Retten i Kolding DOM afsagt den 29. august 2018 Rettens nr. 2-3543/2018 Politiets nr. 3700-73112-00013-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født den Dato 1 1998 og Tiltalte 2 født den Dato 2 1995 - ar

§ 245, stk.

1, jf. § 247, stk. 1, leglemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den

1. december 2017 ca. kl. 22.50 på rastepladsen "Skærup Vest", Østjyske Motorvej, Fredericia, i forening og efter forudgående fælles forståelse at have stukket Forurettede (F) en gang i ryggen og to gange i maven med en kniv, hvorefter de tildelte ham flere spark på kroppen, mens han lå ned. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes i overTiltalte 1 ensstemmelse med tiltalen, at idømmes Tiltalte 2 fængsel i 2 år og 9 måneder, og at idømmes fængsel i 3 år. De tiltalte har nægtet sig skyldige. har nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes til in solidum at betale tabt arbejdsfortjeneste med 8.565 kr., godtgørelse for svie og smerte med 1.400 kr., samt godtgørelse for tort med 40.000 kr. F De tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte 1 , har anerkendt løntabet og kravet på Std 75284 side 2 godtgørelse for svie og smerte størrelsesmæssigt, men har bestridt grundlaget for at betale godtgørelse efter erstatningsansvarlovens § 26, stk. 1, og stk.
2. Tiltalte 2 , har størrelsesmæssigt anerkendt kravene. Sagens oplysninger F Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte samt af vidnerne Vidne 1 Vidne 2 Vidne 3 , , , Vidne 4 (V4) Vidne 5 , , politiassistent og Vidne 6 . Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 5, jf. § 711, stk.
3. blev kørt til intensivafdeling på Kolding Sygehus, hvortil han ankom kl. 02.50 den
4. december
5. F Retsmedicinsk de: Læge , har ifølge politirapport konstateret følgen- ”… To skarprettede læsioner i maven Et stiksår i venstre flanke. …” Der blev yderligere foretaget en personundersøgelse af Retsmedicinsk Institut, Århus Universitet. F af Instituttet har i en personundersøgelse, dateret den
6. december 2017, anført: ”… Ved undersøgelsen af den 23-årige mand, der angiveligt har været udsat for knivstik ca. 4 timer forud for undersøgelsen, fandtes: To skarprandede læsioner i højre side af bugen (3,4) og en i venstre side af lænden

§ 244. Straffen blev gjort betinget mod en prøvetid på 1 år regnet fra endelig dom.

den

1. januar 2018 vedtog tiltalte en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk.
2. Der er under forberedelsen af sagen foretaget undersøgelse i medfør af retsTiltalte 1's plejelovens § 808 vedrørende , personlige forhold. Kriminalforsorgen har i personundersøgelsens konklusion anført, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil Kriminalforsorgen anbefaler, at der fastsætte vilkår om 1 års tilsyn af Tiltalte 1 Kriminalforsorgen, at skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen Tiltalte 1 finder det fornødent, og at er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har i begrundelsen for konklusionen anført, at Tiltalte 1 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og er indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. , har supplerende oplyst, at han har gået på et gymnasium, og at han mangler et enkelt fag for at kunne kalde sig student. Tiltalte 1 Tiltalte 2 , er tidligere straffet af betydning for denne sag, såle- des: ved dom af
3. juni 2015 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af

§ 291, stk.

1, våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. bilag liste b, nr. 43 og § 2, jf. liste a, nr.

1. Straffen blev gjort betinget med vilkår om, at tiltalte skulle udføre samfundstjeneste. side 5 ved ankedom afsagt den
2. december 2015 med fængsel i 7 måneder og en bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af blandt andet

§ 119, stk.

1, § 252, § 285, jf. § 276, samt færdselsloven og lov om euforiserende stoffer m.v. Straffen var en fællesstraf omfattende den betingede del af straffen fastsat ved dom afsagt den

1. november
2. Tiltalte blev løsladt den
3. maj 2016 med en reststraf på 72 dage og en prøvetid på 2 år. ved dom afsagt den
4. december 2016 med fængsel i 10 måneder for overtrædelse af blandt andet

§ 252, samt færdselsloven og lov om euforiserende stoffer.

Straffen udmåltes som en fællesstraf omfattende reststraffen på 72 dage ved prøveløsladelsen den

1. maj
2. Tiltalte blev prøveløsladt den
3. maj 2017 med en reststraf på 104 dage og en prøvetid på 2 år. Der er under forberedelsen af sagen foretaget undersøgelse i medfør af retsTiltalte 2's plejelovens § 808 vedrørende personlige forhold. Kriminalforsorgen har i personundersøgelsens konklusion anført, at Tiltalte 2 ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste, men at han er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil Kriminalforsorgen anbefaler, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt et ubeTiltalte 2 tinget vilkår om, at skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. Kriminalforsorgen har endelig konkluderet, at såfremt sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefaler Kriminalforsorgen, at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen, samt særvilkår om misbrugsbehandling. Kriminalforsorgen har i begrundelsen for konklusionen lagt vægt på, at Tiltalte 2 har et aktivt misbrug af hash, og at han ingen tilknytning Tiltalte 2's har til hverken en uddannelse eller arbejdsmarkedet. positive indstilling kan ikke føre til en anden vurdering. Det er imidlertid Tiltalte 2 Kriminalforsorgens vurdering, at som led i en eventuel betinget dom vil kunne profitere af tilsyn, som vil støtte ham i en mere struktureret hverdag og i et behandlingsforløb mod misbrug af euforiserende stoffer. Domsmandsrettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet: Domsmandsretten lægger til grund i overensstemmelse med de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen, at de tiltalte befandt sig på rastepladsen ved Skærup om aftenen den
4. december 2017 umiddelbart før gerningstidspunktet, at de tiltalte ikke havde forudgående kendskab til hinanTiltalte 1's den, og at de indfandt sig på rastepladsen, fordi side 6 søster, V4 , havde været udsat for et færdselsuheld ved rastepladsen. Domsmandsretten lægger i overensstemmelse med den forklaring, som forurettede har afgivet, samt de retsmedicinske erklæringer til grund, at forurettede var inde i butikken på rastepladsen for at handle, at forurettede fløjtede, da han gik forbi V4 på rastepladsen, at han ikke havde nogle læsioner på dette tidspunkt, samt at han umiddelbart herefter blev udsat for det overfald med de følger, der er beskrevet i den retsmedicinske personundersøgelse. Forurettede har forklaret endvidere blandt andet, at han efter at have fløjtet efter V4 blev forfulgt af flere personer, herunder en mand, der var iført en sort jakke, og en mand, der var iført en grå jakke. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen vist en videosekvens hentet fra et overvågningskamera på rastepladsen, samt vist fotos hentet fra andre videokameraer monteret på rastepladsens område. Videosekvensen og fotografierne viser nogle begivenheder på rastepladsen uden, at det er muligt at fastlægge identiteten på de enkelte personer, der ses på videosekvensen. De tiltalte kan imidlertid genkendes på nogle af fotografierne, som også viser de tiltaltes påklædning. Det fremgår af videosekvensen, at 4 personer sætter i løb, bort fra det sted på rastepladsen, hvor de tiltalte og V4 opholdt sig, at flere personer herefter følger efter de første 4 personer, og at personerne forsvinder ud af kameravinklen efter løb hen over rastepladsen for ca. 17 til 20 sekunder senere at komme til syne igen, gå eller småløbe tilbage til det sted, hvor eftersætningen af forurettede begyndte, hvorefter personerne stiger ind i 2 biler, som forlader rastepladsen. De fotografier, der er hentet fra videokameraerne på rastepladsen, viser, at Tiltalte 2 Tiltalte 1 var iført en grå jakke, at Tiltalte 1's var iført en sort jakke, at jakke på et tidspunkt var "åbenstående", og at han ligesom fører sin højre hånd ned langs jakkens højre side. Begge de tiltalte har forklaret, at de løb efter forurettede. Videosekvensen viser løbet henover rastepladsen, samt to personer og derefter flere personer sætte efter forurettede, der blev indhentet, samt at den ene forfølgers jakke blafrede. Et af fotografierne viser en mand iført en åbenstående jakke og en hånd, der bliver ført ned langs jakken. Forurettede har forklaret, at han blev indhentet, at han vendte sig omkring og at den ene af forfølgerne – manden, der var iført en sort jakke – havde en kniv i hånden, og at han blev tildelt et stik i ryggen. side 7 På denne baggrund finder domsmandsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var de 2 tiltalte, der indhentede forurettede, og at det var Tiltalte 1 der tildelte forurettede det første knivstik. Forurettede har endvidere forklaret, at begge de tiltalte var til stede, da han blev tildelt knivstikket. Forurettede har endvidere forklaret, at han på ny blev angrebet, og at han med begge hænder, løftet op foran brystet og ansigtet, værgede for sig, samt at der deltog mindst 2-3 personer i det efterfølgende angreb på ham, hvorunder han blev tildelt 2 knivstik mod forkroppens bløddele. Det lægges på baggrund af den retsmedicinske undersøgelse til grund, at knivstikkene havde de læsioner til følge, der er beskrevet i undersøgelserne samt i overensstemmelse med forurettedes forklaring, at han blev tildelt flere spark, efter at han var faldet omkuld og lå på jorden. Domsmandsretten finder, at det er ubetænkeligt på baggrund af forurettedes forklaring om overfaldsmændenes påklædning at lægge til grund, at 2 af de 3 personer, som forurettede forklarede om, er de tiltalte. Efter forurettedes forklaring om de 3 personer, der deltog i det afsluttede angreb på ham, finder domsmandsretten, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at begge de tiltalte deltog i den denne del af overfaldet, og at det var Tiltalte 1 , der førte kniven. Tiltalte 1 har forklaret, at han så sparke på forurettede, da forurettede lå på jorden, samt at begge de tiltalte og en tredjemand var tilstede under overfaldet på forurettede. Tiltalte 2 Selvom det ikke er muligt at fastlægge de tiltaltes roller hver især under overfaldet, er det ubetænkeligt på grund af de tiltaltes og forurettedes forklaringer at antage, at begge de tiltalte var til stede under den sidste del af overfaldet på forurettede. Tiltalte 2 Domsmandsretten lægger til grund, at ikke greb ind Tiltalte 1 overfor , da han stak forurettede i ryggen, Tiltalte 2 Tiltalte 1 at fortsat var tilstede efter, at havde stukket forurettede i ryggen og endelig, at Tiltalte 2 Tiltalte 1 intet gjorde for at forhindre hverken, at stak forurettede påny, eller at forurettede blev tildelt spark. Selvom der ikke har foreligget en aftale mellem de tiltalte om den voldsudøvelse, forurettede blev udsat for, finder domsmandsretten, at der i situationen lå en fælles forståelse om, at forurettede skulle afstraffes, da begge de tiltalte løb efter ham og var til stede under voldsudøvelsen og for, at side 8 Tiltalte 1's med sin tilstedeværelse under angreb med kniven og ved ikke at skride ind for at forhindre yderligere knivstik efter det første stik har medvirket til overfaldet, der ifølge den retsmedicinske personundersøgelse på førte forurettede livsfarlige læsioner. Tiltalte 2 Som følge heraf, og da resultatet af undersøgelsen af DNA, sikret fra de implicerede personers tøj og bilerne, underbygger, at begge de tiltalte har været i forbindelse med forurettede under overfaldet, finder retten herefter, at anklagemyndigheden har godtgjort, at de tiltalte i forening har udsat forurettede for det legemsangreb, der er beskrevet i anklageskriftet. De tiltalte er derfor skyldige i tiltalen. Strafudmålingen: Tiltalte 1 Den straf, som skal idømmes, fastsættes i medfør af

§ 247, jf.

§ 245, stk. 1, jf.

§ 89, til fængsel i 2 år og 3 måneder.

Tiltalte 2 Den straf, som skal idømmes fastsættes i medfør af Tiltalte 2

§ 247, stk.

1, jf. § 245, stk. 1, således at som fællesstraf, jf.

§ 40, stk.

1, jf.

§ 61, stk., 2, omfattende reststraffen på 104 dage efter prøveløsladelsen den 5.

maj 2017, idømmes fængsel i 2 år og 6 måneder. Domsmandsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at begge de tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, og at overfaldet på forurettede på rastepladsen var fuldstændigt umotiveret og særdeles groft med livsfarlige læsioner til følge. Der er derfor heller ikke grundlag for at gøre straffene hverken helt eller delvist betingede, herunder heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. har været frihedsberøvet fra den

1. de- Tiltalte 1 cember 2017 til domsafsigelsen. Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den
2. december 2017 til domsafsigelsen. Erstatningspåstanden: , har påstået de tiltalte dømt til at betale in solidum 49.965 kr. med tillæg af renter fra kravets fremsættelse; forurettede har taget forbehold for at kræve yderligere godtgørelse for svie og smerte, mén og erhvervsevnetab samt for psykiske følger. F Det foreløbige erstatningskrav er opgjort således: side 9 Løntab i december 2017 efter fradrag af sygedagpenge Godtgørelse for svie og smerte for 7 dages indlæggelse Godtgørelse for tort I alt 8.565,00 kr. 1.400,00 kr. 40.000,00 kr. 49.965,00 kr. Tiltalte 2 De tiltalte har afvist at anerkende erstatningspligten, men Tiltalte 1 har størrelsesmæssigt anerkendt kravet, mens har anerkendt kravet om tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelsen for svie og smerte størrelsesmæssigt, men har i øvrigt bestridt godtgørelsen for tort. Retsformanden bemærker hertil, at der ikke med udgangspunkt i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er grundlag for at tillægge forurettede godtgørelse i medfør af denne bestemmelse. Retsformanden finder imidlertid, at der er grundlag for at bringe bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, der hjemler adgang til, at det ved særligt grove forbrydelser kan ydes en skadelidt økonomisk godtgørelse for den angst og psykiske belastning, der er forbundet med at være offer for en forbrydelse. Det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, at en godtgørelse fastsat efter denne bestemmelse, som udgangspunkt skal ligge i størrelsesordenen 10.000 kr., jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L144, side
3. Det fremgår af retspraksis, at der i særlige tilfælde er tilkendt godtgørelser med højere beløb, navnlig under hensyn til grovheden og farligheden af de handlinger et offer har været udsat for og de betydelige skader og følger, der er overgået den forurettede, jf. blandt andet Højesterets domme, offentliggjort i UfR 2001, side 18 og UfR 2003, side
4. Højesteret har i dommen offentliggjort i UfR 2016, side 3292 fastsat en godtgørelse på 30.000 kr. i et tilfælde, hvor en tiltalt blev dømt for drab og drabsforsøg. Retsformanden finder, at den godtgørelse, der tilkommer forurettede i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, bør fastsættes til 40.000 kr. på baggrund af omstændighederne ved overfaldet og de livstruende læsioner, han blev påført. Retsformanden lægger også vægt på, at de tiltalte efterlod forurettede hjælpeløs på rastepladsen. Som følge heraf, og da de tiltalte anerkender forurettedes krav på godtgørelse for svie og smerte og hans krav på tabt arbejdstjeneste, dømmes de tiltalte til in solidum at betale forurettede 49.965 kr. Kravet er rejst den
5. august
6. side 10 Kravene forrentes herefter som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 , skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder. Tiltalte 2 , skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. De tiltalte skal in solidum inden 14 dage betale med tillæg af procesrente fra den
7. august
8. F 49.965 kr. De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de tiltalte hver især betale egne forsvareres salærer. Dommer