Obsah (8)

§ 7§ 27§ 32§ 26§ 50§ 57§ 23§ 49

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 14. marts 2024 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Karen Hald og Maria Ventegodt (kst.) med domsmænd). 4. afd. nr

§ 7, stk.

2, jf. herved

§ 27, stk.

1. Efter det oplyste var Tiltalte forud for byrettens dom af
2. november 2022 alene straffet ved bøde, hvorfor der ikke ses at være perioder, som efter

§ 27, stk.

5 skal fratrækkes i beregningen af længden af det lovlige ophold. Tiltalte blev ved Retten i Glostrup den 29. november 2022 udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, hvorved pågældendes opholdstilla-delse bortfaldt, jf.

§ 32, stk.

1. Det forhold, at byretsdommen er anket giver ikke opsættende virkning med hensyn til bortfaldsvirkningen. For beregningen af det lovlige ophold betyder dette, at Tiltaltes lovlige ophold kun regnes fr em til byrettens udvis-ning af pågældende. Tiltalte havde således for tidspunktet for byrettens dom haft lovligt ophold i 7 år, 6 måneder og 3 dage jf.

§ 27

. … Personlige forhold (

§ 26

) Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at vi ikke er i besiddelse af en nyere § 26 afhøring end den vi lagde til grund ved vores udtalelse af den 24. august 2021. Det fremgår imidlertid af opslag i af Det Centrale Personregister (CPR) dags dato, at Tiltalte fortsat er ugift og uden børn. Særligt om EMRK art. 8-vurderingen Efter

§ 26, stk.

2, skal en udlænding udvises efter § 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel

1. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. Proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 foretages på baggrund af en sam-let og konkret vurdering af en række elementer. Menneskerettighedsdomstolen har i sin dom af
2. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opregnet en række retningslin-jer, jf. præmis 68, som indgår i proportionalitetsvurderingen af, hvorvidt en udvis-ning er i overensstemmelse med EMRK artikel
3. Det følger heraf, at domstolene i vurderingen af, hvorvidt en udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i en udlændings ret til privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, vil skulle inddrage den begåede kriminalitets art og grovhed, den forløbne tid efter den begåede kriminalitet, om der er risiko for, at udlændingen vil begå ny kriminalitet, udlændingens helbredsmæssige forhold, herunder om der er sket bedring i udlændingens forhold, tiden siden den begåede kriminalitet, udlændingens familiemæssige situation, tilknytningen til Dan- / -5mark og det land udlændingen udvises til, indrejseforbuddets længde mv., jf. Savran mod Danmark, præmis 192-
4. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved den samlede proportionalitetsafvejning alene kan lægges begrænset vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, hvis udlændingen på tidspunktet for kriminalitetens udførelse led af psykisk sygdom, og derfor var uegnet til straf i medfør af straffelovens § 16, jf. Savran mod Danmark, præmis 194: “The fact that his or her criminal culpability was officia lly recognised at the relevant time as being excluded on account of mental illness at the point in time when the criminal act was perpetrated may have the effect of limiting the weight that can be attached to the first Maslov criterion [‘the nature and ser ious-ness of the offence comitted by the applicant’] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention. Savran mod Danmark angik prøvelse efter

§ 50

a, de samme betragtninger relateret til proportionalitetsspørgsmålet må formodes at indgå ved udvisningsvurderingen i sager efter

§ 57

. Udlændingestyrelsens udtalelse om påstanden Udlændingestyrelsen kan, uanset at det ikke har været muligt at indhente opdaterede oplysninger om medicin og behandling i Eritrea siden Styrelsen den 25. november 2022 fremsendte en supplerende udtalelse til Københavns Vestegns Politi, umiddel-bart fortsat tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter

§ 26, stk.

2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af manglende nyere konventionsafhøring, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelov ens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.” Hjemrejsestyrelsen har i en mail af

1. januar 2024 til anklagemyndigheden om de generel-le udsendelseshindringer til Eritrea oplyst, at det er muligt at gennemføre frivillige udsen-delser til Eritrea, men der er ikke mulighed for at effektuere tvangsmæssige udsendelser til Eritrea. Udsendelser til Eritrea forudsætter derfor, at den pågældende person medvirker til sin frivillige udrejse til landet. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet 5 voterende udtaler, at vi også efter bevisførelsen for landsretten finder tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 3 af de grunde, der er anført i dommen. 1 voterende finder, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed ikke er bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold, og stemmer derfor for frifindelse. / -6- Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Som følge heraf tiltræder samtlige voterende, at der ikke er fastsat en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk.
2. Udvisningsspørgsmålet Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, og da han idømmes en strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, er betingelserne i

§ 23, nr.

1, jf. § 22, nr. 6, for udvisning opfyldt. Tiltalte skal efter udlændingeloven herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. lovens § 26, stk.

1. Spørgsmålet er derfor i første række, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Tiltalte er 36 år og eritreansk statsborger. Han kom til Danmark som voksen i 2014 og er ikke gift eller samlevende og har ikke børn. Udvisning vil derfor ikke indebære et indgreb i hans ret til familieliv, men i hans ret til privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
2. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68, som beskrevet i Udlændingestyrelsens udtalelse af
3. marts
4. Tiltalte er som anført kommet til Danmark som voksen, og han har haft lovligt ophold her i landet i lidt over 7 år og 6 måneder. Han forstår dansk og taler efter sin egen forklaring sproget dagligt med medarbejderne på Institution. Han har ikke taget en uddannelse her i landet og har ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet her. Tiltalte har ikke været i Eritrea siden sin udrejse, men hans søster bor der. På den baggrund og af de grunde, der i øvrigt er an-ført herom af byretten, tiltræder landsretten, at en udvisning ikke vil være i strid med Menneskerettighedskonventions artikel
5. / -7Det er dernæst spørgsmålet, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol senest i dom af
6. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark), som også er nærmere omtalt i Udlændingestyrelsens udtalelse af
7. marts
8. Efter artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling. I præmis 133 i Menneskerettighedsdomstolens dom af
9. december 2021 bekræfter Domstolen de standarder og principper vedrørende anvendelse af konventionens artikel 3 i sager om udvisning af udenlandske statsborgere, der er fastslået i dom af
10. december 2016 i sag 41739/10 (Paposhvili mod Belgien). Af Menneskerettighedsdomstolens dom af
11. december 2021 præmis 141, fremgår, at selv alvorlig psykisk sygdom ikke i sig selv kan begrunde, at artikel 3 finder anvendelse. Kun hvis der er ”substantial grounds ” til at antage, at den alvorligt syge person “would face a real risk, on account of absence of appropriate treatment in the receiving country or the lack of access to such treatment, of being exposed to a serious, rapid and irreversible decline in his or her state of health resulting in intense suffering …” , vil konventionens artikel 3 finde anven-delse, jf. præmis
12. Hvis denne risiko er til stede, vil udsendelse kræve, at der i modta-gerlandet er ”appropriate treatment (…) available and accessible to the persons concer-ned ”, jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af
13. december 2016 i sag 41739/10 (Paposhvili mod Belgien), præmis
14. Ifølge sagens oplysninger herunder mentalerklæringen af
15. januar 2022 er Tiltalte præget af en kronisk psykoselidelse og i antipsykotisk medicinsk behandling for sygdommen, og han har siden 2017 boet på socialpsykiatrisk botilbud. Der er hermed faste holdepunkter for at antage, at han uden behandling vil være i risiko for alvorlig forværring af sin psykotiske sygdom med deraf følgende intens psykisk lidelse. Landsretten finder imidlertid, at Tiltalte ved en tilbagevenden til Eritrea må antages at ville have adgang til antipsykotisk medicin, idet antipsykotisk medi-cin er tilgængelig i Eritrea, jf. udlændingestyrelsens udtalelse af
16. november
17. Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at det af mentalerklæringen fremgår, at tiltalte allerede inden ankomsten til Danmark havde været i kontakt med psykiatrien i Eritrea grundet psykiatriske symptomer. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført herom af byretten, tiltræder landsretten, at udsendelse af tiltalte til Eritrea ikke vil indebære en krænkelse af artikel
18. / -8Det tiltrædes endelig, at indrejseforbuddet er fastsat til 6 år, jf.

§ 32, stk.

4, nr. 5, jf. § 32, stk. 1, nr. 1. Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at udvisning alene sker i medfør af i

§ 49, § 23, nr.

1, jf. § 22, nr. 6. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /