side 2 trolleret substans, var det ikke ulovligt og det var hans rationale. Han har ikke haft taget kontakt til myndighederne, det var først senere, at han fandt ud af, at det indeholdt DMT, og at det stod på retsinformationen. Han tjekkede ikke op hos myndighederne, om det var lovligt, efter at tolderne hver gang T1 havde åbnet hans sendinger. Han er ked af, at er blevet involveret. Han havde solgt sin andelslejlighed dagen før, at han rejste til Peru i 2012, og derfor havde han ikke nogen adresse, så han havde ringet til sin mor, for at spørge, om han måtte flytte sin adresse til hendes. Da sygesikringsbeviset så kom, sagde moderens kæreste, hvis hus det var, at der kunne han ikke bo, og derfor blev han nødt til at flytte adresse, og efter aftale, hen til en veninde. Der var noget korrespondance med kommunen, da hun skrev i en erklæring, at han ikke boede hos hende, fordi han var rejst til Amazones, så fik han 3 uger til at bringe det i orden, ellers ville han blive betragtet som bosiddende i udlandet. Derfor havde han ikke nogen adresse, at sende medicinen til, og derfor var det beklageligvis T1 , som han spurgte. Det er korrekt, at han skrev til T1 ; "nu kommer der noget mere frugtfarve". Det er en label med "Henna", der er på bøtterne. Det første han sendte, blev ikke sendt på den måde. Det var nogle hvide flasker, og stoffet er ligesom flydende honning. Grunden til at der er kommet den label på, er at posten i Peru ikke vil have, at Ayahuasca sendes med posten, fordi det kan gære, hvis det er i væskeform, og derved springer flaskerne, og medicinen stinker. Det er derfor i forhold til postselskabet, at labels er lavet om. Han begyndte at bruge den metode, fordi at halvdelen af hans medicin ikke var nået frem. Det var ikke for at snyde myndighederne i Danmark, men postmyndighederne i Peru. Han vidste godt, at myndighederne herhjemme også kikkede på den label, men tolderne havde jo også taget prøve ud hver gang, han havde sendt noget. Det fremgik af papirerne, at der på spansk stod naturmedicin, og så kunne man være sikker på, a t der blev taget prøver hver gang. Det er korrekt, at der ikke står "Ayahuasca" på dåserne. Med hensyn til korrespondance med T1 , hvor han skriver. at nu kommer der noget frugtfarve, og hvor T1 skriver tilbage, at hun nok skal sige, når der kommer "noget" tilføjet en glad smiley, dækker det over, at han skulle sende en gave til sin kæreste, og at der også var en til T1 , men ellers kunne "noget" godt være medicin. T1 vidste godt, at det var medicin. T1 har deltaget i en ceremoni, hvor stoffet er blevet prøvet, så det er korrekt, at T1 godt vidste, at det ikke var hennafarve, der kom med posten. Han havde fortalt T1 , at han havde sendt medicin før, og at det havde været igennem tolden, der havde åbnet det. Det er korrekt, at han ikke på noget tidspunkt har kontaktet de danske myndigheder og told. Han overvejede det, men vidste ikke rigtig, hvor han skulle henvende sig. Han vidste bare, at det var lovligt, at sende til mange andre europæiske lande, så han gik ud fra, at Danmark, med det han nævnte om International Narcotics Control, også kunne sendes hertil, men han har ikke undersøgt det. T2 På forsvarerens forespørgsel forklarede , at ceremonierne foregår typisk, hvor han nu opholder sig i Danmark. Han bor ofte i sin mors sommer- side 3 hus. Det kan også være hos de mennesker, der kender ham, og som kender til ceremonier, der inviterer ham til at komme og afholde det i deres private hjem. Det foregår typisk over flere dage. Det er hans venner, der deltager i ceremonierne. Han vil ikke have, at de missionerer, men efterhånden kommer der venners venner med også. De første 1 1/2 år var Ceremonien kun for 1 person ad gangen, for at træne og have styr over, hvad han lavede, derefter kom der én mere med, og så to. Typisk er der 2-3 personer. Det højeste antal, der har deltaget var 11 personer. Han åbner Ceremonien med at bede en bøn, og efterfølgende kommer hver enkelt person op, og får den mængde Ayahuasca i en kop, som er beregnet til dem, og som tiltalte beder over. Det er ikke beregnet ud fra kropsvægt, som man ser ved det, som han forstår ved narkotika. Tiltalte synger under Ceremonien til folk, for at guide deres visioner, og føre de visioner hen på netop på, at de ser nogle traumatiske hændelser, f.eks i deres barndom eller blive oplyst igennem deres visioner om nogle ting omkring dem selv, det de ikke selv ser, for det de typisk har om dem selv, kommer fra forældre og samfund. Typisk varer Ceremonien 6 timer. En typisk fysisk reaktion er, at folk får kvalme undervejs, og kroppen kan ryste, hvis det er fysisk healing. En typisk reaktion er også, at folk brækker sig voldsomt, hvorefter de falder ned i ro, får diarré eller frigører sorg igennem at græde, eller man kan blive meget kold eller meget varm undervejs. Man sveder, hvilket også kaldes en form for frigivelse, man slipper noget energi. Tiltalte er til stede under hele Ceremonien Han sidder og synger for deres visioner. Han tager meget, meget store mængder Ayahuasca i forhold til de mennesker, der er i ceremoni, for at være ét med den ånd. Han har haft en del læger og psykologer i ceremoni De har bedt ham tilsidesætte nogen af de begrænsninger for, hvem han vil tage i ceremoni nogle gange, hvor så de har været med uden at være en del af Ceremonien, men for at have tilsyn med folk, der måtte være meget syge. Foreholdt at anklagemyndigheden mener, at det svarer til 300-600 doser LSD, og at det blandt andet er beregnet ud fra, hvad det ville være typisk at indtage oralt, forklarede tiltalte, at det må være beregnet ud fra skrevne beskeder. Når han sendte medicin, nåede kun halvdelen frem, så han blev jo ved med at sende, så der er medicin til flere år. Det kan godt holde sig. Han har desværre ikke regnet på doser, men han drikker typisk selv mere end resten til sammen. Han har aldrig brugt medicinen andet end til ceremonier, for det må han ikke. Der er også flere, der har spurgt, om de må købe noget medicin, eller om han vil hjælpe dem med, at få sendt noget til deres adresse. Det har han nægtet at gøre. Det skal udelukkende bruges til ceremoniel brug, og udelukkende af ogen, der er trænet til at holde ceremonier Hvis han bliver dømt, så vil han naturligvis respektere dansk lovgivning, og ikke holde ceremonier i Danmark, hvis det viser sig, at der ikke er plads og ret til, at folk kan helbrede sig selv. Da han er pålagt at afholde ceremonier, så må han jo afholde dem i de andre europæiske lande, hvor folk har ret til at helbrede sig selv og hvor Ayahuasca er lovligt. Han modtager ikke betaling fra sine venner. I starten bad han om donationer side 4 fra folk, som han ikke kendte, men det havde folk svært ved at forstå, nogle ville give mange penge, andre få, så det koster typisk 5-600 kr. at deltage i en ceremoni I løbet af Ceremonien er folk velkomne til at komme og få noget mere, typisk blot en lille bitte smule mere, så de kan tage en tur ned i underbevidsthedenfor at se på noget mere. Typisk halvvejs i Ceremonien stopper han med at udskænke medicin og som sagt, er det meget små ekstra doser, de får. Når folk har deltaget i 3-4 ceremonier, så kender han dem, og så er det blevet venner. Han er ikke professionel. Det er en menneskelig ting, og så holder folk op med at betale beløbet, og så inviterer tiltalte dem bare. Så kan de også være en hjælp, hvis der er nogen, som har brug for hjælp til at gå på toilettet. T1 blev foreholdt retsbog af 28. april 2014 fra tidligere tilståelsessag og har forklaret, at der er korrekt, at hun har prøvet stoffet fleT2 re gange sammen med . Det havde en bevidsthedsudvidende effekt på hende, så som at farverne blev klarere. Hun har oplevet det, som hun kalder at kredse rundt i tidligere liv, at blive ved med at dø og blive genfødt, og at kaste op af gamle overbevisninger, af gammel tung bagage, der ikke gav mening for hende, åbenbart. Det var dejligt bagefter, når det var slut med alle de oplevelser. Det var selve ceremonierne. Hun deltog for at få ryddet op i sit eget liv, og uanset hvad, så har hun sluppet af med et madmisbrug, og tabt over 30 kg., som hun har knoklet med. Oplevelserne med at dø og blive genfødt, og ryddet op og kastet op, det har hun selv prøvet, at det havde en effekt på hende. Da medtiltalte ville sende medicinen til hende, overvejede hun bestemt ikke, om det var lovligt i forhold til dansk lov, og i forhold til kendskab med stoffer. Hun arbejder som lærer. Foreholdt hvis én af hendes elever var kommet hen til hende, og fortalt, hvilken oplevelse eleven havde, så ville hun nok have haft nogle alarmklokker, der ringede, men hendes udgangspunkt var, at det var T2 , som hun havde gået på HF sammen med, og som boede ude i junglen, og havde en maestro med kasket og en t-shirt, der engang var hvid. De lever ikke af det her, der var ikke noget profit i det. Han har været i Østen, og hun børster stadig tænder i Teatree, for det er et godt råd, som hun har fået. Så hele Ceremonien og formålet med det og de andres formål var en helt anden ramme, så hendes alarmklokker ringede ikke, men hun kan godt se det med den vinkel, når hun sidder her i retten. Hun tænkte ikke på noget tidspunkt, at det kunne være, at det var ulovligt eller LSD. Hun har ikke prøvet nogen andre stoffer. Hun fik at vide, at det "stof", som de fik, var noget, der blev udvundet nede i junglen, som de selv lavede, og som har været brugt i 10.000 år som medicin og med helbredende virkninger. Så derfra og til at tænke, at det var nok ulovligt i Danmark, det tænkte hun ikke. Hun ved godt, at hash er ulovligt, men DMT og Ayahuasca det havde hun aldrig hørt om før. Hun stolede på T2 , og hun googlede også på You-tube og fandt nogle amerikanske videnskabsmænd, der sad og fortalte om, at det var meget vigtigt, at det blev guidet af nogen, og at det kunne "sparke røv", rykke folk mentalt og fysisk, og det havde hun et ønske om. Hun spurgte ikke T2 , om det var ulovligt, og hun overvejede ikke, om det var ulovlige stoffer, som T2 ville sende til hende. Bagefter kan side 6 drille ham på skriftligt. Det er nemmere i undertoner i telefonen, derfor skrev hun "noget". De har ikke talt om, at det kunne være et problem i forhold til lovgivningen. T2 havde nævnt noget med postvæsnet i Peru, der ikke ville sende pakkerne. Hun tænkte bare, nå ja, da T2 forklarede, at så kan vi gøre sådan og sådan i stedet, at fint, ingen problemer i det. Der var tape på fra toldvæsnet, så de havde været stoppet og åbnet. Tiltalte vidste ikke, at de pakker, som hun modtog, havde været åbnet. Hun har hørt snakken om, at der var blevet åbnet nogen, men troede at det var andre pakker, så det havde hun ikke tænkt på. Hun har ikke modtaget betaling fra T2 ved modtagelse. Vidne 1 har som sagkyndigt vidne forklaret, at det er korrekt, at de har modtaget 10 bøtter af noget sort væske og 3 colaflasker med væske. Det svarer til godt 20 gram DMT. DMT er omfattet af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer i hvert fald i mere end 8 år. Vidnet ved ikke, hvor længe det har været på listen, men i hvert fald i mange år. Stoffet kan sammenlignes kemisk i gruppen af tryptaminer, hvoraf mange er på listen. Når man så læser om virkningen, så kan man læse sig frem til at virkningen af tryptaminer og herunder DMT minder lidt om LSD-virkningen med hallucinationer. Vidnet har, efter at de modtog stoffet, læst sig lidt frem til, at ikke DMT isoleret, men denne brune drik, at det blev brugt til ceremonier, Ayahuasca. Af erklæringen fremgår, at mængden svarer til 300-600 doser DMT, og at det kan sammenlignes med en tilsvarende mængde LSD eller ecstasy i princippet, for hvis man vil have en rus med hallucinationer kan man sige, at det i princippet er ligegyldigt, om man tager en dosis af det ene eller andet stof, og derfor så bliver typerne af stofferne tilsvarende. Vidnet tror ikke, at det er farligt at indtage, forstået på den måde, at man ikke sådan uden videre kan komme til at tage en dødelig dosis. Hun kender ikke alle grunde til, stoffet står på listen, men generelt ønsker man ikke euforiserende stoffer, så Sundhedsstyrelsen vurderer misbrugspotientalet og kikker på, om der er forgiftningstilfælde med stofferne, ved at snakke sammen med andre myndigheder i andre lande. Der er således mange kriterier, der ligger til grund for, om et stof står på listen over forbudte stoffer. Vidnet kender ikke i alle detaljer, hvordan det foregår. Det behøver nok ikke være livstruende, men hun tænker i indstillingen, at det er formuleret således, at et kriterie kan være, at det kan give misbrugsproblemer, afhængighed og måske nogle sociale problemer, der følger med misbrug. Det er ikke nødvendigvis et kriterie, at der skal være observeret dødsfald f.eks. Vidnet så dette brune stof første gang i 2012, i forbindelse med Skats beslaglæggelse i lufthavnen eller det internationale posthus. I den sag så det lidt anderledes ud. I denne sag, som hun møder i, i dag, så det meget tyktflydende ud, nærmest tjæreagtigt, men i den første sag, lignede stoffet mere vand med noget opslemmet brunt plantemateriale i. DMT er ikke nyt, men i denne tilberedning, er det forholdsvist nyt. Vidnet bekræftede, at det er ulovligt at indføre, besidde og videreoverdrage stoffet i Danmark, og at det er omfattet af Bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. På forsvarerens forespørgsel, vedrørende den mulige virkning af DMT, om stoffet kan have et legalt medicinsk formål, forklarede vidnet, at hun ikke side 7 kender til det. Hun mener ikke, at DMT er er stof, som vi har i forvejen i kroppen. DMT findes i forskellige bestemte planter, som man udvinder stoffet fra. Det er typisk blevet brugt i Sydamerika. Så vidt vidnet har læst, findes stoffet i ganske mange forskellige planter. Vidnet er ikke stødt på, at det også skulle forekomme i frugt og grønt fra supermarkeder, men faldt over en artikel forinden hun skulle møde som vidne, at f.eks. tagrør kunne indeholde stoffet. Det forekommer vidnet at have læst, at stoffet kan være vanedannende, men hun har ikke en konkret reference til, om stoffet er kategoriseret som vanedannende. Hun har ikke kendskab til, om der er lavet undersøgelser af DMT. Hun har i forbindelse med erklæringen noteret værdier for dosis, og de kommer fra bøger, og man vil også i tilsvarende bøger finde værdier for typiske blodkoncentrationer ved almindeligt terapeutisk indtag, som det hedder, når man tager den ønskede dosis. Vidnet bekræftede, at hvis man tager rent DMT oralt, så vil det have den samme effekt, som hvis man tager samme dosis LSD. Der er sikkert nogle men-er, men det er ikke muligt at gøre det anderledes, hvis man skal foretage omregning til et andet stof. Vidnet kender heller ikke til, at LSD på samme måde som DTM skulle være farligt, så hun har tilsvarende ikke grund til at tro, at DMT skulle være mindre farligt end LSD. Farligheden findes i forskellige referencer, og er det første stof som der bliver henvist til, når man beskriver virkningen af alle tryptaminerne. Ved DMT vil der ved søgning blive skrevet, at det minder om LSD i virkningen. Vidnet bekræfter, at det ved brug af stof kan give fysiske eller psykiske mén, men nok ikke nødvendigvis fordi man tager det en gang om måneden, men det er et lægefagligt om råde, og hun er kemiker. Vidnet bekræfter, at ved vurderingen, er det DMT i Ayahuasca, som der er forholdt sig til. Dosisintervallet er taget fra en reference, hvor der står, at hvis man indtager DMT i form af Ayahuasca så er dosisintervallet mellem 35- og 70 mg, og hvis man tog DMT i en anden form, ved rygning f.eks., så vil der fremgår et andet interval. Person 2 Statsadvokaten v/ har anmodet om, at forklaringerne fra hovedforhandlingen optages i retsbogen. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.