Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om økonomisk opgør i interessentskab efter en interessents konkurs

Om ophør af et interessentskab ved medinteressents konkurs Interessentskab med to deltagere ophørte på tidspunktet for den ene interessents konkurs Sag BS-61935/2023-HJR Dom afsagt den

1. november 2024 Appellant 2, tidligere Appelindstævnte mod Appelindstævnte 2, tidligere Appellant under konkurs Appellant 2, tidligere Appelindstævnte og Appelindstævnte 2, tidligere Appellant stiftede i 2010 Virksomhed I/S, der drev en institution for særligt udsatte unge. Ifølge interessentskabets årsrapport for 2018 var Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte kapitalkonto negativ med 1.400.679 kr., mens Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant kapitalkonto var positiv med 1.449.588 kr. Den
2. juli 2019 blev Appelindstævnte 2, tidligere Appellant erklæret konkurs. Driften af Virksomhed I/S fortsatte i de følgende år. I 2020 fremsatte Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo krav om, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte skulle betale 1.400.679 kr. til konkursboet, svarende til hans negative indestående i henhold til årsrapporten for
3. Da dette ikke skete, anlagde konkursboet retssag mod Appellant 2, tidligere Appelindstævnte. Sagen angik, om Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo havde krav på betaling af 1.400.679 kr. fra Appellant 2, tidligere Appelindstævnte. Det afgørende for vurderingen af betalingskravet og opgørelsen heraf var navnlig, om interessentskabet var ophørt den
4. juli 2019 som følge af Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkurs, eller om boet indtrådte som interessent i Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant sted. Parterne var enige om, at hvis interessentskabet ikke var ophørt i juli 2019, var det ophørt den
5. december
6. Højesteret udtalte, at det følger af konkurslovens § 53, at det konkursretlige udgangspunkt efter § 55, hvorefter et konkursbo kan indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler, fraviges, når en sådan indtrædelsesret strider mod ”vedkommende retsforholds beskaffenhed” . Højesteret fastslog, at interessentskabsaftalen var af en sådan beskaffenhed, at konkursboet ikke indtrådte som interessent i Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant sted. Konkursboet havde efter det oplyste heller ikke selv ønsket at indtræde i interessentskabet. Da det efter oplysningerne i sagen, og / som sagen blev forelagt, ikke kunne lægges til grund, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant selv var fortsat som deltager i interessentskabet, fandt Højesteret, at Virksomhed I/S ophørte, da Appelindstævnte 2, tidligere Appellant blev erklæret konkurs den
7. juli
8. Ophøret var en følge af, at interessentskabet ikke længere havde mindst to deltagere. / Der skulle derfor foretages en opgørelse af de to interessenters økonomiske mellemværende pr.
9. juli
10. Højesteret udtalte, at der efter det oplyste ikke var udarbejdet en udtrædelsesbalance eller et likvidationsregnskab, og der var derfor usikkerhed om, hvilket beløb Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo kunne kræve udbetalt ved interessentskabets ophør. Som sagen var forelagt, var der imidlertid ikke grundlag for at antage, at der var sket en ændring i kapitalkontiene i perioden fra opgørelsen i årsrapporten for 2018 og frem til den
11. juli
12. På denne baggrund fandt Højesteret det godtgjort, at Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo havde krav på betaling af 1.400.679 kr., svarende til Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte negative indestående på kapitalkontoen i interessentskabet. Landsretten var kommet frem til samme resultat. /