ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000436 Byrettens kendelse stadfæstes

S3254001- MHS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den

1. marts 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Arne Brandt, Louise Saul og Christian Ankerstjerne Rønneberg (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges
2. afd. nr. S-3254-17: Anklagemyndigheden mod Sigtede (S) CPR nr. (advokat Kåre Traberg Smidt, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes processkrift af
3. januar 2018 fra advokat Kåre Trabjerg Smidt samt processkrift af
4. januar 2018 fra anklagemyndigheden. De modtagne bilag var til stede. -2- har kæret Københavns Byrets kendelse af
5. no- S vember 2017, hvorved ransagningen foretaget den
6. oktober 2017 af S's iPhone godkendes. har påstået, at politiets ransagning af hans telefon S ved tvangsmæssigt at placere hans tommeltot på telefonens fingeraftrykslæser, således at denne kunne åbnes digitalt, ikke skal godkendes. S har endvidere påstået, at det ikke tillades politiet at ransage en telefon på øjemedet, førend den, som ransagningen retter sig imod, har haft mulighed for at tale med en advokat. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Landsretten fastholder som anført i retsbogen af
7. december 2017, at der ikke er grundlag for mundtlig behandling af kæremålet. Til støtte for påstande er anført blandt andet, at han S's ”skulle have haft mulighed for at tage stilling til et muligt samtykke i samråd med advokaten, have det indbragt for retten, eventuelt efterfølgende, og have et uvildigt vidne tilstede”. Det er endvidere anført, at det ikke er korrekt, at data går tabt, hvis man ikke gør brug af rette kode. Politiet kan ikke påberåbe sig øjemedet med henvisning til, at politiets ITafdeling skriver, at en telefon, der ikke bruges i et vist tidsrum, vil låse sig med kode. Ransagningen bør endvidere ikke godkendes grundet individets personlige ukrænkelighed, idet man ikke kan pålægge nogen at opgive en kode. Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at der hos , der var blevet anholdt og sigtet for grov moms- og skattesvig S for mange millioner kr., blev foretaget ransagning på øjemedet for at søge efter beviser, herunder sms-korrespondance, beskedudveksling via øvrige medier, fotografier, kontaktlister eller andet af betydning for sagen, idet anklagemyndigheden fandt, at ransagningen af iPhonen var af væsentlig betydning for efterforskningen. Ransagningen blev foretaget ved brug af S's fingeraftryk som nøgle til at oplåse telefo- nen, hvilket er et accessorium til ransagningen, og der kan i den forbindelse anvendes den fornødne magt til at gennemføre ransagningen med hjemmel i politilovens §
8. Anklagemyndigheden har endvidere anført, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, såfremt retskendelse skulle afventes, idet en smartphone kun kan oplåses ved brug af fingeraftryk i et -3- af producenten eller brugeren bestemt tidsinterval, som er ukendt for politiet. Det er herudover forbundet med væsentlige komplikationer at udlæse data fra en smartphone uden brug af rette pinkode eller fingeraftryk, ligesom der er risiko for, at data kan gå tabt og ikke kan genskabes. Endelig var der ikke tale om et uforholdsmæssigt indgreb. Byretsdommeren har i forbindelse med sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Sagens oplysninger Af anholdelsesrapport af
9. oktober 2017 fremgår det, at S ikke ønskede kontakt til advokat i forbindelse med anholdelsen, der blev foretaget på Hotel Viktoria. Af politirapport af
10. november 2017 fremgår blandt andet følgende: ”Efter indbringelsen ønskede politiet at få adgang til disse 2 telefoner. Anholdte blev bedt om at hjælpe til med at åbne dem med fingeraftryk, hvilket han gjorde i detentionslokalet/venterummet. Han gjorde det dog forkert flere gange, hvilket ville vanskeliggøre politiets muligheder for at åbne telefonen. Derfor besluttede politiet med fornøden magt at presse S's tommelfinger mod en af telefonerne, således at den blev åbnet. I forbindelse med denne hændelse har S's forsvarer anmeldt de berørte kolleger for vold. Derfor er rapporten udfærdiget af undertegnede, der ikke selv var til stede.” Forsvareren har den
11. oktober 2017 anmodet anklagemyndigheden om at indbringe ransagningen for retten, hvilket anklagemyndigheden gjorde ved brev af
12. oktober
13. Efter votering afsagdes kendelse: Landsretten kan af de grunde, der er anført af byretten, tiltræde godkendelsen af den foretagne ransagning, samt at undersøgelsens øjemed ville forspildes, såfremt retskendelse skulle afventes. Hertil bemærkes, at det ikke følger af retsplejeloven, at ransagninger på øjemedet ikke kan gennemføres, førend sigtede har haft lejlighed til at drøfte sagen med sin forsvarer. -4- Det fremgår ikke af politirapporten af
14. november 2017, om politiet i henhold til retsplejelovens § 798, stk. 2, har vejledt S om muligheden for at få ransagningen på øjemedet indbragt for retten. Manglende overholdelse af denne bestemmelse kan dog ikke føre til, at ransagningen kendes ulovlig. Den omstændighed, at der ikke var et vidne til stede i forbindelse med ransagningen, kan ikke føre til et andet resultat. For så vidt angår spørgsmålet om politiet har været beføjet til ved magtanvendelse at presse S's tommeltot mod telefonen for at låse denne op, finder landsretten, at der er tale om et tvangsindgreb, som må sidestilles med legemsbesigtigelse i form af optagelse af fingeraftryk, jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, og at politiet, når betingelserne for ransagning er opfyldt, vil kunne foretage indgrebet, såfremt betingelserne i retsplejelovens kapitel 72 tillige er opfyldt, hvilket er tilfældet i denne sag. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den