Obsah (8)

§ 1§ 2§ 12§ 4§ 52§ 83§ 52c§ 3

RETTEN I SVENDBORG DOM afsagt den 12. september 2023 Sag BS-26046/2021-SVE Sagsøger (advokat Heidi Højmark Helveg) mod Sagsøgte (advokat Martin Johan Justesen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sa

§ 1

, hvorefter enhver brug heraf som udgangspunkt kræver samtykke fra Sagsøger jf.

§ 2, stk.

1. Det er desuden ikke af Sagsøgte bestridt, at billederne er under-lagt Sagsøgers ophavsret. at Sagsøgte - i rollen som Mediefigur - har brugt Sagsøgers billeder jf. bilag 21 uden tilladelse af to omgange – i en video på YouTube af
2. oktober 2020 jf. bilag 1 og i en liveudsendelse på Twitch den
3. oktober 2020 jf. bilag 2 og
4. Det er desuden ikke be-stridt af Sagsøgte, at billederne er blevet anvendt uden tilladelse. at Sagsøgtes brug af to omgange udgør en uberettiget tilgængeliggø-relse for almenheden jf.

§ 2, stk.

3, nr. 3 og § 70, stk. 1 samt offentlig fremførelse jf.

§ 2, stk.

4, nr. 1 jf. § 2, stk. 3, nr. 3, idet der ikke er indhentet samtykke fra Sagsøger. at Sagsøgtes manglende kreditering af Sagsøger udgør en krænkelse af retten til at blive navngivet som ophavsmand jf. ophavs-retslovens § 3, stk. 1. at Sagsøgtes brug af billederne ikke udgør ”privat” brug jf.

§ 12

, men derimod at brugen er sket som led i Sagsøgtes kommercielle aktiviteter i rollen som Mediefigur. Reglen om privat brug i ophavsretsloven § 12 er tilsigtet den rent private anven-delse til personen selv eller andre nært forbundet til personen selv. Sagsøgte tjener i forskellige sammenhænge penge på at optræde i rollen som Mediefigur og Mediefigur promoveres og markeds-føres blandt andet ved, at Sagsøgte laver videoer på sociale me-dier mv., således som det også er tilfældet ved YouTube-videoen og / 12 liveudsendelsen på Twitch, hvilket i sidste ende fører til, at Sagsøgte får flere jobs med rollen som Mediefigur. at det er uden betydning for, at der er sket en krænkelse af Sagsøgers ophavsret, at Sagsøgte har påsat teksterne ”Kage” og ”Kage te mig” på billederne. En påsætning af så simpel tekst, som det angivne, der blot betyder ”Kage” og ”Kage til mig” og som udgør en form for ”undertekster” til musikvideoen på YouTube, hvor ”Kage” og ”Kage te mig” synges, udgør ikke en bearbejd-ning jf.

§ 4, stk.

2, hvorved værkerne får selvstæn-dig værkshøjde og beskyttelse, og ikke kræver tilladelse fra ophavs-manden til de oprindelige værker. Supplerende argumentation til støtte herfor fremgår af pkt. 3.1.1. at der ikke, hverken for brugen af billederne i YouTube-videoen jf. bilag 1 eller i liveudsendelsen på Twitch jf. bilag 2 og 4, er tale om en brug, der falder under parodiundtagelsen jf.

§ 52c, stk.

10. Der henvises til argumentation anført nedenfor under pkt. 3.1.1 til støtte for dette anbringende. at Sagsøger er berettiget til et rimeligt vederlag for den uberetti-gede brug af hendes billeder af to omgange jf.

§ 83, stk.

1, nr. 1 og en godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. ophavs-retslovens § 83, stk.

1. Opgørelsen af det rimelige vederlag og godtgø-relsen er beskrevet nedenfor i pkt. 3.
2. 3.1.1 Vedr. den ophavsretlige parodiundtagelse Sagsøgte gør gældende, at den konkrete brug af Sagsøgers bille-der er omfattet af undtagelsen i

§ 52c, stk.

10, som omta-les ”parodiundtagelsen” . Parodiundtagelsen lyder således: ”Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, parodi eller pastiche.”

§ 52c, stk.

10 har sit udspring i EU-direktivet, DSM-direktivet (direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked) artikel 17, stk. 7, litra b, der gjorde det obligatorisk at imple-mentere Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k. Det gøres således gæl-dende, at fortolkningen af parodiundtagelsen i dansk ret skal fortolkes EU-konformt, ligesom at retspraksis fra EU er relevant. Sagsøgte refererer til, at den konkrete brug på YouTube jf. bilag 1 sker som led i Mediefigurs satiriske univers og at billederne er anvendt i en video med et satirisk/underholdende formål. Det er ifølge Sagsøgte / 13 nødvendigt at sætte billederne i kontekst til Mediefigurs satiriske uni-vers, når det skal vurderes, om parodiundtagelsen finder anvendelse. Sagsøgte angiver også i processkrift B, at Sagsøgers billeder ikke er udslagsgivende for videoens overordnede formål og indhold, at bille-derne er fremsøgt på Google og derved, at anvendelsen af lige netop de bil-leder beror på en ren tilfældighed. Det gøres gældende, at Sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at den ”satire” , som YouTube-videoen udgør og som brugen af billederne indgår i, er omfattet af

§ 52c, stk.

10, der efter sin ordlyd dækker over ”karikatur, parodi eller pastiche” . Det gøres gældende, at hverken brugen i YouTube-videoen eller i liveudsendelsen på Twitch udgør en ”parodi” . Det følger af, at det er Mediefigurs univers, som er satirisk, hvorimod videoen på YouTube, hvori bru-gen af billederne indgår, ikke parodierer noget og tilsvarende i liveudsen-delsen på Twitch, hvor billederne blot fremvises og omtales. Selv hvis Retten måtte finde, at satiren i Mediefigurs univers falder un-der ”parodi” - begrebet i parodiundtagelsen, gøres følgende gældende. Det gøres gældende, med udgangspunkt i Deckmyn-dommen (EU-Domstolen dom i sag C-201/13 af 2014), at parodibegrebet skal forstås således, at en parodi skal udvise synlige forskelle til det eksisterende værk samt udtrykke en humor eller latterliggørelse. Dommen angik parodi i forbindelse med en tegning, hvor hovedfiguren på den oprindelige tegning blev erstat-tet med borgmesteren i Gent, samt at andre personer på den oprindelige tegning blev erstattet med personer med en anden hudfarve og med slør. Her var således utvivlsomt tale om, at det ophavsretligt beskyttede værk i sig selv blev udsat for parodi samt at der blev foretaget synlige forskelle til det eksisterende værk. Det gøres gældende, at Sagsøgtes brug af Sagsøgers billeder ikke indebærer parodi eller satire på billederne og billederne med den af Sagsøgte påsatte tekst ”Kage” og ”Kage te meg” ikke i sig selv har et pa-rodisk eller satirisk indhold, idet dette blot er beskrivende for, hvad der vi-ses på billederne, på Udeladt slang. Sagsøgte kunne have anvendt et hvil-ket som helst billede af Kage, hvilket da også er tilkendegivet af Sagsøgte selv, hvilket taler for, at billederne i kontekst med Mediefigurs univers ikke har nogen selvstændig funktion i forhold til at ud-trykke humor eller latterliggørelse. Samtidig gøres det gældende, at Sagsøgte ikke ved blot at indsætte ”Kage” og ”Kage te mig” i tilstrækkeligt omfang har skabt synlige forskelle til det eksisterende værk. Dette understøttes ligeledes af Sagsøgtes egen argumentation om, at billederne får en anden betydning, når det ses i sammenhæng med sangen. Billedet med teksten i sig selv rykker / 14 ikke ved ”udtrykket” eller forståelsen af billederne. Billederne illustrerer Kage – dette ændres ikke ved, at der står ”Kage” eller ”Kage te mig” . Højesterets stillingtagen til parodiprincippet i den nyafsagte dom i sagen om den lille havfrue fra maj 2023 (U.2023.3772H) er ligeledes relevant for nærværende sag. Uanset at Højesteret i den konkrete sag kom frem til, at der ikke var sket en ophavsretskrænkelse, fastslog Højesteret samtidig også, at kriterierne fastsat i Deckmyn-dommen er af afgørende betydning. Højesteret fastslog ligeledes, at parodiprincippet skal ses i sammenhæng med ytringsfrihed, og at det tilsiger at bevare en rimelig balance mellem hensynet til ophavsmanden og hensynet til ytringsfrihed, som kodificeret i EMRK artikel

1. I relation til ytringsfrihed, refererer Højesteret til praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som særligt viser, at der skal tage hensyn til pressens funktion og om en ytring har samfundsmæs-sig interesse. For tegningen tillagde Højesteret det vægt, at der var foretaget mange ændringer til det oprindelige værk – altså betydelige forskelle – Havfrue af havde fået et zombie-lignende ansigt, langt pjusket hår, holdt et flag, tekst med ”Ondskaben i Danmark” , mv. Der var tale om en karikatur, som havde opnået selvstændig værkshøjde. For fotografiet, som blev anvendt i artikel med overskriften ”bange for coronasmitte? Så stemmer du nok dansk folkeparti” , hvor den lille havfrue var påført et mundbind, var der ikke fremsat argumentation for, at der var tale om en parodi, hvorfor begrundelsen for der ikke forelå en krænkelse alene er, at det er en ytring beskyttet af EMRK art. 10, fordi det indgik som led i pressens debatskabende dækning af et emne af samfundsmæssig interesse. Det gøres gældende, at sagsøgtes brug af billederne i en video til at hylde Kage dag og senere hen i en liveudsendelse med det formål at skabe opmærksomhed på Mediefigurs univers, ikke udgør et sådan hen-syn til ytringsfriheden og ikke har samfundsmæssig interesse i en grad, der kan begrunde, at sagsøgers rettigheder som ophavsmand bør tilsidesættes. Det gøres desuden gældende, at undtagelsen om parodier og satire skal fortolkes indskrænkende, samt at det vil være en udvidende fortolkning af undtagelsesbestemmelsen at medtage muligheden for at bruge ophavsret-lige beskyttede værker, som ikke selvstændigt udsættes for parodi, men som led i et generelt satirisk univers, og som ikke selvstændigt bidrager til at udtrykke humor eller latterliggørelse uden indhentelse af samtykke fra rettighedshaveren. En sådan fortolkning vil give Sagsøgte, og andre personer i underholdningsbranchen, et ”carte blanche” i forhold til frit at kunne bruge værker, der er underlagt en ophavsretlig beskyttelse, så længe det indgår i en underholdende kontekst og der er lavet en minimal æn-dring af værkerne. Det har formodning imod sig, at parodiundtagelsen -lovbestemt eller som tidligere ulovbestemt - tilsigter en sådan retstilstand. / 15 3.2 Persondataretlige krænkelser I liveudsendelsen på Twitch af
2. oktober 2020, jf. bilag 2 og 4 og i liveudsendelsen på Facebook af
3. oktober 2021, jf. bilag 22 delte Sagsøgte oplysninger om Sagsøgers person i form af navn, den bydel i By, som hun bor i og fremvisning af et portrætbillede. Det gøres gældende, at disse oplysninger udgør personoplysninger jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.
4. at Sagsøgte foretager en behandling af personoplysninger ved offentliggørelsen i liveudsendelsen på Twitch og ved omtalen i liveudsendelsen på Facebook af
5. oktober 2021 jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4, nr. 2, der blandt andet forudsætter, at der er et behandlingsgrundlag jf. artikel 6 og at principperne i databeskyttelsesforordningen artikel 5 efterleves. at Sagsøgtes behandling af personoplysninger sker i rollen som dataansvarlig jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, idet Sagsøgte behandler oplysningerne som led i en erhvervsmæssig aktivitet, hvor han optræder som dj i rollen som Mediefigur på det sociale medie, Twitch. Tilsvarende udgør videoen på Facebook også en kommerciel aktivitet. I begge tilfælde er der tale om en rendyrket promovering og markedsføring af Mediefigur karakteren, som Sagsøgte i forskellige sammenhænge optræder med og tjener penge på. Derudover er denne behandling under alle omstændighe-der ikke af ”rent privat karakter” jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c, idet der sker en omfattende deling ved offent-liggørelse i en video på sociale medier, hvilket desuden understøttes af de mange kommentarer til videoen jf. bilag
6. Supplerende argu-mentation til støtte herfor beskrives nedenfor i pkt. 3.2.
7. at Sagsøgtes behandling af Sagsøgers personoplysninger i Twitchudsendelsen udgør en ulovlig behandlingsaktivitet, idet der ikke er sikret et behandlingsgrundlag jf. databeskyttelsesforordnin-gens artikel
8. at Der er ikke er givet et gyldigt samtykke til behandlingen jf. databeskyttelsesforordningens artikel 7 jf. betragtning 32 - ej heller et stiltiende samtykke ved, at portrætbilledet er offentligt tilgængeligt på Facebook. at Sagsøger ikke var informeret om behandlingen, herunder kon-teksten, formålet, varigheden mv., hvorfor principperne jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5 således også er overtrådt. / 16 at den ulovlige behandling af Sagsøgers personoplysninger udgør en krænkelse af retten til databeskyttelse, som skal ses i den kontekst, hvori delingen foregår, hvor Sagsøgers person udstilles og har medført, at Sagsøger har været udsat for stærk negativ omtale og medieomtale. at den ulovlige behandling af Sagsøgers personoplysninger indgår i en kontekst, hvorved Sagsøger er blevet krænket på sin per-son, ære og sit omdømme, hvorfor Sagsøger er berettiget til en godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. databeskyttelsesforordnin-gens artikel 82 samt erstatningsansvarslovens §
9. 3.2.1 Vedrørende ”rent privat karakter” og erhvervsmæssige aktiviteter Sagsøgte gør gældende, at Sagsøgte ikke udgør en ”dataansvarlig” jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 7, hvorfor der ikke er sket en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen. Dette begrundes med, at Sagsøgte som privat person har skabt Mediefigur og alle videoer, som er lavet i Mediefigurs univers, er ud-tryk for karakterens personlige holdninger, ligesom at der ikke er sket en behandling i erhvervsmæssig eller kommerciel sammenhæng med økono-misk fortjeneste for øje. Dette bestrides. Det gøres gældende, at Sagsøgtes aktiviteter i rollen som Mediefigur i enhver henseende er kommercielle, uanset om en konkret aktivitet resul-terer i et vederlag eller ej. Når Sagsøgte indtræder i rollen som Mediefigur, er der som minimum tale om en rendyrket markedsføring og prom-overing af karakteren, som i sidste ende fører til, at Mediefigur bookes som dj, får et øget salg af merchandise eller kogebøger mv. Allerede af den grund, er der ikke tale om rent personlige eller familiemæssige aktiviteter jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c. Der henvises til dokumentationen for de kommercielle aktiviteter jf. bilag 12 og bilag 14-
10. Det gøres under alle omstændigheder gældende, at deling af personoplysninger på et socialt medie ikke udgør en aktivitet, som er at ligestille med ”rent personlige eller familiemæssige aktiviteter” , uanset om det sker som led i privat eller kommerciel sammenhæng, som er undtaget databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c. Der henvises til støtte for ovenstående til U.2020B.226, som er Henrik Udsens artikel i Ugeskrift for Retsvæsenet: ”Hjemmelsgrundlaget for godtgørelse ved persondatakrænkelser - forholdet mellem databeskyttelsesforord- / 17 ningens art. 82 og erstatningsansvarslovens § 26” . I denne artikel fremgår følgende på side 7 (mine markeringer): Uanset at afsnittet angår forholdet mellem databeskyttelsesforordningens artikel 82 og erstatningsansvarslovens § 26, gøres det gældende, at Henrik Udsens vurdering er, at databeskyttelsesforordningen ikke undtager deling af personoplysninger, herunder billeder, til en bredere kreds på sociale me-dier som en del af forordningens privatbrugsregel, som Sagsøgte henvi-ser til jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c. I nærværende sag er der tale om, at Mediefigur laver en liveudsendelse på det sociale medie, Twitch, og på Facebook, hvor enhver, der bruger me-diet, kan tilgå udsendelserne og som også for liveudsendelsen på Twitch er set af ca. 500 personer. Delingen er således sket til en bredere personkreds. Det gøres gældende, at det ligeledes skal tillægges betydning, at der her er tale om en situation, hvor Sagsøgte har set sig sur på Sagsøger, fordi Sagsøger udøver sin eneret og ret til at påberåbe sig krænkelser af den ophavsret, der tilkommer hende som ophavsmand til billederne. Sagsøgte vælger derfor at dele dette med offentligheden i en liveudsen-delse, der i hovedsagen udgør en latterliggørelse af Sagsøgers person og de krav, som Sagsøger retmæssigt har gjort gældende som følge af sin ophavsret. I en sådan situation er der et særligt behov for at beskytte privatlivets fred og den personlige integritet mod at blive krænket, når man som rettighedshaver udøver sine rettigheder. En sådan deling kan desuden ikke anses for at være ”rent personlige eller familiemæssige aktiviteter” jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c. Det bestrides, at Sagsøgtes henvisning til Datatilsynets afgørelse i sag nr. 2019-31- 2583 skal tillægges værdi. I afgørelsen var der tale om, at personoplysningerne angik en persons holdning til en kendt forfatters forfatterskab, som var medtaget i relation til en debat om den kendte forfatters forfatterskab. Offentliggørelsen af personoplysningerne – navn og holdningerne til forfatteren - skete således i forbindelse med en generel debat om / 18 forfatteren, hvorfor personoplysningerne således ikke lå til grund for konteksten, de anvendtes i, men blot indgik som ét element i den samlede kontekst. Denne offentliggørelse anså Datatilsynet for at være en ”rent personligt” aktivitet undtaget fra databeskyttelsesreglerne. Disse aktiviteter kan på ingen måde sammenlignes med situationen i nærværende sag, hvor Sagsøgte har delt personoplysningerne på et socialt medie i rollen som Mediefigur – en rolle, som Sagsøgte tjener penge på at spille i for-skellige sammenhænge. Samtidig skete offentliggørelsen i den nævnte afgørelse fra Datatilsynet på en hjemmeside, der havde karakter af en blog, hvormed sagen adskiller sig fra den nærværende situation, hvor offentliggørelsen sker på et socialt me-die, som mange er tilmeldt og bruger. Personkredsen er således potentielt langt større ved Sagsøgtes deling på Twitch sammenholdt med delin-gen i førnævnte sag. 3.3 Anden krænkelse af Sagsøgers person og ære og øvrige overtrædelser Det gøres gældende, at Sagsøgte foruden ved ovennævnte persondata-retlige krænkelser, krænker Sagsøgers person og ære ved den fort-satte omtale af Sagsøger og retssagen i liveudsendelsen på Facebook den
11. oktober 2021 jf. bilag 22, i artikel på Medie af
12. august 2021 jf. bilag 6 og senest ved videoserien ”Videoserie” på Facebook jf. bilag 13 og
13. Det gøres gældende, at Sagsøgtes dækning af sagen mellem parterne – i rollen som Mediefigur – i offentligheden, krænker Sagsøgers ret til eget billede og egen historie. Det følger af almindelige retsgrundsætninger inden for personlighedsretten, at en person har ret til at modsætte sig of-fentliggørelse af eget personbillede for at kontrollere brugen af billedet og hvilke sammenhænge, personen sættes i forbindelse med. Manglende samtykke til offentliggørelse af et personbillede kan udgøre en krænkelse af retten til privat- og familieliv jf. den europæiske menneskerettighedskon-vention (EMRK) artikel
14. Det gøres gældende, at det ikke har været nødvendigt og proportionalt, at Sagsøgte i Twitch-liveudsendelsen fremviste et portrætbillede af Sagsøger. Formålet med Sagsøgtes liveudsendelse var at berette om, at Mediefigur var blevet stævnet for uberettiget brug af to af Sagsøgers billeder. Dette kunne uden problemer være gjort uden at omtale Sagsøger ved navn såvel som at fremvise portrætbilledet. Sagsøger er ikke en kendt person, har ikke opført sig på en måde, der giver grund til at lade offentligheden kende til hendes rolle i retssagen og retssagen er i øv-rigt ikke en offentlig debat af almen interesse. Når Sagsøgte omtaler Sagsøger ved navn, adresse og ved fremvis-ning af et portrætbillede i sammenhæng med retssagen og tilmed retter et / 19 spørgsmål ud mod seerne vedrørende, om han skal betale de krav, som han er blevet mødt med eller gennemføre retssagen, kan dette alene anses for et ønske om at opildne til debat og udstille Sagsøgers person. Offentlig-gørelsen har negative konsekvenser for Sagsøger personligt men også erhvervsmæssigt, idet seerne får indtrykket af, at Sagsøgers krav er uberettigede og unødvendige. Det gøres gældende, at den førnævnte offentliggørelse og omtale, der sker som led i Sagsøgtes kommercielle aktiviteter i rollen som Mediefigur, ligeledes udgør en overtrædelse af markedsføringslovens §
15. Over-trædelsen af markedsføringsloven udløser et selvstændigt krav på godtgø-relse i form af rimeligt vederlag jf. markedsføringslovens § 24, stk.
16. Det gøres desuden gældende, at Sagsøgte ved omtalen i liveudsendel-sen på Twitch, i video på Facebook af
17. oktober 2020, i artiklen på Medie, og ved omtalen af retssagen i fem videoer på Facebook under serie-navnet ”Videoserie” har overtrådt straffelovens §
18. Dette under-støtter tilsvarende, at Sagsøger er berettiget til en tortgodtgørelse jf. erstatningsansvarslovens §
19. 3.4 Rimeligt vederlag og godtgørelse efter ophavsretsloven Det gøres gældende, at Sagsøger er berettiget til et rimeligt vederlag jf. ophavsretsloven § 83, stk. 1, nr. 1 for den uberettigede brug af hendes billeder jf. pkt. 3.
20. Det rimelige vederlag kan opgøres til: • Vederlag for brug af to billeder med Kage den
21. oktober 2020 uden tilladelse a 4.000 kr. pr. stk. = 8.000 kr. • Vederlag for brug af to billeder med Kage den
22. oktober 2020 uden tilladelse a 4.000 kr. pr. stk. = 8.000 kr. Til støtte for det rimelige vederlag gøres det gældende, at retspraksis understøtter, at Sagsøgers rimelige vederlag retmæssigt kan opgøres til 4.000 kr. pr. brug og pr. billede. Det gøres samtidig gældende, at det skal tillægges værdi, at Sagsøgers blog er velkendt med mange besøgende, samt at der er et stort tidsforbrug forbundet med produktionen af bille-derne. Det gøres gældende, at Sagsøger er berettiget til en godtgørelse for ikkeøkonomisk skade jf.

§ 83, stk.

3 som følge af den uberettigede brug af hendes billeder jf. pkt. 3.

1. og godtgørelsen med rimelighed kan fastsættes til 5.000 kr. Til støtte for kravet om godtgørelse gøres det gældende, at Sagsøgtes adfærd har en skadevirkning for Sagsøgers blog og godtgørelsen kan begrundes i princippet om droit moral, hvorefter de ideelle rettigheder – fa- / 20 derskabs- og respektretten er krænket. Dette anbringende har desuden støtte i retspraksis. Sagsøgte krediterede ikke Sagsøger ved brugen af Sagsøgers billeder i YouTube-videoen jf. bilag 1, således som påkrævet, jf. ophavsrets-lovens § 3, og anvendte samtidig billederne som led i noget, der adskiller sig markant fra den sammenhæng, som Sagsøger normalt gør brug af sine billeder, og ønsker at billederne skal bruges i. Det skal samtidig tillægges værdi, at brugen af billederne i Twitch-liveudsendelsen skete som led i en kontekst, hvor Sagsøgte udstillede Sagsøgers person, blog og retssagen samt fremsatte provokationer til se-erne om at tilkendegive deres mening om retssagen. Dette affødte en række negative kommentarer om Sagsøgers person, som i det hele taget er skadende for Sagsøgers brand. Denne kontekst, som billederne an-vendtes i, hvor ophavsmanden til billederne, udstilles og omtales negativt, medfører, at Sagsøgers droit moral er blevet krænket og derfor har haft en skadevirkning for Sagsøger. 3.5 Tortgodtgørelse, subsidiært anden godtgørelse Det gøres gældende, at Sagsøgtes adfærd, som beskrevet i pkt. 2.2-2.6 og som indebærer overtrædelser af databeskyttelsesreglerne, markedsfø-ringslovens § 3, straffelovens § 267 samt krænkelse af retten til eget billede og til egen historie, jf. pkt. 3.2-3.2, berettiger Sagsøger til en tortgodtgørelse jf. erstatningsansvarsloven §
2. Dette følger af, at den af Sagsøgte udviste adfærd objektivt og samlet set er egnet til at krænke en persons selv- og æresfølelse, og at Sagsøger er blevet krænket på sin person og ære. Det gøres gældende, at der foreligger årsagssammenhæng såvel om adækvans, samt at Sagsøgtes adfærd, der resulterede krænkelserne af Sagsøgers person og ære, kan tilregnes ham som culpøse handlinger. Til støtte for ovenstående gøres det gældende, at den adfærd, som Sagsøgte har udvist ved at omtale Sagsøger og sagen den
3. oktober 2020 i på Twitch jf. bilag 2 og 4, ved liveudsendelse på Facebook den
4. ok-tober 2021 jf. bilag 22 samt i en artikel på Medie af
5. august 2021 jf. bilag 6, har medført, at Sagsøger er blevet fremstillet negativt i offentlighe-den uden mulighed for at rette op på denne opfattelse, og som følge heraf har Sagsøger oplevet at blive tilsvinet på sociale medier, som det f.eks. ses i kommentarsporene til liveudsendelsen på Twitch og videoen til-gængeliggjort på Facebook. Dette har været stærkt krænkende for Sagsøgers person og selv- og æresfølelse. Sagsøgte udnytter endda – i flere år efter den pågældende brug - sagen mellem parterne, til fortsat at skabe opmærksomhed om Mediefigur-universet ved video-serien ”Videoserie” fra 2022, der konkret omhandler retssagen, jf. bilag 13 og 18 og som har den konsekvens, at Sagsøgers person og ære fortsat kræn-kes. / 21 Det gøres gældende, at tortgodtgørelsen med rimelighed kan fastsættes til DKK 25.000 henset til Sagsøgtes deling af sagen på sociale medier over flere omgange, den tidsmæssige udstrækning af den af Sagsøgte util-børlige adfærd, der har resulteret i krænkelsen, at Sagsøgtes adfærd ud-gør overtrædelser af personlighedsretten, databeskyttelseslovgivningen, straffeloven såvel som markedsføringsloven, samt at godtgørelsesniveauet for krænkelser af retten til eget billede i 2019 ved lov nr. 1719 af
6. decem-ber 2018 blev markant øget, således at det er tilsigtet, at der skal ske en tredobling af godtgørelsesniveauet efter erstatningsansvarslovens § 26, stk.
7. Det gøres gældende, såfremt Retten ikke finder, at der er grundlag for at tilkende en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, at Sagsøger er berettiget til godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. databeskyttelsesforordningens artikel
8. Den ikke-økonomiske skade består tilsvarende i den krænkelse, som Sagsøger er blevet påført ved, at Sagsøgte har delt Sagsøgers personoplysninger på sociale medier i en kontekst, hvor Sagsøgers person og retssagen udstilles.” Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført: ”Det gøres sammenfattende gældende, at Sagsøgte ikke kan anerkende, at bru-gen af Sagsøgers billeder udgør en retsstridig krænkelse af Sagsøgers ophavsret og at Sagsøgte som følge heraf heller ikke kan anerkende Sagsøgers krav om be-taling af kr. 46.000,
9. Ad benyttelse af billeder af Kage Ad parodiundtagelsen: Det gøres gældende, at brugen af billederne er omfattet af parodiundtagelsen, idet billederne er brugt i forbindelse med en parodi i sagsøgtes univers i rollen som Mediefigur. Sagsøgtes rolle som figuren ”Mediefigur” er bygget op omkring satire over det Udeladt sprog og Udeladt særkender, herunder den Udeladt Kage, som vel kan beskrives som en Udeladt ”egnsret” eller et særkende for Udeladt. Det gøres gældende, at sagsøgtes deling af de pågældende to billeder er omfattet af parodiundtagelsen, som er et ulovbestemt ophavsretligt indskrænkningsprin-cip, hvis gyldighed er fastslået af Højesteret. Det fremgår af den principielle Højesteretsdom AFGR.2023-0523-4, omhandlende et fotografi af den lille havfrue bragt i Berlingske, at der i dansk ophavsret gælder et parodiprincip. Det bliver i dommen fastslået at Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra k, om brug af parodier, finder anvendelse i dansk ret, selv om ophavsretslo-ven ikke indeholder en udtrykkelig angivelse af dette. / 22 Højesteret angiver derudover at der under begrebet ”parodi” ikke er underlagt en betingelse om at der skal være angivet kilden til det parodierede værk. Sagsøger må således som ophavsmand generelt tåle parodier. Højesteretsdom-men vedlægges sagens bilag I. Det følger endvidere direkte af

§ 52c, stk.

10, at: ” Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, parodi eller pastiche” Sagsøger angiver i processkrift 3, at sagsøgte ikke løfter bevisbyrden for at satirer omfattes af parodiundtagelsen. De må her læses ud fra højesterets dom, der gentagne gange sammenfører parodi og satire, at satire anses som værende omfattet af parodiundtagelsen, efter tradition i den ulovbestemte parodiuntagelse. Det fremgår tillige af udgivelsen “Det ophavsretlige parodiprincip” i Erhvervsjuridisk Tidsskrift, hvor professor ph.d. Person 4 behandler parodi-princippets fortolkning. Person 4 uddyber her hvordan satire kan anses som et underbegreb for parodi begrebet. Han skriver her at princippet om, at parodier mv. er lovlige, har samme indhold, uanset om det er mest korrekt at kalde dem parodier, eller satire. I artiklen bruges begrebet “parodi” som et overbegreb, der dækker alle typer af humoristiske gengivelser af et værk uanset om det er mest korrekt at kalde dem parodier, eller satire, da begge dele anses som værende omfattet af parodiundtagelsen. Artiklen vedlægges sagens bilag J. Han understreger her at der findes et gammelt ophavsretsligt grundprincip, der tillader at udsætte beskyttede værker for parodier. Dette princip findes på EU-plan i Infosoc-direktivet, art. 5, stk. 3, litra k. Denne bestemmelse giver medlems-staterne muligheden for at gøre undtagelse “hvis der er tale om anvendelse med henblik på karikatur, parodi eller pastiche” . Det fremgår af EU-domstolens praksis, at betydningen af begrebet parodi skal ske efter almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes. Denne sidste passus er netop særlig vigtig i nærværende sag, hvor billederne må sættes i kontekst til ”Mediefigurs” satiriske univers. Begrebet parodi bruges i den forbindelse som tidligere angivet som et overbegreb, der dækker alle typer humoristiske gengivelser af et værk. Afgørende er derfor ikke, om billederne helt præcist udgør et såkaldt ”meme” , men derimod at sagsøgte med billederne har lavet en parodi på Kage og på figuren ”Mediefigurs” lyst og begær til alt hvad der er Udeladt. Parodien og satiren i billederne fremkommer således i den kontekst, hvori billederne er anvendt. Parodien sker ved, at sagsøgte på billedet indsætter Kage Udeladt kælenavn ”Kage” og ”Kage te mig” på billederne, for at lave en kort humoristisk sang herom. / 23 Det gøres gældende, at sagsøgte ved at tilføje den ovennævnte tekst på billederne og ved at synge til og om Kage i det korte videoklip har levet op til EU-rettens krav om at skabe synlige forskelle i forhold til det eksisterende værk, samt at sagsøgte herved udtrykker humor og latterliggørelse af Kage og figuren ”Mediefigur” . Sagsøgte lever således op til parodibegrebet som beskrevet i EU-domstolens dom C201/13 af 2014 (Deckmyn). Af de overførte grunde, kan sagsøgte ikke anerkende, at brugen af sagsøgers billeder i en satirisk video udgivet af karakteren ”Mediefigur” , er en retsstridig krænkelse af sagsøgers ophavsret, idet brugen efter sagsøgtes opfattelse er omfat-tet af parodiundtagelsen, jf.

§ 52c, stk.

10, Infosec-direktivets art. 5, stk. 5, litra k, og AFGR.2023-0523-4. Ad meme: Det gøres gældende at det af sagsøgte udarbejdet fotografi i sit udgangspunkt er beskyttet efter

§ 1

, men at sagsøgte ved sin bearbejdning af fotografiet til et meme har skabt et selvstændigt værk, som ikke krænker sagsøgers ophavsret, jf.

§ 2, jf.

stk. 4 Memes må vel i øvrigt karakteriseres som en underart til parodibegrebet. Dette skyldes at et meme er et selvstændigt værk, da memet anvendes til den karikatur af Udeladt særkender og dialekt, som sagsøger benytter sig af i det univers hvor karakteren ”Mediefigur” indgår. Der er således ikke sket en ophavsretlig anvendelse af sagsøgers billeder. Det gøres gældende, at der ikke er sket en overtrædelse af

§ 3

, da det er sædvanligt, at der ikke er sket akkreditering af kunstnere i forbindelse med udarbejdelse af memes. Det er imidlertid sagsøgtes opfattelse, at billederne ligeledes har karakter af et meme, idet teksten på billederne giver billederne en ny betydning, når dette ses i sammenhæng med den lille sang, som sagsøgte sang på det oprindelige vi-deoklip. Det er således sagsøgtes opfattelse, at billederne er omfattet af såvel den ulovbestemte undtagelse af parodier samt lovbestemte undtagelse i

§ 52c, stk.

10. Ad rimeligt vederlag: Det bestrides at sagsøger har ret til et vederlag på kr. 4.000 pr. billede. Der henvi-ses i den forbindelse til BS-15158/2018-ODE, hvor der blev fastsat et vederlag på 5.000 kr. / 24 Ophavsmanden i dommen BS-15158/2018-ODE, Hjemmeside 2, er en af de største og mest anerkendte madbloggere i Danmark, bloggen har eksisteret siden 2007 og ophavsmanden har skabt et meget velkendt brand som er kendt af de fleste i Danmark og som oftest ligger øverst på Google i søgeresultater på de fleste opskrifter. (…) Der henvises endvidere til sagen BS-49798/2021-ODE, der vedrører uberettiget brug af 5 madbilleder fra en madblog, hvor Byretten nedsatte det skønnede ve-derlag fra kr. 19.500 til kr. 500 i alt, for brugen af 5 billeder, altså kr. 100 per bil-lede. Det gøres gældende at sagsøgtes billeder ikke har en værdi på kr. 4.000 per bil-lede, hvorfor vederlaget fremstår som uproportionelt i forhold til andre mad-bloggere. Retten bedes på den baggrund i stedet fastsætte vederlaget skønsmæs-sigt ud fra den fremlagte retspraksis. Ad godtgørelse: Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgte ikke mener at der er tale om en ophavsretlig krænkelse, jf. parodiundtagelsen som redegjort ovenfor. Selv hvis retten finder at der er tale om ophavsretlige krænkelser, der berettiger et veder-lag, bestrides det at betingelserne for også at tilkende godtgørelse er opfyldt. Sagsøger gør det gældende at billederne af Kage har haft en skadevirk-ning i forhold til brugen i YouTube-videoen og i Twitch-tv udsendelse. Sagsøger gør det her gældende at der er tale om droit moral. Det fremgår af ART20230006-ET om det ophavsretlige parodiprincip, at der i vidt omfang ikke gælder noget krav om navneeller kildeangivelse i forbindelse med parodier. Højesteretten angiver tillige i AFGR.2023-0523-4 i at der under begrebet ”parodi” ikke er underlagt en betingelse om at der skal være angivet kilden til det parodierede værk. Det bestrides at sagsøgtes uberettigede brug af sagsøgers billeder af Kage, har medført en skadevirkning for sagsøger, som berettiger godtgørelse, jf.

§ 83, stk.

1. Dette er ikke dokumenteret af sagsøger Det gøres gældende at sagsøger henviser til generel retspraksis, uden at frem-lægge disse i sagen, hvorfor disse ikke kan tillægges nogen betydning. Subsidiært gøres det gældende at godtgørelsen er for høj, og bør nedsættes skønsmæssigt af retten, hvis retten alligevel måtte finde godtgørelsen for gæl-dende. Ad benyttelse af portrætbillede / 25 Ad. portrætbillede: Sagsøgte fremviste i Twitch-udsendelsen den
2. oktober 2020 flygtigt et billede af sagsøger fra sagsøgers egen hjemmeside og nævnte på Udeladt ”slang” hendes fornavn. Sagsøgte brugte hermed ikke hendes fulde navn. Indledningsvist skal det bestrides, at sagsøgtes upload af videoer og/ eller liveudsendelser er omfattet af Databeskyttelsesforordningen og dermed også af Databeskyttelsesloven. Såfremt Retten måtte finde, at der er tale om en overtrædelse af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, gøres det gældende, at overtrædelsen ikke kan medføre en tortgodtgørelse i medfør af databeskyttelseslovens § 40 og erstatningsansvarslovens §
3. Tort forudsætter ifølge forarbejderne til § 26, stk. 1, at der foreligger en culpøs krænkelse af en vis grovhed, hvilket ikke findes at være tilfældet i nærværende sag. Det gøres derfor gældende, at det fremviste portrætbillede, som fremgår af sagsøgers bilag 2, ikke udgør en krænkelse, som hjemler tortgodtgørelse efter erstatningansvarslovens §
4. Sagsøgte har ikke delt nogle personfølsomme oplysninger. Sagsøgte viste flygtigt et billede af sagsøger, som hun selv har lagt ud på sin blog på internettet. Sagsøgte nævnte tillige alene sagsøger navn i en forvrænget udtale i Twitch-ud-sendelsen og ikke sagsøgers fulde navn. Sagsøgte nævnte ej heller adresse, e-mailadresse eller telefonnummer, men alene bydelen. Sagsøgte fortalte herudover om retssagen i sin Twitch-udsendelse, herunder at han var blevet sagsøgt for at bruge sagsøgers billeder. En omtale af en retssag er ikke en krænkelse af privatlivets fred, og sagsøgte har som følge af retten til yt-ringsfrihed lov til at udtale sig om sine følelser omkring retssagen. Det gøres således gældende, at oplysningerne ikke afslørede personfølsomme forhold, og at oplysningerne ikke var egnet til at påvirke sagsøgers selv- og æresfølelse. Det bestrides desuden, at der er tale om offentliggørelse i almenhed i

forstand for så vidt angår den visning af sagsøgers portrætbillede og bil-lede af Kage, der skete ved Twitch-udsendelsen den

1. oktober
2. Desuden er sagsøger ikke ophavsretsmand til portrætbilledet, idet det vil være den pågældende fotograf, der har taget billedet. Det gøres gældende at sagsøgte ved fremvisning af portrætbillederne og adresseomtale under en live Twitch-udsendelse den
3. oktober 2020 ikke har videregivet personfølsomme oplysninger om sagsøger. / 26 Ad markedsføringslovens § 3: Det gøres gældende, at sagsøger ikke anerkender at have overtrådt markedsføringslovens § 3, og dermed ikke anerkender et vederlag, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 3 Markedsføringslovens § 3 er en generalklausul om god skik. Generalklausulen har til formål at være en opsamlingsbestemmelse, der supplerer specialbestem-melserne. Markedsføringslovens § 3, skal derfor anses som værende en bred be-stemmelse. Der bør derfor stilles større krav til sagens grovhed, idet der er tale om en vid bestemmelse. Det fremgår af forbrugerombudsmanden at god skik skal fortolkes ved at virksomheden skal respektere de til enhver tid normer for ordentlighed i erhvervsli-vet inden for en branche. “Mediefigur” har ageret ud fra, hvad der kan forven-tes inden for den satiriske branche. Sagsøgte fastholder at ikke at have overtrådt reglerne om god skik eller udvist krænkende adfærd i strid med markedsføringsloven, jf. markedsføringslovens § 3, jf. § 24, stk.
4. Ad persondataoplysninger: Det bestrides at sagsøgte ved upload af videoer og/eller liveudsendelser har overtrådt databeskyttelsesforordningen og dermed også databeskyttelsesloven. Selv hvis retten finder, at behandlingen er omfattet af Databeskyttelsesforordnin-gen og Databeskyttelsesloven, er betingelserne for erstatning efter disse love ikke opfyldt. Selv hvis retten finder, at sagsøgte udtalelser alligevel er omfattet af databeskyttelsesforordningen og/eller Databeskyttelsesloven, gøres det gældende, at sagsø-ger fortsat ikke har ret til erstatning for ikke-økonomisk skade i en størrelsesor-den på kr. 25.000, idet denne ikke anses som værende proportionel. Ad størrelsen på godtgørelsesbeløb: Det gøres gældende, at størrelsen af det påstående godtgørelsesbeløb for tort er særdeles uproportional. I U.2007.1967 V opnås godtgørelse for tort på i alt kr. 10.000,00 for en situation, hvor der var tale om deling af personfølsomme oplysninger, og hvor oplysnin-gerne var tilgængelige i 1,5 år, og hvor delingen var chikanerende. Når det af sagsøger påståede godtgørelsesbeløb på kr. 25.000,00 sættes i forhold til opnåede godtgørelse for tort i f.eks. vold- og voldtægtssager, forekommer det påståede godtgørelsesbeløb helt ude af proportioner. / 27 Ved forsøg på voldtægt oplever den forurettede typisk en godtgørelse i niveau af kr. 25.000,00 – 30.000,
5. Det fremgår eksempelvis af dommen TfK 2017.1297 ØLD, at forurettede blev tilkendt en godtgørelse for tort på 25.000,00 kr. for en fuldbyrdet voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr.
6. Det skal endvidere bemærkes, at sagsøgte ikke har nævnt sagsøger siden lives-howet på Twitch den
7. oktober 2020, og at det således er sagsøger selv, der har taget kontakt til medierne og derved selv bidraget og skabt negativ omtale om sin egen person. Ad straffelovens § 267: Sagsøger gør det gældende at sagsøger er berettiget til tort ved sagsøgtes overtrædelse af straffelovenes §
8. Det afvises, at sagsøgte har overtrådt straffelovens § 267 ved at omtale sagsøger krænkende i forbindelse med liveudsendelsen på Twitch, i video på Facebook af
9. oktober 2020, i artiklen på Medie og ved anden omtale af retssagen. Det bestrides at Sagsøgte har handlet på en sådan grov måde, at Sagsøgte har overtrådt straffelovens § 267, ved at begå en alvorlig forbrydelse mod Sagsøgers person, frihed fred eller ære. Det gøres i den forbindelse gældende at Sagsøger, ikke er beretti-get til tortopgørelse, jf. erstatningsansvarslovens §
10. Ad kommentarer på nettet: Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har accepteret negative beskeder og kommentarer på sin sociale platform. Sagsøgte støtter ikke hadebeskeder og hadefuld adfærd på de sociale medier. Dette bakker Sagsøgte, ikke op om som satiriske persona som sagsøgte har skabt i rollen som ”Mediefigur” . Sagsøgte benytter i stedet sin platform til at oplyse sine følgere om at denne ad-færd ikke er acceptabel. ”Mediefigur” opfordrer her til at stoppe disse henven-delser, der kommer til sagsøger, og i stedet sende en undskyldning. Som sagens bilag F fremlægges sagsøgtes opslag på Facebook til "Mediefigurs" fans af
11. august 2021, hvor det fremgår, at Mediefigur beder sine fans om ikke at sende sagsøger hadebeskeder. Sagsøgte kan ikke drages til ansvar for negative kommentarer der er ytret af an-dre mennesker, eller negativ omtale af sagsøger i diverse medier. Det bestrides derfor i det hele, at sagsøgte skal tilpligtes at betale erstatning for tort eller ikke-økonomisk skade, som følge af kommentarer eller beskeder, som sagsøger har modtaget fra andre en sagsøgte. / 28 Ad parternes korrespondance forud for sagsanlæg Det er ikke korrekt at sagsøgte ikke var indstillet på at forhindre en retssag, og at sagsøgte ønskede at bringe sagen videre til offentligheden. Sagsøgte ønskede i første omgang at indgå et rimeligt forlig, hvilket ikke var muligt fra sagsøgers side. Det gøres gældende, at det ikke var sagsøgtes ønske at bringe sagen videre til offentligheden, da sagsøgte ønskede at indgå en forligsmæssig løsning, og finde en mindelig løsning på sagen” . Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Det bemærkes, at dele af indholdet af Sagsøgtes påstandsdokument er ude-ladt, idet bilag K og L, der blev fremlagt kort tid inden hovedforhandlingen, blev frafaldet efter modpartens protest. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgte brugte to fotos af Kage, da han den
12. oktober 2020 lagde en musikvideo op på YouTube i anledning af Kage Dag. De to fotos var taget af Sagsøger og lagt op på hendes Hjemmeside
13. som illustration til en opskrift på Kage. Den
14. oktober 2020 brugte Sagsøgte på ny de to fotos under en liveudsendelse på Twitch. Sagsøgte havde ikke fået Sagsøgers samtykke til at benytte de to fotos hverken den
15. oktober eller den
16. oktober
17. Udgangspunktet er herefter, at Sagsøgte har krænket Sagsøgers ophavsret, jf.

§ 1, § 2, § 3, og § 70.

Det fremgår imidlertid af ophavsretsloven § 52 c, stk. 10, at brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, pa-rodi eller pastiche. Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgtes brug af de to fotos i musikvideoen og efterfølgende i liveudsendelsen på Twitch er omfattet af parodiundtagelsen i ophavsretsloven, som skal forstås i overensstemmelse med EU-retten, herunder Infosec-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, og EU-domstolens dom C-201/13 (Deckmyn) samt Højesterets dom af

1. maj 2023 (U.2023.3772H) om Den Lille Havfrue. / 29 Retten finder, at Sagsøgte har løftet bevisbyrden for, at der ikke er sket en krænkelse af ophavsretten. Retten lægger herved vægt på, at Sagsøgte i musikvideoen og i liveudsen-delsen optræder som Mediefigur, der er en karakter, som laver parodier og satire over det Udeladt sprog og Udeladt særkender. Mediefigur brugte de to fotos til at lave en parodi på Kage og på Mediefigurs lyst og begær til alt, hvad der er Udeladt. Kage bliver i musikvideoen og live-udsendel-sen benævnt ”Kage” , som er det Udeladt kælenavn for Kage, og på de to fotos er påført teksten ”Kage” og ”Kage te mig” . De to fotos bliver vist i forbindelse med, at Mediefigur synger en humoristisk sang. Der er dermed skabt synlige forskelle i forhold til de eksisterende værker. Sagsøgte skal dermed frifindes for retsstridigt at have krænket Sagsøgers ophavsret. I liveudsendelsen på Twitch den
2. oktober 2020 delte Sagsøgte oplysnin-ger om Sagsøgers person i form af fornavn, bydel i By og fremvisning af portrætbillede. Sagsøger havde ikke givet samtykke hertil. Dette medførte negativ omtale af Sagsøger på de sociale me-dier. Spørgsmålet er, om denne liveudsendelse medførte overtrædelser af databeskyttelsesreglerne og i øvrigt krænkede Sagsøger. Retten finder ikke, at Sagsøgte i liveudsendelsen har delt personfølsomme oplysninger eller i øvrigt har overtrådt markedsføringsloven, straffelovens § 267 mv. som anført af Sagsøger. Retten lægger herved vægt på, at Sagsøgte alene fremviste et foto fra Sagsøgers egen hjemmeside og alene nævnte hendes navn i en forvræn-get udtale. Endvidere lægger retten vægt på, at Sagsøgte ikke nævnte Sagsøgers adresse, mailadresse eller telefonnummer. Sagsøgte kan desuden ikke drages til ansvar for de nedladende og krænkende beskeder, der blev fremsat af andre mod Sagsøger under og efter liveudsendel-sen. Sagsøgte skal dermed frifindes. Efter sagens udfald skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret. / 30 THI KENDES FOR RET: Sagsøgte frifindes. Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 20.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / 2 / Publiceret til portalen d. 12-09-2023 kl. 13:02 Modtagere: Sagsøgte, Advokat (L) Martin Johan Justesen, Advokat (L) Heidi Højmark Helveg, Sagsøger /