← Danmark

ECLI:DK:OLR:2023:SS0000000987 Dom

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. januar 2008 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Ulla Langholz, Lisbet Wandel og John Larsen (kst.)).
  3. afd. a.s. nr. S-3043-07: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1943)) (advokat Jørgen Vestergaard, besk.) Roskilde Rets dom af
  4. oktober 2007 (S 8-3273/2007) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse således, at frakendelsen gøres ubetinget. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Tiltalte har i landsretten supplerende forklaret, at han modtager hospitalsbehandling for sine sygdomme ca. 1-2 gange om måneden. Det foregår enten på Rigshospitalet, Herlev hospital, Glostrup hospital eller Køge hospital. Derudover går han til tandlæge på Frederiksberg, fordi strålebehandlingen har ødelagt hans tænder. Han og hans kone, som er pensionist, bor hver for sig. Når han skal til behandling på Rigshospitalet eller på Herlev hospital, bliver han kørt af sin kone, der også i øvrigt kører ham, når hun kan, eller han benytter sygetransport, fordi behandlingerne medfører fysiske symptomer, som gør ham uegnet til selv at køre hjem. Når han skal til Frederiksberg, Glostrup eller Køge, kører han selv. Siden kørslen den
  5. maj 2007 har han dog ikke kørt bil på grund af den verserende sag, men hans kone har kørt for ham. Det er helt umuligt for ham at benytte offentlige transportmidler fra bopælen, idet han i så fald skal sidde i en kørestol, som ikke kan medbringes -2- i bussen. Han får hjemmehjælp til rengøring hver
  6. dag og til bad 1 gang om ugen, ligesom han får bragt varm mad fra hjemmehjælpen. Bortset herfra klarer han sig selv i hjemmet. Hans kone hjælper med indkøb. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det af tiltalte for landsretten oplyste må tiltaltes kørselsbehov i forbindelse med sygdomsbehandling m.v. efter en samlet vurdering anses for begrænset og vil kunne varetages på anden måde, end ved at tiltalte kører selv. Herefter kan tiltalte, uanset sit fysiske handicap, ikke anses for afhængig af sit kørekort i en sådan grad, at der er fornødent grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter førerretten frakendes ubetinget i 3 år i et tilfælde af førstegangs spirituskørsel, hvor promillen har været så høj som hos tiltalte, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk.
  7. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, ubetinget i 3 år. Frakendelsestiden regnes fra landsrettens dom, dog således at det tidsrum, hvor førerretten har været inddraget under sagen, fradrages i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 130, stk.
  8. I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres således, at Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, ubetinget i 3 år fra landsrettens dom. I øvrigt stadfæstes dommen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) -3-

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.