ECLI:DK:NAE:2024:BS0000001120 HistoriskDokument

RETTEN I NÆSTVED ousnli' •- llKs oo Udskrift af dombogen DOM afsagt den

1. september 2010 i sag nr. BS 14-1875/2008: Part 1 A/S under konkurs Adresse 1 4700 Næstved mod Part A Adresse 2 4700 Næstved og Part B Adresse 2 4700 Næstved Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte har betalt sagsøgers fulde tilgodehavende i forbindelse med en ombygning. Sagen er anlagt den
2. august
3. Sagsøgerens påstand er efter den endelige påstand, at de sagsøgte skal betale 504.392,93 kr. til sagsøger. De sagsøgtes påstand er principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
4. Part B har forklaret, at de kendte Person 1 (P1) privet. Derfor P1 var det naturligt, at var med på sidelinien, da de købte deres nye hus. Da P1 havde lavet taget på deres tidligere hus, blev en del af arbejdet betalt uden moms. Huset på Adresse 2 var fra 60erne. P1 P1 var med, da de kiggede på huset, før de købte det. P1 tilbød at renovere huset. Da de gik rundt i huset, noterede , hvad der skulle laves. Herefter kom han med udkastet til entreprisen. P1 sagde, at betalingen til dels skulle være uden moms., så totalbeløbet ville være 1,2 P1 millioner, som det fremgår af bilag E. Det var , der lavede det håndskrevne notat på udkastet til aftalen. De 1,2 millioner fremkom ved, at de skulle betale 500.000 med tillæg af moms og resten uden moms. Han ved ikke, om Part A var til stede ved kontraktens sunderskrivelse. Arbejdet gik i gang i uge 30 i
5. Han kan ikke huske, hvornår han underskrev aftalen. P1 sagde, at det blot var en formalitet. P1 sagde, at de beløb, han skulle betale hen ad vejen skulle hæves i små beløb, og derfor løb de rundt til forskellige hæveartomater og foretog hævninger. Han afleverede beløbene i en konvolut til P1 . Han har nok hævet 6.000 kr. pr gang i dankortautomaterne. P1 ville have beløbene i store portioner, 100.000 kr. 50,000 og 25.
6. Han har først set bilag 12 under sagen. Han kan ikke genkende beløbet. Han har ikke fået kvittering. Han har betalt 7 gange. Han har betalt til P1 personligt, bortset fra 25.000 kr. De blev betalt til P2 P1 . Denne arbejder for . P2 skulle stå for vvsentreprisen. P1 blev vred over, at han havde betalt direkte til P2 . Han P2 har aldrig fået regning fra Han har betalt kontant 550.000 P1 P2 kr. til og 25.000 til . Han hjalp P1 med at stå i nogle prøvehuse i weekenden. Honoaret skulle fragå i byggesummen. Det skulle han ikke have nogen lønseddel på. Det var kutyme, at beløbene blev skrevet i "bogen". I bogen blev der skrevet optjente beløb, der kunne bruges til køb af materialer eller ydelser. Man kunne også godt købe ting privat. Efterfølgende har han indbetalt skat af den løn, han har tjent for sit arbejde med prøvehusene. Han har nogle smser fra P1 . Når der står 100 kg. betyder det 100.000 kr. Der var kvalitetsproblemer med de udførte arbejder, og tidsplanen holdt ikke. P1 sagde, at han skulle hæve kontanter, så det ikke direkte kunne spores. Det var derfor, P1 ville se, hvordan han havde hævet pengene. Han har først set opgørelsen af
7. april 2008 i forbindelse med retssagen. I april var de ikke uenige om beløbsstørrelser. Opgørelsen må være tilbagedateret. De holdt møder i maj
8. Den håndskrevne opgørelse over P1 deres mellemværende stammer fra et møde, hvor Part A , og P1 han selv var til stede. har skrevet det til venstre. Det til højre P1 i firkanten han har selv lavet. Mødet foregik hos . Han tror, det var den dag, han skulle medtage kontoudtog. Det var den
9. maj. De P1 havde ikke kontoudtog med, fordi han ikke ville lade se P1 hans kontoudtog. sagde, at han troede, at sagsøgte ville P1 prøve at snyde ham. gik ind på sin computer i et regneark. Det var herefter de lavede den håndskrevne oopgørelse. Beløbet på 1.341.125 kr. var det samlede beløb, der skule betales. Så trak han momsen fra. Herefter trak han de 575.000 kr. fra, som han havde betalt kontant uden faktura. De resterende 497 .000 kr. tillagde han moms. Således fremkom beløbet 622.375 kr. Heraf havde han allerede betalt 562.500 kr. i henhold til P1 fakturaer. Således fremkom beløbet 59.875 kr. skrev i parentes 47.900 kr. excl. moms. Det var for sjov, der stod "måske". Hans mor arbejdede hos P1 . Hendes løn skulle også modregnes. Hans mors overtidsbetaling var på 10.000 kr. som stod bogen. Han skrev bagefter på en kopi af det håndskrevne bilag 40.572 kr. Der skulle afholdes et nyt møde, hvor han skulle have kontoudtog med. Hans forældre var godt klar over, at en stor del af entreprisen skulle betales sort. Bilagene H og J er lavet af hans mor. Overordnet set passer timesedlerne i bilag 13 ikke, og heller ikke tidspunkterne. Der er også regninger, der ikke vedrører byggeriet og vedrører andre personer. Da han underskrev aftalen, var de stadig venner. Han har også skrevet undet på tillægsaftalerne til byggeriet. Da han underskrev aftalen, var der den underliggende anden aftale. Han har nok været lidt naiv, da han underskrev entreprisekontrakten og tillæg. Entreprisekontrakten er skrevet under langt senere end den
10. september Person 2 (P2)
11. Han har dokumentation for den løn, han skulle have for fremvisning P1's P1 af prøvehuse. De betalte direkte til og ikke til firmaet, fordi de var private venner. I deres verden var han og firmaet identiske. Han har indtryk af, at de af ham betalte kontantbeløb gik til P1 personligt. P1 har forklaret, at han var direktør i Part 1 A/S . Firmaet beskæftigede sig med byggeri og ombygning. Han kendte de sagsøgte privat. Han gav tilbud på ombygning af de sagsøgtes hus. Aftalen er kun Part B underskrevet af , men den omfattede også Part A . Han anlagde sagen, fordi han mente, at han havde et tilgodehavende fra entrepriseaftalen. Der skulle betales kontant ved fremsendelse af fakturaer. Han har ikke selv skrevet fakturaerne. Fakturaerne var momsbelagte. Hans opgørelse af
12. april 2008 er en korrekt opgørelse over mellemværendet. Han har ikke skrevet det håndskrevne på bilag E og har først set bil F under sagen. Det blev ikke aftalt, at noget af entreprisen skulle udføres sort. Han har udarbejdet bilagene
13. Bilagene har ikke været brugt i virksomheden. De sagsøgte sagde, at de ikke var interesserede i, at Part B's mor måtte kende den eksakte entreprisesum. Han har modtaget 294.000 kr. i juli
14. De kontante beløb på bil. 12 er indbetalt på hans mellemregningskonto. Han ved ikke, hvorfor det er små beløb. De havde aftalt, at han skulle have 100.000 kr. ad gangen. Kvitteringerne er udleveret til Part B stort set hver gang. Part B ville gerne læres op som sælger i Part 1 A/S og kom ofte. 100 kg. i hans sms er 100.000 kr. Den
15. maj bad han om fuldstændig Part B Part B kontoudtog fra . Han tror ikke kom. Han har Part B's aldrig set kontoudtog. I virksomheden havde de "bogen". Medarbejderne kunne købe varer over virksomheden, og dette fremgik af bogen. De 10.000 kr., Part B's mor V1 , havde optjent var overarbejde. Dem ville hun gerne have ind i regnskabet. Da V1 var bogholder, går han ud fra, at det er foregået korrekt. Part B stod i prøvehuse for ham. Det skete som oplæring og Part B skulle ikke have løn. Han har bedt om, at der blev foretaget en kriminalteknisk erklæring vedrørende hans skrift på grund af bilagene E og F, men det har advokat Poulsen ikke villet. Bilagene 13 og 14 Person 3 må bogholderiet have fundet frem. Han eller kunne Person 3 attestere bilagene. skrev vist ikke initialer på, men lagde dem i godkendebakken. Han har tidligere lavet en tagrenovering for de sagsøgte. Det var ikke sort arbejde. Det fremgår af deres bogholderi. Der var vist ikke indbrud i virksomheden kort efter konkursen. Part A Part B's har forklaret, at hun kan bekræfte forklaring, herunder at en stor del skulle laves sort. I deres tidligere hus havde de fået lavet en tagentreprise, hvoraf også en del skulle laves sort. Først var hun, Part B og P1 ude at kigge på huset. P1 bad hende skrive, hvad der skulle laves. P1 sagde, at en del fik de regning på, og en del skulle betales sort. Der blev lavet et aftalebrev den 24 august
16. Hun og Part B gik det igennem. Part B var ude at tale med P1 . Da Part B kom hjem, var de håndskrevne noter påført. Arbejde var gået i gang før sommerferien. Håndværkerne startede om mandagen i uge
17. De sorte penge blev aflevet i Vidne 1 (V1) en kuvert, som Part B afleverede til P1 . De havde hævet i banken i små beløb, typisk 6.000 kr. ad gangen. P1 havde fra først af sagt, at de blev nødt til at hæve de små beløb. P1 sagde, at det ikke måtte komme frem, at et beløb blev betalt sort. Den
18. maj var hun med på kontoret hos P1 . Hun var ikke fra begyndelsen med inde på kontoret, men stod og talte med Part B's mor, V1 . Aftalesedlen er hun ikke blevet bedt om at underskrive. Tillægsentrepriserne skulle afregnes med moms. De havde ikke fået bil 10 før sagen. Den
19. maj snakkede de ikke om, at de skyldte mere end en halv million. Bil F blev lavet den
20. maj. Efter at Part B havde afleveret kuverten med pengene den 14 maj, blev hun kaldt ind på P1's kontor. Der var en trykket stemning. P1 lavede opgørelsen hvorefter de skyldte ca. P1 60.000 kr. Hun har ikke set bilag 12 før sagen. Hun ved, at har sendt smser til Part B . De ville ikke udlevere kontoudtog til P1 . Det kom ikke P1 ved. Den
21. maj var der ikke uenighed om, at de havde betalt 575.000 kr. Det kunne P1 se på sit regneark. Hun kendte indholdet af entrepriseaftalen. Hun har underskrevet aftalesedlen, bil.
22. Hun og Part B var sammen om byggeriet. Hun kender ikke bilag C. Den er lavet af deres advokat. V1 Part B har forklaret, at er hendes søn. Hun har arbejdet P1 . Hun bogførte fra
23. september 2006 til
24. sept 2008 hos alle kreditorer og alt varekøb. Håndværkertimerne lagde hun ind i et regneark på byggesagerne. Hun har stor erfaring med bogføring. Hun vidste nogen lunde, hvad Part B's byggeri skulle koste, men så ikke bilagene. Hun har senere hen hørt tallene. Hun har hele tiden fulgt det løbende. Godt 600.000 kr. skulle betales sort. Det sagde Part B . Der blev også i andre byggesager lavet sort arbejde. Hun har lånt penge til Part B og Part A , og P1's har ført nogle tal over på en anden byggesag efter P1 anmodning. sagde, at han selv ville skrive under på, at udgiften skulle flyttes over. Årsagen var, at byggesagen ikke måtte stå som P1's sager, underskudsgivende. Når der blev snydt i andre af blev udgifterne ført på "diverse byggerier". Hun har aldrig set bilag som denne sags bilag
25. Alle indbetalinger gik over P1's mellemregning. De lå i P1's skuffe. Hun ved, at ikke alle Part B og Part A's indbetalinger gik ind over hans mellemregning. Køkkenregningen fra Invita blev flyttet fra Part B og Part A's hus til en anden byggesag. Part B og Part A's byggesag havde nummer
26. P1 skrev nogle gange, at leverancen var til Adresse 4 , selvom den vedrørte P1 og Part A's byggeri. Efterfølgende er bilaget uden hendes viden ført til Adresse 2 . P1 har attesteret bilaget. Person 3 godkendte kun trælasterne. Person 3 skrev ikke på bilagene. P2 er ikke bogført. Det ved hun, for den har ikke VVS-firmaet noget nummer. Fakturaen 102821 er ikke bogført, for den skulle have et bogføringsnummer oppe i hjørnet. Der foregik mange spegede ting mellem P1 og P2 . Hun havde et løntilgodehavende hos P1 . Beløbet på 10.000 kr. stod i bogen. Medarbejderne kunne lægge timer ind i bogen. Når medarbejderne kom med regningerne blev regningerne ført på "diverse byggerier". Det foregik i stor stil. Man var næsten tvunget ind i den bog, for at han skulle have en klemme på en. Det håndskrevne på bilag E er skrevet af P1 . Hun kender hans skrift. Bilag Fer også skrevet af P1 . Hun stoppede i virksomheden efter P1's opsigelse, fordi der var en sag kørende med Part B . Han havde opfordret hende til at sige op, men det ville hun ikke. Hun har gennemgået alle fakturaer i bilag
27. Hun har lavet bilag H og J. De fakturaer, der er markeret med grønt er korrekte, de røde er forkerte, mens de gule er tvivlsomme. Nogle fakturaer vedrører helt andre personer. P1 lavede sit eget bogholderi, når han lukkede døren. Han brugte udtrykkene kilo og sommerferiepenge. Alle i firmaet vidste, at der var fup og fiduser. Det er normalt usædvanligt, at der er fejl i bogføringen. Vidne 2 har forklaret at hun har arbejdet i Part 1 A/S fra marts 2007 til ultimo juli
28. Hun var regnskabschef. I bogholderiet var endvidere V1 og til dels Person 4 . Hun sagde selv op. Hun syntes ikke, hun kunne lukke øjnene for de ting, hun ikke kunne stå inde for. Hun havde før ansættelsen arbejdet 12 år som revisor og 12 år i Skat. Hun kunne ikke stå inde for sort arbejde. Hun var bekendt med Part B og Part A's byggesag. Hun vidste, at Part B var V1's søn. Part B stod også i prøvehusene, men stod ikke på lønningslisten. Der var sorte penge i Part B's byggesag. P1 kaldte sorte penge for sommerferiepenge. I starten lukkede hun øjnene for det, men hun blev trukket mere og mere ind i det. Hun foreslog ham at undlade dette, men det ville han ikke. Hun har ikke løbende haft med denne byggesag at gøre men har vist i en periode, hvor Person 4 var væk skrevet fakturaerne. Umiddelbart før hendes fratræden bad han hende skrive en faktura på beløb, som ikke figurerede i bogholderiet. Hun ville ikke skrive den. P1 ville på den måde vaske sorte penge hvide. Så vidt hun husker var det 300.000 kr. Person 4 har sagt, at hun i visse tilfælde efterfølgende har konstrueret nogle bilag for noget, der var foregået forinden. Hun har ikke set bilag svarende til bilag
29. Hvis de skulle være bogført, skulle de have haft et bilagsnummer. Der var ingen kontant kassebogholdning. Alle kontanter blev modtaget af direktøren og afregnet over mellemregningskontoen. Bilag 12 er ikke P1 bogført på mellemregningskontoen. kunne afgøre, hvilke indbetalinger der skulle registreres/ikke registreres i bogholderiet. Det P1's håndskrift. Hun kan se håndskrevne på bilag E og F ligner på lønopgørelserne (bil 14), at ugesedlen på side 1 ikke svarer til lønsedlen. Ugesedlen er således ikke den, der danner grundlag for lønudbetalingen. Når lønsedlerne er rigtige, er der flueben ud for de enkelte posteringer på ugesedlerne. Nogle medarbejdere fik løn udbetalt uden for lønudbetalingerne. Hun kendte ikke nærmere til dette, for det ville hun ikke vide. Beløbet på 294.000 kr. på bilag 13 bad P1 hende om at bogføre. Det ville hun ikke. P1 kunne finde på at sige, at en udgift skulle flyttes til anden konto for at det regnskabsmæssigt ville se pænere ud. Så ville den blive flyttet til "diverse byggerier". Dette skete ofte. P1 ville være i stand til senere at producere bilag, som han tilbagedaterede. Kilo er 100.000 kr. P2 , der var en af P1's Dette blev brugt af P1 . Hun kendte meget gode venner. Der var nogle handler, der dukkede op, når der en gang imellem forsvandt biler. Hun havde stærk formodning om, at der var sorte penge i Part B og Part A's byggesag. Hun har ikke set noget til kuverter med penge. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne. Sagsøgerne har i påstandsdokumentet gjort følgende gældende: Der er mellem sagsøger og de sagsøgte indgået en gyldig og juridisk bindende aftale om Part 1 A/S ' udførelse af ombygning af de sagsøgtes ejendom, jf. bilag
30. Uanset, at den skriftlige aftale kun er underskrevet af Part B , hæfter begge de sagsøgte for betaling for de af Part 1 A/S udførte arbejder, idet Part A ved stiltiende accept/passivitet har forpligtet sig i henhold til aftalens vilkår. Det gøres i den forbindelse gældende, at samtlige ekstraarbejder er faktureret til begge de sagsøgte, og at tillæg til entreprisebeskrivelse af
31. september 2007 er underskrevet af begge de sagsøgte, jf. bilag B. Sagsøger bemærker herudover, at der ikke forud for nærværende sags anlæggelse er gjort indsigelse fra de sagsøgtes side mod Part A's hæftelse for sagsøgers krav. Sagens bilag B er således underskrevet af begge de sagsøgte uden indsigelse mod Part A's hæftelse, lige som brev af
32. juli 2008 fra de sagsøgtes advokat, jf. bilag C, heller ikke indeholder nogen indsigelse med Part A's hæftelse. I tillæg hertil gøres det gældende, at ejendommen beliggende Adresse 3 (tid. Adresse 2 ) er ejet af begge de sagsøgte, og at Part A under hele processen har været bekendt med ombygningen, der har været i begge de sagsøgtes interesse. På baggrund heraf og som følge af de almindelige fuldmagtsregler i dansk rets hæfter Part A også på dette grundlag over for sagsøger, hvilket også fremgår af retspraksis, herunder afgørelserne refereret i Ul991.343V og 01994.
33. Begge de sagsøgte er som følge heraf forpligtet til at betale den fulde entreprisesum og dermed også forpligtet til at betale sagsøger det påstævnte be·Iøb. For så vidt angår sagsøgers krav gøres det gældende, at der af Part 1 A/S er udført arbejder svarende til parternes aftale, jf. bilag 1-9, og at sagsøger derfor har krav på honorering i overensstemmelse med sagsøgers opgørelse, jf. bilag IO. De sagsøgte har ikke - og har ej heller dokumenteret at have betalt mere til Part 1 A/S end, hvad der fremgår af sagens bilag 10, og sagsøger har derfor krav på betaling fra de sagsøgtes side af et beløb svarende til det påstævnte beløb. Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke fra Part 1 A/S' tilkendegivet, at de sagsøgte alene skylder kr. 40.000,
34. side er Sagsøger bestrider, at foreligger nogen aftale mellem Part 1 A/S og de sagsøgte om - eller at det på andet grundlag skulle være statueret - at betalingen for ombygningen af de sagsøgtes ejendom skulle ske delvist uden moms. De sagsøgte ses heller ikke at have løftet bevisbyrden herfor. I den forbindelse bestrides det af sagsøger, at sagsøgers direktør skulle have påført sagens bilag Ede angivne tal, lige som det bestrides, at sagsøgers direktør skulle have udarbejdet sagens bilag F. Hverken sagsøger eller sagsøgers direktør har været bekendt med sagens bilag E eller sagens bilag F før bilagenes fremlæggelse under sagen. I øvrigt bemærkes det, at sagens bilag E er dateret den
35. august 2007, dvs. forud for den mellem parterne indgåede, gyldige og juridisk bindende aftale, der er dateret
36. september 2007, jf. sagens bilag
37. Sagsøger skal derfor i det hele bestride de sagsøgtes anbringender om "sort arbejde", herunder at domstolene ikke skulle være kompetente til at påkende sagsøgers krav. Sagsøgers krav er et helt sædvanligt betalingskrav støttet på en gyldig og bindende aftale indgået mellem sagsøger og de sagsøgte. Sagsøger bestrider endvidere, at der foreligger mangler ved det af Part 1 A/S udførte arbejde, idet sagsøger samtidig gør gældende, at mangel- sindsigelserne fra de sagsøgte ikke kan gøres gældende, idet mangelsindsigelserne ikke tidligere er fremsat over for Part 1 A/S , og derfor er fremsat for sent. Sagsøger gør herudover gældende, at en lang række af de påstå• ede mangler/manglende afslutning af arbejder ikke er omfattet af parternes aftale. Sagsøger kan anerkende, at der mangler udførelse af fugning omkring døre og vinduer samt opretning af en hoveddør, hvilket samlet anslås at koste kr. 8.600,
38. Bortset herfra er der ikke dokumenteret mangler ved byggeriet eller øvrige forhold, der berettiger de sagsøgte til at undlade at betale det på~ stævnte beløb eller på anden måde at foretage tilbagehold heri. Ovenstående anbringender er kun et resume af væsentlige anbringender, og medmindre øvrige i skriftvekslingen fremsatte anbringender udtrykkeligt er frafaldet, fastholdes disse i enhver henseende. har været momsreSagsøger er ikke momsregistreret, men Part 1 A/S gistreret indtil konkursdekretets afsigelse, hvorfor det forventes, at der kan opnås momsrefusion ved boets afslutning. De sagsøgte har gjort gældende vedrørende påstanden om afvisning at den mellem parterne indgåede entrepriseaftale indeholdt vilkår om, at en betydelig del af entreprisearbejdet - kr. 612.550,00 - skulle udføres som sort arbejde - det vil sige uden moms. at sagsøgte under aftalens forløb afregnede kr. 575.000,00 sort. at den mellem parterne indgåede aftale strider imod retsprincippet om lov og ærbarhed. at danske domstole ikke bør medvirke til at opretholde eller fuldbyrde sådanne aftaler. sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgte har betalt mere end den samlede entreprisesum. at parternes økonomiske mellemværende skal opgøres som vist i bilag C. at sagsøger under entreprisen har betalt kr. 575.000,00 uden modtagelse af kvittering eller faktura med moms. at bilagene
39. l- 12.16 er konstrueret af sagsøger efter tvistens opståen til brug for sagen. at bilagene
40. l - 12 .16 ikke bekræfter de faktiske "sorte betalinger", som sagsøgte leverede under entreprisens forløb, men alene et væsentligt mindre beløb. at sagsøgers økonomiske opgørelse af entreprisen, herunder bogføring, i øvrigt er fejlagtig og misvisende - formentlig fordi det ikke har været muligt efterfølgende at konstruere sig frem til en korrekt bogføring. at der er mangler ved byggeriet i et omfang som anført af sagsøgte i bilag CogK. Rettens begrundelse og afgørelse Part B Det lægges til grund, at sagsøgte den
41. september 2007 har underskrevet aftale om, at sagsøger for de sagsøgte skulle udføre ombygningsarbejde for en samlet pris eksklusiv moms på l.l 12.550,00 kr. Det er under hovedforhandlingen ubestridt, at aftalen vedrører begge de sagsøgte. De sagsøgte har gjort gældende, at parternes aftale imidlertid havde et andet indhold, idet aftalen rettelig var betaling af l.237.550 kr. således at sagsøgte skulle betale 625.000,00 kr. inklusiv moms og 612.550 kr. uden faktura. De sagsøgte har ud over deres egen og vidnernes forklaring henvist til, at sagsøger har erkendt at have modtaget beløb uden samtidig udstedelse af faktura, den håndskrevne tilføjelse på udkast til aftale af
42. august 2007 samt den håndskrevet beregning, der begge angives at være udfærdiget af sagsøger. Sagsøger har bestridt, at der skulle være indgået aftale af et andet indhold end den underskrevne og har bestridt, at de håndskrevne notater er skrevet af ham. Det er uomtvistet, at der har været udført ekstraarbejder for ca. 100.000 kr. De sagsøgte har gjort gældende, at de har betalt et større beløb end det beløb, de er godskrevet af sagsøger i opgørelsen af
43. april
44. De sagsøgte har henvist til den håndskrevne opgørelse. De har endvidere gjort gældende, Part B at der tilkommer et honorar for fremvisning af sagsøgers prøvehuse. Uanset at det må lægges til grund, at sagsøgers bogføring ikke er retvisende, at de sagsøgte har betalt et beløb direkte til sagsøger uden at have modtaget faktura og de sagsøgtes og vidnernes forklaringer, finder retten det betænkeligt at lægge til grund, at der mellem parterne er indgået en anden aftale med et andet indhold end den underskrevne. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at udkastet til aftale, der efter de sagsøgtes påstand angiveligt skulle indholde parternes aftale påført med håndskrift, er dateret den
45. august Part B's 2007 og således før den underskrevne aftale, at forklaring om indholdet af en anden aftale alene beror på hans forklaring sammenholdt med bilag, der ikke er enighed om, hvem der har konciperet, og at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at den indgåede aftale af den
46. september 2007 ikke er urimelig, at de sagsøgte ikke har sandsynliggjort endsige godtgjort, at de har betalt et større beløb end det fremgår af sagsøgers opgørelse af
47. april 2008 sammenholdt med, at de sagsøgtes og vidnernes forklaring er bestridt af sagsøger. De sagsøgte har endvidere ikke godtgjort, at der er mangler ved sagsøgers arbejde, men har erkendt, at der mangler færPart B diggørelse for 8.600,00 kr, og det er ikke bevist, at skulle have et tilgodehandende og i givet fald af hvilken størrelse for at fremvise sagsøgers prøvehuse. Herefter tages den af sagsøger endeligt nedlagte påstand til følge. De sagsøgte skal endvidere betale 60.000,00 kr. i sagsomkostninger til sagsøger. Heraf andrager 12.600,00 kr. retsafgift og i øvrigt sagsøgers udgift til advokatbistand. Retten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på den omfattende skriftveksling og sagens udfald. Thi kendes for ret: Part B og 503.792,93 Inden 14 dage betaler de sagsøgte Part A kr. til sagsøger Part 1 A/S under konkurs ved kurator, advokat Michael Ziegler, med procesrente fra sagens anlæg. De sagsøgte betaler endvidere 60.000,00 kr. i sagsomkostninger til sagsøger. Dommer