev stukket ud. Det blev stukket ud i bunden af vinduet. Der lød et brag, og umiddelbart efter kom der en røgsky ud inde fra haven. Det var ikke en støvsky. F1 var ca. ud for busken, da skuddet blev affyret. Vidnet blev ikke ramt og mærkede ingenting. Der var ca. 4 knallertlængder mellem ham og F1 , da skuddet blev affyret. Han var tættere på end længden af en flagstang. De kørte fra stedet, og ved planteskolen stoppede F1 og smed knallerten fra sig, da han var blevet ramt. De kørte sammen videre mod By , men F1 stoppede igen, hvoref- ter vidnet kørte hjem og hentede F1's mor. Da de kom tilbage til F1 , var der en mand der. Han har siden fundet ud af, at manden hedder V7 . Der blev ringet til politiet, og derefter tog de hjem til F1 . Det var F1 , der gerne ville køre forbi tiltaltes hus, da de kørte fra F1's far. Vidnet var lidt skeptisk over det, men ville ikke lade F1 køre alene. Han er helt sikker på, at geværet ikke var knækket, da tiltalte pegede med det mod F1 . Vidnet trillede stille med knallerten, da F1 satte sig op på sin knallert. F1 lavede hjulspin og kørte, og vidnet satte også farten op. F1 kørte i højre side, men vidnet kan ikke nærmere huske hans præcise placering, men det var ikke helt ude i kanten. Da vidnet kiggede over skulderen, så han geværet blive stukket ud af vinduet. Han kunne se en hånd og arm, der holdt geværet. Det var tydeligt at se, at geværet var rettet mod F1 . Som tidligere nævnt husker han ikke præcis, hvor i bunden af vinduet, geværet blev stukket ud, men det var ikke helt ude i siden af vinduet, som det ses på billedet i tillægsekstrakten side
- Vidnets knallert var grøn. -6- V7 har forklaret, at han var i Byen den pågældende aften. Han kom kørende og holdt i et T-kryds, hvor han skulle dreje til venstre. Der kom en knallert, der kørte hasarderet. Lidt efter kom en knallert mere. Knallertføreren, som viste sig at være F1 , kiggede mod sit ben. Vidnet fornemmede, at der var noget galt, og han rullede derfor vinduet ned og spurgte F1 , om han var ok. F1 svarede nej og sagde: ”Jeg tror, jeg er blevet skudt.” Vidnet steg ud af bilen. F1 virkede oprevet, bange og chokeret, og vidnet spurgte, om han havde brug for hjælp, da han kunne se blod på F1's læg. F1 sagde ja. Efter lidt tid kom F1's kammerat, mor og storebror. Vidnet besigtigede ikke tiltaltes krop ud over læggen. F1 sagde, at han havde ondt i læggen, og vidnet kunne se, at der var et hul i læggen. Han tænkte, at det var fra et luftgevær. Han husker ikke, hvilken farve de to knallerter havde. Da F1 stoppede op, kørte kammeraten videre, men vendte tilbage sammen med F1's mor og storebror. Vidne 5 har supplerende forklaret, at det ikke er korrekt, når han i byretten er citeret for at have sagt, at han ikke har testet det mulige haglindskud i T-shirten. Han har testet det, men det gav ikke noget udslag for nikkel og bly. Det er der dog ikke noget mærkeligt i, når der er tale om stålhagl. Det er heller ikke korrekt, når det i gengivelsen af hans forklaring for byretten er anført, at to patroner af samme type afgivet med samme gevær ikke vil afgive det samme skudbillede. Skudbilledet kan i sådanne tilfælde variere, men det er ikke sikkert, at det gør det. Kerneskuddet er de hagl, der sidder inden for cirklerne på billederne fra prøveskydningen. Man måler kerneskuddet op. Det er diameteren, der er afgørende for vurderingen af skudafstanden. Jo kortere afstand, der skydes fra, jo tættere vil haglene sidde, og jo større afstand, der skydes fra, jo større spredning vil der være. Han foretog flere prøveskydninger for bedst muligt at ramme den diameter, han havde opmålt af skudbilledet på knallerten. Der er en vis usikkerhed ved hans vurdering af skudafstanden, da han ikke ved, om han havde det fulde skudbillede på knallerten, da der kan være hagl, som er gået forbi knallerten, og som han dermed ikke har kunnet se. Skudafstanden har været minimum 18 meter og ikke over 30 meter. Der er størst usikkerhed med hensyn til den maksimale afstand. De minimum 18 meter ligger mere fast. Han vurderer, at anslagene på knallerten er kommet direkte fra geværløbet, men han kan ikke fuldstændig afvise, at der kan have været rikochetterende hagl. -7- Ud fra skudkanalen, der ses på billedet i byretsekstrakten side 190, vurderer han, at der er skudt skråt bagfra. Det hagl, han fandt i knallerten, var samme størrelse som de hagl, der blev fundet på tiltaltes bopæl, og som der også blev prøveskudt med. På tegningen i byretsekstrakten side 149 ser man farezone, sikkerhedszone og risikozone. Tegningen viser skudretningen, og hvordan haglene spredes. Det, der er tegnet op i risikozonen, er rikochetterende hagl. Det er svært at sige, hvornår det er farligt at opholde sig i risikozonen. På knallerten er der hårdt materiale, hvilket betyder, at der kan være risiko for rikochettering. Hvis to knallerter kører efter hinanden med ca. 10 meters mellemrum, og der skydes efter den bagerste, vurderer han det ikke som sandsynligt, at føreren af den forreste knallert vil blive ramt af et rikochetterende hagl. Alt efter vinklen mellem de to knallerter kan risikoen stige, men man kan ikke sige noget konkret om det, når man ikke kender de konkrete omstændigheder. Det hul, der ses i T-shirten på billedet i byretsekstrakten side 202, kan være haglindskud, men han er meget usikker på det på grund af udseendet af hullet. Det varierer, hvor mange hagl der er i en patron. Det afhænger bl.a. af størrelsen af patronen. På en størrelse 3 er der nok omkring ca. 170 hagl. Så mange haglanslag fandt han ikke på knallerten. På billedet af knallerten i byretsekstrakten side 213 kan man se et område, hvor der ikke er haglanslag. Han kan ikke sige, hvorfor der er et sådant område. Han ved ikke, om der har været noget, der har dækket for området. Det ligner ikke det skudbillede, der kom frem ved prøveskydningen. Man kan godt se røg, når der bliver skudt, men der er stor forskel på, hvor meget. Ud fra billedet i tillægsekstrakten side 39 vurderer han, at man godt vil kunne holde geværet ud under vinduet med en hånd og skyde i retning mod vejen. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet: -8- Der er om skyldsspørgsmålet afsagt ”K e n d e l s e: Der er for landsretten foretaget yderligere opmålinger på gerningsstedet. Disse understøtter sammenholdt med den øvrige bevisførelse, at F1 , da han blev ramt af et skud, befandt sig i en afstand af ca. 18 meter fra det vindue i tiltaltes hus, der er nærmest terrassen. Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at det var fra dette vindue, skuddet blev afgivet, og at det – også hvis skuddet blev afgivet ved at geværet blev stukket ud fra bunden af vinduet – har været fysisk muligt at ramme fra denne F1 position. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, og som yderligere støttes af V7's forklaring om tilstand og reaktion, da han mødte ham, kort F1's efter episoden havde fundet sted ved tiltaltes hus, tiltrædes det, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, herunder at tiltalte har handlet forsætligt. Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at befandt sig i en afstand på ca. 10 meter fra skuddet, der ramte F1 F2 , da tiltalte affyrede . Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har F1 anført, tiltrædes det, at det i forhold 2 ikke er bevist, at F2's liv eller førlighed blev udsat for nærliggende fare ved skuddet, og at tiltalte derfor er frifundet for overtrædelse af straffelovens § 252, stk.
- Samtlige nævninger og dommere stemmer herefter for at stadfæste byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold 1 og
- T h i b e s t e m m e s: Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes i forhold 1 og 2.” -9- Straffastsættelse Samtlige nævninger og dommere tiltræder med samme begrundelse, som byretten har anført, at strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81 b finder anvendelse. Der er afgivet 17 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder. Ved fastsættelsen af straffen har samtlige nævninger og dommere i skærpende retning lagt vægt på forholdets grovhed, herunder at skuddet er afgivet mod en 17-årig dreng, som på offentlig vej var på vej væk fra stedet efter en verbal diskussion med tiltalte. I formildende retning har landsretten lagt vægt på, at tiltalte er ustraffet, og på at området ikke er tæt bebygget, og at der på det omhandlede tidspunkt var begrænset trafik på Vej 1 . Konfiskation og erstatning mv. Af de grunde, som byretten har anført, stadfæstes byrettens afgørelse om konfiskation. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om erstatning og godtgørelse ikke under påkendelse, da kravene ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, jf. retsplejelovens § 992, stk.
- Landsretten stadfæster herefter med den anførte ændring byrettens dom. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder. - 10 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Annette Dellgren Hanne Aagaard Cecilie Revsbech (kst.)
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.