RETTEN I HORSENS DOM afsagt den 30. oktober 2024 Sag BS-47061/2021-HRS CC Copenhagen Residential A/S (advokat Hussain Ali Alhaidary ved Advokatfuldmægtig) mod Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard

§ 13, stk.

2, til at lægge vægt på sådanne servitutter. / 7 På baggrund af ovenstående er det Vurderingsstyrelsens opfattelse, at den tinglyste servitut har karakter af en offentligretlig servitut, der fast-lægger vilkår for den enkelte ejendom på samme måde, som en lokal-plan. Vi finder derfor fortsat, at vurderingen er sket på et fejlagtigt grundlag, da der ikke er taget højde for en tinglyst servitut af

1. december 2016, som fastlægger vilkår for maksimal bebyggelse, supplerende købesum, anvendelse og parkeringsforhold. Vi ændrer grundværdien pr.
2. oktober 2017 fra 30.990.100 kr. til 35.039.900 kr. og ansætter en omberegnet grundværdi pr.
3. oktober 2017 på 35.039.900 kr. Sådan er vi nået frem til ændringen Ejendommen er omfattet af lokalplan 524 Sundmolen i Nordhavn, der er bekendtgjort den
4. juli
5. Efterfølgende er der den
6. december 2016 tinglyst en servitut, som fast-lægger vilkår for maksimal bebyggelse, supplerende købesum, anven-delse og parkeringsforhold. Af den tinglyste servitut fremgår det, at ejendommen Matrikel nr., må bebygges med i alt 8.783 etagem2 bebyggelse. Af den tinglyste servitut fremgår det endvidere, at det alene er Udviklingsselskabet By og Havn l/S, der har påtaleret, hvorfor servitutten kun kan aflyses efter deres samtykke. Ved ansættelse af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Vi mener, at den tinglyste servitut har en offentligretlig karakter, da den fastsætter bebyggelsesmuligheden for ejendommen på samme måde som en lokalplan. Grundværdi På baggrund af lokalplan 524, Sundmolen i Nordhavn, er ejendommen pr.
7. oktober 2017 vurderet med en bebyggelsesprocent på 176 %, sva-rende til en byggeret på 7.747 etagem
8. På baggrund af den tinglyste servitut, er det vores opfattelse, at grund-værdien for ejendommen pr.
9. oktober 2017 skal vurderes med en sam-let byggeret på 8.783 etagem
10. / 8 Ejendommen har pr.
11. oktober 2017 et samlet grundareal på 4.402 m
12. Da ejendommen må bebygges med 8.783 etagem2, svarer det til en bebyggelsesprocent på 199 %. Bebyggelsesprocenten er beregnet på følgende måde: 8.783 etagem2 / 4.402 m2 x 100 % = 199,52 % afrundet til 199 %. Grundværdien pr.
13. oktober 2017 skal i henhold til ovenstående derfor vurderes efter etagearealprincippet og med en bebyggelsesprocent på 199 %. Ejendommen er pr.
14. oktober 2017 beliggende i grundværdiområde 14-21402, som vurderes efter etagearealprincippet. Når vi omvurderer ejendomme ved vurderingen pr.
15. oktober 2016, skal vi gøre det efter prisforholdene pr.
16. oktober
17. Områdeprisen i grundværdiområdet udgjorde 4.000 kr. i
18. Vi ændrer grundværdien for ejendommen i henhold til den tinglyste servitut således: 4.402 m2 x 199 % x 4.000 kr. = 35.039.900 kr. Omberegnet grundværdi Tinglysning af en servitut omkring individuelle bebyggelsesprocenter sidestilles med ændrede planforhold. Når der er ændrede planforhold på en ejendom, skal der ansættes en omberegnet grundværdi efter

§ 33, stk.

1. Den omberegnede grundværdi skal ansættes i det basisniveau, ejen-dommen blev beskattet af ved seneste vurdering før ændringen. Ejendommen er beskattet af grundværdien for 2016 (2012 niveau), da den er lavere end den tidligere fremskrevne værdi. Områdeprisen i 2016 (2012 niveau) udgjorde 4.000 kr. pr. m2 etageareal, der må bebygges på ejendommen. Vi ansætter en omberegnet grundværdi for ejendommen i henhold til den tinglyste servitut således: 4.402 m2 x 199 % x 4.000 kr. = 35.039.900 kr.” / 9 Af Vurderingsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår bl.a. føl-gende: ”… Vurderingen pr.
2. oktober 2017 er ændret efter skatteforvaltningslo-vens § 33, stk.
3. Ejendommen er genoptaget, da der den
4. december 2016 er tinglyst en servitut vedr. maksimal bebyggelse. Af den tinglyste servitut fremgår det, at der må opføres 8.783 etagem2 bebyggelse på ejendommen. Ejendommen har pr.
5. oktober 2017 et samlet grundareal på 4.402 m
6. Vurderingen pr.
7. oktober 2017 var en videreført vurdering af vurde-ringen pr.
8. oktober
9. Den videreførte vurdering var ansat med en bebyggelsesprocent på 176 %, på baggrund af en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for lokalplans-området. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grun-den knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter, jfr. VUL § 13, stk.
10. Landsskatteretten har bl.a. i en ikke offentliggjort afgørelse af
11. maj 2018 tidligere lagt til grund, at der er tale om en privatretlig servitut, men med offentligretlig karakter, idet servitutten varetager bebyggel-sesmæssige hensyn i et område med flydende plangrundlag. Lands-skatteretten har derfor vurderet, at der er hjemmel i

§ 13, stk.

2, til at lægge vægt på sådanne servitutter. På baggrund af ovenstående er det Vurderingsstyrelsens opfattelse, at den tinglyste servitut har karakter af en offentligretlig servitut, der fast-lægger vilkår for den enkelte ejendom på samme måde, som en lokal-plan. Vurderingsstyrelsen har på baggrund heraf genoptaget vurderingen pr.

1. oktober 2017 og fastsat bebyggelsesprocenten til 199 %, svarende til en samlet maksimal bebyggelse på 8.783 etagem
2. …” … Landsskatterettens afgørelse Der gælder følgende, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og stk. 2: / 10 § 33, stk. 1: En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller mang-lende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planfor-hold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan an-mode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den
3. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurde-ring første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foreta-get på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende regi-strering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grund-lag kan ikke genoptages. § 33, stk.
4. Told- og skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme be-tingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk.
5. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurde-ring eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget. Der gælder følgende, jf. den dagældende vurderingslovs § 13: "§
6. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundfor-bedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og belig-genhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Stk.
7. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Stk.
8. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses derfra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karak-ter." Der er den
9. december 2016 tinglyst en servitut på ejendommen, hvorefter ejendommen ikke må bebygges med mere end 8.783 etagekvadratmeter svarende til den byggeret, som køber har erhvervet i forbindelse med købet af ejendommen, og at ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse. Påtale-berettiget er By & Havn l/S. Kommunalbestyrelsen har godkendt tinglys-ning af servitutten jf. planlovens §
10. Vurderingsstyrelsen har genoptaget ejendomsvurderingen pr.
11. oktober 2017 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, idet den oprin-delige vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag på grund af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens planforhold, da der ikke er ta-get højde for tinglyst servitut af
12. december
13. Den tinglyste servitut har / 11 karakter af en offentligretlig servitut, der fastlægger vilkår for den enkelte ejendom på samme måde som en lokalplan. Ændringen medfører en forhø-jelse af bebyggelsesprocenten fra 176 til
14. Det er klagers påstand, at genoptagelsen af vurderingen 2017 jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, er ugyldig, idet der ikke er hjemmel til at fore-tage en omvurdering efter

§ 3, stk.

1, nr. 6, på baggrund af en privatretlig servitut. Servitutten blev pålagt ejendommen af en priva-tretlig part i forbindelse med et salg af ejendommen. Det følger af vurde-ringslovens § 13, stk. 3, at der skal bortses fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter. En servitut, som er godkendt efter planlovens § 42, er en privatretlig servitut, jf. Miljøministeriets "Vejledning om Lokalplanlæg-ning". Endvidere er Københavns Kommune ikke påtaleberettiget i henhold til servitutten. Retten bemærker, at den omhandlede servitut regulerer ejendommens bebyggelsesprocent og dens anvendelse til helårsbeboelse, hvorfor servitutten varetager byplanmæssige formål. Servitutten er godkendt af kommunen ef-ter planlovens § 42, stk. 1., som forudsætter, at servitutten vedrører forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Retten finder på denne baggrund, at servitutten vedrører bestemmelser om rettigheder og byrder på ejendommen, som er af offentligretlig karakter, og som der skal tages hensyn til ved ansættelsen af grundværdien jf. § 13, stk.

1. Retten kan derfor tiltræde, at genoptagelsen af ejendomsvurderingen jf. § 33, stk. 2, er gyldigt foretaget, idet den oprindelige vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens planforhold. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse vedrørende ejendomsvurderingen pr.
2. oktober 2017, idet det bemærkes, at retten ikke her-ved har taget stilling til værdiansættelsen af grundværdien og den ombe-regnede grundværdi.” Af lokalplan nr. 524 Sundmolen i Nordhavn fremgår endvidere blandt andet: ”Redegørelse for lokalplanen … Lokalplanens baggrund og formål Udgangspunktet for byudviklingen af Nordhavn er en aftale mellem staten og Københavns Kommune fra
3. Af aftalen fremgår det blandt andet, at værdiskabelsen fra byudviklingen af Nordhavn skal medvirke til at finansi-ere metroens nye Cityring. På denne baggrund udskrev By & Havn en åben, international konkurrence for hele Nordhavn om ’fremtidens bære- / 12 dygtige by’. Med udgangspunkt i vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen har By & Havn i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en be-byggelsesplan for den første fase af Nordhavnsprojektet. Ved aftalen mellem Københavns Kommune, Staten og By & Havn om en metro til Nordhavn fra 2012, forpligter Københavns Kommune sig til at til-vejebringe et plangrundlag for totalt 870.000 m2 i Nordhavn. … Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgiv-ning … Aftale og lov om Cityringen og byudviklingen i Nordhavn I december 2005 indgik staten og Københavns Kommune en såkaldt princi-paftale om byudvikling af Nordhavn (tillægsaftale til principaftale om etab-lering af en Cityring m.v.). Aftalen blev gjort til lov i 2007 (lov nr. 552 af
4. juni 2007 om en Cityring og lov nr. 551 af
5. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (Arealudviklingsselskabet I/S har den
6. maj 2008 skiftet navn til Udviklingsselskabet By & Havn I/S). … Lokalplanen er således en udmøntning af ovenstående aftale og lovgrund-lag.” Det fremgår af udskrift fra selskabsregisteret vedrørende Udviklingsselskabet By og Havn I/S blandt andet, at det er en statslig børsnoteret virksomhed med Københavns Kommune og Transport- og Energiministeriet Departementet som stiftere og fuldt ansvarlige deltagere. Virksomheden er noteret med branche-kode ”681000 Køb og salg af egen fast ejendom” , og om formålet fremgår: ”Virksomhedens formål er at forestå udvikling af interessentskabets arealer samt forestå havnedrift i Københavns Havn. Interessentskabet skal endvi-dere forestå drift og vedligeholdelse af Ørestad Station på Kastrupbanen samt motorvejsramperne ved Center Boulevard. Interessentskabet kan til-lige drive anden virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med arealudvikling og havnedrift. Interessentskabet skal drives på et for-retningsmæssigt grundlag med størst mulig værdiskabelse og skal arbejde for at afvikle den gæld, som interessentskabet etableres med og for på sigt at kunne skabe grundlag for overskud til ejerne, som skal deles i overensstemmelse med ejerandelene i interessentskabet. Et overskud efter nødven-dig konsolidering skal udloddes til ejerne. Interessentskabet kan helt eller delvist uden vederlag stille arealer til rådighed for kulturelle formål og for fritids- og rekreative formål. Interessentskabet kan med interessenternes / 13 godkendelse oprette datterselskaber eller erhverve andele i andre selskaber med begrænset ansvar i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, her-under med andre havne, også i udlandet. Interessentskabet kan indgå sam-arbejdsaftaler mv. i forbindelse med udøvelsen af interessentskabets virk-somhed eller virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng hermed. Interessentskabet og dets datterselskaber kan i særlige tilfælde er-hverve ejendomme med tilknytning til interessentskabets egne ejendomme, såfremt det vurderes at have en samlet værdiforøgende effekt.” Parternes synspunkter CC Copenhagen Residential A/S har i sit påstandsdokument anført: ”… Til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøger overordnet gældende, at sagsøgte ikke har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslo-vens § 33, stk. 2, for genoptagelse af vurderingen pr.
7. oktober 2017 for sagsøgers ejendom er opfyldt. Sagsøger gør gældende, at det er sagsøgte, der skal bære bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslo-vens § 33, stk. 2, er opfyldt, idet der er tale om en genoptagelse foreta-get på vurderingsmyndighedens eget initiativ. Sagsøger gør desuden gældende, at den på ejendommen tinglyste servi-tut, jf. bilag 4, ikke har offentligretlig karakter og derfor ikke skal indgå i den offentlige ejendomsvurdering af sagsøgers ejendom.
8. Bevisbyrde Det er sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at betingelserne for genop-tagelse af vurderingen pr.
9. oktober 2017 er opfyldt. Dette er fastslået af Vestre Landsret i SKM2023.465.VLR. I den pågældende sag slog Vestre Landsret fast, at det var Skattemini-steriet, der skulle bære bevisbyrden for, at betingelserne for (ekstraordi-nær) genoptagelse af ejendomsvurderinger foretaget på vurde-ringsmyndighedens initiativ var opfyldt. Vestre Landsret udtalte i sin begrundelse: ” (…) at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at en manglende registre-ring af deklarationen har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering af ejendommens værdi. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, er derfor ikke opfyldt.” / 14 Det kan dermed lægges til grund, at det er sagsøgte, der i nærværende sag skal løfte bevisbyrden for, at genoptagelsesbetingelserne i skattefor-valtningslovens § 33, stk. 2, jf. stk. 1, er opfyldt. Sagsøger gør desuden gældende, at sagsøgtes bevisbyrde er skærpet som følge af sagens omstændigheder, herunder at der ikke er foretaget en prøvelse af det vurderingsmæssige skøn af hverken vurderingsmyn-digheden eller Landsskatteretten. Det følger af fast retspraksis, at en ejendomsvurdering alene kan tilside-sættes, såfremt det kan dokumenteres, at skønnet hviler på et forkert el-ler mangelfuldt grundlag, og at dette er egnet til at påvirke værdiansæt-telsen, eller hvis det godtgøres, at værdiansættelsen er åbenbart urime-lig. Der skal bl.a. henvises til SKM2007.500.HR, SKM2009.23.HR, SKM2012.350, SKM2013.396HR, SKM2013.416.HR, SKM2013.755, SKM2013.841.HR, SKM2013.862HR, SKM2014.65HR og SKM2015.615HR. Det påhviler sagsøgte at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet, og at der er grundlag for at genoptage vurderingen. Sagsøger gør gældende, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde.
10. Servitutten har ikke offentligretlig karakter Sagsøgte gør gældende, at servitutten har offentligretlig karakter og derfor skal indgå i ejendomsvurderingen i medfør af

§ 13, stk.

2, og at der derfor er hjemmel til at foretage genoptagelse af vurderingen i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk.

1. 2.
2. Sondringen mellem privat- og offentligretlige servitutter Sagsøger gør gældende, at den i sagen omhandlede servitut er af privatretlig karakter og derfor ikke skal indgå i ejendomsvurderingen pr.
3. oktober 2017, jf.

§ 13, stk.

3, sidste pkt. Formålet med at tinglyse privatretlige servitutter er at opnå beskyttelse mod fremtidige købere af ejendommen og kreditorer, jf. tinglysningslo-vens §

1. Offentligretlige servitutter er oftest gyldige mod enhver uden tinglysning i henhold til den lovgivning, som servitutten er stiftet på grundlag af. Tinglysning af disse servitutter er derfor alene af oply-sende funktion. / 15 Planlovens § 42 omfatter alene privatretlige servitutter, jf. herved bemærkningerne til § 42, stk.
2. Det fremgår da også af planlovens § 44, at bestemmelserne i planlovens §§ 42 og 43 ikke finder anvendelse på ser-vitutter, der er pålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgiv-ningen. Det kan derfor lægges til grund, at der i tilfælde, hvor samtykke fra kommunen i medfør af planlovens § 42 er påkrævet, per definition ikke kan være tale om en offentligretlig servitut. I medfør af

§ 13, stk.

3, skal der alene tages hensyn til privatretlige servitutter, såfremt der er tale om en ”herskende” og en ”tjenende” ejendom. Det er ikke tilfældet i nærværende sag, hvorfor servitutten ikke skal indgå i vurderingen, jf.

§ 13, stk.

3, sidste pkt. Dette er ligeledes fastslået af Landsskatteretten i en afgø-relse af

1. november 2018 (sagsnr. 16-0843178), jf. bilag
2. Det fremgår af bemærkningerne til L211 (LFF 2017 211), side 77: ” Det vil hermed som i den gældende vurderingsordning ikke være muligt at nedbringe sin vurdering og dermed sin skattebetaling ved at tinglyse værdipåvirkende servitutter, som ejeren selv vil kunne aflyse igen, når dette måtte være ønskeligt.” Landsskatterettens afgørelse er netop udtryk for, at sagsøger selv vil kunne påvirke værdiansættelsen af sin ejendom i både op- og nedadgå-ende retning, da sagsøger i henhold til planlovens § 42 frit kan aflyse servitutten igen uden at dette kræver forudgående samtykke fra kommunen. En sådan retstilstand vil udhule vurderingssystemet. 2.
3. Vurderingsvejledningen fra 1968 Ifølge sagsøgte underbygger Vurderingsvejledningen fra 1968, jf. bilag B, side 87-88, at servitutten i nærværende sag har offentligretlig karak-ter og derfor skal indgå i ejendomsvurderingen i medfør af vurderings-lovens § 13, stk.
4. Vurderingsvejledningen fra 1968 henviser imidlertid til offentlige og rådigheds indskrænkninger. byrder Dette ses ikke at være i overensstemmelse med nærværende sag, hvor sagsøgte gør gældende, at der ved den tinglyste servitut er sket en forøgelse af ejendommens byggeret, hvilket i sagens natur hverken kan ud-gøre en byrde eller rådighedsindskrænkning for ejendommen. 2.
5. Udviklingsselskabet By & Havn I/S / 16 Sagsøgte har i sin duplik (s. 3) anført, at Københavns Kommune er me-dejer af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvilket efter sagsøgtes op-fattelse skulle dokumentere, at den i sagen omhandlede servitut har of-fentligretlig karakter. Der er tale om et interessentskab, hvor de fuldt ansvarlige deltagere er Københavns Kommune og Transport- og Ener-giministeriets Departement, jf. bilag A. Der er således ikke tale om en offentlig myndighed, men om et interessentskab, uanset ejerforhold og stiftelsesomstændigheder. Det fremgår af CVR-udskriftet, at interes-sentskabet: ” skal drives på et forretningsmæssigt grundlag med størst mulig værdiskabelse og skal arbejde for at afvikle den gæld, som interessentskabet etableres med og for på sigt at kunne skabe grundlag for overskud til ejerne, som skal deles i overensstemmelse med ejerandelene i interessentskabet.” Dette er i overensstemmelse med, at formålet med den tinglyste servitut også ses at varetage et rent økonomisk sigte, idet servitutten har til for-mål at sikre By & Havn ekstra betaling i tilfælde af, at der opføres flere etagemeter end de i marts 2016 købte. Servitutten varetager således et rent kommercielt øjemed.
6. Betingelser for genoptagelse af ejendomsvurderinger Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, giver vurderingsmyndigheden ad-gang til at genoptage på samme vilkår som grundejer efter stk. 1, dvs. såfremt der er tale om fejlregistrering, manglende registrering af ejen-dommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende fakti-ske forhold Det afgørende for, om betingelserne i skatteforvaltningsloven er opfyldt er, 1) om vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, og 2) at dette er en følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendom-mens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Det fremgår af

§ 13, stk.

1, at grundværdien skal an-sættes for grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed, beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Det føl-ger endvidere af stk. 2, at der skal tages hensyn til de til grunden knyt-tede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Endelig fremgår det af stk. 3, at der som udgangspunkt skal bortses fra privatretlige ser-vitutter. / 17 Det følger af

§ 6, at grundværdien skal ansættes på grundlag af værdien i handel og vandel.

3.

1. Ingen fejlregistrering Sagsøgte gør gældende, at vurderingsmyndigheden ved en fejl ikke har registreret servitutten. Som følge heraf er det sagsøgtes opfattelse, at betingelserne for genoptagelse af vurderingen er opfyldt. Sagsøgte finder ikke (svarskriftet, side 11), at det er ”afgørende” , hvor-vidt Vurderingsstyrelsen havde registreret servitutten eller ej, da en manglende omvurdering under alle omstændigheder kan foretages in-den for fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, uanset om der er sket en fejlregistrering. Der henvises til afsnit 3.
2. nedenfor herom. Sagsøger bestrider, at betingelserne for genoptagelse af vurderingen pr.
3. oktober 2017 er opfyldt i nærværende sag. Servitutten er tinglyst den
4. december 2016 og således lang tid før vurderingsterminen pr.
5. oktober
6. Den ”fejl” , Vurderingsstyrelsen henviser til er sket, har derfor ikke væ-ret en følge af hverken fejlagtig eller manglende registrering af ejen-dommens planforhold. Ejendommens planforhold har været korrekt registreret, idet lokalpla-nen blev vedtaget den
7. juni 2015 og offentliggjort den
8. juli 2015, mens den i sagen omhandlende servitut blev tinglyst den
9. december
10. Da ejendommens planforhold således var registreret korrekt ved vurderingen
11. oktober 2017, er betingelserne for genoptagelse i hen-hold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, ikke opfyldt. Da tinglysning er en offentlig registrering og sædvanlig sikringsakt, har servitutten været registreret korrekt siden
12. Det bemærkes samtidig, at Vurderingsmyndigheden har pligt til at sørge for sagens oplysning, herunder inddrage alle relevante oplysnin-ger af betydning for grundværdiansættelsen, hvilket i sagens natur sær-ligt gælder tinglyste forhold. Dette følger af officialprincippet, men også af, at vurderingsarbejdet i vid udstrækning baserer sig på oplysninger indhentet fra offentlige registre og fra offentlige myndigheder. Det om-fatter bl.a. data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), plandataregistret Plandata.dk, geodata fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, data fra Matriklen, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale / 18 Virksomhedsregister (CVR), Det Digitale Tinglysningssystem, Danmarks Adresseregister (DAR), Det Fælleskommunale Ejendomsstamre-gister (ESR) mv. En række af de nævnte registre eller data herfra funge-rer som grunddataregistre i henhold til grunddataprogrammet. Sagsøgtes henvisning til, at servitutten regulerer ejendommens bebyggelsesprocent og anvendelse udgør en retlig indsigelse over for den måde, hvorpå Vurderingsstyrelsen har foretaget vurderingen. Det frem-går imidlertid af skatteforvaltningslovens § 33, at andre forhold end, at vurderingen var foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag ikke kan føre til genoptagelse af vurderingen. Vurderingsstyrelsens afgørelse er der-med udtryk for genoptagelse af det vurderingsmæssige skøn i strid med skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, sidste pkt. Styresignalet SKM2016.228.SKAT medfører heller ikke en fravigelse i skatteforvaltningslovens betingelser for genoptagelse eller en undta-gelse til sagsøgtes bevisbyrde i øvrigt. Det skal således fortsat doku-menteres, at vurderingen er forkert, og at dette skyldes fejlagtig regi-strering af ejendommens forhold, uanset som fejlen påstås at være sket ”internt” hos Vurderingsstyrelsen eller uden for Vurderingsstyrelsens systemer. Det bemærkes i den forbindelse, at det i praksis og i andre lignende sa-ger ikke er forbundet med vanskeligheder for skattemyndighederne at dokumentere, hvis der er tale om en fejlregistrering. Det forekommer derfor bemærkelsesværdigt, at sagsøgte i nærværende sag ikke har fremlagt dokumentation for den påståede manglende registrering. På baggrund af ovenstående gør sagsøger gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, ikke er opfyldt, idet sagsøgte ikke har godtgjort, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af manglende registrering af ejendommens planforhold. 3.
13. Betingelser for omvurdering Før Vurderingsstyrelsens genoptagelse, var vurderingen pr.
14. oktober 2017 en videreførelse af årsomvurderingen pr.
15. oktober 2016, som var ejendommens første vurdering. Der er således ikke tale om, at ejendommen mangler en vurdering pr.
16. oktober 2017, som sagsøgte har gjort gældende. / 19 Sagsøger gør overordnet gældende, at der ikke i sagen foreligger en omvurderingsgrund, og at Vurderingsstyrelsen ikke har haft hjemmel til at foretage omvurderingen i sagen. Der er mellem parterne er enighed om, at vurderingen pr.
17. oktober 2016 er foretaget med afsæt i den for ejendommen gældende lokalplan, jf. bilag 3, ligesom ejendommen pr.
18. marts 2016 er handlet i ubebygget stand for 69.166.125 kr. inkl. moms, jf. bilag 2 og bilag
19. Det er sagsøgte, der gør gældende, at betingelserne for omvurdering er opfyldt, og det er følgelig sagsøgte, der skal bære bevisbyrden herfor. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Ordlyden af

§ 3, stk.

1, nr. 6, er klar. Det fremgår, at det er en betingelse for omvurdering af ejendommen, at grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planfor hold. For at løfte bevisbyrden skal sagsøgte dermed godtgøre: 1) At grundværdien er steget eller faldet, og 2) At denne stigning eller fald i grundværdien er en drede planforhold. følge af æn - Sagsøgte har alene forholdt sig til, hvorvidt servitutten har karakter af ændrede planforhold. 3.2.1 Servitutten har ikke karakter af ændrede planforhold Som anført i afsnit 2, bestrider sagsøger, at servitutten har offentligret-lig karakter i medfør af

§ 13, stk.

2, idet der efter sagsøgers opfattelse er tale om en privatretlig servitut, som ikke skal indgå i vurderingen, jf.

§ 13, stk.

3, sidste pkt. En pri-vatretlig servitut kan ikke sidestilles med et ændret plangrundlag, da servitutter ikke er undergivet bestemmelserne i planlovens kapitel 6. Det er alene offentlige myndigheder, der kan ændre plangrundlaget for en ejendom. En privatretlig servitut som den i sagen omhandlede kan derfor ikke medføre en omvurdering i medfør af

§ 3, stk.

1, nr.

1. Formålet med tinglysningen af servitutten er ikke, som hævdes af sagsøgte, at regulere ejendommens planmæssige forhold. Formålet er / 20 derimod at sikre, at By & Havn får betaling for samtlige etagemeter, der opføres på ejendommen. Dette er tydeliggjort ved servituttens ordlyd, hvoraf fremgår, at der mellem grundejer og By & Havn kan aftales op-førelse af yderligere etagemeter mod betaling af yderligere købesum. Det er på den baggrund sagsøgers opfattelse, at betingelserne for at fo-retage omvurdering af ejendommen pr.
2. oktober 2017 ikke er opfyldt, allerede fordi, at den på ejendommen tinglyste servitut ikke kan si-destilles med et ændret plangrundlag og følgelig ikke udgør en omvur-deringsgrund. Hvis retten imidlertid måtte være af en anden opfattelse, og finde, at sagsøgte har godtgjort, at servitutten er af en sådan offentligretlig ka-rakter, at den kan sidestilles med ændrede planforhold, tilbagestår der-med fortsat spørgsmålet om servituttens eventuelle værdipåvirkning af ejendommen, jf. nedenfor. 3.2.
3. De ændrede planforhold skal medføre en stigning eller et fald i ejendommens grundværdi Sagsøgte har ikke forholdt sig til, om de påståede ændrede planforhold også må antages at have medført en stigning eller et fald i ejendommens grundværdi, jf.

§ 3, stk.

1, nr.

1. Tilsvarende har hverken Vurderingsstyrelsen eller Landsskatteretten forholdt sig til, om betingelsen om værdistigning- eller fald er opfyldt i sagen. Hverken sagsøgte, Vurderingsstyrelsen eller Landsskatteretten har til-vejebragt nogen form for dokumentation for, at servitutten, som er ting-lyst på ejendommen pr.
2. december 2016, har medført en værdistigning eller et værditab for ejendommens grundværdi i ubebygget stand. Sagsøgte har anført, at værdistigningen er dokumenteret ved, at Vurderingsstyrelsens genoptagelse har medført en forhøjelse af grundværdien fra 30.990.100 kr. til 35.039.900 kr. (processkrift A, side 2), svarende til en forhøjelse på ca. 13 %. Selv hvis sagsøgtes anbringende om værdipå-virkningen skulle lægges til grund, skal sagsøger bemærke, at en æn-dring på 13 % under alle omstændighederne er inden for rammerne af det skøn, som tilkommer vurderingsmyndigheden, jf. SKM2015.491VLR. At vurderingsopgaven i sagens natur rummer en ikke ubetydelig grad af usikkerhed, fremgår også af, at det nye vurde-ringssystem indeholder en fejlmargin på +/- 20 % (det såkaldte vurde-ringsprincip), og hvor grundejer altså skal godtgøre, at vurderingen er / 21 mere end 20% forkert for overhovedet at kunne påklage skønnet, jf. LFF 202111-17 nr. 88, afsnit 3.6.
3. Det faktum, at Vurderingsstyrelsen i sin afgørelse, jf. bilag 5, når frem til en højere værdi ved at bruge en højere bebyggelsesprocent, doku-menterer imidlertid ikke, at sagsøgers ejendom konkret må antages at være steget eller faldet i værdi som følge af ændrede planforhold. Der er så-ledes ikke foretaget en selvstændig prøvelse af selve vurderingsskøn-net, men blot en teknisk opgørelse med ændring af bebyggelsesprocen-ten. Sagsøgte kan ikke hævde at have løftet sin bevisbyrde med henvis-ning til sagsøgtes egen opgørelse af grundværdien. Sagsøgte har gjort gældende, at selv en marginal betydning vil være tilstrækkeligt for at foretage en omvurdering. Det er imidlertid ikke kor-rekt. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.1.3, at der kun foretages omvurdering, hvis der er sket ”væsentlige ændringer” si-den sidste almindelige vurdering.

omvurderingssituationer opregnet i § 3, stk. 1, forudsætter således, at der er tale om væsentlige ændringer. Sagsøgte skal derfor løfte bevisbyrden for, at vær-dien af sagsøgers ejendom konkret er ændret væsentligt som følge af æn-drede planforhold. I den verserende sag ved Retten i Horsens, BS-1796/2024-HRS har Skatteministeriet gjort gældende, at en anvendt bebyggelsesprocent på 359 skal anses for at være korrekt, selvom den ubestridt hverken er i over-ensstemmelse med ejendommens planforhold (90%) eller faktiske be-byggelsesprocent

§ 3, stk.

1, nr. 6, er opfyldt. Der ses i stedet at være foretaget genoptagelse med henblik på at fore-tage omvurdering af ejendommen i strid med dagældende vurderings-lov og omvurderingen er foretaget uden hjemmel i

§ 3, stk.

1, nr.

1. 3.
2. Betingelser for omberegning af grundværdi i medfør af

§ 33, stk.

17 Det er sagsøgte, der skal løfte bevisbyrden for, at servitutten ikke var registreret på vurderingstidspunktet, og at dette har resulteret i en fejl-agtig vurdering. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet i nærværende sag. Sagsøgtes henvisning til, at der ikke var foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2017 dokumenterer således ikke, at servi-tutten ikke var registreret korrekt for ejendommen, og at dette har med-ført en fejlagtig vurdering. Det er således ikke en betingelse, at der skal ansættes en omberegnet grundværdi i medfør af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 17, hvis der konstateres en ændring i en ejendoms anvendelse eller planforhold. Dette fremgår direkte af ordlyden af bestemmelsen. I den forbindelse skal sagsøger henvise til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.5.2, hvoraf følgende fremgår vedrørende omberegnet grundværdi i medfør af

§ 33, stk.

17: ” En ny yderligere ansættelse kan kun komme på tale, når ejendomsværdien eller grundværdien antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold. SKAT bliver opmærksom på planændringer via kommune- og lokalplaner. SKAT skal i forbindelse med alle planændringer tage stilling til, om der skal ske vurderingsmæssige ændringer, fordi planen er blevet ændret. Fin-der SKAT, at vurderingen skal ændres som følge af den ændrede plan, skal / 24 der også ske en yderligere ny ansættelse af det seneste beregningsgrundlag for grundværdien.” (mine understregninger) Det er med andre ord en betingelse for, at der kan foretages en ombe-regning af grundværdien i medfør af

§ 33, stk.

17, at grundværdien er steget eller faldet som følge af de ændrede planforhold. Hverken Vurderingsstyrelsen eller Landsskatteretten har forholdt sig til, om denne betingelse er opfyldt. Tilsvarende har sagsøgte ikke for-holdt sig til spørgsmålet i sine processkrifter. Sagsøgte har alene for-holdt sig til, om der var tale om ændrede planforhold. Sagsøgte gør dermed gældende, at betingelserne for omvurdering af grundværdien er opfyldte, uden at forholde sig til, om det er godtgjort, at grundværdien er steget eller faldet som følge af de af sagsøgte påstå-ede ændrede planforhold i form af den tinglyste servitut. Det er sagsøgte, der bærer bevisbyrden, idet der er tale om en genopta-gelse på vurderingsmyndighedens initiativ, og sagsøgtes manglende fremlæggelse af dokumentation for, at grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af den påståede manglende ombereg-ning af grundværdien pr.

1. oktober 2017, indebærer dermed, at bevis-byrden ikke er løftet. Det forhold, at der ikke er ansat en omberegning af grundværdien pr.
2. oktober 2017, dokumenterer således ikke, at der er foretaget en fejl i vurderingen i 2017, eller at dele af vurderingen mangler, som følge af fejlagtig eller manglende registrering af servitutten. Det er op til sagsøgte at dokumentere, at den påståede manglende registrering af servitutten har ført til en fejlagtig eller manglende vurdering, og heri ligger en sandsynliggørelse af, at grundens værdi skal være steget eller faldet som følge af den planmæssige ændring. Den bevisbyrde er på in-gen måde løftet af sagsøgte. Da sagsøgte ikke har været i stand til at løfte denne bevisbyrde, må det lægges til grund, at Vurderingsstyrelsen har foretaget en genoptagelse af det beløbsmæssige skøn i strid med skatteforvaltningslovens § 33, stk.
3. Sagsøger gør gældende, at både lokalplan, købsaftale og servitut har været tilgængelig for Vurderingsstyrelsen ved vurderingsterminen pr.
4. oktober
5. Det er følgelig ikke en fejl, at der ikke er foretaget om-vurdering eller omberegning af grundværdien pr.
6. oktober
7. Det skyldes tværtimod blot, at Vurderingsstyrelsen – korrekt – oprindeligt / 25 har vurderet, at betingelserne for omvurdering og omberegning af grundværdien ikke var opfyldte. Vurderingsstyrelsen er underlagt officialprincippet, og Vurderingssty-relsen har derfor pligt til at sørge for sagens oplysning, herunder at ind-drage alle relevante oplysninger af betydning for grundværdiansættel-sen, herunder i sagens natur tinglyste forhold. Det har derfor også af denne grund formodningen imod sig, at Vurderingsstyrelsen var be-kendt med handelsprisen, men ikke med deklarationen.
8. Vurderingsstyrelsens praksis er underkendt af Vestre Landsret I SKM2023.465.VLR havde Vurderingsstyrelsen foretaget en ekstraordi-nær genoptagelse af vurderingen pr.
9. oktober 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk.
10. Genoptagelsen var begrundet med, at vurderingen var foretaget uden hensyn til en på ejendommen tinglyst deklaration, fordi deklarationen ved en fejl ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden. Landsretten fandt ikke, at Skatteministeriet havde godtgjort, at en manglende registrering af deklarationen havde givet sig udslag i en fejl-agtig vurdering af ejendommens værdi. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Vestre Landsrets dom fra 2023 er direkte sammenlignelig med nærvæ-rende sag. I begge sager er der således tale om, at vurderingsmyndigheden af egen drift har genoptaget en vurdering med henvisning til manglende regi-strering af en deklaration. I begge sager er der sket behørig registrering af ejendommens planfor-hold i de korrekte registre, og i begge sager er der sket korrekt tinglys-ning af deklarationen. Vestre Landsret fastslog imidlertid, at det kunne lægges til grund, at vurderingsmyndigheden havde adgang til de anførte oplysninger om planforholdene, og at disse oplysninger indgik i grundlaget for ejendomsvurderingen af den omhandlede ejendom. Vestre Landsret fastslog tilsvarende, at det var Skatteministeriet, der skulle bære bevisbyrden for, at en manglende registrering af deklaratio-nen havde givet sig udslag i en fejlagtig vurdering af ejendommens / 26 værdi. Denne bevisbyrde var ikke løftet ved at henvise til Vurderings-styrelsens udtalelse om, at deklarationen ikke var registreret i vurde-ringsmyndighedens interne systemer eller med henvisning til vurde-ringsniveauet. Sagsøger gør gældende, at samme betragtninger som anført af Vestre Landsret finder anvendelse i nærværende sag, og at dette skal føre til, at der i nærværende sag skal afsiges dom i overensstemmelse med sagsøgers principale påstand. Subsidiært påstår sagsøger sagen hjemvist til fornyet behandling. …” Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: ”… Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, for den foretagne omvurdering pr.
11. oktober 2017 og den ombe-regnede grundværdi for den omhandlede ejendom er opfyldt. Den tinglyste servitut har offentligretlig karakter, hvorfor der skal tages hensyn til servitutten ved vurderingen af ejendommen, jf. vurderingslo-vens § 13, stk.
12. Idet der ikke blev foretaget en omvurdering af ejen-dommen og ansat en omberegnet grundværdi pr.
13. oktober 2017, jf.

§ 3, stk.

1, nr. 6, og § 33, stk. 17, var betingelserne for genoptagelse af vurderingen opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk.

1. Den af Vurderingsstyrelsen foretagne omvurdering pr.
2. oktober 2017 er derfor berettiget. Det bemærkes, at CC Copenhagen Residential A/S ikke har bestridt selve grundværdiansættelsen eller den omberegnede grundværdi, der blev foretaget af Vurderingsstyrelsen. Afgørelsen på dette punkt resul-terede i, at ansættelserne blev ændret og forhøjet med over 4 mio. kr. Selskabet har ikke bestridt dette vurderingsresultat. CC Copenhagen Residential A/S gør alene det formelle synspunkt gældende, at betingel-serne for genoptagelse ikke er opfyldt. 3.1 Servitutter med offentligretlig karakter og planlovens regulering 3.1.1 Retsgrundlag / 27 Der skal ved grundværdiansættelsen tages hensyn til en servitut med offentligretlig karakter, jf. dagældende vurderingslov, § 13, stk. 1 og
3. Det fremgår af bestemmelsen, at: ” Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Stk.
4. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Stk.
5. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter.” (egen understregning) Det følger således af stk. 2, hvilke forhold der skal tages hensyn til ved ansættelsen af en grundværdi, herunder bl.a. byrder af offentligretlig karakter. Regulering af offentligretlig karakter, jf. § 13, stk. 2, står over-for rettigheder og forpligtigelser af privatretlig karakter, der som ud-gangspunkt ikke medtages i grundvurderingen, jf. § 13, stk.
6. I Vurderingsvejledningen fra 1968, s. 87-88 (bilag B), fremgår det vedrø-rende

§ 13, stk.

2, at: ” … udtrykket ”rettigheder og byrder af offentligretlig karakter” også [omfatter] de specielle rådighedsindskrænkninger, som en offentlig myndighed med hjemmel i loven har pålagt en ejendom, f.eks. ved kondemnering, benyttelsesforbud, tinglyst byplanvedtægt, naturfredningskendelse o.s.v. Det må ved vurderingen tages hensyn til sådanne offentligretlige rådighedsindskrænkninger, således at de tages i betragtning ved ansættelsens af ejendomsværdien og/eller grundværdien i det omfang, hvori byrden må antages at virke nedsættende på ejendommens værdi i handel og vandel. […] Sidestillet med offentligretlige rådighedsindskrænkninger, som er pålagt ejendomme ved kendelser, deklarationer o.s.v. med hjemmel i loven, kan betragtes rådighedsindskrænkende servitutter, som en ejer har pålagt sin ejendom ved frivillig deklaration med en interesseret offentlig myndighed som påtaleberettiget. / 28 Offentligretlige byrder og rådighedsindskrænkninger skal tages i betragtning ved vurderinger, der foretages efter at vedkommende offentlige myndighed har vedtaget eller – hvor særlig godkendelse kræves – godkendt den pågældende plan, vedtægt og lign. […].” (mine understregninger) Byrder og rettigheder af offentligretlig karakter, der fastlægger anven-delses- og udnyttelsesmulighederne for en ejendom, er væsentlige for vurderingen, da anvendelses- og udnyttelsesmulighed sammen med beliggenhed hører med til de mest værdipåvirkende faktorer ved skøn-net over en ejendoms værdi. For at opsamle disse værdipåvirkende faktorer fremgår det af vejled-ningen, at rettigheder og byrder af offentligretlig karakter ikke alene omfatter almindelige lokalplaner m.v. Anden rådighedsindskrænkende regulering kan også have offentligretlig karakter. Derudover fremgår det, at byrder, der kræver særlig godkendelse af en offentlig myndig-hed, skal tages i betragtning ved vurderingen. Tilsvarende gælder ser-vitutter, når en offentlig myndighed er påtaleberettiget. Servitutter af den i sagen omhandlede karakter har på denne baggrund løbende været inddraget i vurderingsarbejdet og således ikke alene i vurderingen af den i sagen omhandlede grund, jf. de fremlagte eksemp-ler i sagen for Landsskatteretten (bilag 1, s. 25, nederst). Dette er også afspejlet i Den juridiske vejledning, 2017-2, afsnit H.A.6.1.3: ” Der er derimod grund til at tage særligt hensyn til rådighedsindskrænkninger, som hviler på enkelte ejendomme, på ejendomme i bestemte lokalområder eller på ejendomme med bestemte ejerforhold, for så vidt indskrænkningerne øver indvirkning på ejendommenes handelsværdi.” Derudover er der med den nye ejendomsvurderingslov konkret taget stilling til karakteren af en servitut, som en kommune har givet samtykke til i henhold til planlovens §

1. Ved lov nr. 1580 af
2. december 2019 blev bl.a. ejendomsvurderingslo-vens § 17, stk. 2, præciseret, så det fremgår af bestemmelsen, at der ved ansættelsen af grundværdien skal tages hensyn til servitutter omfattet af planlovens §§ 42 eller
3. Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, jf. lovfor-slag nr. 71 af
4. november 2019, § 1, nr. 20, fremgår følgende: / 29 ” Det fremgår således ikke klart af ejendomsvurderingsloven, om servitutter af den type, der er omfattet af planlovens §§ 42 og 43, skal betragtes som offentligretlig regulering, hvilket har betydning for, om der ved ansættelsen af grundværdien skal tages højde for disse servitutter. I bemærkningerne til ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, er der heller ikke taget stilling hertil. Servitutter, der vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, er servitutter, der udvider eller begrænser anvendelsen eller udnyttelsen af en ejendom (herefter kaldet byggeretsservitutter). I forslaget til ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3,
5. pkt., foreslås det derfor præciseret, at forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering også vil omfatte byggeretsservitutter, der er omfattet af planlovens §§ 42 eller
6. De omhandlende byggeretsservitutter vil derfor ikke være at betragte som privatretlige servitutter omfattet af § 15, stk. 3, der bliver til stk.
7. Byggeretsservitutter, der er omfattet af planlovens §§ 42 eller 43, vil således skulle betragtes som offentligretlig regulering, og Skatteforvaltningen vil derfor ved ansættelsen af grundværdien skulle inddrage disse byggeretsservitutter, bl.a. til brug for beregningen af den mulige udnyttelse i områder, hvor omfangsbestemmelsen er angivet for området som helhed, jf. ejendomsvurderingslovens §
8. Omvendt vil tilsvarende servitutter, som ikke er påtegnet af kommunen efter planlovens § 42, ikke vil skulle inddrages i grundværdiansættelsen, medmindre de er omfattet af håndhævelsesreglen i planlovens § 43.” (mine understregninger) Selv om lovændringen først er vedtaget i 2019 og ikke vedrører dagæl-dende vurderingslovs § 13, stk. 1 og 2, fremgår det af bemærkningerne, at formålet med lovændringen var at præcisere karakteren af servitutter godkendt af kommunen efter planlovens §
9. Dette understøtter, at samme betragtning anlægges ved anvendelse af den dagældende vurderingslovs § 13, stk. 1 og
10. _______________________ Det fremgår af planlovens § 15, stk. 1, bl.a. at en lokalplan skal inde-holde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Af planlovens § 15, stk. 2, nr. 1-32, fremgår det, hvad der kan optages bestemmelser om i en lokalplan. Det følger af planlovens § 15, stk. 2, nr. 2 og 7, at der kan optages bestemmelser om: / 30 ” 2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål, (…) 7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtætheden,” I forhold til kommunens godkendelse, følger det af planlovens § 42, at: ” En ejer af fast ejendom kan kun med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen gyldigt pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Samtykke efter
11. pkt. kan ikke meddeles i tilfælde, hvor der som følge af § 13, stk. 2, skal tilvejebringes en lokalplan. Stk.
12. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 skal påføres servitutdokumentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis ejendommen ejes af kommunen, skal påtegningen udtrykkeligt angive, at tilvejebringelse af en lokalplan ikke er påkrævet.” Planlovens § 43 lyder: ” Kommunalbestyrelsen kan ved påbud eller forbud sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.” Det fremgår af bestemmelserne, at kommunen skal give samtykke for-ud for tinglysning af servitutter, der varetager lokalplanmæssige for-mål. Kommunen kan ligeledes ved påbud og forbud sikre overholdelse af de lokalplanmæssige formål fastlagt med servitutten. 3.1.2 Byggeretsservitutten har offentligretlig karakter Den i sagen omhandlede servitut er udtryk for råden af offentligretlig karakter, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2, der udgør en æn-dring af planforholdene, jf. netop nedenfor. Servitutten fastlægger nemlig, at ejendommen alene må anvendes til helårsbeboelse og kan bebygges med 8.783 etagekvadratmeter, hvilket udgør en specifikation af grundens anvendelsesmuligheder og en fast-læggelse af en højere bebyggelsesprocent for grunden, end hvad der gør sig gældende i lokalplanen generelt. / 31 Byggeretsservitutten udgør dermed en ændring af ejendommens plan-forhold, der tilfører værdipåvirkende anvendelses- og navnlig udnyttel-sesmuligheder – hvilket udgør kerneområdet for, hvad der er relevante planmæssige ændringer. Som beskrevet ovenfor i afsnit 2 er ejendommen beliggende i et større område med en lokalplan, hvor anvendelsesmulighederne og omfangs-bestemmelsen er angivet for området som en helhed. Det fremgår af lo-kalplanens § 6, stk. 1, (bilag 3, s. 21), at der maksimalt må opføres 37.000 kvm nybyggeri i området som helhed. Underområde I, hvor den i sagen omhandlede ejendom er beliggende, rummer flere byggefelter, og der må maksimalt opføres 41.000 kvm nybyggeri i form af helårsboliger og serviceerhverv m.v. Hertil kommer 25.000 kvm i eksisterende byggeri. By & Havn I/S har efter vedtagelse af lokalplanen administreret områ-det og solgt den i sagen omhandlede grund med en ret til at opføre 8.783 etagekvadratmeter helårsbeboelse for en købesum på 69.166.125 kr. Værdipåvirkningen af den præcise fastlæggelse af grundens anven-delses- og udnyttelsesmuligheder understreges af, at prisen for grun-den er udregnet ud fra en pris på 7.875,00 kr. pr. etagekvadratmeter, jf. bilag
13. For at By & Havn I/S på vegne af interessenterne i udviklingsselskabet kunne sikre administrationen af de resterende byggemuligheder og værdier i området, blev der den
14. december 2016 tinglyst en servitut, der fastlægger de konkrete anvendelses- og udnyttelsesmuligheder for grunden. Denne administration af byggemulighederne under lokalpla-nens samlede ramme understreges af, at øvrige ejendomme i området har fået tinglyst lignende servitutter, jf. bilag 1, side 25, nederst. Københavns Kommune har som planmyndighed godkendt den gæl-dende, overordnede og brede lokalplan for lokalplanområdet som en helhed. Københavns Kommune har herefter, fortsat i sin egenskab af planmyndighed, jf. planlovens § 42, godkendt tinglysning af den i sa-gen omhandlede byggeretsservitut, der med værdimæssig betydning konkretiserer anvendelsen og udnyttelsen af CC Copenhagen Residen-tial A/S’ grund. At servitutten har offentligretlig karakter, understøttes også af, at By & Havn I/S – dvs. sælger af ejendommen og påtaleberettiget i forhold til servitutten – er oprettet i henhold til lov, dvs. det er oprettet på bag-grund af en politisk beslutning. / 32 På baggrund af forholdene vedrørende udmøntning af lokalplanen, der er vedtaget af kommunen, hvorefter udviklingen og konkretiseringen af området foretages af By & Havn I/S med inddragelse af kommunen, som i henhold til planlovens § 42 godkender servitutter, der konkretise-rer anvendelsen med stor værdimæssig betydning for de enkelte grun-de i lokalplanområdet, er det tydeligt, at servitutten i nærværende sag er af offentligretlig karakter. At en sådan servitut, som i nærværende sag, er af offentligretlig karak-ter, understøttes også af, at der med den nye ejendomsvurderingslov er præciseret, at der ved ansættelsen af grundværdien skal tages hensyn til servitutter omfattet af planlovens §§ 42 og 43, og at disse ikke efter ejendomsvurderingsloven skal betragtes som privatretlige servitutter, jf. herom i afsnit 3.1.1, ovenfor. Derfor skal der tages hensyn til servitutten af
15. december 2016, som er godkendt af kommunen, jf. planlovens § 42, ved ansættelsen af grund-værdien efter den dagældende vurderingslov, § 13, stk.
16. _____________________________ Det af CC COPENHAGEN RESIDENTIAL A/S anførte i stævningen, s. 16,
17. afsnit, om, at betingelserne for tinglysning af servitutten ikke er opfyldt, jf. planloven, § 42, stk. 2,
18. pkt., kan ikke tiltrædes. Det ligger også fast, at servitutten blev tinglyst den
19. december
20. I replikken, s. 3,
21. og sidste afsnit, fremhæver CC Copenhagen Residen-tial A/S afgørelserne SKM2004.467.HR og SKM2002.675.ØLR som ek-sempler på, at der skal ses bort fra en grundejers private råden og for-pligtigelser af privatretlig karakter ved grundvurderingen, jf. davæ-rende vurderingslovs § 13, stk.
22. De to domme om privat råden kan ikke sammenlignes med den råden af offentligretlig karakter, der er foretaget med de i sagen omhandlede byggeretsservitutter. I SKM2004.467.HR var der udstedt en lokalplan den
23. januar 1990, der gav mulighed for at udnytte den omhandlede grund til offentlige for-mål, herunder til forskning og udvikling. Der blev tillige vedtaget en lov om det i sagen omhandlede Forskningscenter, hvor det bl.a. fremgik af lovens §§ 5 og 6, at Forskningscenteret ikke kunne sælge ejendom-men, og ved Forskningscenterets eventuelle nedlukning skulle ejen-dommen overgå til staten. / 33 Vurderingsmyndigheden havde alene taget udgangspunkt i lokalpla-nen ved grundvurderingen, mens Forskningscenteret under sagen på-stod, at de øvrige vilkår, herunder salgsbegrænsningen, skulle indgå i vurderingen. Højesteret og landsretten (SKM2002.272.ØLR) fandt, at de særlige vilkår ikke var tilknyttet grunden, men alene vedrørte Forsk-ningscentret og staten, hvor sidstnævnte med overdragelse af ejendom-men ønskede at støtte driften af Forskningscenteret, men med betingel-serne samtidig ønskede at sikre driften og formålet med Forskningscen-teret. Det var derfor med rette, at disse begrænsninger ikke var medta-get i grundvurderingen, jf. daværende vurderingslovs § 13, stk.
24. Det gøres heroverfor gældende, at den i nærværende sag omhandlede byggeretsservitut netop ikke kan sammenlignes med råden af privatret-lig karakter, men er udtryk for råden af offentligretlig karakter. I sagen har Københavns Kommune som planmyndighed godkendt den gæl-dende, overordnede og brede lokalplan for lokalplanområdet som en helhed. Københavns Kommune har herefter i sin egenskab af planmyn-dighed efter planlovens § 42 godkendt tinglysning af den i sagen om-handlede byggeretsservitut, der med værdimæssig betydning konkreti-serer anvendelsen og udnyttelsen af selskabets grund. Københavns Kommune har så tillige en ejerandel på 95 % af By & Havn I/S, jf. bilag A, der har tinglyst servitutten. Det er på denne baggrund, at det kan konkluderes, at byggeretsservi-tutten ikke er udtryk for privat råden, men er af offentligretlig karakter, jf. daværende vurderingslovs § 13, stk.
25. 3.2 Betingelserne for omvurdering, jf. dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6 3.2.1 Retsgrundlag Efter dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, skal der foretages en omvurdering i følgende tilfælde: ” af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold, jf. dog §§ 12 A og 13 A.” (min understregning) Der skal således foretages en omvurdering, hvis ændrede planforhold må antages at have betydning for en stigning eller et fald i vurderingen. / 34 Der er ikke i bestemmelsen indlagt et krav om, hvor stor en ændring af ejendomsværdien, der skal være tale om, for at der kan foretages en omvurdering. _____________________________ Det tidligere ejendomsvurderingssystem byggede på, at der skulle fore-tages almindelige vurderinger hvert andet år, og i det mellemliggende år skulle der foretages omvurdering, hvis betingelserne for omvurde-ring var til stede. De dagældende §§ 1 og 3 i vurderingsloven havde følgende ordlyd: ” § 1 Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder sted hvert andet år, jf. dog §
26. Ejerboliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vurderes i lige år. Skatteministeren fastsætter den nærmere afgrænsning mellem ejerboliger og andre ejendomme. § 3 Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering […] Stk. 2 Årsagen til omvurdering skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste vurdering ved en almindelig vurdering […]” Den i sagen omhandlede ejendom er ikke en ejerbolig, da den ved omvurderingen pr.
27. oktober 2017 er en større matrikel og vurderes som et ubebygget areal, jf. bilag 1, s. 1,
28. sidste afsnit. Ejendommen tilhører så-ledes en kategori af ejendomme, hvor der skulle foretages almindelig vurdering i lige år. De offentlige ejendomsvurderinger har i den i sagen omhandlede peri-ode været særskilt reguleret, da de løbende, almindelige vurderinger har været suspenderet, indtil et nyt ejendomsvurderingssystem tages i anvendelse. Lov nr. 1535 af
29. december 2014 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme indeholder regler for foretagelse af vurderingerne pr.
30. oktober 2016 og pr.
31. oktober 2017 for den i sa-gen omhandlede type ejendom, der ikke er en ejerbolig. Ved lov nr. 1535 af
32. december 2014 om ændring af lov om vurdering af landets fast ejendomme blev § 43 affattet på følgende måde: ” Almindelig vurdering pr.
33. oktober 2016 af ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige år, sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4: 1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr.
34. oktober
35. / 35 2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i ulige år, jf. § 3, og ved omvurdering foretaget pr.
36. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1635 af
37. december
38. 3) Ansættelser foretaget senere end pr.
39. oktober 2012 efter §
40. 4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderin-ger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene. 5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk.
41. Stk.
42. Der foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr.
43. oktober 2016 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. § 3, stk.
44. Vurdering som nævnt i
45. pkt. betragtes som en almindelig vurdering. Stk.
46. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr.
47. oktober
48. Det samme gælder omvurderinger fore - taget pr.
49. oktober 2017, jf. § 3 […]” (egne understregninger) Den indsatte § 42, stk. 3, forudsætter, at der skal foretages omvurdering af de pågældende ejendomme pr.
50. oktober 2017, hvis betingelserne i vurderingsloven, § 3, er opfyldt. 3.2.2 Betingelserne for omvurdering er opfyldt Efter dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 6, skal der foretages en omvurdering, hvis ændrede planforhold må antages at have betydning for vurderingen, jf. også afsnit 3.2.1, ovenfor. En grunds anvendelses-og udnyttelsesmuligheder er helt centrale planforhold, der påvirker grundens værdi. Som nævnt ovenfor i afsnit 3.1.1 skal der i vurderingsarbejdet inddra-ges byrder af offentligretlig karakter, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk. 2, hvilket omfatter forhold af bredere karakter end alene lokal-planer og ændringer af zonestatus. Tinglysning af en servitut med et indhold som i nærværende sag, hvor servitutten varetager lokalplanmæssige formål, der er godkendt af kommunen efter planlovens § 42, er en ændring af ejendommens plan-forhold. Servitutten fastlægger anvendelsen af ejendommen til helårs-beboelse og forøgede bebyggelsesprocenten til 199, hvilket påvirker grundværdien i positiv retning, og som derfor skal afspejles i grund-vurderingen. Dette er også i overensstemmelse med fast administrativ praksis, jf. bi-lag 1, s. 8, nederst til s. 9, øverst. / 36 Idet der ikke efter bestemmelsen er krav om, hvor stor en ændring af ejendomsværdien, der skal være tale om, som følge af ændrede planfor-hold, vil selv en marginal betydning være tilstrækkelig for at foretage en omvurdering. Det er derfor ikke korrekt, som anført af CC Copenha-gen Residential A/S (processkrift II, s. 3,
51. afsnit), at der skal være tale om en væsentlig ændring. Uanset hvad der fremgår af Den juridiske vejledning, er der ikke i bestemmelsens ordlyd noget krav om væsent-lighed. Da omvurdering skal opfange værdipåvirkende ændringer af forhol-dene for en ejendom i året efter den almindelige vurdering af ejendom-men, er der en indbyrdes sammenhæng mellem reglerne i § 13, stk. 2, og § 3, stk. 1, nr. 6, hvorefter ændrede planforhold omfattet af § 13, stk. 2, også udgør en ændring af planforhold, jf. § 3, stk. 1, nr.
52. Betingelserne for omvurdering efter dagældende vurderingslov, § 3, stk. 1, nr. 6, og fastsættelse af en omberegnet grundværdi i henhold til

§ 33, stk.

17, jf. nærmere afsnit 3.3.2.1, er derfor op-fyldt. _____________________________ CC Copenhagen Residential A/S har anført, at vurderingsmyndighe-derne ikke har forholdt sig til, om ændringen i planforholdene har med-ført en stigning eller et fald i ejendommens grundværdi, jf. processkrift I, afsnit 2 og

1. Dette er ikke korrekt. I nærværende sag har Vurderingsstyrelsen ændret grundværdiansæt-telsen pr.
2. oktober 2017 fra 30.990.100 kr. til 35.039.900 kr. (bilag 5, s. 1, og bilag 10), hvilket viser, at vurderingsmyndighederne netop anser indholdet af servitutten – herunder forhøjelsen af bebyggelsesprocenten – for at påvirke grundværdien i positiv retning. Indholdet af servitutten har dermed haft en betydning, da vurderingsmyndighederne ved skøn-net over værdiansættelsen tager hensyn til en ejendoms anvendelses-og udnyttelsesmuligheder. Derudover har CC Copenhagen Residential A/S anført (processkrift I, s.3 mf), at der ikke er sket nogen værdimæssig påvirkning af ejendom-men i forbindelse med dens tinglysning. Argumentationen savner mening. Servitutten ændrer jo de planmæs-sige ramme for jordstykket og bevirker en højere udnyttelsesprocent end for området i øvrigt. Dette har selvsagt betydning for værdiansæt-telsen af ejendommen. / 37 Selskabet anfører videre til støtte for synspunktet, at købesummen i skødet (bilag 2) var baseret på den udnyttelsesmulighed, som efterføl-gende blev fastsat i servitutten. Og da skødet var Vurderingsstyrelsen bekendt – efter selskabets opfattelse ved vurderingen pr.
3. oktober 2016 – og da der ikke er sket en regulering af købesummen, så er der ikke sket en værdimæssig påvirkning ifm. tinglysning af servitutten. Også dette synspunkt savner mening. En aftalt overdragelsessum i et skøde er jo ikke udtryk for en ændring af planforholdet, uanset hvor-dan overdragelsessummen er aftalt. Den planmæssige ændring af de anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, som gør sig gældende for ejen-dommen blev først vedtaget for grunden i forbindelse med tinglysnin-gen af den servitut, som Københavns Kommune havde godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven. 3.3 Betingelserne for genoptagelse, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 2 3.3.1 Retsgrundlag Betingelserne for genoptagelse af en ejendomsvurdering følger af da-gældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 678 af
4. maj 2018 med senere ændringer). Det fremgår af bestemmel-sen, at: ” En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den
5. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. Stk.
6. Told- og skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk.
7. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.” (min understregning) / 38 Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
8. pkt., kan der således fra vurderingsmyndighedens side ske genoptagelse, hvis en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold el-ler lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Ifølge skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
9. pkt., kan der fra vurderingsmyndighedens side desuden ske genoptagelse, hvor vurderingsmyndigheden foretager en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget. 3.3.2 Betingelserne for genoptagelse er opfyldt Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, er opfyldt. Det gælder såvel betingelserne efter § 33, stk. 2,
10. pkt., som betingelserne efter § 33, stk. 2,
11. pkt. Der foreligger dermed to selvstændige grunde til, at der kan ske genoptagelse. Som anført ovenfor, afsnit 3.2.1, blev den almindelige vurdering pr.
12. oktober 2016 af ejendomme, der ikke var ejerboliger, foretaget som en videreførelse af den senest foretagne vurdering, jf. lov nr. 1535 af
13. de-cember 2014, § 1, nr. 4 (om ændring af lov om vurdering af landets ejen-domme). Der skulle ikke foretages en almindelig vurdering af ejendommen i 2017, idet der i 2017 alene blev foretaget almindelige vurderinger af ejerboliger. Vurderingsterminen
14. oktober 2017 var for erhvervsejen-dommen i sagen altså et mellemliggende år. Der skulle dog foretages omvurderinger for sådanne ejendomme pr.
15. oktober 2017, forudsat at betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt, jf. ovenfor, afsnit 3.2.
16. Som det fremgår i afsnit 3.2.2, var betingelserne i vurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 6, for omvurdering af ejendommen pr.
17. oktober 2017 opfyldt som følge af, at servitutten blev tinglyst den
18. december
19. Tinglysning af servitutten var desuden indtrådt i året efter den seneste almindelige vurdering af ejendommen, jf.

§ 3, stk.

1. Men uanset at betingelserne for omvurdering med inddragelse af servi-tutten var opfyldt, så var omvurdering ikke foretaget pr.
2. oktober
3. Da omvurdering med inddragelse af servitutten ikke var foretaget pr.
4. oktober 2017, var Vurderingsstyrelsen berettiget til at genoptage og fo- / 39 retage den manglende omvurdering ved afgørelsen af
5. januar 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk.
7. pkt. Allerede af den grund skal Skatteministeriet have medhold i den ned-lagte frifindelsespåstand. Endvidere bemærkes, at selv om en manglede vurdering til enhver tid kan foretages af vurderingsmyndigheden, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
8. pkt., er betingelserne for genoptagelse efter skatteforvalt-ningslovens § 33, stk. 2,
9. pkt., ligeledes opfyldt, da den manglende hensyntagen til byggeretsservitutten bevirker, at vurderingen var fore-taget på et fejlagtigt grundlag. Der var jo ikke taget hensyn til det nye plangrundlag, der kunne konstateres ved tinglysningen af byggerets-servitutten. _____________________________ CC Copenhagen Residential A/S anfører bl.a. (processkrift I, afsnit 1, og processkrift II, afsnit 1), at det er ministeriets bevisbyrde, at betingelser-ne for genoptagelse af vurderingen pr.
10. oktober 2017 er opfyldt. Vi-dere er det anført, at bevisbyrden er skærpet. Selskabets bevisbyrdebetragtninger bestrides, navnlig giver argumenta-tionen om, at der skulle foreligge en skærpet bevisbyrde ikke mening. Derudover har CC Copenhagen Residential A/S anført i stævningen, s. 11-14, at den manglende hensyntagen til servitutten ikke kan udgøre en fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens planforhold i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
11. pkt., da servitutten har været tinglyst pr.
12. december 2016 og derfor var registreret korrekt. I den forbindelse er det ved afgørelsen af, om vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag, uden betydning, om servitutten var korrekt tinglyst pr.
13. december
14. Det følger således af SKM.2023.84.BR og af styresignalet offentliggjort som SKM2016.228.SKAT, at genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 2, også omfatter vurderin-ger foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejl i SKATs egne re-gistreringer/interne systemer. Der kan således være en fejlagtig eller manglende registrering i SKATs egne systemer, der giver grundlag for genoptagelse, selvom en servitut er korrekt tinglyst. Dertil kommer, at det fremførte i stævningen, s. 11-14, om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse af en foretaget vurdering på grund af fejl - agtig registrering, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
15. pkt., jf. stk. / 40 1, ikke er opfyldt, ikke er afgørende for sagen, da en manglende omvur-dering kan foretages inden for fristen i stk.
16. Endelig har CC Copenhagen Residential A/S henvist til, at sagen trykt i SKM2023.465.VLR er direkte sammenlignelig med nærværende sag, jf. processkrift I, s. 6,
17. afsnit, og processkrift II, s. 5 ff. Skatteministeriet er ikke enig heri, allerede fordi den i landsretssagen omhandlede deklara-tion ikke medførte, at plangrundlaget, herunder bebyggelsesprocenten, kunne fraviges. Der er derved en betydelig forskel på indholdet af deklarationen i den ovennævnte sag og servitutten i nærværende sag – servitutten i denne sag medfører nemlig en ændring i både bebyggelses- og anvendelses-muligheden for ejendommen i forhold til lokalplanens regulering, idet servitutten medfører en forhøjelse af bebyggelsesprocenten fra 176 til 199 samt fastlægger, at ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse. Der var omvendt efter landsrettens konkrete vurdering af deklaratio-nen – hvis formål i det væsentlige var at fastsætte rammerne for udstyk-ning og bebyggelse af det samlede område, herunder sikre en attraktiv bebyggelsesprocent på en anden matrikel – ikke grundlag for at foreta-ge grundværdiansættelsen ud fra en anden bebyggelsesprocent end den, der fremgik af kommuneplanen for den omhandlede ejendom, og der var derfor heller ikke grundlag for at genoptage vurderingen ek-straordinært. 3.3.2.1 Omberegnet grundværdi Da betingelserne for genoptagelse og foretagelse af omvurderingen pr.
18. november 2017 er opfyldt, har Vurderingsstyrelsen ligeledes været berettiget til at foretage den omberegnede grundværdi. Det følger af

§ 33, stk.

17, at der skal ansættes en om-beregnet grundværdi, hvis en ejendom har ændret anvendelse eller plan-forhold. Den tinglyste servitut af

1. december 2016 ændrer planforholdene for ejendommen, idet der med servitutten sker en fastlæggelse af anvendel-sen af ejendommen til helårsbeboelse og en forøgelse af bebyggelsesprocenten til 199, jf. afsnit 3.2, ovenfor. Vurderingsstyrelsen har således været berettiget til at foretage en ombe-regnet grundværdi ved vurderingen pr.
2. oktober
3. …” / 41 Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten bemærker indledningsvist, at parterne er enige om, at sagen skal afgøres efter reglerne i den dagældende skatteforvaltningslov, lovbekendtgørelse nr. 678 af
4. maj 2018, (i det følgende skatteforvaltningsloven) og den dagældende vurderingslov, lov nr. 1067 af
5. august 2013, (i det følgende vurderingsloven). Sagen drejer sig om, hvorvidt Vurderingsstyrelsen som følge af en tinglyst ser-vitut i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, har været berettiget til at genoptage vurderingen pr.
6. oktober 2017, herunder i første række, om servi-tutten har offentligretlig karakter, jf.

§ 13, stk.

2. Servitutten Efter

§ 13, stk.

2, skal der ved ansættelsen af grundværdien tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Det er ubestridt, at servitutten, som blev tinglyst den 1. december 2016 og på-lagt af Udviklingsselskabet By & Havn I/S i forbindelse med salget af ejendom-men til CC Copenhagen Residential A/S, er en privatretlig servitut. Det fremgår af servitutten, at den angår maksimal bebyggelse og supplerende købesum, anvendelse og parkeringsforhold. Det er i servitutten angivet bl.a., at ejendommen ikke må bebygges med mere end 8.783 etagekvadratmeter, sva-rende til en bebyggelsesprocent på 199, og at ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse. Det fremgår videre, at anvendelsen af ejendommen ikke kan ændres af køber eller efterfølgende ejere uden samtykke fra sælger, Udviklings-selskabet By & Havn I/S, som også er påtaleberettiget, og at servitutten er godkendt af kommunen efter planlovens § 42, stk. 1, som omhandler servitutbe-stemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Servitutten, der er pålagt ejendommen i forbindelse med salget, og hvis indhold er gengivet i skødet, fastlægger således den nærmere udnyttelse for den kon-krete ubebyggede grund/ejendom, mens lokalplanen efter sit indhold angiver anvendelsen og udnyttelsen for området, som den ubebyggede grund/ejendom er beliggende i, som helhed. Retten finder på denne baggrund, og under hensyn til karakteren af og formålet med Udviklingsselskabet By og Havn I/S, at servitutten varetager byplanmæs-sige formål, og at den dermed vedrører bestemmelser om rettigheder og byrder / 42 på ejendommen af offentligretlig karakter, som der skal tages hensyn til ved an-sættelse af grundværdien, jf.

§ 13, stk.

1. Dette støttes af, at det i den nugældende ejendomsvurderingslov, lov nr. 1580 af
2. december 2019, § 17, stk. 2, er præciseret, at der ved ansættelsen af grund-værdien skal tages hensyn til servitutter omfattet af planlovens §§ 42 og 43, jf. også de specielle bemærkninger til bestemmelsen, lovforslagets § 1, nr. 20, hvoraf fremgår, at det foreslås præciseret, at forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentligretlig regulering også vil omfatte bygge-retsservitutter, der er omfattet af planlovens §§ 42 eller
3. Genoptagelse og omvurdering Retten lægger som ubestridt til grund, at ejendommen i medfør af vurderings-lovens § 1 skulle vurderes i lige år, og at 2017 derfor som udgangspunkt var et vurderingsfrit år, således at vurderingen fra 2016 blev videreført pr.
4. oktober
5. Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
6. pkt., jf. stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen genoptage en vurdering, hvis det godtgøres, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Retten lægger til grund, at skatteforvaltningen på vurderingstidspunktet den
7. oktober 2017 ikke havde registreret den tinglyste servitut. Da den videreførte vurdering pr.
8. oktober 2017 som følge heraf er foretaget på et fejlagtigt grundlag, er betingelserne for genoptagelse af vurderingen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
9. pkt., jf. stk. 1, opfyldt. Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
10. pkt. kan told- og skatteforvaltningen herudover foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget. Det fremgår af

§ 3, stk.

1, nr. 6, at der året efter den almindelige vurdering skal foretages omvurdering af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold, og af § 33, stk. 17, fremgår, at der i forbindelse med om vurderingen skal ske en yderligere ansættelse af grundværdien. Ejendomsværdien blev pr. 1. oktober 2016 vurderet på baggrund af oplysnin gerne i lokalplanen og med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 176 sva rende til 7.747 etagekvadratmeter. - - / 43 Efter servituttens indhold, herunder ændringen af bebyggelsesprocenten fra 176 til 199, finder retten, at tinglysningen af servitutten udgør en ændring af ejendommens planforhold, som må antages at have medført en stigning i grundværdien. Der skulle derfor have været foretaget omvurdering og omberegning af grundværdien, jf.

§ 3, stk.

1, nr. 6, og § 33, stk. 17, den

1. oktober 2017, og da dette ikke skete, er betingelserne for at foretage en vurdering efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2,
2. pkt., også opfyldt. Konklusion Vurderingsstyrelsen har således været berettiget til at genoptage vurderingen den
3. oktober 2017 og foretage den manglende omvurdering og omberegning af grundværdien som sket ved afgørelsen af
4. januar
5. På denne baggrund, og da der efter de foreliggende oplysninger ikke er grund lag for at hjemvise vurderingen pr.
6. oktober 2017 til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. - Sagsomkostninger Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, der er oplyst til 137.693 kr., forløb og udfald og hovedforhandlingens varighed fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret, hvorfor beløbet er inklusiv moms. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. CC Copenhagen Residential A/S skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 25.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / /