RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 30. juni 2015 i sag nr. BS 23-1438/2014: Part 1 Adresse 4100 Ringsted mod Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrogvej 601 2750 Ballerup Sagens baggrund og

§ 2, stk.

4. Der er ikke grundlag for, at starttidspunktet skulle være suspenderet på grund af utilregnelighed om faktiske forhold. Selv hvis forældelsesfristens start måtte være suspenderet efter

§ 3, stk.

2, er dette starttidspunkt i hvert fald tidligere end oktober 2011, og dermed var der sket forældelse, da stævningen blev indgivet i oktober

1. Rettens begrundelse og afgørelse For krav på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden. Det afgørende for bedømmelsen heraf er det tidspunkt, hvor de følger, der kræves erstatning for, har vist sig på en sådan måde, at skadelidte havde rimelig anledning til og mulighed for at rejse et - eventuelt foreløbigt – erstatningskrav. Det er uden betydning herfor, at det nøjagtige krav først ville kunne opgøres senere, eventuelt under retssagen. Ved færdselsuheldet den
2. april 2008 pådrog sagsøgeren sig blandt andet brud på bækkenet og læsioner i maveregionen, og det er generne herfra, der begrunder sagsøgerens krav om tabt arbejdsfortjeneste. Generne har været kendte siden uheldet, og overlæge har udtalt i erklæring af Person 1
3. oktober 2009, at tilstanden på daværende tidspunkt var stationær. Forældelsesfristen er 3 år, jf.

§ 3, stk.

1, og skal således regnes fra den

1. april 2008, hvor skaden indtrådte, og ikke senere end fra STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 7/8 den
2. oktober 2009, hvor tilstanden blev erklæret stationær, og kravet var således forældet på tidspunktet for stævningens indlevering i oktober
3. Der er ikke efter, at forældelsesfristen begyndte at løbe, aftalt suspension af fristen. Det fremgår ikke af sagen, hvornår sagsøgte første gang afviste at imødekomme anmodning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, eller hvorvidt der inden forældelsesfristens udløb har været egentlige forhandlinger angående kravet. Det fremgår dog, at sagsøgte i hvert fald ved brev af
4. juli 2012 afviste sagsøgerens krav om erstatning for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste samt meddelte sagsøgeren, at sagen herefter betragtedes som afsluttet. Uanset om det lægges til grund, at denne skrivelse er et resultat af forudgående forhandlinger med den følge, at forældelsesfristen afbrydes og først indtræder senest et år efter dette tidspunkt, jf.

§ 21, stk.

5, var kravet således uændret forældet på tidspunktet for stævningens indlevering. Den efterfølgende skriftveksling mellem parterne kan efter sit indhold ikke bevirke, at der sker en yderligere afbrydelse af forældelsen med henvisning til ovennævnte bestemmelse. Retten har herved lagt vægt på, at denne skriftveksling ikke har karakter af egentlige forhandlinger, idet sagsøgte ikke ses at have indladt sig på herpå, men stadigt fastholdt afvisningen af sagsøgerens erstatningskrav. Sagsøgte ses således ikke på nogen måde at have tilkendegivet en sådan grad af imødekommelse over for sagsøgerens krav, at der for sagsøgeren kan siges at have været rimelig udsigt til, at parterne ville kunne forlige sagen. Det forhold, at sagsøgte vedrørende kravet om erhvervsevnetabserstatning ikke har modsat sig, at der indhentes en udtalelse fra Arbejdsskadesstyrelsen, kan ikke føre til en anden vurdering. Sagsøgte har i forhold hertil ligeledes fastholdt, at udtalelsen fra styrelsen var uden betydning for sagsøgtes vurdering af erstatningspligten for så vidt angik tabt arbejdsfortjeneste. Det skal endelig bemærkes, at indhentelse af vejledende udtalelse i Arbejdsskadestyrelsen vedrørende erhvervsevnetabet ikke er omfattet af forældelsesloven, jf. § 21, stk. 2, og dermed ikke i sig selv kan afbryde fristen, heller ikke selvom udtalelsen måtte antages at have betydning for kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Med henvisning til alt det foranstående, og da det af sagsøgeren anførte angående retten til genoptagelse ikke kan føre til et andet resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand herefter til følge. Der fastsættes sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt. Retten har ved fastsættelsen af disse taget højde for sagens genstand og karakter sammenholdt med det arbejde, der må antages at have været forbundet med STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 8/8 sagen, herunder at der har været afholdt mundtlig delhovedforhandling. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Tryg Forsikring A/S, frifindes. Sagsøgeren, , betaler inden 14 dage til sagsøgte, Tryg ForPart 1 sikring A/S, sagens omkostninger med 30.000 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24