UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2024 Sag 15/2024 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Anders Schønnemann Olesen, beskikket) I tidligere i

§ 252, stk.

1. Tilføjelsen har karakter af en udvidelse af tiltalen, jf. retsplejelovens § 836, stk. 2, som alene kan tillades med hans samtykke. Selv hvis berigtigelsen af anklageskriftet anses for retmæssig, skal der under alle omstændigheder ske frifindelse

§ 252

, idet han efter bevisresultatet i landsrettens skyldkendelse ikke kan siges at have haft forsæt til at realisere gerningsindholdet i straffelovens § 252. Det følger af landsrettens bevisresultat, at han ikke var bekendt med Forurettedes tilstedeværelse, før det var for sent at undvige. Den farlige handling – kapkørsel med for høj hastighed mv. – er foretaget forud for, at der opstod konkret fare for Forurettedes liv eller førlighed, og den farlige handling har derfor alene været gene-relt og abstrakt farlig og ikke konkret farlig. Da han ikke var bekendt med Forurettedes tilstedeværelse, før påkørslen var uundgåelig, har der ikke foreligget forsæt til konkret at forvolde nærliggende fare for netop Forurettedes liv eller førlighed. - 5 - Uanset om Højesteret måtte frifinde ham

§ 252, stk.

1, står den af landsretten udmålte straf i misforhold til lovovertrædelserne. Betingelserne for udvisning med indrejseforbud i 6 år er ikke opfyldt, og udvisning vil med sikkerhed være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Han er født og opvokset i Danmark, har tilbragt hele sit liv her og har aldrig været i Pakistan. Fastheden af hans sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til Danmark og hans manglende tilknytning til Pakistan taler således imod udvisning. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet og har haft hele sin barndom og ungdom her. Der er tale om et enkelt kørselsforløb på en strækning, der udgør godt en kilometer, hvor et øjebliks kådhed endte tragisk. Der er, uanset om der måtte straffes efter § 252, stk. 1, for så vidt angår sagens reelt strafbærende element alene handlet med uagtsomhed. Karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet taler imod udvisning. Han har under varetægtsfængslingen færdiggjort sin gymnasiale uddannelse og har, siden han blev løsladt, haft forskelligt betalt og frivilligt arbejde. Han er ikke tidligere straffet og har hverken forud for gerningstidspunktet i denne sag eller senere begået kriminalitet af nogen art. Der er ikke risiko for, at han begår ny kriminalitet. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at der ved berigtigelsen af tiltalen i landsretten ikke skete en udvidelse af tiltalen, og at der derfor ikke er grundlag for på den baggrund at frifinde Tiltalte

§ 252, stk.

1. Med berigtigelsen skete der alene en gengivelse af ordlyden i straffelovens § 252, stk. 1, og anklageskriftet opfyldte også før berigtigelsen kravene i retsplejelovens §
2. Tiltalte har haft fyldestgørende adgang til at tilrettelægge sit forsvar. Tiltalte har efter landsrettens bevisresultat realiseret gerningsindholdet i straffelo-vens § 252, stk. 1, idet han i forbindelse med kapkørsel i tættere bebygget område i Køben-havn kørte frem i et lyskryds med en hastighed på ca. 100 km/t, hvor han påkørte Forurettede, der som følge af påkørslen afgik ved døden. Dermed er kravet om, at der i den givne situation objektivt var en konkret fare, opfyldt. Med hensyn til Tiltaltes for- - 6 sæt har landsretten lagt til grund, at han ved den beskrevne kørsel måtte have indset, at han derved forvoldte nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed. Påstanden om skærpelse af straffen er nedlagt for at stille Højesteret frit. Betingelserne for udvisning, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, er opfyldt, og udvisning med indrejseforbud i 6 år vil ikke med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet sammenholdt med længden af den idømte frihedsstraf taler for udvisning. I Danmark ses med stor alvor på vanvidskørsel, som kan indebære en meget alvorlig trussel mod andres liv eller helbred, hvilket ses afspejlet i de seneste års betydelige strafskærpelser. Tiltaltes forældre er fra Pakistan. Da han er vokset op med pakistanske skikke og normer og tillige må formodes at have fået et vist kendskab til sproget punjabi, vil han således ikke være uden forudsætninger for at begå sig i Pakistan, hvis han udvises. Når henses til kriminalitetens karakter og alvor og den lange frihedsstraf er en udvisning af Tiltalte med et indrejseforbud i 6 år ikke et uproportionalt indgreb, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk.
3. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte blev i byretten ifølge anklageskriftet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 241,
4. pkt., jf.
5. pkt., overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, jf. § 42, stk. 4, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 11, nr. 1, jf. § 37, stk. 4, ved den
6. juni 2021 ca. kl. 01.20 at have ført personbil på strækningen fra krydset mellem Ågade og Falkoner Allé, København N, og frem til krydset mellem Borups Allé og Mågevej, København NV, på særligt hensynsløs måde og under særligt skærpende omstændigheder, uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed og uden at efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, idet han af grov kådhed eller på lignende hensyns-løs måde indlod sig i kapkørsel med to pt. uidentificerede personbiler og kørte ad Bispeeng-buen med hastigheder på ikke under 126 km/t og ikke over 145 km/t, selv om det ved færd-selstavle var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 70 km/t, hvilket udgjorde en over- - 7 skridelse på mere end 60 % af den tilladte hastighed, hvorefter han under fortsat kapkørsel med de pt. uidentificerede personbiler kørte videre ad Borups Allé og ind i krydset ved Måge-vej med en hastighed på ca. 100 km/t, selv om det ved færdselstavle var angivet, at hastighe-den ikke måtte overstige 60 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 % af den tilladte hastighed, hvilket alt bevirkede, at han i fodgængerfeltet påkørte 21-årige Forurettede, der afgik ved døden. Byretten fandt ham skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, dog således at han blev frifundet

§ 252

. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale med den ændring af tiltalen, at ordene ”hvilket alt bevirkede” blev ændret til: ”hvilket forvoldte næ rliggende fare for Forurettedes liv eller førlig-hed og alt bevirkede” . Ved landsrettens dom blev Tiltalte fundet skyldig i overensstemmelse med det ændrede anklageskrift også for så vidt angår straffelovens § 252. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 år og 6 måneder, og han blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år og fra-kendt førerretten i 7 år. For Højesteret angår sagen spørgsmål om anklagemyndighedens adgang til at ændre tiltalen og om anvendelse af straffelovens § 252, herunder når der samtidig dømmes

§ 241. Herudover er der spørgsmål om fastsættelse af straffen og om udvis-ning.

Ændring af tiltalen Af de grunde, som landsretten har anført i kendelsen af

1. oktober 2023, tiltræder Højesteret, at Tiltalte har haft fyldestgørende adgang til forsvar, og at anklagemyndigheden derfor var beføjet til at ændre tiltalen som sket. Anvendelse af straffelovens § 252 Det fremgår af Højesterets dom af
2. december 2012 (UfR 2013.854), at der kan straffes i sammenstød mellem straffelovens § 241 og straffelovens § 252, stk. 1, i situationer, hvor der ud over uagtsomhed i forhold til den forvoldte død tillige foreligger forsæt til fareforvoldelse. - 8 Efter landsrettens bevisresultat skal Højesteret lægge til grund, at Tiltalte ved sin kørsel med mindst 100 km/t under kapkørsel frem i lyskrydset mellem Borups Allé og Måge-vej i tættere bebygget område i København må have indset, at han derved forvoldte nærlig-gende fare for Forurettedes liv eller førlighed. Højesteret finder herefter, at landsretten ikke har anvendt straffelovens § 252 urigtigt. Straffastsættelsen Det er forudsat i forarbejderne til lov nr. 290 af
3. februar 2021 om styrket indsats mod farlig kørsel mv. (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 141, s. 9 og 16), at der i tilfælde af uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel fastsættes en straf på som udgangspunkt omkring 3 år og 9 måneders fængsel. Hvor der foreligger yder-ligere skærpende omstændigheder, skal straffen som udgangspunkt fastsættes til 5 års fæng-sel. På baggrund af landsrettens bevisresultat, herunder også vedrørende overtrædelsen af straffelovens § 252, de øvrige oplysninger om kørselsforløbet samt Tiltaltes personlige forhold, finder Højesteret, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den straf, som landsretten har fastsat. Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte var 19 år på gerningstidspunktet og er nu 22 år. Han er pakistansk stats-borger, men er født i Danmark og har boet her hele sit liv. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskeret-tighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmel-sens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebyg-ge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig un-der hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. - 9 De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
4. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis
5. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis
6. I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåe-de kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis
7. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis
8. Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter: Tiltalte er straffet med fængsel i 4 år og 6 måneder for uagtsomt manddrab, forsæt-lig fareforvoldelse og overtrædelse af færdselsloven. Som nævnt er han født i Danmark og har boet hele sit liv her i landet, hvor hans mor, far og søster også bor. Han er ikke gift eller samlevende og har ikke børn. Han er pakistansk statsborger. Han har aldrig været i Pakistan, han taler efter det oplyste kun sproget der i begrænset omfang, og den eneste slægtning, som han kender til i Pakistan, er hans morfar, som han al-drig har mødt. Efter de foreliggende oplysninger om hans personlige forhold har han gennemført folkesko-len, og han var ved at færdiggøre en gymnasieuddannelse, da han blev varetægtsfængslet. Han har under varetægtsfængslingen færdiggjort uddannelsen. Siden han var 13 år, har han haft forskellige ungdomsjob. Efter løsladelsen i marts 2024 har han været ansat i en entreprenørvirksomhed. Han er ikke tidligere straffet og har ikke begået ny kriminalitet efter løsladelsen fra varetægtsfængslingen. Tiltalte har således gode personlige forhold og må – uanset den foreliggende kri-minalitet – anses for velintegreret. - 10 Ved vurderingen af den foreliggende kriminalitets art og alvor må der lægges vægt på, at længden af straffen i det væsentlige er begrundet i en lovovertrædelse, der er begået ved uagtsomhed og i et forløb, som varede få minutter. Efter oplysningerne om Tiltaltes personlige forhold og den begåede kriminalitet finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at antage, at der er risiko for, at han fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet. Herefter finder Højesteret efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er født i værtslandet. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning, men tildeles en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte alene tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte har været fængslet til den
9. marts
10. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.