← Danmark

ECLI:DK:SHR:2024:BS0000000306 Denne sag, drejer sig navnlig om, hvorvidt sagsøgtes anvendelse på sine hjemmesider af varemærker tilhørende sagsøger, s

1 SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 22. marts 2024 Sag BS-51001/2022-SHR Norwegian Air Shuttle ASA (advokat Maiken Toftgaard) mod GCI ApS – Global Climate Institute (advokat Kim Schroeder Larsen (prø

§§ 3

og 22 Idet GCI ikke har tilladelse til at bruge Norwegians ord- og figurmærke på sine hjemmesider, handler GCI også

§ 3, stk.

1, (MS s. 7) og § 22 (MS s. 12), idet GCI uberettiget benytter Norwegians forretningskendetegn. Ved at bruge Norwegians navn og logo på sine hjemmesider forsøger GCI at lægge sig i kølvandet på Norwegians renommerede varemærker for derved at drage fordel af varemærkernes tiltrækningskraft, omdømme og pre-stige. GCI har ved sin utilbørlige brug af Norwegians ord- og figurmærke på sine hjemmesider snyltet på varemærkernes særpræg og renommé og har såle-des udover overtrædelse af varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 (afsnit 3.4) til-lige handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1. Ved at bruge Norwegians navn og logo på sine hjemmesider har GCI end-videre handlet

§ 22, idet GCI har benyttet forretningstegn, som ikke tilkommer dem.

3.6 GCI’s brug af videoen, udtalelsen, casen og billeder af Norwegians medarbejdere udgør vildledende handelspraksis

§ 20

3.6.1 Indledning På trods af, at tilladelsen til brug af videoen og udtalelsen er bortfaldet (af-snit 3.3), bruger GCI fortsat både videoen og udtalelsen på sine hjemmesi-der (E s. 179-184, 189-198 og 201-204). GCI gør desuden brug af samarbejdet mellem GCI og Norwegian som case (E s. 181-184 og 201-204) og anvender billeder af Norwegians medarbejdere / 37 på sine hjemmesider (E s. 181-184, 189-198 og 201-204), til trods for at Norwegian ikke har givet tilladelse til denne brug. GCI’s brug af videoen, udtalelsen, casen og billeder af Norwegians medar-bejdere er

§ 20, stk.

1, (MS s. 11), idet brugen er egnet til at vildlede og kan antages at påvirke andre erhvervsdri-vendes økonomiske adfærd og skade Norwegian. 3.6.2 Brugen af videoen og udtalelsen er vildledende I lovforarbejderne til markedsføringslovens § 20 er anført følgende (MS s. 35-36): ” Det foreslås i stk. 1, at der er tale om vildledende handelspraksis, hvis en erhvervsdrivende i sin markedsføring på nogen måde anvender urigtige eller vildledende oplysninger. Der vil også være tale om vildledende handelspraksis, hvis den pågældende handelspraksis – uanset om oplysningerne i øvrigt er faktuelt korrekte - på grund af sin form er vildledende eller egnet til at vildlede. Ligeledes vil der også være tale om vildledende handelspraksis, hvis den på-gældende handelspraksis udelader væsentligt oplysninger.” [mine under-stregninger] Videoen (E s. 177-178) er vildledende, idet samarbejdet mellem GCI og Norwegian præsenteres som et nyere projekt, hvilket er misvisende. Der udelades væsentlige oplysninger i videoen, idet det ikke oplyses, at samar-bejdet er afsluttet, og at det ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian. Indholdet og oplysningerne i videoen er desuden stærkt for-ældede i og med, at samarbejdet sluttede for mere end fire år siden. Tilføjelsen af årstallet 2017 på hjemmesiden (E s. 201-204) er sket med me-get lille skriftstørrelse og indsat steder, hvor det ikke er iøjnefaldende for læseren. Citatet af udtalelsen fra Vidne 1 er i dag direkte vildledende, idet det fremgår, at Norwegian er ” meget tilfredse” med samarbejdet, samt at Norwegian ” ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i fremtiden” , på trods af at Norwegian afsluttede samarbejdet i 2019, og samarbejdet ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian. Der udelades desuden væsentlige oplysninger, idet det ikke omtales, at samarbejdet er afsluttet og ikke forløb som forventet og forudsat af Norwe-gian. Citatet er herudover stærkt forældet, idet samarbejdet sluttede for mere end fire år siden. 3.6.3 Omtale af samarbejdet som case og billeder af medarbejdere er vildledende / 38 Det er stærkt vildledende, at overskriften på casen i bilag 6 (E s. 181-184) er ” Norwegian lancerer nyt bæredygtighedsinitiativ” , idet projektet blev igangsat for mere end 5 år siden. Beskrivelsen i casen er også stærkt forældet, idet det bl.a. anføres, at ” Norwegian og deres ansatte planter træer i Oxford, England” , selvom Norwe-gian ikke længere deltager i træplantningsaktiviteterne, og at ” Norwegian vil derudover plante træer i betydelige mængder på den globale scene” , selvom Norwegian ikke har planer om at plante flere træer. Der udelades desuden væsentlige oplysninger, idet det ikke oplyses, at samarbejdet mellem GCI og Norwegian er afsluttet, og at det ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian. Omtalen af Norwegian i bilag E (E s. 201-204) er også vildledende. Det fremgår af E s. 201-204, at tilføjelserne af årstallene 2017 og 2018 er sket med meget lille skriftstørrelse og indsat steder, hvor det ikke er iøjnefal-dende for læseren. Desuden omtales projekterne fortsat som ”nyt bæredyg-tighedsinitiativ” , selvom projekterne blev opstartet for mere end fem år si-den. Billederne af Norwegians medarbejdere bruges i forbindelse med omtale af casen (E s. 181-184 og 189-198) samt i forbindelse med Vidne 1's udtalelse (E s. 189-198) og bidrager til vildledningen ved at give indtryk af, at der er tale om et igangværende samarbejde, som begge parter er tilfredse med, på trods af at Norwegian afsluttede samarbejdet i 2019, og samarbej-det ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian. 3.6.4 Brugen af videoen, udtalelsen, case og billeder udgør handelsprak-sis GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere udgør handelspraksis. I lovforarbejderne til markedsføringslovens § 20 er anført følgende (MS s. 35): ” Bestemmelsen gennemfører artikel 3 i direktivet om vildledende og sammenlignende reklame. Bestemmelsen går dog videre end artikel 3, idet den ikke kun omfatter reklame, men al handelspraksis, herunder også angivelser fremsat direkte over for enkeltpersoner. Der har siden den første markedsfø-ringslov blev vedtaget været en tilsvarende bestemmelse i loven. (…)” [min understregning] Handelspraksis skal således forstås bredt, idet bestemmelsen ikke kun om-fatter reklame, men al handelspraksis, herunder også angivelser fremsat di-rekte over for enkeltpersoner. / 39 GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere på selskabets hjemmesider er derfor omfattet af bestemmelsen. 3.6.5 Brugen af videoen, udtalelsen, case og billeder er egnet til at skade Norwegian GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere er egnet til at skade Norwegian. Markedsføringslovens § 20 indeholder ikke et krav om, at brugen af forretningskendetegn mv. skal have haft en aktuel skadevirkning, men blot at brugen er egnet til at fremkalde en sådan virkning. Af lovforarbejderne til bestemmelsen er følgende anført (MS s. 36): ” Det er et krav, for at betingelsen er overtrådt, at den pågældende handelspraksis enten påvirker eller er egnet til at påvirke efterspørgslen af produkter, eller at den skader eller er egnet til at skade en konkurrent. Det er dog ikke afgørende, at den pågældende handelsprak-sis har haft denne virkning, men blot at oplysningerne, de manglende oplysninger eller fremgangsmåden objektivt set er egnet til at fremkalde sådan en virkning.” [mi-ne understregninger] GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere er egnet til at fremkalde økonomisk skadevirkning for Norwegian, idet der er en risiko for, at denne brug be-virker, at GCI associeres med Norwegian, hvorved Norwegians omdømme og brand potentielt devalueres. Norwegian har lanceret en ny klimastrategi og ønsker ikke at blive associe-ret med træplantningsprojekter, der ifølge en lang række af eksperter (E s. 229-254) reelt ikke har nogen nævneværdig positiv klima-effekt – og som tilmed potentielt kan forværre biodiversitetskrisen. Hvis besøgende på GCI’s hjemmesider får indtryk af, at Norwegian fortsat investerer i tvivlsomme træplantningsprojekter som strategiske bæredygtighedstiltag, kan dette skade Norwegians brand og omdømme. …” GCI ApS – Global Climate Institute har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af

  1. januar 2024, hvoraf fremgår bl.a.: ”…
  2. ANBRINGENDER 3.
  3. Norwegian mangler retlig interesse hvad angår påstande 1-5 Det gøres gældende, at Norwegians påstande skal afvises, idet anerkendel-sesdelen af påstandene reelt er et juridisk anbringende til støtte for fuld-byrdelsesdelen af påstanden. / 40 Det gøres således gældende, at Norwegian mangler retlig interesse i på-dømmelsen af anerkendelsespåstandene. Det gøres i den forbindelse gæl-dende, at det påhviler Norwegian at beskrive det nærmere grundlag for pådømmelse af anerkendelsesdelen af påstandene. Det følger som en retlig konsekvens af forbudspåstandene, at såfremt for-bud nedlægges, så har retten samtidig taget stilling til at anerkendelsesde-len af påstanden. Der henvises til U.2018B.123 Lotte Wetterling: Formule-ring af påstande i civile sager – praktiske erfaringer og råd [M 417-419]. Formulering udgør endvidere et problem i forhold til det tidsmæssige per-spektiv, såfremt anerkendelsesdelen af påstandene tages under pådømmel-se. I så fald rejser det spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt GCI skal aner-kende at havde være uberettiget til den omtalte anvendelse. Norwegian henviser til U.2017.923 H (Person 9) [M 306-308], hvor Højesteret tog påstand 10 til følge. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgte, til støtte for sin afvisningspåstand, alene gjorde gældende, at på-standen var fremsat på et meget sent tidspunkt, var en helt ny påstand, manglede aktualitet og var for upræcise til at danne grundlag for en doms-konklusion. Hverken Sø- og Handelsretten eller Højesteret tog i deres afgø-relser stilling til sammenblandingen af anerkendelses- og fuldbyrdelsespå-stande, og det blev af parterne ikke gjort til genstand for rettens behand-ling. I den konkrete sag var der i øvrigt tale om specifikke eksempler på angivel-ser og betegnelser, og sagens øvrige omstændigheder omhandlede ikke et tidsmæssigt perspektiv, idet Person 9's påstående krænkende hand-linger ville udgøre krænkelser i hele den periode, hvor de blev foretaget. Dette adskiller sig fra nærværende sag, hvor parterne netop har tilladt hin-anden at bruge materiale, der blev skabt igennem projekterne. I modsætning til ovenstående afgørelse behandlede Højesteret derimod spørgsmålet om sammenblanding af anerkendelsespåstande og fuldbyrdel-sespåstande i U 2013.759 H (Gucci) [M 333], hvor spørgsmålet dog først blev gjort til genstand for behandling i Højesteret. Sø- og Handelsretten havde forinden alene forholdt sig til, om de enkelte påstande var tilstræk-keligt klare. Sø- og Handelsretten udtalte: ” Gucci og Veneta henviser i hver enkelt påstand til et bestemt produkt, som for flere af produkternes vedkommende kan være solgt i forskellige størrelser og farver, f.eks. sko, ligesom en række af produkterne bærer et eller flere kendetegn, som Gucci mener, krænker deres rettigheder. Når henses til disse forhold, findes Guccis og Venetas påstande at være tilstrækkelig klare til at kunne tages under påkendelse.” / 41 Derimod havde sagsøgte for Højesteret anført: ” at Guccis og Bottega Venetas anerkendelsespåstande blot er anbringender, som derfor bør afvises.” Højesteret nåede herefter til følgende resultat: - Guccio Gucci S.p.A. og Bottega Veneta International SARL nedlagde for Sø- og Handelsretten 54 påstande, hvoraf 22 var anerkendelsespåstande. Af anerkendelsespåstandene er påstand 30, 32-37, 49 og 51 gentaget for Hø-jesteret. Gucci og Bottega Veneta har ikke angivet en selvstændig retlig in-teresse i disse påstande. Højesteret finder, at der reelt er tale om anbrin-gender til støtte for betalingspåstandene i påstand 52 og 53, og tager derfor Virksomheds påstand om afvisning af de nævnte påstande til følge. Det skal bemærkes, at påstand 38-39 ikke var fremsat for Højesteret, og at påstande 31, 40-48 samt 50 var frafaldet. Ligeledes var spørgsmålet om sammenblanding af anerkendelsespåstande og fuldbyrdelsespåstande ikke gjort til genstand for rettens bedømmelse i den af Norwegian citerede afgørelse BS- 4151/2021-SHR [M 388-389]. Idet sagsøgte i den af Norwegian refererede afgørelse U 2009.2956 H ikke havde nedlagt påstand om afvisning blev spørgsmålet om sammenblan-ding anerkendelsespåstande og fuldbyrdelsespåstande ikke prøvet, hvorfor afgørelsen ikke kan anses for relevant for denne vurdering. I øvrigt er afgø-relsen ældre end U 2013.759 H, som behandler spørgsmålet. I forbindelse med ovenstående gøres det gældende, at retten alene ex offi-cio påser visse formalia, der umuliggør pådømmelse af sagen trods parter-nes ønske om pådømmelse. Denne kontrol udgør en afvigelse fra retspleje-lovens §
  4. Spørgsmålet om sammenblanding af anerkendelses- og fuld-byrdelsespåstande falder indenfor § 338, hvilket den henviste retspraksis er et udtryk for. Der henvises i den forbindelse til Civilprocessen af Gomard og Kistrup,
  5. udgave, 2020, side 512 [M 425]. 3.
  6. GCI har tilladelse til at henvise til Norwegian i forbindelse med træplantningsprojekterne 3.2.
  7. Tilladelsen er indeholdt i parternes aftale Det gøres gældende, at GCI, igennem parternes aftale om gensidig mar-kedsføring af projekterne, har opnået tilladelse til at omtale projekterne under henvisning til Norwegians navn, logo og den til teambuilding arran- / 42 gementet udarbejde video. Derudover har GCI tillige opnået udtrykkelig bekræftelse på at måtte anvende den i sagen omhandlede video samt modtaget udtalelse fra Norwegian. Dette støttes både af ordlyden i parternes aftale og den efterfølgende korrespondance mellem parterne. Der henvises i den forbindelse til bilag 1 [E 87] og bilag 13 [E 172-175]. Det gøres gældende, at bilag L [E 97-99] dokumenterer, at parterne handle-de i overensstemmelse med aftalen om gensidig markedsføring bl.a. ved at samarbejde om udformningen af det materiale, der skulle indgå i arrange-mentet i England. Dette tydeliggøres også i bilag N [E 105] vedrørende par-ternes kommunikation om anvendelse af videoen fra teambuilding-arrangementet i Spanien. Det må således også have formodningen imod sig, at GCI ikke har tilladelse til at referere til Norwegian og projekterne samt anvende videoen fra projektet i England, som vist i sagens bilag 4 [E 177]. Ovenstående støttes også af fremlagte bilag M [E 101-102], som dokumen-terer GCI’s udarbejdelse samt afholdelse af udgifter i forbindelse med gra-fisk og visuelt materiale til arrangementet i England. Materialet, viser en li-gelig synliggørelse af begges parters forretningskendetegn, hvilket også understøtter aftalens indhold om gensidig markedsføring. Den fremlagte video er et tydeligt eksempel på, at samarbejdet om projekterne havde til formål at oplyse om begge virksomheders fælles deltagelse i projektet. Det-te er tydeliggjort i støttebilag
  8. Det gøres endvidere gældende, at GCI’s anvendelse og reference til projek-terne ikke rækker ud over, hvad der må anses for forventeligt i henhold til aftalens ordlyd om gensidig markedsføring samt projekter-nes/arrangementernes karakter. I forhold til sidstnævnte henvises der til bi-lag B [E 205] og R [E 207-208] samt bilag Q [E 209], der alle viser, hvordan andre organisationer ligeledes anvender de deltagende virksomheders navne i kommunikationen via deres hjemmesider. Det bemærkes hertil, at bilag Q [E 209] i øvrigt også viser Norwegians logo listet under virksomhedens kunder. Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian var bekendt med GCI’s formål og virksomhed, som netop har til formål at skabe opmærk-somhed på grønne projekter i et samarbejde med virksomheder. 3.2.1.
  9. Parternes aftale kan ikke opsiges Det gøres gældende, at aftalen mellem GCI og Norwegian ikke kan opsi-ges, idet ydelserne allerede er leveret. De 3.500 træer i hhv. England og Spanien er plantet, og teambuilding-arrangementerne er blevet afholdt. GCI har således leveret alle projekter, herunder navnlig projekterne i Eng-land og Spanien, i overensstemmelse med aftalen. / 43 Det gøres i den forbindelse gældende, at aftalen mellem parterne indehol-der 3 konkrete og separate aftaler, som for så vidt angår teambuilding-arrangementerne i England og Spanien har karakter af enkeltstående ydel-ser og ikke vedvarende. Herunder gøres det gældende, at GCI’s tilladelse til at referere til projekterne under henvisning til Norwegian, fremgår som en del af den samlede aftale og endvidere som en tydelig forudsætning, som er accepteret af Norwegian. Ved opfyldelse af parternes aftale, opnår begge parter således tilladelse til at referere til projekterne. Aftalen kan så-ledes ikke opsiges med den virkning, at GCI kan forbydes at referere til projekterne i England og Spanien på egen hjemmeside, som beskrevet i nærværende sag. Det gøres gældende, at resultatet af træplantningsarrangementerne i Eng-land og Spanien udgør et langvarigt forhold i den forstand, at resultatet af træplantningsprojektet fortsætter med at være aktuelt i mange år efter, at projektet/arrangementet har fundet sted. Selve arrangementet afsluttes der-imod efter dets afholdelse. Det gøres i den forbindelse gældende, at projekterne fortsat eksisterer, da der fortsat står træer fra projektet/arrangementet plantet på lokationerne som aftalt. Person 8 henviser bl.a. til, at der fortsat i 2022 er mellem 500-600 af de oprindeligt plantede træer, jf. bilag 16 [E 151]. Norwegian har ikke dokumenteret det modsatte. 3.2.1.1.
  10. Parternes aftale er ikke opsagt Såfremt retten mod forventning måtte nå til det resultat, at aftalerne vedr. projekterne/arrangementerne i England og Spanien er vedvarende aftaler, der kan opsiges af parterne, gøres det gældende, at disse ikke er opsagt. Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegians henvisning til dennes ”opsigelse” , ved Vidne 2's e-mail af
  11. juni 2019, jf. bilag D [E 135], ikke udgør en opsigelse af aftalerne, men alene en meddelelse om, at Norwegian ikke agtede at benytte GCI til yderligere projekter for fremti-den, herunder at det konkrete projekt i Frankrig (bilag C [E 107]), som GCI var blevet bedt om at udarbejde, ikke skulle materialiseres yderligere. Det gøres i øvrigt, og subsidiært, gældende, at Norwegian ikke har opsagt aftalerne under afgivelse af et påkrævet passende varsel. Der henvises til Obligationsret Del 1, Gomard,
  12. udgave, 2016, side 30 og 31 [M 430-431]. Såfremt retten i denne kontekst måtte nå til det resultat, at GCI uberettiget og/eller krænkende har anvendt video, logo, navn og anden omtale af projekterne/arrangementerne, gøres det gældende, at det forhold, at Norwegi-an ikke har givet et passende varsel, er en stærkt formildende omstændig-hed, som skal have indflydelse på vurdering af GCI’s handlinger. / 44 3.2.1.
  13. Aftalen er ikke misligholdt Det gøres gældende, at aftalen hverken er misligholdt eller, at Norwegian på noget tidspunkt har reklameret over mangler ved de af GCI leverede projekter. Tværtimod understreger bilag D [E 135] og bilag F [E 103], at Norwegian var tilfredse med projekterne/teambuilding-arrangementerne. Det fremgår bl.a. af Vidne 2's mail til GCI i forbindelse med Norwegians meddelelse om at stoppe det fremtidige samarbejde, jf. bilag D [E 135]: Vi har hatt et godt samarbeid over flere år og har hele tiden forholdt oss til retningslinjene for kommunikasjon av prosjektene. At en over-settelse til fransk blir til en stor mediesak er selvfølgelig uheldig og noe vi som du vet har jobbet hardt for å unngå – uten hell. Saken handlet dessuten om Norwegian og ikke dere. … På grunn av vårt nye initiativ og mulige biodrivstoffprosjekter, har vi besluttet å ikke videreføre samarbeidet med Global Climate Institute. Dette har ingenting med saken i DR å gjøre, men utelukkende at vi ønsker å prioritere andre ting framover. Endvidere har Norwegian ikke dokumenteret, at træplantningsprojekterne/teambuilding-arrangementerne skulle være misligholdt – og i givet fald i hvilket omfang. Der henvises til, at hæveadgangen kræver, at mislighol-delsen er væsentlig, hvilket Norwegian ikke har dokumenteret, er tilfældet. Dette er heller ikke sket forud for retssagen, og GCI har således ikke kunne handle på eventuelt berettigede reklamationer. Dertil kommer, at Norwe-gian, i stedet for at gøre eventuelle reklamationer gældende i henhold til parternes aftale, helt har afbrudt kontakten til GCI og alene bedt GCI slette samtlige spor fra parternes fælles projekter. Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian hermed har gjort det umuligt for GCI at imødekomme eventuelt berettigede reklamationer ved-rørende projekterne/teambuilding-arrangementerne. Dette har som følge, at GCI ikke kan anses for at have mislighold sine forpligtelser under afta-len, såfremt der i det hele taget måtte være tale om berettigede reklamatio-ner. 3.2.1.2.
  14. Ingen bristede forudsætninger Det gøres gældende, at Norwegians forudsætninger ikke er bristede. Norwegian har anført at man havde følgende forventninger til træplantningsprojekterne: - At de ville have en gavnlig effekt på klimaet - At døde træer ville blive genplantet / 45 Det gøres gældende, at de af Norwegians påståede forudsætninger for ac-cept til at lade GCI referere til Norwegian samt den udarbejdede video, ik-ke står anført nogen steder. Derudover var accepten heller ikke på nogen måde gjort betinget. I den forbindelse gøres det yderligere gældende, at Norwegian ikke har dokumenteret, at de forudsætninger, som Norwegian henviser til, var 1) bestemmende, 2) kendelige og 3) relevante i forbindelse med projekterne/arrangementerne i England og Spanien. Ovenstående betingelser er bl.a. defineret i Aftaler og mellemmænd, Palle Bo Madsen,
  15. udgave, 2017, side 195-96 [M438-439]. Dertil gør GCI gældende, at de anførte forudsætninger ikke var bestem-mende, kendelige eller relevante. Navnlig skal Vidne 1's bekræftelse på anvendelse af videoen ses i lyset af - parternes aftale om gensidig markedsføring, jf. bilag 1 [E 89] - det forhold at Vidne 1 stoppede hos Norwegian hvorfor GCI ønskede at sikre sig klarhed omkring parternes aftale samt undgå misforståel-ser, jf. bilag 12 [E 175] - det forhold at parterne også handlede på en måde, hvor det tydeligt fremgik, at GCI måtte anvende videoer fra projekterne, jf. bilag N [E 105] At Norwegians egne forudsætning ændres undervejs i samarbejdet, kan ik-ke lægges GCI til last. Der skal i den forbindelse henvises til Aftaler og mel-lemmænd, Palle Bo Madsen,
  16. udgave, 2017, side 191 og 194 [M436-437]. ”Det er dog vigtigt at bemærke, ar forudsætningslæren ikke er udtryk for en regel om, at en kontraktspart kan gå fra aftalen, blot fordi han ikke (længere) er bedst tjent med at være bundet af den. Der er derimod tale om en undtagelse fra hovedreglen om, at aftaler skal holdes. Udgangspunktet er således, at man selv må bære risikoen for, at ens forudsætning eventuelt svigtet (egen risiko for egne forudsæt-ninger) – hvis man ikke har gjort den til en udtrykkelig betingelse. … Den der påberåber sig forudsætningslæren, må således være forbe-redt på at blive mødt med en vis skepsis fra domstolenes side – som er mere udtalt, jo mere professionel den pågældende er. ” 3.2.1.2.1.
  17. Norwegians forudsætning 1: Gavnlig effekt på klimaet / 46 Hvad angår den gavnlige effekt på klimaet, gøres det gældende at projektet har en gavnlig effekt på klimaet, omend ikke på den måde, som Norwegian omtalte det i pressen, jf. bilag 15 [E 131] og bilag O [E 134]. Den gavnlige effekt kan bl.a. udledes af de fremlagte bilag 19-22 og bilag H [E 221255] samt bilag G [E 123]. Det fremgår endvidere af bilag 14 [E 127] og bilag D [E 135], at Norwegian ikke anfægter projekterne og endvidere anerkender at medieomtalen skyl-des Norwegians egne fejlbehæftede kommunikation: Bilag 14) [E 127]: - ”Beklager jeg ikke har ladet høre fra mig. Jeg har givet interview til DR. Vinklen var primært vores kommunikation af projektet, som de mener, har været i overkanten. Så nu retter vi til på vores hjemmeside, så tingene står mere præcist. Vinklen var med andre ord slet ikke på jer, på projektets kvali - tet eller lignende, og I blev slet ikke nævnt, hverken af journalisterne eller af mig.” Bilag D [E 135]: ” At en oversettelse til fransk blir til en stor mediesak er selvfølgelig uheldig og noe vi som du vet har jobbet hardt for å unngå – uten hell. Saken handlet dessuten om Norwegian og ikke dere. … På grunn av vårt nye initiativ og mulige biodrivstoffprosjekter, har vi besluttet å ikke videreføre samarbeidet med Global Climate Institute. Dette har ingenting med saken i DR å gjøre, men utelukkende at vi ønsker å prioritere andre ting framover. Takk for godt samarbeid og god sommer når den tid kommer!” Det gøres dertil gældende, at der med de to teambuilding arrangementer i England og Spanien ikke var aftalt nogle krav om målbar klimaeffekt. Der-imod havde projekterne et helt andet formål, nemlig at udgøre en såkaldt ”gestus” overfor Norwegians medarbejdere. Dette fremgår bl.a. af Vidne 3's udtalelse til Berlingske, jf. bilag 15 [E 131] og bilag O [E 134]. Samme forudsætning fremgår af Norwegians Sustainability Report fra 2017, jf. bilag P [E 93-94]. I øvrigt giver Person 3's forklaring i bilag G [E 123] udtryk for, at der generelt ikke er en forventning om at 100 % af de plantede træer overlever grundet naturlig selektion. Derudover viser bilaget også, at Oxford City Council havde planlagt den aftalte vedligeholdelse og genbeplantning af området. 3.2.1.2.1.
  18. Norwegians forudsætning 2: Genbeplantning af døde træer / 47 Hvad angår Norwegians forventning om genbeplantning gøres det gæl-dende, at der ikke blev givet en ”genbeplantningsgaranti” i forbindelse med teambuilding arrangementerne i England og Spanien. Dette til forskel fra standard træplantningsprojekter, som f.eks. projektet vedrørende Indi-en. Forskellen mellem teambuilding arrangementerne i England og Spanien og træprojektet i Indien fremgår af aftaleteksten i bilag 1 [E 88-89]. GCI gjorde også opmærksom på forskellen i sin mail til Norwegian, jf. bilag C [E 114]. Ligeledes beskrev GCI forskellen i bilag 14 [E 125]. Det skal endvidere præciseres, at det alene er projektet i England, som Norwegian i nærværende sag påstår ikke lever op til Norwegians forvent-ninger. Dette navnlig grundet det forhold, at et antal af de plantede træer i Oxford døde. Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian ikke før nærværende sag har reklameret over de døde træer endsige fulgt op på de forhold, som Norwegian i nærværende sag giver udtryk for, er manglende eller misligholdt/bristede. Dette understøtter, at Norwegian aldrig har haft en berettiget forventning om at der ville stå 3.500 fuldvoksne træer i Ox-ford. Dertil giver bilag 14 [E 127-128] udtryk for, at Norwegian efter dårlig medi-eomtale – vel at mærke grundet egen kommunikation – ønskede at sikre sig mod yderligere dårlig medieomtale og derfor afkrævende en genbeplant-ningsgaranti hos GCI. Mailen indeholder ikke en reklamation i henhold til parternes aftale. Det gøres i den forbindelse gældende, at GCI’s svar herpå ikke indeholder en bekræftelse på en genbeplantningsgaranti, men en bekræftelse på, at der var indgået aftale (med Oxford City Council) om vedligeholdelse og gen-beplantning, jf. bilag 14 [E 125]. En aftale som vel at mærke er dokumente-ret overholdt ved Person 3's meddelelse om planlagt genplantning, jf. bilag G [E 123] og Person 8's oplysning om plantning af yderligere 250 træner, jf. bilag 16 [E 151]. Det fremgår også af korrespondancen i bilag 14, at projektet i England (og Spanien) ikke var standardprojekter, men specialsyede projekter til Norwegian, hvilket også støtter, at Norwegian aldrig har været garanteret, at der ville stå 3.500 fuldvoksne træer i Oxford. En sådan garanti er hverken indeholdt i parternes aftale eller praktisk mu-lig i forhold til et sådant specialprojekt i England. Sidstnævnte er en natur-lig følge af, at England ikke er et almindeligt sted at udføre træplantnings-projekter. Dette giver sig endvidere også udtryk i forskellen mellem projek-terne i England og Spanien overfor projektet i Indien, jf. bilag 1 [E 87] og i bilag 16 [E 151], hvor også Person 8 oplyser, at Burgess Field ikke er et let sted at plante. / 48 3.2.
  19. Parternes samarbejde er ikke underlagt fortrolighed eller tavsheds-pligt Såfremt retten måtte nå til det resultat, at aftalen mellem parterne ikke in-deholder en ret for GCI til at henvise til projekterne under henvisning til Norwegians navn og logo, så gøres det subsidiært gældende, at parterne ikke har aftalt fortrolighed i forbindelse med samarbejdet, hvorfor der ikke er noget til hinder for, at GCI beretter om projekterne, samt hvem man har samarbejdet med. Det bemærkes i den forbindelse, at projekterne i England og Spanien havde til formål at skulle kommunikeres til offentligheden og endvidere også nød offentlig bevågenhed – endda positiv bevågenhed – indtil en ansat i den franske del af Norwegian udtalte sig fejlagtigt til pressen om projekternes CO2-kompenserende virkning. Henvisningen til den franske medarbejder fremgår af bilag D [E 135 og 136]. Det må derfor anses for udgangspunkt, at GCI – hvis involvering i projek-tet må anses for lige så stor som Norwegians – har en grundlæggende ret til at oplyse om projekterne og hvem GCI samarbejdede med vedrørende pro-jekterne. Projekter der vel at mærke er afsluttede, men som fortsat er aktu-elle, idet træerne fortsat findes på lokationen. 3.
  20. GCI’s anvendelse udgør ikke krænkelser Det gøres gældende, at såfremt retten måtte nå til det resultat, at GCI ikke ud fra et aftaleretligt perspektiv har ret til at referere til de to teambuilding arrangementer, herunder anvende video, udtalelse og billeder fra arrange-menterne, så udgør handlingerne ikke en krænkelse af hverken varemær-keloven eller markedsføringsloven. Ligeledes gøres det gældende, at GCI heller ikke overtræder databeskyttelsesforordningen. 3.3.
  21. GCI’s anvendelse udgør ikke en varemærkeretlig krænkelse 3.3.1.
  22. GCI handler ikke i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1 Det bestrides, at GCI’s anvendelse af Norwegians navn og logo udgør en krænkelse af varemærkelovens § 4, stk. 2, nr.
  23. Det gøres gældende, at GCI’s anvendelse ikke udgør varemærkemæssig brug, idet varemærket ikke bruges til at betegne varer eller tjenesteydelser, som GCI udbyder, men alene sker med det formål, at referere loyalt til træplantningsprojekter/teambuilding arrangementer samt de heri deltagende virksomheder. Der henvises til præmis 38 i EU-Domstolens afgørelse C-63/97 (BMW/Deenik) [M275], som bl.a. sondre mellem om brugen af et varemær-ke sker som forretningskendetegn med andet formål. / 49 I EU-Domstolens afgørelse i C-2/00 (HOLTERHOFF/FREIESLEBEN) fastslog Domstolen bl.a., at der ikke sker nogen krænkelse af de interesser, som varemærket skal beskytte, når henvisningen alene sker med beskri-vende formål og når henvisningen til varemærket ikke kan fortolkes af den potentielle kunde som en angivelse af varens oprindelse. Dette blev også gengivet i U 2018.2985 S (Karnov mod Schultz) [M 406], hvor retten fandt at anvendelse af ”ufr” (varemærke) ikke gjorde indgreb i et varemærkes funk-tion, da henvisningen alene skete med beskrivende formål. Der henvises i øvrigt til Sø- og Handelsrettens afgørelse i U 2014.3428 S [M 407, 409 og 414] hvor brug af varemærket BliGlad på sagsøgtes hjemmeside ikke kunne betragtes som varemærkeretlig brug. Anvendelsesområdet for varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1 om ”dobbelti-dentitet” udgør endvidere ikke en fuldstændig beskyttelse overfor andres brug, jf. C-206/01 (Arsenal), præmis 51 [M245]. Her henviste EU Domstolen til at direktivets artikel 5, stk. 1, litra a, svarende til den danske varemærke-lovs § 4, stk. 2, nr. 1, er begrænset til de tilfælde, hvor der gøres indgreb i varemærkets funktioner, herunder særligt at garantere varens oprindelse over for forbrugerne. Præmis 51: Det følger af det anførte, at eneretten i henhold til direktivets artikel 5, stk. 1, litra a), er blevet tildelt for at sætte varemærkeindehaveren i stand til at beskytte sine særlige interesser som indehaver af vare-mærket, dvs. at sikre, at varemærket kan opfylde sine egentlige funk-tioner. Udøvelsen af denne ret bør derfor være begrænset til de til-fælde, hvor tredjemands brug af tegnet gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner og navnlig i dets væsentligste funktion, som er at garantere varens oprindelse over for forbrugerne. Varemærket funktioner er bl.a. blevet beskrevet i C-487/07 (L’Oréal) præ-mis 58 [M188]. GCI og Norwegian er ikke konkurrenter, men derimod samarbejdspartne-re. GCI’s anvendelse af Norwegians navn og logo sker alene i forbindelse med henvisning til de særlige træplantningsprojekter/arrangementer, som GCI og Norwegian har samarbejdet om i England og Spanien. GCI’s an-vendelse af Norwegians navn og logo gør derfor ikke indgreb i Norwegi-ans varemærkers væsentlige funktioner. 3.3.1.
  24. GCI handler ikke i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 Det gøres gældende, at Norwegian ikke opfylder betingelserne i varemær-kelovens § 4, stk. 2, nr.
  25. Det bestrides således, at varemærket er velkendt, og at GCI’s anvendelse skulle udgøre utilbørlig udnyttelse til skade for Norwegian. For varemær- / 50 ker der i øvrigt er beskrivende eller svage må der endvidere stilles højere krav til dokumentationsmaterialet. Endvidere gøres det gældende, at an-vendelsen sker med rimelig grund. Det gøres hertil indledningsvist gældende – som også anført ovenfor – at GCI’s anvendelse ikke gør indgreb i Norwegians varemærkes funktioner. Der henvises til Immaterialret, Schovsbo, Rosenmeier & Petersen,
  26. udga-ve, 2021, side 576 [M457]. Reglen indebærer således heller ikke uden videre, at der er beskyttel-se for alle varearter og enhver brug; retten til et velkendt varemærke har ikke karakter af en ”absolut eneret” . GCI’s anvendelse sker ikke ”uden rimelig grund” . GCI har både været i god tro i forbindelse med anvendelsen, og GCI’s hensigt har på intet tids-punkt været at ”smykke” sig med Norwegians påståede renomme. Dette støttes både af det forhold, at parterne – efter GCI’s opfattelse – havde aftalt at projekterne/arrangementerne kunne gensidigt markedsføres, og at GCI’s anvendelse af Norwegians navn og logo alene benyttes til loyal oplysning om træplantningsprojekterne og teambuilding arrangementerne, og i øvrigt sker i forbindelse med en række andre referencer til andre projekter med andre virksomheder, jf. bilag A [E 77]. Anvendelsen er som følge heraf ikke udtryk for ”utilbørlig udnyttelse” , og det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian da heller ikke har godtgjort, at GCI’s anvendelse udgør en utilbørlig eller skadelig udnyttelse af Norwegians varemærke. Hertil henvises til C-252/07 (Intel) præmis 39 [M211], som præciserer rækkefølgen af denne toleddede vurdering. Endvidere henvises der til C-65/12 (Leidseplein Behher/Red Bull) (præmis 43-46) [M123], hvori det blev fastslået, at der både skal tages højde for ob-jektive og subjektive forhold ved vurdering af om anvendelsen sker uden rimelige grund. Endvidere anførte EU-Domstolen, at formålet med kravet om rimelig grund er at skabe balance mellem hensynet til tredjemand og hensynet til mærkeindehaveren. Om end sagens faktiske omstændigheder afviger fra nærværende sag, gøres det gældende, at afvejningen af hensyn, herunder vurdering af både objektive og subjektive forhold også gælder i nærværende sag. Hertil er realiteten, at GCI og Norwegian faktuelt - har afholdt de omhandlede teambuilding arrangementer - at træplantningsprojekterne fortsat består, da træerne fortsat findes på lokationerne, og - at parterne have aftalt gensidig markedsføring af projekterne/arrangementerne. Trods Norwegians ønske om nu at slette sine spor efter samarbejdet, henvi-ses der til, at parterne netop har indgået i samarbejdet med det formål at / 51 kunne oplyse om projekterne, og at parterne af samme grund ikke har på-lagt hinanden tavshedspligt. Det gøres slutteligt gældende, at det af Norwegian anførte om, at Norwegi-ans brand og omdømme devalueres som følge af associeringen med træ-plantningsprojekter afholdt i 2017 og 2018, alene udgør et postulat uden nærmere dokumentation. Det følger da også af Norwegians egen forkla-ring, at man ønsker at anlægge en ”ny klimastrategi” , og at man som følge heraf ikke vil associeres med de tidligere projekter, jf. processkrift 1 [E 46]. For det første kan Norwegian ikke løbe fra fortiden om at have deltaget i de omtalte projekter, som i øvrigt kan findes omtalt i en række nyhedsartikler, herunder bl.a. bilag 15, som Norwegian selv har foranlediget. Dernæst har Norwegian ikke fremlagt dokumentation for, at referencen på GCI’s hjem-meside skulle hindre eller skade Norwegians nye mål om at blive associeret med biodiversitet. Af de fremlagte artikler kan det sågar læses, at træplant-ning er med til at forbedre biodiversiteten. Det fremgår bl.a. af bilag 21 og 22 [E 238 + 252]. Dertil kommer, at Norwegians anførte forklaring om omlægning af klima-strategi helt grundlæggende ikke har nogen relevans for vurdering af, om GCI’s anvendelse kan betegnes som utilbørlig udnyttelse eller skadelig ef-ter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr.
  27. 3.3.
  28. GCI’s anvendelse udgør ikke en markedsføringsretlig krænkelse 3.3.2.
  29. GCI handler ikke

§ 3

og § 22 Det bestrides, at GCI’s reference til projekterne/arrangementerne med Norwegian under anvendelse af Norwegians navn og logo, udgør krænkel-se af markedsføringslovens §§ 3 og

  1. Det noteres i den forbindelse, at Norwegian alene har gjort markedsfø-ringslovens § 3, stk. 1 og § 22 gældende i forbindelse med GCI’s reference under cases, hvortil GCI anvender Norwegians navn og logo, samt omtaler samarbejdet. Særligt fordi træplantningsprojekterne/teambuilding arrangementerne havde til formål at blive vist i offentligheden, og fordi parterne ikke er un-derlagt fortrolighed eller nærmere aftalt tavshedspligt. Hertil kommer, at det fortsat gøres gældende, at parternes aftale indeholdt en aftale om gen-sidig markedsføring – eller i det mindst en forudsætning herom. Af samme grund gøres det også gældende, at GCI har været i god tro om anvendelsen af træplantningsprojekterne/arrangementerne som reference på GCI’s hjemmeside. Hvad angår GCI’s referencemæssige anvendelse af Norwegians navn og logo gøres det gældende, at der er tale om et kendetegnsretligt spørgsmål baseret på Norwegians registrerede varemærkerettigheder, der efter en lex / 52 specialis-betragtning, må afgøres med udgangspunkt i varemærkeretten, og de deri anførte bestemmelser. I den forbindelse bemærkes det endvidere at vurderingen efter markedsføringslovens § 22 (og/eller § 3, stk. 1) er sammenfaldende med den varemærkeretlige vurdering. Der henvises i den forbindelse til Markedsret Del 2, Palle Bo Madsen,
  2. udgave, 2019, side 222 [M 445]. Det rum der eventuelt efterlades til anvendelse af markedsføringslovens § 22 (og/eller § 3, stk. 1) er endvidere ikke omfattet af nærværende sag, idet bestemmelserne navnlig er bibeholdt og tager sigte på de særtilfælde, som undtagelsesvist ikke gribes af varemærkerettens ellers bredtfavnende be-stemmelser. Der henvises i den forbindelse til diskussion hos Caroline Hei-de Jørgensen, Konkurrence og Markedsføringsret, udgave 5, side 400-
  3. Det gøres i øvrigt gældende, at både bilag B [E 205] og bilag R [E 207] samt bilag Q [E 209] dokumenterer, at det er almindeligt at henvise til samar-bejdspartnere ved anvendelse af deres navn og logo – både i forbindelse med en oplistning af virksomhedens samarbejdspartnere samt i forbindelse med nærmere beskrivelser af projekter. Dette støtter også argumentet om, at GCI’s omtale af parternes samarbejde og tidligere udførte projekter ikke er utilbørlig eller illoyal. 3.3.2.
  4. GCI handler ikke

§ 20, stk.

1 Det bestrides, at GCI handler

§ 20, stk.

  1. Det gøres gældende, at betingelserne for anvendelse af markedsføringslo-vens § 20, stk. 1, ikke er opfyldt. Markedsføringslovens § 20, stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt kravet om, at den pågældende handelspraksis enten påvirker eller er egnet til at påvirke efterspørgslen af produkter, eller at den skader eller er egnet til at skade en konkurrent, er opfyldt. Dette er anført i markedsføringslovens forarbejderne og bemærkninger til § 20 [M 106]. Ingen af delene er tilfældet i nærværende sag, og Norwegian har ikke godtgjort, at GCI’s handlinger er egnet til at skade Norwegian. Det gøres i den forbindelse gældende, at markedsføringslovens § 20, stk. 1 ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet formålet med bestemmelsen er et helt andet formålet, end det Norwegian forfølger. Markedsføringslovens § 20, stk. 1 er en delvis videreførelse af den gamle markedsføringslovs § 3, stk. 2 om vildledning og utilbørlig påvirkning af forbrugere og erhvervsdrivende. Ved den nugældende markedsføringslov opdelte man bestemmelsen således, at forholdet til erhvervsdrivende blev adskilt fra forbrugere. I forarbejderne til den nugældende markedsførings-lov anføres følgende (min understregning) [M 106]: / 53 - Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af beskyttel-sen mod vildledende og utilbørlig markedsføring, som fremgår af den gældende lovs § 3, dog kun for så vidt angår forhold, som ude lukkende skader konkurrenternes økonomiske interesser, eller som vedrører transaktioner mellem erhvervsdrivende. Det gældende vildledningsforbud i § 3 omfatter også forholdet mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. Vildledende og utilbørlig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser, foreslås fremover regule-ret selvstændigt i de foreslåede § 5 om vildledende handlinger, § 6 om vildledende undladelser og § 7 om aggressiv handelspraksis. Det fremgår eksplicit af forarbejderne, at § 20, stk. 1 er en videreførelse af de regler, der angår forhold, som udelukkende skader konkurrenternes økonomiske interesser, eller som vedrører transaktioner mellem erhvervs drivende. Bestemmelsen skal endvidere læses i det historiske perspektiv af den tidli-gere markedsføringslovs § 3, stk.
  2. Den tidligere markedsføringslovs § 3, stk. 2 er en videreførelse af gamle konkurrenceretlige regler, hvis formål var at regulere erhvervsdrivende adfærd overfor hinanden, herunder navn-lig dæmme op for miskreditering og andre nedsættende udtalelser, som kunne påvirke konkurrencen og afsætningen af varer og tjenesteydelser. Formålet med markedsføringslovens § 20, stk. 1 (dagældende § 3, stk. 2) beskrives således i 2005-lovens forarbejder (min understregning) [M34]: - Bestemmelsen er en ordret videreførelse af § 2 i den gældende lov. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at vildledende, urigtige og urimeligt mangelfulde angivelser ikke benyttes i markedsføring til skade for forbrugerne og for andre erhvervsdrivende. Endvidere be-skytter bestemmelsens stk. 2, og 3, andre erhvervsdrivende og for-brugerne mod brug af utilbørlige angivelser og fremgangsmåder. I modsætning til generalklausulen er bestemmelsen begrænset til at omfatte handlinger, som er egnet til at påvirke udbud og efterspørgs-len af varer og tjenesteydelser. Bestemmelsen har stået i markedsfø-ringsloven siden lovens indførelse i 1974, og var allerede da en for-enklet videreførelse af regler om vildledning og utilbørlige frem-gangsmåder fra den dagældende konkurrencelovgivning. Det fremgår således klart af forarbejderne, at bestemmelsen omhandler konkurrenters adfærd overfor hinanden i forbindelse med afsætning af va-rer og tjenesteydelser, og bestemmelsen har således et snævert anvendel-sesområde. Norwegian forsøger med nærværende sag at anvende § 20, stk. 1 på et for-hold, der vedrører en tidligere samarbejdspartner i forbindelse med dennes / 54 referencer og oplysninger om fælles træplantningsprojekter og teambuil-ding arrangementer. Der er således ikke tale om kommunikation i forbindelse med en konkur-rents afsætning af varer eller tjenesteydelser, og Norwegians mål er således ikke baseret på et konkurrencemæssigt hensyn, men i stedet et PR-mæssigt bekvæmmeligheds hensyn. Et hensyn, der efter GCI’s opfattelse alene har til formål at slette Norwegians spor fra træplantningsprojekterne, som Norwegian ikke længere ønsker at kendes ved. Dette fremgår endvidere tydeligt af sagen, idet Norwegian selv oplyser, at man anser træplant-ningsprojekterne for tvivlsomme, og at man nu har valgt at forfølge en ”ny klimastrategi” , jf. processkrift 1 [E 46]. Et valg som står Norwegian frit for at træffe, men som ikke kan danne grundlag for, at GCI’s reference under ”cases” falder under markedsføringslovens § 20, stk. 1’s anvendelsesområ-de. Der er i øvrigt heller ikke tale om miskrediterende oplysninger eller faktu-elt forkerte oplysninger, men derimod loyal omtale af projekter-ne/arrangementerne. Endvidere må argumentet om, at risikoen for skade, skyldes risikoen for at blive associeret med GCI, bestrides som grundløst. Argumentet lader til at bygge på en antagelse om: 1) at referencen vil føre til negativ medieomtale eller 2) at GCI anses for at have et blakket renomme, som er så dårligt, at associeringen med GCI vil skade Norwegian. Hvad angår første antagelse, må denne afvises under henvisning til, at denne baserer sig på ”in hindsight” - betragtninger om, at projekterne gav negativ omtale i medierne. Dette var vel at mærke en følge af Norwegians egen fejlbehæftede kommunikation, hvor projekterne blev omtalt som CO2-kompenserende, jf. bilag 14 [E 127], bilag 15 [E 131], bilag O [E 134] samt bilag D [E 135]. Skaden (risikoen for negativ omtale) er således allere-de sket og er endvidere udelukkende selvforskyldt. Dertil gøres det gældende, at den erhvervsdrivende, som måtte støde på GCI’s reference til projekterne/ teambuilding arrangementerne ikke vil op-fatte oplysningerne på en måde, som vil have skadegørende virkning på Norwegian. Dette kan i hvert fald ikke anses for godtgjort ved de fremlagte artikler om træplantning, som netop viser en mangfoldighed af meninger – herunder endda en grundlæggende holdning til at træplantning er gavn-ligt, jf. bilag 19-22 [E 221-251] og bilag H [E 255]. / 55 Hvad angår den anden antagelse henvises der til, at en sådan opfattelse er fuldstændig udokumenteret og alene giver udtryk for Norwegians subjek-tive holdning til GCI. Begge grundlag må derfor afvises som irrelevante og udokumenterede. Såfremt retten alligevel måtte anse forholdet for omfattet af markedsfø-ringslovens § 20, stk. 1, gøres det gældende, at erhvervsdrivende ikke vil opfatte referencerne som vildledende. Af forarbejderne til den nugældende markedsføringslovs § 20 anføres det at (min understregning): - Ved vurderingen af, om en handelspraksis er egnet til at vildlede efter bestemmelsen, skal der tages udgangspunkt i, hvordan en er hvervsdrivende typisk vil opfatte den pågældende handelspraksis. Det gøres i den forbindelse gældende, at besøgende på GCI’s hjemmeside ikke vil foranlediges til at tro, at projekterne/teambuilding arrangementer-ne er udtryk for nutidige handlinger. Dette særligt fordi referencen figure-rer under ”cases” , som almindeligvis anvendes af virksomheder til at be-skrive tidligere projekter, arbejdsopgaver eller lignende, som virksomhed har deltaget i, eller løst på en given måde. … 3.
  3. Norwegians indhentelse af udtalelse fra Person 8 (bilag 16 [E 151]) Det gøres gældende, at e-mail korrespondancen mellem Person 8 fra støttegruppen Friends of Burgess Field og Vidne 3 fra Norwegian bærer præg af: 1) Manglende viden om projektet og hvor træerne er blevet plantet 2) En overskyggende interesse i at få donationer fra Norwegian til vedligeholdelse af Burgess Field, herunder øvrige grønne tiltag så-som ”hedgelaying” 3) Norwegians interesse i at distancere sig fra GCI Person 8's undersøgelse er i øvrigt indhentet efter, at Norwegians advokat første gang henvendte sig til GCI med krav om fjernelse af refe-rencerne på GCI’s hjemmeside, og bærer præg af et forsøg på at skabe ar-gumenter for, at GCI ikke har opfyldt aftalen om træplantningsarrange-mentet i Oxford, England. Udtalelsen bør således tillægges meget lav bevismæssig værdi. Udtalelsen og Norwegians rekvirering af udtalelsen vidner samtidig om, at projektet fortsat er i drift. / 56 …” Rettens begrundelse og resultat Indledningsvis bemærkes, at anerkendelsespåstandene i Norwegians påstande efter deres indhold er anbringender til støtte for de nedlagte forbudspåstande. Norwegian har ikke redegjort for, hvilken eventuel selvstændig retlig interesse Norwegian har i at få dom for anerkendelsespåstandene, og det fremgår heller ikke i øvrigt. På det foreliggende grundlag er det derfor ikke godtgjort, at Norwegian har retlig interesse i anerkendelsespåstandene. Som følge heraf afvises anerkendelsespåstandene. Derimod kan forbudspåstandene tages under påkendelse, og der er derfor ikke grundlag for at afvise de nedlagte påstande i deres helhed som påstået af GCI. For så vidt angår forbudspåstandene er det første spørgsmål, hvilket aftalegrundlag der er mellem parterne i forhold til de foreliggende tvister. I den forbindelse lægger retten til grund, at det egentlige kontraktgrundlag for parternes samarbejde var meget overordnet, således at samarbejdet i vidt omfang blev reguleret af konkrete ad hoc aftaler indgået mundtligt og ved e-mails. Den overordnede aftale mellem parterne blev indgået ved e-mails af
  4. januar
  5. Af aftalen fremgår bl.a., at GCI ville arrangere markedsføring og omtale af parternes beplantningsprojekter i egne og andre danske medier. I forbindelse med parternes samarbejde bekræftede kommunikationschef i Norwegian Vidne 1 ved e-mail af
  6. december 2017, at GCI kunne benytte video af træ-plantningsprojekt i Oxford på både web, mail og sociale medier.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.