ECLI:DK:HJR:2024:BS0000001129 Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om økonomisk opgør i interessentskab efter en interessents konkurs

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den

1. november 2024 Sag BS-61935/2023-HJR (
2. afdeling) Appellant 2, tidligere Appelindstævnte (advokat Ole Husum, beskikket) mod Appelindstævnte 2, tidligere Appellant under konkurs (advokat Torben Korsager) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den
3. juni 2022 (BS40013/2020-NAE) og af Østre Landsrets
4. afdeling den
5. februar 2023 (BS25190/2022-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Lars Apostoli, Rikke Foersom og Peter Mørk Thomsen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
6. Påstande mv. Parterne har gentaget deres påstande. Appellant 2, tidligere Appelindstævnte er forud for anken til Højesteret erklæret konkurs. Han er i 2024 blevet bevilget fri proces til at føre sagen for Højesteret. Højesteret finder, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte har en retlig interesse i, at ankesagen gen-nemføres. Under hensyn hertil, og da sagen kan videreføres uden risiko for tab for Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte konkursbo, finder Højesteret, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte kan vide-reføre sagen. / 2 Supplerende sagsfremstilling Skifteretten erklærede den
7. april 2023 Appellant 2, tidligere Appelindstævnte konkurs og udpegede advokat Torben Korsager som kurator. Konkursbegæringen mod Appellant 2, tidligere Appelindstævnte blev indgivet af konkursboet efter Appelindstævnte 2, tidligere Appellant, og konkurs-fordringen udgjorde efter det oplyste domsbeløbet i landsrettens dom i denne sag. Retsgrundlag Konkurslovens §§ 53, 55 og 61, stk. 1 og 2, er sålydende: ”§
8. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. Reglen i § 61, stk. 2, finder dog anvendelse uanset lejelovgivningens bestemmelser om uopsigelighed. §
9. Boet kan indtræde i de af skyldneren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Stk.
10. Medkontrahenten kan forlange, at boet uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Der kan ved aftalen træffes nærmere bestemmelse om fristens længde. Stk.
11. Angår en aftale, som boet er indtrådt i efter stk. 1, en løbende ydelse til skyldneren, kan boet altid opsige aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre andet følger af §
12. §
13. Boet kan, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt, med sædvanligt eller rimeligt varsel opsige en aftale om et vedvarende retsforhold. Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering. Opsiges skyldnerens deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening, kan skyldneren kræve sit indestående betalt senest 3 måneder efter opsigelsen. Stk.
14. Skyldnerens medkontrahent kan i forhold til boet ligeledes opsige aftalen med sædvanligt eller rimeligt varsel. Dette gælder dog ikke, hvis skyldneren havde adgang til at overdrage sin ret.” Anbringender Appellant 2, tidligere Appelindstævnte har anført navnlig, at interessentskabet ikke ophørte automatisk ved Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkurs den
15. juli
16. / 3 Det er først fra det tidspunkt, hvor den fallerede interessents deltagelse i interessentskabet bringes til ophør, at konkursboet får krav på udbetaling af et eventuelt indestående på den fallerede interessents kapitalkonto. Konkursboet er i medfør af konkurslovens regler om gensidigt bebyrdende aftaler indtrådt i interessentskabskontrakten i stedet for Appelindstævnte 2, tidligere Appellant. Konkursboet har herefter kunnet opsige interessentskabet med sædvanligt eller rimeligt varsel. Det er ubestridt, at konkursboet i givet fald først har opsagt interessentskabskontrakten med virkning fra den
17. december
18. Årsrapporten for 2018 giver ikke et retvisende billede af interessentskabets økonomiske forhold på ophørstidspunktet den
19. december 2022 og kan dermed ikke danne grundlag for opgørelsen af interessenternes økonomiske mellemværende. Der må i stedet foretages en opgørelse af interessenternes økonomiske mellemværende pr.
20. december 2022, hvor interessentskabet ophørte. Hvis Højesteret finder, at interessentskabet ophørte ved Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkurs den
21. juli 2019, og at konkursboets påstand er korrekt op-gjort ved brugen af årsrapporten for 2018, kan han ikke forpligtes til at foretage yderligere indskud i interessentskabet til dækning af den negative kapitalkonto. Dette fremgår af interessentskabskontraktens punkt 13.2, jf. punkt 3.
22. Appelindstævnte 2, tidligere Appellant har anført navnlig, at interessentskabet skal anses for faktisk og juridisk ophørt ved Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkurs den
23. juli
24. Appellant 2, tidligere Appelindstævnte skal derfor indbetale sin negative ka-pitalkonto til delvis udligning af Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant positive kapital-konto. Konkursboet har ikke ret til at indtræde i Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant sted i in-teressentskabet, men har derimod pligt til at udtræde af interessentskabet mod at blive økonomisk og hæftelsesmæssigt udløst. Det er, uanset hvilket ophørstidspunkt der lægges til grund, årsrapporten for 2018, der skal anvendes som ophørsregnskab, idet der ikke efter Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkurs er foretaget reelle dispositioner, som konkursboet har accepteret. Konkursboet har derfor et tilgodehavende på 1.400.679 kr. hos Appellant 2, tidligere Appelindstævnte. Interessentskabskontrakten må anses for oprettet efter sagens opståen og kan ikke lægges til grund. Hertil kommer, at kontrakten har karakter af selvbånd-læggelse, som er uden retsvirkning over for konkursboet. / 4 Højesterets begrundelse og resultat Appellant 2, tidligere Appelindstævnte og Appelindstævnte 2, tidligere Appellant stiftede i 2010 Virksomhed I/S, der drev en institution for særligt udsatte unge. Ifølge interessentskabets års-rapport for 2018 var Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte kapitalkonto negativ med 1.400.679 kr., mens Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant kapitalkonto var positiv med 1.449.588 kr. Den
25. juli 2019 blev Appelindstævnte 2, tidligere Appellant erklæret konkurs. Driften af Virksomhed I/S fortsatte i de følgende år. I 2020 fremsatte Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo krav om, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte skulle betale 1.400.679 kr. til konkursboet, svarende til hans negative in-destående i henhold til årsrapporten for
26. Da dette ikke skete, anlagde kon-kursboet retssag mod Appellant 2, tidligere Appelindstævnte. Der blev ikke udarbejdet årsrapporter for Virksomhed I/S i 2019 og
27. På Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte foranledning blev der under byrettens behandling af sagen udar-bejdet udkast til årsrapporter for 2021 og
28. Ifølge disse var Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte negative indestående reduceret til 680.113 kr. i 2021 og vendt til et positivt inde-stående på 74.276 kr. i
29. Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant positive indestående var reduceret til 429.251 kr. i 2021 og vendt til et negativt indestående på 184.249 kr. i
30. Sagen angår, om Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo har krav på betaling af 1.400.679 kr. fra Appellant 2, tidligere Appelindstævnte. Det afgørende for vurderingen af betalings-kravet og opgørelsen heraf er navnlig, om interessentskabet er ophørt den
31. juli 2019 som følge af Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkurs, eller om boet ind-trådte som interessent i Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant sted. Parterne er enige om, at hvis interessentskabet ikke er ophørt i juli 2019, er det ophørt den
32. decem-ber
33. Det følger af konkurslovens § 53, at det konkursretlige udgangspunkt efter § 55, hvorefter et konkursbo kan indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende afta-ler, fraviges, når en sådan indtrædelsesret strider mod ”vedkommende retsfor-holds beskaffenhed” . Højesteret finder, at interessentskabsaftalen er af en sådan beskaffenhed, at konkursboet ikke indtrådte som interessent i Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant sted. Kon-kursboet har efter det oplyste heller ikke selv ønsket at indtræde i interessent-skabet. Da det efter oplysningerne i sagen, og som sagen er forelagt, ikke kan lægges til grund, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant selv er fortsat som deltager i in-teressentskabet, finder Højesteret, at Virksomhed I/S ophørte, da Appelindstævnte 2, tidligere Appellant blev erklæret konkurs den
34. juli
35. Ophøret er en følge af, at interessentskabet ikke længere havde mindst to deltagere. / 5 Der skal derfor foretages en opgørelse af de to interessenters økonomiske mellemværende pr.
36. juli
37. Der er efter det oplyste ikke udarbejdet en udtrædelsesbalance eller et likvidationsregnskab, og der er derfor usikkerhed om, hvilket beløb Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo kunne kræve udbetalt ved interessentskabets ophør. Som sagen er forelagt, er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at der er sket en ændring i kapitalkontiene i perioden fra opgørelsen i årsrapporten for 2018 og frem til den
38. juli
39. På denne baggrund finder Højesteret det godtgjort, at Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo har krav på betaling af 1.400.679 kr., svarende til Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte negative indestående på kapitalkontoen i interes-sentskabet. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret landsrettens dom. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 50.000 kr. til Appelindstævnte 2, tidligere Appellant under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal beta-les inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rente-lovens § 8 a. / Publiceret til portalen d. 14-11-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Niels Ole Busk Husum, Appellant 2, tidligere Appelindstævnte, Advokat (H) Torben Korsager Andersen /