RETTEN I VIBORG DOM Afsagt den
- maj 2009 i sag nr. BS 1-7 02)2007: Part 1 (Sagsøger) under konkurs v/kurator advokat Finn Mejnertsen Adresse 1 1606 København V mod Part A (Sagsøgte) Adresse 2 8600 Silkeborg Sagens baggrund og parternes påstand e Under denne sag, der er anlagt den
- maj Part 1 2007, har sagsøgeren, under konkurs ved kurator advokat Finn Mejnensen, nedlagt på stand om: Principalt Sagsøgte tilpligtes til sag søger at betale 1.100.000,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæ g og til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes til sag søger at betale et af retten fastsat min d re beløb med tillæg af sædvanlig procesren te fra sagens anlæg og til betaling sker. Part A Sagsøgte, , har nedlagt påstand principalt om frifin delse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstævnte. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøg te har ydet sin daværende ægtefælle, Part 1 , en omstødelig gave ved den
- septem ber 2005 at ha ve oprettet en ægtepagt, hvorved en fast ejendom og en bil, som i forvejen hörte til sagsøgtes bodel, blev gjort til særeje for hende. Oplysningerne i sagen Ved dekret af
- marts 2002 blev Part 1 taget under konkursbehandling som følge af, at han over for Ves tjysk Bank A/S havde kautione ret ror bankens tilgodehavender hos sels kaberne i den såkaldte Migma Gruppe, som pnrnæn drev virksomhed med køb eg salg af fvrværkehpro dukter og diverse handelsvarer imponeret fra Osten. Advokat Steen Kirk Larsen blev af Skifteretten antaget som kurator i Part 1's kon Lursho. I kurators statusrappon af
- janu ar 2003 er det anført, at der i kon ktirsbo et er akti’.er for [.938.104.33 kr. og passiver for i alt 51.950.000 Rr. \f «atusrapporten fremgdr det endider e. at boet har solgt Part 1's ciendom belinende Adresse 3 . 8600 Silkeborg. Nem ægte ‘arret da hcn\ itede til hebue se. Side 2/7 Ved skade tinglyst den
- november 2002 købte sagsøgte ejendommen 3600 Silkeborg ror en kontant købesum på 2.400.000 kr. Sagsøgte købte den
- oktober 2002 nogle indboeffekter hidrørende fra Adresse 3 , 3600 Silkeborg, for i alt 15.000 kr. Und er sagens forberedelse har retten udmeldt statsautoriseret ejendomsmæg ler og valuarer, tyDE Person 1 som syns- og skønsmand. Syns- og skøn smanden har i er klæring at’ [
- april 2008 ansat den kontante værd i af ejendommen Adresse 2 , 8600 Silkeborg, til 3.700.000 kr. med norm al liggetid, sædvanlig overta gelsesdag og i øvrigt på sædvanlige vilkår. Adresse 2 Ved brev af
- juni 2005 fremsendte Told Part 1 & Skat til fo reslag til ændring at’ skatteansættelseme for 2002, 1003 og 2004 vedrøren den løn fra selskaberne Handelsgården Engr os Aps. Pro Line Fireworks Aps og fyrværkehfabnkken at’ 2000 Aps under tvan gsopløsning og værdien af fri bil. Told & Skats forslag til ændring af skatt eansættelserne udgjorde i alt omkring 8.000.000 kr. Ved skrivelsen blev Part 1 meddelt frist til den
- juli 2005 til at fremkomme med sine bemærkninger til forsla get. Denne frist blev efter anmodning af Part 1's advokat, ad vokat Erik Flink senest forlænget til udløb den
- oktober
- Den
- september 2005 oprettede sagsøgte og pagt med sålydende indhold: Part 1 ægte Part A Alt, hvad jcu. . ejer ved nærværende ægtepaIs oprettelse, samt hvad jeg fremtidigt erhverver. ,kat være fuldstændigt sære je for mig, jfr. reisvirkningslovens 4 :
- stk. t nr.
- 0 Af mine Part A's væsentligste særejeaktiver nævnes ejendomm en Adresse 2 , 8600 Silkeborg og personmotor vogn Passat 1.9 Tot Variant, årgang 2000 . Reg. nr. 1 Matr. nr. 1 . beliggende Anmelder at’ ægtepagten var advokat Vidne 1 . Den
- oktober 2005 traf Skat afgørelse om ændring at’ skatteansættelseme Part 1 for som anført i agterskrivelsen af
- juni 2005 . Den
- december 2005 indbragte advokat Erik Flink Skats afgørelse af
- oktober 2005 for Landsskatteretten. Ved brev af
- december 2005 til Told & Skat anmodede advokat Flink om udsættels e med betaling af yderligere opkrævet indkomstskat for indkomstaret
- Denne henvendelse blev he svaret at’ Skat ved brev at’
- februar
- hvor ved Skat imodekom anmod tungen om udsættelse, dog betinget at’ sikkerhe dsstillelse for hnstandshelo Net skat. som udgjorde kr. 1.311.114 kr. og arhejdsmarkedsbidrag. som ud jjorde 216.611) kr. Den
- marts 006 indgav sagsoute til Slats amret ,-\rhus ansøgning om skils Den
- marts 1006 rettede agsoge telef onisk henvendelse til Si;its Side 3/7 amtet Århus og oplyste, at hun ønskede ansøgningen behandlet hurtigst mu ligt. helst i dag eller i morgen. Den følgende dag udarbejdede Statsamtet Århus bevilling til skilsmisse. Den
- april 2006 indgav kammeradvokaten til rette n i Silkeborg på vegne af Skatteministedet konkurbegæring mod Part 1 . Konkursdekret blev afsagt den
- maj.
- Af Skifterettens kend else fremgår blandt andet fø Igen de: ‘Under henvisning hertil har i hvert fald kravet Part 1 på beskatning hos at’ fri bil for indkomståret 2004 en sådan karakter, at det kan danne grundlag for konkurs, idet det dog bemærkes, at SKAl’s krav på manglende skattebelaling for 2001 alene er opgjort til 2,616 kr. i konkursbegæringen. Part 1 har i skifteretten erkendt at være insolvent. Da SKAT under henvis ning til indholdet at’ afgørelsen at’
- oktober 2005 har en retlig interesse i under en ny kort kursbehandling at kunne foretage en nærmere undersøgelse af Part 1's for hold. heninder hvorvidt denne har aktiver, der ikke er omfattet at’ deL eksisterende konkurs bo. jf. konkurslovens
- er betingelserne for at lage Part 1 under konkurs optyldt. jf. konkurs[ovens § L7.” Skifteretten antog Finn Mejnertsen som kurator. I kurators redegørelse af
- september 2006 er det oplyst, at der i konkursb oet er frie aktiver på ialt 947,40 kr. og passiver i henhold til konkurslovens § 97 på 5.999.086 kr. Sagsøgerens krav er opgjort til halvdelen af fnvæ rdien i ejendommen Adresse 2 , 8600 Silkeborg, og halvdelen af fhværdien sags i øgtes bil af mærket Passat. Sagsøgte har til støtte for den subsidiære påstand fremlagt 4 låneaftaler mel Person 2 lem sagsøgte og , der angiveligt er indgået henholdsvis den
- maj. den
- august, den
- september og den
- oktober 2002 og som vedrører lån på 100.000 kr., 50.000 kr., 100.000 kr. og 100.000 kr. Som vit terlighedsvidner har Vidne 2 Vidne 3 og , Adresse 4 , skrevet under på kineaftaleme. Den
- april 2006 afsagde Skatreankenævnet i Silke borg kendelse, hvorved Skatteankenævnet fastholdt Skattekontorets kend else af
- juli 2004 om forhøjelse af sagsøgtes indkomst for 2002 med i alt 602.160.00 kr. hvoraf 600.000 kr. vedrører en skønsmæssig forhøjelse som følge af et (af Skattekontoret opgjort) negativt phvatforbrug. Af sagsfremstillingen i kendlesen fremgår det, at Skattekontoret ikke anser det for tilstrækkeligt dokumenteret. at de 4 lån er optaget, og at låneopta2 elsen ikke bliver godskrevet ved pn \ atforbnigsopgorelsen. . Sagsøgte har forklaret, at hun og hendes daærende ægtefælle mistede deres hus og al indbo. da han n k konu rs den
- marts
- Det var hardt for icnde oi parrets 2 ma døtre. De tik en fri,t pa 2—3 tiger til at linde et nr red tt Ho. Part 1's e’unle frreinin’storhindelse Person 2 Side 3/7 tilbød at låne hende penge. Da de ikke havde salt til et æg, tog hun imod tilbudet med kyshånd. Pengene blev blandt andet brugt til at købe ind bo fra deres tidligere hjem og til at betale udbetalingen på 50.000 kr. på ejendommen Adresse 2 , 8600 Silkeborg. Det første lånedokumen t blev un derskrevet i hjemmet og de 3 sidste på Part 1's nye forretningsad resse. Det var hende der fik lånene, fordi det for eftertiden var hende, der skulle eje alle aktiverne i ægteskabet. Hun fik udbetalt pengene kontant. Hun satte ikke pengene i banken, men placerede dem i sin boks, da der hele tiden var en masse ting, der skulle betales. Pengene er aldrig blevet betalt tibage. Vitter lighedsvidnerne kendte hun gennem Part 1 , og de var tilstede i forbindelse med underskriften på låneaftalerne, og da pengene blev udbetalt. Part 1 fortalte hende om skattekravet, men hun har ikke i den anledning modtaget no gen henvendelse fra SKAT om, at hun kunne komme til at hæfte for Part 1's skattegæld. I starten af 2005 skulle Part 1 overtage et smykkefirma i Italien, og han skulle have meget rejseaktivitet. Hun ønskede at sikre, at børnene ik ke igen skulle komne ud for at flytte fra hus og hjem, såfremt der skete Part 1 noget på bilrejseme til og fra Italien. Hun kontak tede derfor advokat Vidne 1 i slutningen af foråret 2005, og han lavede et udkast til en ægtepagt. Hun og Part 1 og børnene fløj herefter til Italien på fede. Da de kom tilbage fra fede, og Part 1 blev varetægtsfængslet den
- august 2005, kontaktede hun aner advokat Vidne 1 fordi hun nu ville have ægtepag ten på plads. De holdt et møde og hun undenkrev ægtepagten. Advokat Vidne 1 tog ægtepagten med ved et besøg hos Part 1 i arresten og fik hans underskrift. Part 1 blev løsladt den
- december
- I løbet af februar 2006 fandt hun ud af, at Part 1 havde været hende utro. Hun besluttede sig strakts for, at hun ville skilles og rettede henvendelse til statsfo rvaltningen. Kun ville ud af det så hurtigt som muligt, da det nu drejede sig om følelser og ikke om økonomi. I forbindelse med oprettelse af ægtepagten talte hun og Part 1 ikke om, at de skulle skilles. Vidne 1 Advokat har som vidne forklaret, at han var for Part 1 svarer for under en sag om blandt andet overtrædelse af straffelovens §
- Der blev afsagt dom i sagen af retten i Århus den
- de Part 1 cember
- og blev idømt Fængsel i 2 år og 6 måne Part 1 der. ankede dommen til Landsretten og blev senere fri fundet. [foråret, muligt, 2005 talte han både med sagsøgte Part 1 og om oprettelse af en ægtepagt. De holdt ikke noget møde, men han havde telefonisk kontakt med ægtefællerne. Part 1 var be kymret for, om den nye grcn af hans virksomhed med drift af et smykkeflr ina i Italien skulle mislykkes og han Frygtede endvidere, at han efter at være ileet varetntsfængslet ikke skulle kunne holde liv virksom i heden. Han ar endvidere bekymret for, at han skulle komme ud for et uheld pa koretu ene til Italien. Han onskede at sikre. tt hornene og hans hustru kunne blive boende. Han havde ikke indtryk aLat der var tale om, at ægteparret skulle kiiles. lian vidste, sagsøgte ejede bilen og huset og. at de inden ægrepag ‘cii hade flulleseje. Han har ikke radgivet ægtepa rret om. at det ville være jo god iil at lae en ætepat af henN\il nI SK.-\Ts krav mod Part 1 Side 5/7 idet han slet ikke var bekendt med SKATs krav. Vidne 3 har forklaret, at han har været ansat i et at’ selskaberne i Migma-Koncernen. Forevist låneaftalerne mellem sagsøgte og Person 2 har vidnet forklaret, at han kan huske, at han skrev under som vitterlighedsvidne på låneaftalerne. Aftalerne blev underskrevet på Vidne 2's kontor. En gang lå der penge på bordet og en gang lå der penge i konvolut. Han talte dem ikke. Han boede på daværende tids Adresse 4 punkt på . Han husker ikke, hvornår han meddelte Adresse 4 adresseændring fra sin tidligere adresse til . Vidne 2 har forklaret, at han i efteråret 2000 blev ansat som ukonomichef i Migma-Gruppen. Han lærte da sagsøgte at kende. Person 2 var hovedleverandor til Migma-Gruppen og havde butikker i blandt andet Århus, I-Terning og Silkeborg. Engang imellem besøgte Person 2 butik kerne og tog omsætningen med hjem. Person 2 kunne godt lide at have pen gene i hånden. I-Ian var tilstede og skrev under som vitterlighedsvidne, da sagsøgte og Person 2 underskrev låneaftalerne. De første låneaftaler blev un derskrevet i privaten, mens resten af aftalerne blev underskrevet på hans Adresse 4 Lånene blev udbetalt til sagsøgte kontant. kontor pä Part 1 har forklaret, at han nu bor i Italien. Da han i foråret 2005 skulle starte virksomhed op i Italien, ville han og sagsøgte, at børnene kunne blive boende og undgå en gentagelse af situationen fra
- da han første gang blev erklæret konkurs. Det var helt klart sagsøgte, der onskede Vidne 1 noget på skrift. Han talte med advokat som da var hans be skikkede forsvarer, eller med advokat Erik Flink, som var hans skatteadvo kat, og en af disse advokater anbefalede oprettelse at’ en særejeægtepagt. da der ikke herved skete kreditorerne nogen yderligere skade. SlA.T har ikke kontaktet sagsøgte i andledning af skattekravene mod ham. Af de 7-8 skat tekrav, som er blevet rejst mod ham siden
- er der kun 2 verserende sa ger, herunder kravet fra
- oktober
- Landskatteretten har stadfæstet SKATS afgørelse, men han har anmodet om genoptagelse af sagen. Efter en julefrokost i 2005 i Ålborg var han sagsøgte utro. Den pågældendes 2 sønner begyndte at tale om det og han valgte så at fortælle det til sagsøgte. Sagsøgte ville så skilles med det samme. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende. at ægtepagten udgør en gave og. at betingel erne Ihr omstudelse i konkurslovens §
- stk. 2 er opftldt. Sagsøgeren har nærmere anfort. at ægtepagten må sidestilles med et for håndsatkald på boslod i forbindelse med skilsmissen. da sagsøgte og Part 1 anså skifte for overvejende sandsynligt og nært forestående. Lt de oprettede ægtepauten. Det er uden betydning, om skilsmissen skyldes okonorniske Ibrhotd. utroskab, eller Skats mulighed for efter kildeskattelo Side 6/7 Part 1's vens § 72, stk.
- at foretage udlæg i sagsøgtes aktiver for gæld. Ægtepagten er oprettet senere end 2 år før fristdagen den
- april Part 1 var insolvent ved ægtepag 2006 og det er ubestridt, at tens oprettelse den
- september
- Da Skat har bestridt validiteten af de Person 2 , har sagsøgte be lån, som sagsøgte har påstået, hun fik af visbyrden for, at der er tale om reelle låneforhold. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet. Sagsøgte har undladt at opfylde sagsøgerens provokati on om at oplyse navnet på den tredje pan. som til brug for skilsmissen har afgivet erklæring om utroskab. Det er sagsøgte, som har bevisbyrden for, at ægtefællernes pludselige oprettelse af ægtepagten er uden sammenhæng med den efterfølgende skilsmisse. Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har ført bevis for, at ægte pagten blev oprettet med henblik på ægtefællernes forestående skilsmisse og skifte. Det bestrides, at det er sagsøgte, som har bevisbyrden for, at ægtepag tens oprettelse ikke havde nogen sammenhæng med parternes skilsmisse. Subsidiært gøres det gældende, at bevisbyrden er løftet. Det bestrides, at Part 1 3 må sagsøgte ved oprettelsen af ægtepagten vidste, at neder senere ville være sagsøgte utro. Det bestrides, at sagsøgte er blevet gjort opmærksom på, at der på grund af hendes daværende ægtefælles skat tekrav var mulighed for, at hendes aktiver kunne gøres til genstand for ud læg ror ægtefælles skattegæld. Vedrørende den subsidiære påstand har sag søgte gjort gældende, at sagsøgtes bodel pr.
- september 2005 skal nedskrives med 350.000 kr., idet sagsøgte havde optaget lån af denne størrelse, og idet lånene ikke er tilbagebetalt. Rettens begrundelse og afgørelse Det er ubestridt, at oprettelse af ægtepagt med det indhold som fremgår Part 1's kredito ovenfor ikke var nødvendigt for at hindre, at rer kunne gøre krav på fyldestgorelse i sagsøgtes aktiver, herunder egendom men Adresse 2 og bilen afmærket Passat. Det må lægges til grund, at opret telse af en ægtepagt med det anførte indhold kun kunne få betydning for sagsøgtes økonomiske stilling og sagsøgtes mulighed for at sikre, at hun og borlene kunne blive boende i den hidtidige bolig og have rådighed over bilen. Part 1 skulle skilles og det måtte forudses, at der hvis hun og Part 1 eller a fly ville blive indgivet konkursbegæring mod safremt SKAT ville benytte sig at’ muligheden for efter kildeskattelovens §
- stk. 2 at søge sig f>ldestgjon i sagsøgtes aktiver. Da ægtepagten blev op rettet knap 4 måneder efter, at SKAT den
- juni 2005 havde forhøjet Part 1's indtægt for drene 2002 til 2004 med et betragteligt millionhe oh og. da begænngen om skilsmisse blev indgivet 3 dage inden den uf SKAT meddelte frist for sikkerhedsstillelse som betingelse for at imøde Part 1's ansøgning om henstand med skattebetalingen komme saint. Ja skilsmisse som folge af uirnskab i det allervæsentligste beror pa ‘arterne selv hnder retten, at sagsøgte. da hun underskrev ætepaten matte ,ne ‘Kiismisse ror iten oresiaende. Retten under derfor. ti indgaelse ;if Side 7/7 ægtepagten må betragtes som en gave til sagsøgte . Efter de forklaringer, som sagsøgte og vidneme Vidne 2 og har afgivet om omstændighederne ved unde r skrift af låneaftaleme og om långiveren samt om sagsogtes umiddelbare be hov for at have rådighed over større kontante midl er, finder retten, at de lån, Person 2 som har ydet sagsøgte er relle. Da lånene endnu ikke er tilbagebetalt, skal halvdelen heraf fratrækkes i sags øgerens krav. Sagsøgeren får derfor medhold i. at sagsøgte inden 11 dage skal betale 925.000 kr med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. Vidne 3 I sagsomkostninger skal sagsøgte til sagsøgeren betal e 125.312,50 kr., hvor af 22.500 kr. er godtgorelse af sagsøgerens udgifter til retsafgift af det beløb. som sagsøgeren har fået medhold i, 9.562.50 kr. udgø r godtgorelse afsagso gerens udgifter til udpegning og honorering afskonsm and, og 93.750 kr. ud gør sagsøgerens udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Inden 14 dage betaler sagsøgte Part A , til sagsøgeren, —925.000 kr. Inden samme frist betaler sagsøgte i sags om ko inger til ausogeren 125.312, 50 kr. Part 1 Dommer
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.