ECLI:DK:HOL:2024:SS0000000943 Tiltale for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhe

RETTEN i HOLSTEBRO DOM afsagt den 21.januar 2015 Rettens nr. 2-2049/20 14 Politiets nr. 4100-86256-00001-12 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (T) CPR nr. 1 Anklageskrift er modtaget den

1. august
2. T er tiltalt for overtrædelse at’ lovbekendtgørelse nr. 877 af
3. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 78-79.jf. § 47, stk. 2 og stk. 3, ved som konstateret ved Sundhedsstyrclsens tilsyns besøg den l4.maj2Ol3-iperiodenfradenLjanuar2olltilden3l .august2Ol2isin tandlægeklinik på Adresse 1 i By 1 , at have udøvet candlLegeforbeholdt virksomhed uden at have autorisation som tandlæge, idet tiltalte i 29 tilfælde (konstateret ved stikprovekontrol) foretog tandlægeforbeholdt behandling af patienter, ligesom tiltalte herved handlede på en måde, der var egnet til at vække forestilling om, at hun havde autorisation som tandlæge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraE Anklagemyndigheden har endeligt påstået konfiskation at et skønsmæssigt fastsat beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. hos T ,jf. straffelovens § 75, stk, I. Tiltalte har principalt påstået sagen afvist, subsidiært har påstået sig frifun det. Sagens oplysninger T har forklaret, at hun blev færdiguddannet som tandple jer i januar
4. Herefter fik hun arbejde i By 2 . Pr. juni I. 2008 fik hun job i tandlægeklinikken på Adresse 1 Det var da Vidne 1 (V1) side 2 der ejede klinikken. Det skete med henblik på, at de senere skulle samarbej V1 de om klinikken, På daværende tidspunkt arbejdede der ud over yderligere tre tandlæger på klinikken. Der var dog i flere perioder en tandlæ ge på barselsorlov. Der var da ingen andre tandplejere end hende. De var vist tre klinikassistenter. Meningen med deres samarbejde var, at V1 skulle være den ansvarshavende tandlæge, og at hun stort set skulle stå for alt det øvrige, som ikke var tandlægerelateret. Hun overtog klinikken pr. V1 I. august eller I. september
5. Hun havde et firma, og hav de et andet. Hun havde et ydernummer som tandplejer. V1 havde et ydernummer som tandlæge, og de kørte på hver deres ydernummer. Tand plejere skal ikke have et ydernummer. men hun fik et. fordi det gav økono miske fordele, blandt andet fordi det gav hende mulighed for at sænke nogle priser i forhold til patienterne og stadig på det samme fra sygesikringen. Da hun og V1 indgik samarbejdet, blev klinikken hovedrenoveret. og hun lease de nyt udstyr. Hun skulle tage flere og flere undersøgelser. så tandlægeme kunne fordybe sig i det tandlægeforbeholdte arbejde. På klinikken gik de al le i ens kliniktøj. Dec var de samme ansatte, som fortsatte. da hun indgik samarbejdet med V1 . V1 fortsatte med at komme på klinikken. Han havde egne patienter. Hun gav V1 et honorar for at være ansvarshavende. Det er u sædvanligt, at en tandplejer ejer klinikker. men det er lige som ved privathospitaler det, som politikerne har lagt op til. Hun lavede lbrtrinsvis tand plejerarbejde, men hun lavede også lidt bogholderiarbejde og bistod det Øv rige personale administrativt. Tandlægeforbeholdt arbejde kan uddelegeres. V1 og det gjorde til hende, Da hun blev ansat, blev hun løbende oplært i forskellige situationer. f.eks. lærte hun, ved brug af udtrukne tæn V1's der, at lave fyldninger. Oplæ ringen skete under supervision. Hun tog også et kursus i operativ kariesterapi. Der kan gives en rammedele gation til gentagne behandlinger af ting. som man må lave otte. Den skal være skriftlig. Der kan også gives delegation fra sag til sag. Det tik hun. Det V1 er hende og der i fællesskab har lavet rammedelegationen i bil ag
6. Selve nedskrivningen er foretaget af hendes mand, V2 . som var administrationschef på klinikken. Efterfølgende godkendte V1 og hun det nedskrevne. En I-Hadet plastfyldning er mere end det, hun måtte gøre som tandplejer. Aftrykningstagning med videre som nævnt i rammedelegationen er også noget, som det normalt kun er tandlæger, som må lave. Hun har fået oplæring på området. Nødbehandlinger er. hvis der kommer en patient ind, som har ondt i en tand. Så kan hun lave noget. afhængig af hvad det er. Di agnosticering hører normalt ind under det, som en tandplejer kan lave. Det er langt fra alt. hun kan lave som nødbehandlinger. Hun har adskillige gange V1 ringet til i sådanne nødstilfælde. Hun måtte foretage mere ar V1 bejde end anført i rammedelegationen. og det har også skrevet om i denne sag. Også inden hun indgik samarbejdet med V1 ud førte hun tandlægeforbeholdt arbejde. Hun husker ikke, om der da lå en ram medelegation. Den mundtlige videregående delegation fungerede i V1's aktive periode sådan, at hun fik fat i ham på klinikken. Senere kontakte V1 Vidne 3 V1's de hun på telefon. blev ansat som forlængede arm på klinikken. Hun kunne også tale med en anden tandlæge i - - Vidne 2 (V2) side 3 huset, men det var oftest V1 hun talte med. Foreholdt at hun til politira p port, sagens forhold I. bilag 2 a, side 4,
7. afsnit, skulle have forklareL al hun ikke var vidende om. hvorvidt der var en rammedeleganon, og heller ik ke vidende om hvorvidt hendes mand muligvis havde lavet en sådan, efter politiet havde forespurgt efter en sådan, har tiltalte forklaret, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Måske havde hun glemt ordet rammedelega tion. men hun har hele tiden vidst, at den var der. Hun kan ikke huske, hvor hun opbevarede rammedelegationen. Det var hendes mand, som var admin istrati onschef. som opbevarede den. Hun ved ikke, om andre ansatte på klinikk en V1 kendte til rammedelegationen. men de vidste fra at hun gerne måtte udføre del tandlægeforbeholdte arbejde. Af tandlægeforbeholdt arbej de har hun udført simple fortandsfyldninger. Hvis man i det hele taget kan tale om “udtrækning”, har hun også udtrukket paradontosetænder. Der har kun været tale om tænder, der sad så løse, at de kunne tages med et par fing re. Hvis hun har lavet sådanne behandlinger, er det også journalført, at bedø velsen er lagt af en tandlæge, som har været med i forløbet. Det er rigtigt, at listerne i bilag 40 og 11 er fra hendes system. Hun brugte initialerne Ta . når hun udførte tandlægeforbeholdt arbejde. Ellers brugte hun initialerne Tb . Nogle gange kan der godt være lavet tandlægeforbeholdt arbejde under initialerne Tb . Det. der er anført under koden DFG. er en sløre unders øgel se, som laves, hvis det er længe siden, en patient har været i stolen. Det er undersøgelser, som der gives tilskud til. Kun må gerne laves dem som tand plejer. hvis der er en tandlæge indover. Det er tandlægeforheholdt arbejde . Det, der er anført under forkortelsen E4DEMAXIK, har at gøre med at lave kroner. Det kan godt passe, at der ikke er tilskud til sådanne behandlinger. Det, der er anført under forkortelsen PF, er fierfiadede plastfyldninger. Disse behandlinger fik hun enkeitstående tilladelser til. Hvis det er hende, der har lavet behandlingen under initialerne Ta . kørte det på V1's ydernummer, og så ydede regionen tilskud. Regionen vidste godt, at det forhold t sig sådan. Regionen sender afregninger tilbage med angivelse af fejl, hvis den kan se, at tandlægeforbeholdt arbejde er udført af en tandplejer. Nogle tandpiejerydelser er der tilskud til. Tandplejere må lave det arbejde. der er anført på forsiden af side 65, hvis det er uddelegeret. Det, der i den første jo urnal er anført på side 3, under den
8. januar 2011, er hendes initiale r som tandplejer. På side 6 i den samme journal under den I. november 2011 står der, at hun har cementeret en krone, Kronen var fremstillet af en teknike r. Det, der er nævnt under den
9. januar 2011 i den første journal er tandlæ geforbeholdt arbejde. Tb -SLUT betyder, at patienten har været oprettet til hende som Tb . Det, der på samme side er anført fra den
10. marts 2011, mener hun ikke, hun har lavet. Det var ikke noget. som hun kunne lave på rammedelegationen. Der har været mange fejlkilder. Hvis en regnin skulle g annulleres, fordi noget skulle tilføjes. skulle den pågældende regnin opret g tes igen. Hvis den, som oprettede den nye regning. ikke var opmærksom på at få de rette initialer på, ville der kunne ske fejl, idet oprettelsen som ud gangspunkt skete hos den behandler, som patienten var oprettet til. Det på trods af. at behandlingen kunne være udført af en anden person. Patient erne var således som oftest tilknyttet en bestemt person, og det var igen oftest en side 4 tandplejer. I disse situationer krævede det en aktiv ændring, hvis behand leren havde været en anden end den person, som patienten var oprette t til, En anden fejikilde kunne være, at der ved forkert brug af genvejstast i edb-sy stemet kunne ske flytning af ydelser fra en behandlingsplan op i journa len som værende udførte. En tredje fejlkilde kunne være, at nogle patient er, som ikke var afsluttet, nogle gange ved en fejl blev tilsendt regninger på ydelser, som de ikke havde fået udført. En yderligere fejlkilde kunne være som følge af cross over, hvis en person først var sat på til at skulle være hos en tandlæ ge, f.eks. fra kl. 09.00-09.15 og derefter hos en tandplejer, Leks. fra kl. 09.15-09.
11. Så blev journalnotater foretaget under tandplejertiden tilskrevet tandplejeren, også selv om de faktisk var lavet af tandlægen. Det samme vil le ske, hvis tandlægen under patientens behandling hos tandplejeren tilføje de noget i ydelsen. Fejl som denne skete ofte, men fejlene blev oftest fanget. Man skulle selv gå ind at rette for at undgå denne fejl. En mulig fejlkild e er også, at hvis hun ved eftersyn kunne konstatere, at der skulle laves tandlæ gebehandling. og der har været en tandlæge til rådighed til at lave det med det samme, så kan være sket det, at tandlægen er kommet ind og har lavet behandlingen. Journalen i hendes navn har sâ kørt videre, hvis tandlæ gen ikke har husket at skifte navn. En yderligere fejlkilde kan være, hvis der har været en forkert patient fremme på skærmen, eller at alle havde adgang til alles initialer. således at alle kunne skrive i alles journaler. Endvidere har virksomhedens revisor og it-support haft adgang til systemet. Alle disse fejlkilder har kunnet føre til, at hun har været registreret for arbejde . som hun ikke har udført. Det er oftest hektisk på en tandklinik. Der sker fejl. Måske har nogle plantet nogle ting af mindre økonomisk betydning på hen de, I relation til den behandling. der i bilag 66cr anført for den
12. marts 2011, har hun ikke lavet den behandling. Hun har aldrig lavet en bedøve lse som den beskrevne. Der er her ikke tale om en cross over fejl, men nærmere om. at den pågældende patient ikke har været oprettet i aftalebogen. men været tilknyttet hende som primær behandler. Hun har som led sin i ledelse ikke kontrolleret alle journaler. men løbende gjort opmærksom på de fejlkil der, der var i journalerne. De var meget påpasselige. I det system, som hun arbejder i i dag, er der mange af de samme fejlkilder. Det er rigtigt, at fejlkilderne kunne betyde, at de gik glip af tilskud. De kunne ikke ændre programmeringen, og andre systemer var og er ikke bedre. Der har hende bekendt ikke været problemer med det tandlægeforbeholdte arbejde , som hun har udført. Efter Vidne 3 blev bortvist. ringede Vidne 3's ve ninde. Person 1 . Kort tid efter klagede Person 1 over noget arbejde, hun havde fået udført. Ingen af de andre tandlæger påtalte hendes arbejde . Tvær timod fik hun ros for sit arbejde. Hendes patienter vidste, at hun var tandple jer. Hun sagde det til nye patienter. Under behandlingen kunne patienterne se tv-spots, hvor hun blev betegnet som tandplejer. Der har også været rekla mer i ugeavisen. hvor hun har været anført som sådan. På Idinikkens hjem meside var hun angivet med sin titel som tandplejer. Patienterne fik at vide, når hun udførte tandlægeforbeholdt arbejde. Hun skrev det nok ikke ror me get i journaleme, at hun havde fået mundtligt samtykke hertil, men det hav de hun. Hvis der under en af hendes behandlinger opstod behov for hjælp, - - side 5 fik hun som udgangspunkt fat i en af tandlægerne i huset, feks. V1 V1's . tilsyn er foregået på forskellige plan. I starten var han hele tiden til stede og holdt hende stort set fysisk i hånden. Senere blev hun dyg tigere, og så kunne hun selv. Senere var der ikke nogen, der så på hende i de V1 konkrete tilfælde. var først til stede næsten dagligt og derefter mindre. Han stoppede aldrig med at komme. Det var meget efter behov. Hun har måske sammenlagt lavet tandlægeforbeholdt arbejde svarende til 4-5 da V1 ge i hele tiltaleperioden. så der var ikke behov For, at korn hver V1 eller hver anden dag. er også kommet om aftenen, hvor de har gennemgået cases med tandlægeforbeholdt arbejde. Hun er også nogle gange V1's kørt forbi V1 bopæl på vej hjem fra arbejde. har al drig været uenig i hendes behandlinger. Hun ved ikke nøjagtigt, hvor meget V1 har kommet på klinikken. Hendes klinik var delt op, således at V1 ejede noget. Hendes del af klinikken var ejet af et anpurtssel skab, som igen var ejet af et holdingselskab. Hun var direktør i såvel drifts elskabet som holdingselskabet og ejede alle anparterne i holdingselskabet. Pengene fra sygesikringen for det tandlægeforbeholdte arbejde tilfaldt V1's ydernummer. Den resterende del af betalin gen gik ind i hendes kli nik. Listerne i bilag 40 og 41 er statistiklister, som giver et overblik. De er ikke nøjagtige. Hvis de havde været nøjagtige. havde de kunnet danne grundlag for provisionsberegning. men det gjorde de ikke. Hvis der har væ ret rettelser. feks. hvis man er blevet opmærksom på fejl, har det givet an ledning til rettelser, uden at det har kunnet ses på listerne i bilag 40 og
13. De har af deres support fået at vide, at de ikke må bruge tallene som grund lag for provision. Hertil brugte de nogle helt andre tal. Vareforbruget ligger dybt inde i bogholderiet. Hendes mand V2 var ansat som administrati onscher Han havde at gøre med alt, der ikke vedrørte tandlægebehandlin gen. Hun var ansat i sit driftselskab. Hun fik herfra en løn på 25.000 kr. om måneden. Hun har ikke fået udbytte fra nogen af sine selskaber. På grund af V1 at blev midlertidigt frataget sin autorisation, og på grund af denne sag, mistede hendes klinik patienter. Begge selskaberne er nu kon kurs. Hun behandlede tit nok 10-12 patienterpr. dag. svarende til 2.5003.000 pr. r. I gemingsperioden har langt under en procent af hendes arbejde været tandlægeforbeholdt. Hun er oplært i foretagelse af forundersøgelse til implantater og til at tage aftryk af og fastgøre kroner. Hun drøftede sin ud V1 dannelse med som bistod hende og vejledte hende i, hvad der var relevant for hende. Hun har aldrig udgivet sig for at være tandlæge. Den mest sandsynlige grund til, at hun er anført som behandler i forhold til tand lægeforbeholdt arbejde i det anførte omfang. er fejlkilder. I et af tilfældene står der konkret i journalen, at arbejdet udfort under hendes initialer er ud ført af en bestemt anden person. Hun har feks, helt sikkert aldrig lavet en 3fladet fyldning. Det ville hun have kunnet huske. Den anførte bedøvelse i bilag 66 ved hun slet ikke, hvordan hun skal lægge for ikke at lave en ner veskade. Vidne 4 har forklaret, at hun er overtandlæge i Sundhedsstyrelsen. Hun har været ansat i 10 år. Mistanken mod T byggede dels på side 6 en henvendelse fra Person 2 . dels på henvendelser fra personer på V2's klinik. De bad så fra Sundhedsstyrelsens side politiet om at foretage under søgelser. Autoriseret tandlæge er i højeste grad en beskyttet titel. Det frem går af autorisationsloven. En nyuddannet tandlæge må lave alt, men det kræ ver 1440 timers virke under supervision at få ret til selvstændigt virke. Det er ikke delegation. En tandplejer har sit område og må uddelegere. Tandlæ geforbeholdt arbejde må uddelegeres, men det kræver en instruks. Det frem går af instruksbekendtgørelsen. Hvis invasivt arbejde er uddelegeret, skal der være en skriftlig instruks, som faktisk er en kogebog for, hvordan der skal gås frem, og som angiver ansvarsforholdene. En klinikassistent kan feks. efter delegation rense tænder. Så er der en udførlig arbejdsbeskrivelse for den opgave. Instruksen skal udarbejdes af den, der delegerer. Instruksen kan opbevares forskellige steder i klinikken. Nogle gange er instruksen hængt op. Andre gange ligger instruksen i A4-mapper. Instruksen skal være på klinikken, så man kan kigge i den, hvis man er i tvivl. Den, der er delege ret til, skal kende til instwksen og rette sig efter den. Lovgivningsmæssigt kan man sætte hvem som helst til hvad som helst som delegation. Hvis der delegeres rnundtligt. skal der gives en vejledende instruks. Foreholdt at T har forklaret om mundtlig delegation fra gang til gang, er det i orden, hvis der i delegationen henvises til instruksen. Hvis instruksen over holdes, er tandlægen. der har instrueret, ansvarlig. Hvis instruksen overskri des, er det den overskridende, der har ansvaret. Foreholdt dokumentet af
14. februar 2010 i bilag 9, er dette ikke en instruks. Der står ikke noget om, hvad man skal gøre. Det skal klart fremgå, om det er en rammedelegation. Der står ikke noget om de enkelte skridt i behandlingerne. 1-fladet plastfyld ning kan delegeres, hvis det er fast beskrevet, hvordan det skal ske, og der er en tandlæge indover. Det skal Tines op, hvad der skal gøres. Nodbehandling er noget særligt. Det har man pligt til at foretage inden for sit område. Det. der er anført i bilaget, er ikke en instruks. Hvis T har lavet in vasivt arbejde, skal der have været instrueret heri og kontrolleret. Sundheds T styrelsen tog 30 tilfældige journaler med hjem fra besøget hos . Bilag 65 erjournalerne vedrørende Zir porcelænskroner. Det er tandlæ geforbeholdt arbejde. Det, der i den første journals side 3 er anført under den
15. januar 2011, indikerer, at T har udført tandlægeforbeholdt arbejde. Det, der er anført på side 6 fra den I. november2011 kræver dele gation og kontrol. Det, der i den næste journal er anført for den i
16. juli 2012, er fastsættelse af en krone. Det skulle have været kontrolleret, og det skulle have været anført. Længere nede for den I. august2012 kan man se. at den samme krone er faldet af. Det viser, at der har været et problem med cementeringen. I den næste journal kan man på side 4 for den
17. november 2011 se. at der er fastgjort en krone. I den næste journal kan man på side 3 for den
18. maj 2012 se, at der er lavet et kirurgisk indgreb med frilæggelse af implantatet efter bedøvelse. Frilæggelse af implantatet er et kirurgisk ind greb. Det er et tandlægeforbeholdt arbejde. Man kan ikke se. om patienten tager noget blodfortyndende. Det kunne have været katastrofalt, hvis det havde været tilfældet. Iden næste journal kan man på side 5 for den
19. feb ruar 2012 se. at der igen er foretaget et kirurgisk indgreb. I den sidste journal side 7 i bilag 65 kan man på side 6 for den
20. februar 2012 se, at 4 kroner er ce menteret, og på side 7 for den
21. marts 2012 se, at der er lagt bedøvelse og foretaget kirurgisk indgreb. Igen på side 8 for den
22. juni 2012 kan man se et kirurgisk indgreb. Der er ingen instruks for alt det nævnte arbejde. Bilag 66 erjournaler for behandlinger med flerfladet plast på store kindtænder. Bilag 67 erjournaler for andet arbejde. For alle bilagene 65-70 gælder det, at der er tale om tandlægeforbeholdt arbejde. Tandlæger er ofte provisionsløn nede. De får typisk en procentdel af omsætningen. Det er ikke normalt, at al le på en klinik kan tilgå alle journaler. Det er ejeren, der er ansvarlig for det. Foreholdt indholdet af T's forklaring om en fejlmulighed ved cross over, har vidnet ikke hørt om sådant før. En journal er et retsgyldigt dokument, og den, der fører den, er ansvarlig for, at den er fort rigtigt. Reg lerne om patientsamtykke findes i indledningen til autodsationsloven. Det informerede samtykke skal journal føres. Det står i lovgivningen, at man som patient skal have at vide, hvad der skal laves og af hvem. Hvis det ikke er den autoriserede, der udfører en given behandling, skal det oplyses enten af den, der delegerer. eller den der delegeres til, og det skal stÛ i den enkelte jo urnal, at man har informeret. Det fremgår af bekendtgørelsen. Tingen af de journaler, som hun har set i denne sag, fremgår det, at der er givet sådanne T oplysninger. har lavet invasivt arbejde. På tandlægestudiet borer man de første to år i plastiktænder. Ledningsbcdovelse kræver, at man kommer langt ind. Der er en risiko for, at patienten kan invalideres. hvis no get går galt. Der skal føres tilsyn, men det er kun relevant, hvis der er en in struks. I instrukserne står der typisk, at tandlægen skal ind over på forskelli ge stadier af behandlingen og kontrollere til sidst. Tandlægen skal se hver enkelt tandlægeforbeholdt opgave, som en tandplejer udfører. Efterfølgende drøftelser om aftenen kan ikke betegnes som tilsyn. Man skal være til stede og se patienten. Hvis den, der har delegeret, er borte, kan en anden træde til. Det kræver indførsel i instruksen og selvfølgelig, at den tiltræ dende har ac cepteret sin rolle. Der har i sagen her absolut ikke været tilstrækkeligt tilsyn. Som alt andet sundhedspersonale burde T have reageret pâ det manglende tilsyn. Vidnet er bekendt med, at en af patienterne har klaget over behandlingen på klinikken. Tandlægeklagesystemer har afvist klagen og videregivet den til Patientombuddet under henvisning til, at behandlingen ikke var udført af en tandlæge. Patientombuddet har sagt, at de ikke kan be handle klagen. da der er tale om. at en tandplejer har udført tandlægearbejde. Det forekommer utilfredsstillende, men patienten er henvist til at føre civilt sogsmål. Hvis det i en rammedelegation er skrevet, at alle tandpiejere må ta ge aftryk, må alle gøre dette, I en rammedelegation kan man f.eks. sige, at det er ok. at der tages aftryk til en bøjle. Hun kender kun de delegationsreg ler. der er anført i vejledningen om delegation fra 2009, pkt. 2.
23. Den, der har delegationen. kan selv vurdere, om arbejdet kan udføres. Hun mener, at tandlægen så skal være til stede. Hvis der er foretaget rammedelegation, har tandplejerens uddannelsesniveau betydning. Graden afsupervision har i princippet ikke betydning afhængig af, om der er uddelegeret til mindre eller mere erfarne personer. En instruks skal være tilgængelig. Den kan ligge på edb. Det er ikke alt tandlægeforbeholdt arbejde. der er invasivt. Nogle små- side 8 ting er ikke invasivt. Hvis en tandplejer følger instruksen, er det sundhedspersonen, der har problemet. Hvis tandplejeren har fulgt instruksen, er det i orden. Alt kan uddelegeres. Der kan være fejl i journaler. men journaler er det, man har at forholde sig til, og de er retsgyldige dokumenter. Det, hun har læst i journalerne, har været opbygget på en måde, der får hende til at tro, at det er foregået som anført i journalerne. Hun kan ikke afvise, at det T kan være rigtigt, når siger, at hun ikke har lavet en konkret behandling. Hvis patienterne de facto har giver et informerer samtykke, vil det være tilstrækkeligt. Noget andet er så reglerne om journalføring. Super vision “i fornødent omfang” er ikke lovrnæssigt defineret. Det indgår f.eks., om sundhedspersonen “har været der’. Det er det tandlægefaglige, der skal superviseres. Vidne 5 har forklaret, at han er faglig tandlægekonsulent i Sund hedsstyrelsen. Det har han været siden
24. Han bistod ved politiets ran T sagning hos i 2013, fordi politiet ønskede tandlwgefaglia bi stand. De fik uden problemer adgang til T's edb. Han gik efter T at finde rene tandhegeydelser. som havde udført uden autori sation. Alle ydelser har forkortelser. Nogle af ydelserne er rene tandlægey delser. Perioden fra den I. januar 2011 til den
25. august 2012 var den perio de. som politiet ønskede at se på. Han er bekendt med listerne i bilag 40 og T
26. I bilag 40, hvor er betegnet med Ta , er der tale om, at C’et er taget med af hensyn til sygesikringen. fordi tandplejer-ydernumre ik ke kan afregne tandlægearbejde. Listerne ror Ta viser tandlægeforbeholdt arbejde, der er i journalen anført udført af T PE og PF er plast fyldninger på henholdsvis enkeltilader og flerflader. Det første totale beløb er patientandelen. mens det andet totalbelob er tilskudsdelen. Der kan ikke delegeres, hvis der skal gives tilskud. Hvis der er udført tandlægeforbeholdt arbejde, er der for en del af ydelserne regler om, at der hvad angår betaling. er en patientdel og en ulskudsdel. Hvis der delegeres, gives der ikke tilskud til invasive behandlinger, hvis arbejdet er lavet af andre end tandlæger. Hvis en klinikassistent f.eks. laver en invasiv rensning, gives der ikke tilskud her til. Regionerne kan kun se på hvilket tandlægeydernummer, arbejdet er la vet. Tilskuddet til tandlægeforbeholdt arbejde kræver, at der lægges ydernummer til. Alt i bilag 40 er tandlægeforbeholdt arbejde. Bilag 41 viser ydelser, som der ikke er tilskud tit. Der er faktisk her angivet at være udført en PE-behandling og en PF-behandling. Regningerne herfor må være kom T's met tilbage fra regionen, fordi de har at gøre med tandple jer-ydernummer. Tandplejer-ydernummeret er knyttet til anden overensk omst end tandlægernes. Han har ikke før set, at tandlægeforbeholdt arbejde, som en tandpiejer har udført, er påført en tandlæges ydernummer. Han var også med til at trække journalerne fra T's klinik, men det var ved et andet besøg. De tog kun op til 5 journaler fra hver gruppe. Hvis en tandLæge er ansat, får denne normalt 35 procent at prisen for behandlingen i løn. Sådanne tandlæger er meget opsatte på, at det, de har lavet, tilskrives dem. Ydernummerindehaveren får udbetalt tilskudspengene fra regionen. Det ville være ulovligt at oppebære et tilskud for invasivt tandlægeforbe side 9 holdt arbejde udført af en tandplejer. Bilag 40 og 41 samt 68 omtaler alene. hvem der producerer de givne ydelser. Man kan ikke se noget om. hvorvidt materialet er fejlbehæftet, eller om der er udstedt kreditnotaer, eller i hvilket omfang det i øvrigt er indgået i regnskabsaflæggelsen. På side 3 i bilag 68 udtrykker de to posteringer med minus 525 kr. nok, at regningerne er blevet trukket ud. Avancen på tandlægeforbeholdt arbejde er typisk 45-50%. Vidne 6 har forklaret. at hun er tandlæge. og at hun var ansat på fra slutningen af 2010 og et års tid frem. Hun havde gode assistenter, men manglede lidt nogle tandlæger at Læne sig op ad. Hun sagde op, fordi hun ikke var glad for at være der. Hun troede først. T at det var og dennes mand, der ejede klinikken. På et tids V1 punkt skulle hun lave noget i relation til en klagesag på . Hun skrev da. at han ikke længere var på klinikken, for han kom kun en gang imellem og fik en kop kaffe. Hun udførte ikke arbejde sammen med T , men det kan godt være, at de gensidigt lige har bedt hinanden om at se på en patient. Om torsdagen havde de noget generel erfaringsudveksling. T Hun er bekendt med, at nogle gange benyttede betegnelsen Ta . Hun kan at vide, at Cet stod for caries. T lavede fyld T ninger under denne hetegnelser. Hun sagde til og V2 , at det var en dårlig idé. På et erfaringsudvekslingsmode en torsdag drøftede de på et tidspunkt helt overordnet en patient på baggrund af et panoramarøntgenbil lede. Det var en helt overordnet drøftelse. Nogen tid senere kom en af vid nets kolleger og spurgte. hvorfor vidnet havde bestemt, at der skulle foreta ges en bestemt omfattende behandling med udtrækning af tænder m.v. Vidnet fandt ud af, at hendes initialer stod pâ behandlingsplanen for den pågæl dende patient. der havde været drøftet på torsdagsmodet. Vidnet havde ikke lagt den pågældende behandlingsplan. Den pågældende patient sagde. at det T havde været en hvidhåret tandlæge. Vidnet fik også at vide, at havde lavet fyldninger med maricebånd. I et andet tilfælde havde T T sat en krone på. spurgte vidnet, om vidner ville komme og se på det. Vidnet sagde, at det ikke var noget, hun havde tilstrækkelig for T's arbejde. stand på. En anden kollega så T havde gjort det for T's kert. Om T , ‘vil du ikke i ste fyldninger havde vidnet sagt til det spørge mig i stedet for bare at gøre det?’ Hun ved ikke noget om en de T V1 legation fra til Hun troede slet ikke, at V1 var på arbejdspladsen. Hun fodod arbejdspladsen. fordi der skete så meget. som V2 ikke var etisk i orden. Hun sagde op over for under henvis V2 sagde til hende, at der var snakket om tingene. og at ning til dette. det var stoppet nu. Hun er ikke stødt på fejl ud over den førnævnte, hvor hendes navn var påført en behandling, som hun ikke havde udført. Fejl var ikke et emne, man talte om på klinikken. Den fejl som hun var udsat for, kan være sket ved netop en fejl, men det kan også været sket for at dække over udførelsen af tandlægeforbeholdt arbejde. Hun var 100% provisionslønnet. Hun havde rigeligt at lave. Der var på klinikken ikke noget økonomisk tema om, at tandplejere skulle holde sig til tandplejerarbejde. Hun ved, at T fik to klager. Den ene havde relation til den sag, hvor vidnet fejlag Virksomhed 1 side 10 tigt var anført. Den anden havde at gøre med det implantat, som te forkert på. V1 T sat har forklaret, at han har været tandlæge i 40 år. Han ejede tidli gere klinikken på Adresse 1 Der var flere tandlæger på klinikken. Den første tandplejer de fik. var T . I 2009 indgik han et samar bejde med T . Det var efter, han forgæves havde forsøgt at sæl ge klinikken til andre tandlæger. Der medvirkede en mægler i handlen, og der blev oprettet en kompliceret kontrakt. En del af aftalen var, at han og T hver for sig skulle have et ydernummer. Han arbejdede som tandlæge og fik en form for provision for det. Det krævede et tandlægeyder nummer at kunne lave tandlægeforbeholdt arbejde. Han arbejde fuldtid frem til januar
27. Derefter havde han bare det tandlægefaglige ansvar. Han mødte op på klinikken. Det var højst 2-3 gange om ugen. Han behandlede stadig selv familie og nære venner. Han kom forbi, eller også blev der ringet efter ham. En tandplejer må lave alt, bare en tandlæge siger god for det og tager ansvaret for det. Han har sagt god for, at T kunne lave en [ladede plastfyldninger. Det aftalte de efter, at T havde været på kursus i det. Han lagde vægt på, at T fik accept fra patien terne. Han mener ikke, at der blev skrevet noget ned om det. Forevist bilag 9 har han ikke lavet den pågældende erklæring. Han så den første gang på po litistationen. da han blev afhørt i denne sag. men den svarede stort set til det. som han og T havde aftalt. Han har ingen kompentence inden for implantater. Han er ikke bekendt med reglerne om instrukser. Disse reg ler kom omkring
28. Han havde ikke sagt god for andet end enfiadede be handlinger, men hvis en enfiadet behandling ved nodbehandling viste sig at være tofladet, var det ok. Da han havde sin daglige gang på klinikken, så han T's meget af arbejde. Derefter gik han ud fra, at Vidne 3 havde superviseret, hvis der opstod problemer. Han og Vidne 3 havde ingen aftaler herom. Han havde ingen aftaler med de andre tandlæger om, at T's de skulle se på arbejde. Han og T har typisk talt om større behandlinger efter arbejdstids ophør. Han har været tilfreds T's med arbejde. Han har ikke udarbejdet erklæringen af
29. juni V2 2013 som indsat sidst i bilag
30. sad ved tasterne. Der er smurt tykt på, og han er nu ked af, at han har underskrevet erklæringen. Der var feks, ikke tale om. at T ringede ofte. Det gjorde hun måske et par gange. Erklæringen af
31. november 2013 til allersidst i bilag 55 har han un derskrevet. Det er ikke noget. han har skrevet. Det er ikke rigtigt, at han helt sikkert ved, at T har fået tjekket langt størstedelen af sit arbejde og især det mere krævende. Noget sådant ved han ikke helt sikkert. Det er dumt, at han har skrevet erklæringen under. Han var dog ikke presset til at skrive den under. Han så ikke tilskudspengene fra regionen. Der var en fuldT magt i banken om, at kunne føre disse penge fra hans konto over til sin konto. Det lå i kontrakten, som mægleren havde lavet. Resten af det, der står i de to breve, er udtryk for virkeligheden. Det som han har sagt T god for overfor . var enfiadede fyldninger, som han vidste var ret lette for hende at lave med hendes erfaring og kursus. T var god til side II at udføre sit arbejde. Han ved det ikke, men kan ikke forestille sig, at T har givet udtryk for, at hun er tandlæge. Han har sagt god for udførelse af simple fortandsfyldninger på en flade. Aftrykstagning til proteser kan enhver tandplejer udføre. Det samme gælder faslcementering af kroner. Det har han T overværet udføre. Aftagelig protese er, når der skal laves en delprotese. Bilag 9 udrykker essensen for det, de da havde talt om. Han vid ste da ikke, hvad tilstrækkelig supervision var. Han spurgte regionen om, hvad der skulle til, og han fik al vide, at det skulle være i fornødent omfang. Han kunne ikke få det specificeret. Tandlægeforbeholdt arbejde var en T's mindre del af arbejde. Dental suite er først blevet indført, da T kom til. Han ved ikke, om der er fejlkilder i systemet. Han har ikke hørt nogen tale om fejlkilder i systemet. Avancen for tandlægefor beholdt arbejde er typisk 50%. Vidne 7 har forklaret, at hun er tandlæge, og at hun i perioden januar 2010- september 2011 var ansat i tandlægeklinikken på Adresse 1 . Hun brød sig ikke om at være der, fordi der var en ubehagelig tone. Hun opdagede på et tidspunkt, at T satte kroner på under vidnets navn, uden at vidnet havde kontrolleret det. Det skele flere gange, og hun sagde, at det skulle holde op. Måske er det også forekommet, uden at vidnet har opda ger det. Vidner skulle have ser kroneme. inden de blev sat fast. I øvrigt har T hun ikke set foretage andet tandlægeforbeholdt arbejde. Hun var ikke bekendt med, at V1 havde delegeret arbejdet til T Vidnet havde ikke hørt om det. Hun påtalte det med kronerne over V2 og for T . De sagde. at det ikke ville ske igen, men det T gjorde det. Hun har oplevet, at har spurgt hende til råds, pri T mært om diagnoser, som måtte stille. Hun ved, at Vidne 6 påtalte noget lignende som hende. Hun husker ikke, om der på T's klinikken blev talt om måde at agere på. Hun stoppede på grund af det, der blev foretager i hendes navn. I starten kom V1 næsten hver dag. I den sidste tid vidnet var der, så hun han ikke. Man kunne ikke se. hvem der skrev initialeme ind. Ellers oplevede hun ikke problemer med systemet. og hun har heller ikke hørt snak herom. har forklaret, at han i nogle år var patient på Virksomhed 1 T , mens var der, Han er blevet behandlet af T og af andre. Som tandplejer var det T , der behandlede ham. De forskellige personers funktioner stod klart for ham. Han blev elektronisk indkaldt til halvårseftersyn. I indkaldelserne stod der til sidst ‘Med venlig T hilsen tandplejer T ”. har lavet de sædvanlige eftersyn og rensninger på ham. Det tog vel 20 minutter pr. gang. T har ikke over for ham udgivet sig for at være tandlæge. Vidne 8 Vidne 9 har forklaret, at hun fra 2010 til 2012 var patient på Virksomhed 1 . Til eftersyn var T som tandplejer fast tilknyt tet hende. Der har været tandlæger med inde at kigge. Hos T tik hun lavet tandrensninger og tandeftersyn. Derudover var der en tandlæge inde at side 12 se på i forbindelse med, at hun fik lavet noget med en visdomstand. Hun har T aldrig haft opfattelse af, at virkede som andet end tandplejcr. Når man blev behandlet, kørte der en skærm, som man kunne se. På den kunne man se tandklinikkens personale anført med navne og titler. Vidne 10 har forklaret, at hun i 30 år var patient på Virksomhed 1 . 12011 startede hun på en stor behandling. På klinikken blev hun først behandlet af en. der hedder Vidne 7 Så kom der en ny tandlæge. og nu T er hun vel i gang med nummer tre eller fire. har foretaget ef tersyn, tandrensninger og taget rontgenbilleder af hende. Det har ikke givet T anledning til problemer. Hun mener, at er klinikassistent. T T Hun ved, at ikke er tandlæge. Det har fortalt T hende. har således ikke udgivet sig for at være tandlæge. Vidnet tror. at hun blev indkaldt ved sms. Vidne 11 har forklaret, at hun var patient på Virksomhed 1 T overtog. Hun var patient frem til 2012/
32. På klinikken blev hun behandlet af forskellige personer, T herunder T's . Til at starte med kendte hun ikke funktion på klinikken, I forbindelse med at hun fik lavet et implantat, sagde T , at hun lige skulle have en tandlæge ind over. Vidnet google T de så og fandt ud af, at var tandplejer. Vidnec plejede at be T stille tid og 11k så en sms. havde stået ror at tage aflrykket til implan T tatet. sagde. at hun havde opgaven efter aftale. Da implantatet skulle sættes fast. var der problemer med, at det ikke ville sidde fast, og der korn V1 en tandlæge ind over. Den pågældende tand havde først sat en krone på. Kronen holdt ikke, og det pågældende implantat korn så på. Hun T's har ikke haft gener af arbejde. Vidnet fik erstatning for det V1 arbejde, som havde lavet med kronen. . Hun var hos V1 før Vidne 12 har forklaret, at han blev patient på Virksomhed 1 i T 2010 eller
33. Han var tilknyttet som tandplejer. Han blev også på klinikken behandlet af andre, herunder nogle tandlæger, men han husker ikke navnene på dem. En kvindelig tandlæge skiftede nogle fyldnin T ger på ham. T behandlede ham for noget paradentose. lavede også almindelige eftersyn på ham. Indkaldelseme korn pr. e mail eller sms. Han mener ikke, at man på indkaldelserne kunne se, hvem T man skulle mode hos. præsenterede sig vist som tandplejer. Han husker ikke, at man på klinikken kunne se noget om de ansattes funkti oner på klinikken. Han husker ikke noget om en skærm, man kunne se i for T bindelse med behandlingeme. har ikke over for ham udgivet T's sig for at være tandlæge. arbejde har ikke givet ham proble mer. Vidne 13 Virksomhed 1 har forklaret, at hun var patient på T Hun kom der første gang i
34. Hun er blevet behandlet af T Hun er også blevet behandlet af andre. Hun husker ikke hvem. . . side 13 har nok sagt, at hun var tandplejer. T lavede noget forberedende arbejde på hende. Selve arbejdet skulle laves af en tandlæge i Aarhus. T har ikke over for hende udgivet sig for at være tandlæge. Hun har ikke haft problemer med T's arbejde. V2 har forklaret, at han er tiltaltes mand. Han er i dag arbejdsløs. Han var tidligere administrationschef på klinikken. T hav de et ønske om at blive selvstændig, og han støttede hende. T kom ind hos V1 og de fandt ud af. at det var et godt sted til et eventuelt partnerskab. De gik i dialog med V1 om det, og det var vidnet, der stod for det omfatten de praktiske arbejde i den forbindelse. Han håndterede alt det, der ikke fore gik i munden på patienterne, og han blev administrationschef på klinikken, da samarbejdet blev startet. Samarbejdet mellem V1 og T gik på, at V1 skulle fortsætte i sit tandlægefirma, men at T skulle købe alt hardwa ren, overtage lokalerne og personalet. Hun skulle også have retten til at be handle patienterne på tandpiejerdelen. V1 stod så tilbage med lidt tandlæge mæssigt. herunder med sit praksisydernummer. Det var to virksomheder, der arbejdede sammen. V1 blev også ansat i T's selskab til at varetage den administrative rolle som ansvarshavende tandlæge. Han blev også ansat med henblik på at få en del af sin egen omsætning. Der var mange rådgivere inde over købet og samarbejdet, for eksempel mægler, advokat og revisor. Der var et meget omfangsrigt materiale. Det var nødvendigt for at få det til at hænge sammen i forhold til reglerne. Ydelserne fra regionen for tilskudsbe rettiget tandlægearbejde gik til V1's konto. T var tandplejer i dagligda gen. Hun indtog også lidt en lederrolle. men det var ham som administrati onschef, der stod for ledelsen. T var direktør for såvel driftselskabet som holdingselskabet. Disse selskaber er i dag begge gået konkurs på grund af denne sag. Der er aldrig blevet udloddet noget fra nogen af selskaberne. Det er altid ham, der har haft kontakten til revisor. Den gennemsnitlige avance for tandlægeforbeholdt arbejde er på 3-
35. maksimalt 10%, Foreholdt forklaringer om, at avancen er 40-50%, forklarede vidnet, at det i givet fald er dækningsbidrag I. Den reelle avance er meget lavere, som han har forkla ret. I perioden var de allerede økonomisk presset. fordi de blev modarbejdet. Det gav store udgifter til revisor og advokat med videre. T var tandple jer på klinikken. Hun har udført tandlægeforbeholdt arbejde. Det havde hun lov til. De undersøgte. hvad der skulle til, for at hun i det hele taget kunne starte. De prøvede at spørge Tandlægeforeningen og Tandplejerforeningen og andre rådgivere om, hvad der skulle til, for at kunne lave en rammedele gation. Det var V1 der spurgte Tandlægeforeningen. De spurgte også mæg leren, om der fandtes nogle fonrykte rammedelegationer. Alle steder var svarene negative. De kunne kun blive henvist til vejledninger og instrukser. De fandt disse vejledninger og instrukser og brugte dem til at lave deres rammedelegation. Det var ham, der nedfældede rammedelegationen i bilag
36. Inden de gik til rådgiveme. var spørgsmålet om delegation et emne på et V1 møde mellem dem og . De talte om tingene, og vidnet tog nota ter. Vidnet lavede senere bilag 9 på baggrund af sine notater, Efter forudgå V1 ende aftale blev bilag 9 senere forevist for T og , og deref side 14 ter blev rammedelegationen lagt til side. Formuleringen i rammedelegatio V1's nen er hans, men indholdet er De havde problemer med at tinde ud af, om der skulle laves en instruks. Alt det materiale de så på, pege de på, at det kun skulle gøres, nr der var tale om større enheder, for eksem pel en hospitalsafdeling. men at det ikke skulle ske, når den person, som der blev delegeret til, havde stået i mesterlære og kunne lave alt. Det ville være T helt omsonst, at skulle kigge i en instruks, når hun vidste alt, hvad der skulle ske. Han tog så beslutningen om. at de ikke lavede en instruks. I-Ian ved nu, at der findes vejledninger om instrukser, og om, hvad disse skal T indeholde. Han opfattede som værende fuldt ud instrueret i de opga T ver, der var omfattet af rammedelegationen. var fra starten i 2009 li V1 geså stille begyndt at blive oplært af Hun havde også taget CaT nes-kurset og implantat-kurset. kunne ikke instrueres bedre. En in struks ville bare være i vejen. Rammedelegationen i bilag 9 lå i pengeskabet på hjemmeadressen. Der har også ligget en indscannet kopi på edb. som T ville have kunnet fundet frem til med lidt hjælp. V1 var fuldtid på klinikken frem til udgangen af
37. Den uddelegerende tandlæge skal supenisere i tilstrækkeligt omfang. Hvad der er tilstrækkeligt omfang afhænger af, hvad den, der skal superviseres, kan. Efter vidnets opfattelse V1 V1 tilstrækkelig supervision. Efter foretog stoppede med at komnie fast på klinikken, kom han der sporadisk. men man kunne al V1's tid få fat i ham på telefonen. Vidne 3 var forlængede arm på klinikken og havde forpligtelsen til at supervisere personalet. Vidne 3 fik en forhøjet provision for at stå som superviser, navnlig for de yngre T . T tandlæger, men også for udførte mindst 2.500 behandlinger om året. Af disse var Ca. 20-30 tandlægeforbeholdt arbejde. Han har bedt politiet om at måtte afgive forklaring, men det har politiet ikke ønsket. Fore holdt bilag 40 og 41 er der tale om udtræk fra klinikkens statistikmodul. Bil agene viser en grovudfakturering uden korrektion for fejlkilder. Materialet er hverken afstemt i forhold til bogholderi eller journal. Der kan ikke afløn nes ud fra listerne, som er så upræcise, som de kan være. Erklæringerne af
38. V1 juni og
39. november2013 i slutningen af bilag 55 har begge un derskrevet i vidnes nærvær. Begge erklæringer blev udfærdiget af ham efter V1 møder med . De talte om. at det var en fornuftig idé at skrive V1 om. hvad der var sket. Vidnet nedfældede det, og underskrev. De havde forsøgt at forklare sig. men var blevet afvist, så derfor ville de lave V1 et officielt dokument. var ikke modvillig. Der var taget notater V1 om deres drøftelser. læste dokumenteme. og der blev lavet tiere korrekturer på dem. Når en ny patient meldte sig. hørte man typisk, hvad den pågældende havde af forventninger og behandlingsbehov. herunder om der var brug for en tandlæge eller en tandpiejer. Herefter skete indkaldelsen af patienten i den form, som patienten foretrak. Ved indkaldelsen var der angi vet, hvilken behandler, ved navn og stillingsbetegnelse, patienten skulle ind til. Ved det første møde kom behandleren så og præsenterede sig med navn og stillingsbetegnelse. Efterfølgende indkaldelser skete på samme måde. Så vel i venteværelset som på en skærm, som patienten kunne se under behand lingen, kørte der tv-spots, hvori der blev præsenteret forskellige behandlin side 15 T ger og behandlere. Ingen patienter har oplevet som tandlæge. Vidne 14 har som den eneste klaget over T . Vidne 14 synes, at T ageret som tandlæge. Klagen blev parkeret i et nævn, som ikke har kunne tage stilling til den. Denne sag er opstået, fordi Tandlægeforeningen var fået skyts i ærmet til at slå hul i det faktum, at andre end tandlæger kan drive tandlægeklinikker. Det har Tandlægeforeningen haft noget imod fra V1 begyndelsen. fik på et tidspunkt inddraget sin autorisation af Sundhedsstyrelsen. mens der blev undersøgt, om han havde gjort noget for V1 kert. fik at vide, at der kunne gå op til 2 år med undersøgelsen. Dermed forsvandt klinikkens ydernummer. Efter klinikken var gået konkurs, V1 Vidne 4 talte med , og 2 dage efter fik V1 sin autorisa tion tilbage. Deres ansatte tandlæger har været under pres afTandlægefore ningen. Tandlæger, der har været interesseret i ansættelse, har droppet deres interesse efter pres fra Tandlægeforeningen. Deres ansatte er også blevet rin get op og truet til at sige op, hvis de ikke ville miste deres autorisation. Det har ført til tandlægefiugt. Tandlægeflugten og anden dårlig omtale knyttet til denne sag. førte til patientfiugt. Han har lige knap færdiggjort en ingeniørud dannelse, og han har arbejdet som ingeniør. Det begyndte at gå dårligt for T klinikken i kølvandet på jagten på og de ansatte. Det gav dårlig om T tale. Alt det førte til patientflugten. Hans grundlag for at sige. at var godt rustet til at udføre tandlægearbejde. er. at han kender reglementet og skønner alle regler mere end rigeligt overholdt. De brugte vejledningerne fra Sundhedsstyrelsen som grundlag for rammedelegationen. Supervisionen har T været tilstrækkelig i forhold til, at nok samlet set har lavet tandlægeV1 arbejde svarende til 2 dages arbejde om året. nikkede godken dende til bilag
40. Ingen vidste da, at det var et vigtigt dokument. Erklærin gerne i bilag 55 var ikke bare en del af en dagligdag. Politiet ringede og T's spurgte, om de havde papirer på, hvad der var funktion på klinik ken, og hvad hun lavede der. Det var noget uklart, hvad politiet ville. Havde politiet spurgt til en rammedelegation, ville det havde været lettere. Fore Vidne 7 T holdt at skulle have bedt ham og om at få stop Vidne 7's pet, at der blev skrevet noget på initialer, forklarede Vidne 7's vidnet. at han er bekendt med, at noget var blevet skrevet i initialer. Det var hun ked af. men han tvivler på. at det var årsagen til, at hun sagde op. Vidne 15 har forklaret, at han var patient på Virksomhed 1 i 8 måneder i 2010/
41. Han er blevet behandlet af flere personer, blandt andet T T . Han fik indtryk af, at var uddannet klinikas sistent. Han havde bestemt ikke indtryk af. at hun var tandlæge. T har taget og gennemgået rontgenbilleder af ham og givet ham forslag til behand ung. Hun har også givet ham et tilbud. da han skulle have udført et ret om T's fattende stykke arbejde. Han har aldrig haft klager over ar bejde. Han har haft problemer med noget, som en specialtandlæge har udført. Vidne 16 har forklaret, at han var patient på Virksomhed 1 side 16 V1 . Først havde han som tandlæge i mange år. T har behandlet ham. Det har andre også. Han vidste, at T var klinikassistent. Hun har ikke oplyst, at hun var tandlæge. T ud førte rensninger og eftersyn af ham. Han kan ikke huske, om hun også har udført en enkelt fyldning. Han har ikke haft problemer med hendes arbejde. Når han skulle til tandlæge, blev han indkaldt ved brev. Han kan ikke huske, om det af brevet fremgik, hvem han skulle ind til. har Forklaret, at han har været patient på Virksomhed 1 i måske 60 år. Han er kommet hos forskellige. T har tandrenset ham. Han kendte ikke T's funktion. Han havde T ikke indtryk af, at var tandlæge. Hun sagde, at hun var tandT's plejer. Intet af arbejde har givet ham problemer. Vidne 17 Vidne 18 har forklaret, at han var patient på Virksomhed 1 . Han har kun været der til én behandling. Han kom der, fordi han skulle have foretaget et impiantat. Det var i april
42. T gav ham først te lefonisk en pris. Han kom til undersøgelse og mødte da T . Han T vidste da ikke, hvilken funktion havde. Det fandt han først ud at’. da Sundhedsstyrelsen henvendte sig til ham. T foretog oprnålingerne til implantatet. En tandlæge foretog en lang boring op i kæben T på ham. var da assisterende, vist nok fordi tandlægens egen assistent da var syg. Kronen satte T på. Den føltes for stor. Den blev alligevel presset på, hvilket betød, at han blev bange for kronen på na botanden, som føltes løs. Han kom ned på klinikken, og T og en mand, nok en tandlæge, så på det. Konklusionen var, at tanden nok skulle sætte sig Fast igen, og det har den da også gjort. Vidne 19 har forklaret, at han begyndte at komme på tandV1 By 1 hos klinikken i . da han blev 18 år. Han kom vist før T . men begyndte at komme hos hende, da hun kom til. Han kom dog ogsâ hos andre behandlere. Han ved ikke, om T var tandlæge eller klinikassistent. T rensede tænder på ham med videre. Hun har ikke sagt, at hun var tandlæge. Det var ikke T , der lavede hans fyldninger. Han har to implantater. Det var en tandlæge, der rev tænderne ud. Han blev indkaldt til tandlæge ved kort. Han kan ikke hus ke, om der stod på kortet, hvem han skulle ind til. På et tidspunkt knækkede en krone på et af hans implantater. Det har han og T T be løst. talte for hans tandlægeregning i Australien. hvor det skete, og hvor han fik T kronen sat fast. betalte straks. Han følte sig godt behandlet. Det var en, der hed P3 . som satte de to implantater i i Aarhus. Der var lidt bov!. da en amerikansk tandlæge satte kronen på. Vidne 14 har som vidne forklaret, at hun blev patient ved tandlægeklinikken på By 1 i begyndelsen af 2011.1 første i omgang skulle hun bare bruge et screeningsbillede med henblik på behand ling i Tyrkiet. Hun fandt ud at’, at screeningsbilledet kunne tages på klinikAdresse 1 Person 3 (P3) side 17 ken. Hun skulle have lavet nogle implantater. Hun blev præsenteret for en Vidne 3 . som sagde. hvad der skulle laves. T tandlæge, Vidne 3 sagde, at det var bedst, at opgaven blev udført her. lavede hen T des kroner, satte kronerne på hendes implantater. En af kro T Vidne 3 nerne blev sat forkert på. havde sagt, at ikke T havde forstand på at sætte kroner på. sagde, at hun var tand plejer. Vidnet var ikke klar over, hvad forskellige faggrupper måtte lave. Det Vidne 3 endte med, at hun brokkede sig til over forløbet, som hun fandt vanvittigt. Kronerne havde ingen kontakt. De matchede ikke. En krone T passede slet ikke, men kunne ikke få den af. Vidnet bad på et V2 tidspunkt om en garantiskrivelse. Den lavede , men den var intet værd. Det samlede forløb varede l-l½ år. Hun blev behandlet ad flere gange. Hun måtte komme igen og igen. Til sidst måtte den krone, som ikke T kunne komme af, bores af. Der om en ny krone, men den kunne T ikke sætte på. Så kom der en tredje krone, som satte på. T Undervejs var meget usikker. Hun tabte ting ned i halsen på vidnet. Vidnet mener at have betaltca. 168.000 kr. i alt for sit behandlings forløb. Hun går nu hos en tandlæge i Herning. Arbejdet fra klinikken i By 1 er ikke blevet lavet om, men der er en krone, som ikke sidder fast. I T forløbet holdt hun gode miner til slet spil. Hun har af fået 1.500 kr. i kompensation for det bovlede forløb. Vidnet har klaget over sa T gen. men ingen har kunnet tage sig at klagen, fordi er tandplejer. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er tandlæge, og at han fra den I. juli 2007 til juli 2012 var ansat i tandklinikken på Adresse 1 By 1 . I begyndelsen var det et fint sted at arbejde, men da T i og hendes mand overtog stedet, blev det ringere og ringere. I starten hav de tandplejerne fikserede opgaver. Tandlægerne stod for det reparative. T gik dog i gang med at udføre sådant arbejde. T gik i gang med at lave store behandlingsplaner. Alle tandlægerne påtalte det og sagde, at det T T ville ende galt. reagerede ikke og fortsatte bare. lavede proteser. Hun indsatte kroner på implantater. Hun lavede store plastfyldninger og trak tænder ud. Når han opdagede sådant arbejde. påtalte T han det. Ham bekendt havde V1 ikke delegeret noget til . T Måske en gang i begyndelsen af forløbet har spurgt ham til T's råds. Kan selv førte intet tilsyn med arbejde. Det var der Vidne 14 heller ikke andre, der gjorde. Han lavede en bro på . Vidne 14's Han kunne have sat kroner på tænder. Han blev T smidt ud i form af en bortvisning. fordi og hendes mand var træt af, at han påtalte deres fusk. De fandt dog på en undskyldning om, at han skulle have foretaget en forkert afregning af en behandling af et familiemedlem. Han har ikke oplevet problemer med IJinikkens joumalsystem, T som han ikke kan huske hvad hedder. brugte på et tidspunkt Vidne 6's initialer, men ellers kender han ikke til, at behandlinger skulle være tilskrevet en forkert behandler. Han har ikke anmeldt klinikken eller T til en offentlig myndighed. V1's rolle var formelt sådan, at side 18 T brugte hans ydernummer. Til at begynde med fortsatte V1 selv på klinikken. Vidnet tror ikke, at der var det store samarbejde mellem T og V1 . Vidnet har ikke set en delegationsahale eller talt med V1 om en sådan. Tandlægen skal stå og ånde tandpiejeren i nakken, T hvis hun skal udføre de opgaver, som har udført. Han ved ik T's ke noget om T's efteruddannelse. andel af tandlægeforbeholdt arbejde blev større og større. Vidne 20 har som vidne forklaret, at hun er ansat på tandAdresse 1 By 1 . Hun har arbejdet der i fem år. lægeklinikken på i Hun er klinikassistent. Det er en god arbejdsplads og var det også, da T havde klinikken. Klinikassistenter assisterer mest tandlæger. Hun T har assisteret meget lidt. Det var med undersøgelser. Hun T kender ikke til. om har udført tandlægeforbeholdt arbejde. Hun har ikke oplevet det. Hun ved ikke, om V1 har delegeret arbejde til T T . Hun har oplevet, at har spurgt tandlæger til råds. Nogle gange er der også blevet hentet en tandlæge. Foreholdt sin for klaring til politirapport, bilag 52, side 2, vedrørende det anførte om “EX” og er det rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun kan ikke hus ke, om der var en tandlæge inde over ved de enkeltfladede plastfyldninger. T Patienterne mødte som tandplejer. Hun har aldrig hørt T udgive sig for andet end som tandplejer. Vidne 21 har som vidne forklaret, at hun er ansat som klini Adresse 1 kassistent i tandlægeklinikken på By 1 . Hun var der i T ogsâ. mens havde klinikken. Hun har primært assisteret T tandlæger, men hun har også assisteret . blandt andet med tandrensninger og undersøgelser. Hun kender ikke grænsen mellem tandlæ T gearbejde og tandpiejerarbejde. Hun har assisteret med at la ve smâ plastfyldninger i fortænder. Hun kan ikke sige, om der har været tale T om flertiadede fyldninger. Hun har ikke set trække tænder T ud. Hun har ikke set lave implantater eller præparere til kro T ner. Hun kan ikke huske, om hun har set lave andet kronear T bejde. Hun har ikke set lave proteser. Hun ved ikke, om V1 T havde givet lov til at lave bestemt arbejde. Hun kan ikke T huske, at har spurgt tandlæger til råds. Foreholdt sin forkla ring til politirapport. bilag
43. side
44. 3.-
45. afsnit, kan det godt passe. at hun T har forklaret sådan til politiet. har cementeret nogle kroner. Det er rigtigt, at de sammen havde været på kursus i USA. Foreholdt samme bilag, side 2.
46. afsnit side 3, I. afsnit, kan hun ikke huske, om hun har for klaret sådan til politiet. Hun husker ikke i dag, om hun har assisteret T T som anført i rapporten. mødte kunderne som tandple T jer. Hun har aldrig oplevet, at udgav sig for at være tandlæ ge. - Vidne 22 har som vidne forklaret, at hun var ansat som Adresse 1 By 1 klinikassistent i tandlægeklinikken på fra 2004i side 19 T
47. Det var fint at være ansat der, da havde klinikken. T Vidnet bistod både tandlæger og tandplejere. Hun har assisteret med tandpiejerarbejde såsom tandrensninger og tandeftersyn. Hun har T også assisteret med at udt&e enkeltfiadede fyldninger. Det har hun gjort måske 10 gange. Hun husker ikke, om der var en tandlæge T inde over i forbindelse med disse fyldninger. Hun har ikke set lave andet tandlægeforbeholdt arbejde. På klinikken var tandlægernes T forhold til ikke altid godt. Begge parter var frustrerede. Det T var svært at forstå, hvad problemet egentlig var. mødte kun T derne som tandplejer. har aldrig givet udtryk for at være T tandlæge. har altid peget opad, hvis der var noget, hun ikke kunne klare. Vidne 23 Adresse 1 har som vidne forklaret, at han var kunde i klinikken på By 1 i 3-4 år, herunder mens T i havde T klinikken. Han er blevet behandlet af , men også af forskelli T ge tandlæger. var klinikassistent. Hun har lavet noget para T . der havde la dontosebehandling på ham. Han har oplevet at gå fra vet noget arbejde på ham, til en tandlæge. der så har kigget på ham efterføl gende. Vidne 24 har som vidne forklaret, at hun var kunde i tandklinik T ken. mens ejede den. har renset hendes tæn der og vist også taget et røntgenbillede. Vidnet mener ikke, at hun har været T betjent af tandlæger. har ikke givet indtryk af at være tandlæ ge, og hun har heller ikke lavet noget, som vidnet har opfattet som tandlægearbejde. Vidner kender dog ikke grænsen mellem tandlægearbejde og andet arbejde. T Vidne 25 har som vidne forklaret, at han har været kunde på tandlægekli T nikken. mens har været der. Hun har kun taget et billede at T hans tænder og renset dem. havde vist et navneskilt, hvor der stod, at hun var tandplejer. Rettens begrundelse og afgorelse Tiltalte er ved sagens anklageskrift at’ den
48. juli 2014 tiltalt for overtrædelse afautorisationslovens § 78 og 79,jf. 47, stk.
49. og stk.
50. ved i en angiven periode og på et angivet sted at have udøvet tandlægeforbeholdt virksomhed uden at have autorisation som tandlæge. idet hun ifølge anklageskriftet i 29 tilfælde skulle have foretaget tandlægeforbeholdt behandling af patienter, og herved have handlet på en måde, der var egnet til at vække forestilling om, at hun havde autorisation som tandlæge. Uanset at tandlægevirksomhed efter lovgivningen, herunder bekendtgørelse 1219 af II. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), kan side 20 delegeres. findes det ikke at udgøre en mangel ved anklageskriftet i forhold til kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, at der i anklageskriftet ikke er en særlig angivelse af, at kravene til delegation ikke er opfyldt. Med bemærkning om, at forsvaret under sagen har fremlagt diverse dokumenter til belysning afdelegationsforholdene vedrørende tiltaltes virksomhed, finder retten endvidere, at tiltalte angående delegationsforholdene har haft mulighed for at tilrettelægge sit forsvar forsvarligt. I relation til de 29 tilfælde, hvor tiltalte efter anklageskriftet skulle have foretaget tandlægeforbeholdt behandling af patienter, er der med anklageskriftet fremlagt journaler med fremhævelse af tandlægeforholdt arbejde. Efter en samlet vurdering og under hensyn til sagens karakter finder retten, at anklageskrihet indeholder en sådan beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, at tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og således at hun har kunnet tilrettelægge sit forsvar forsvarligt. Kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til beskrivelsen af det forhold, der rejses tiltale for, er således opfyldt, og tiltaltes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Tiltalte, der ikke har autorisation som tandlæge, har forklaret, at hun brugte initialerne Ta , når hun udførte tandlægeforbeholdt arbejde. Der er under sagen fremlagt journaler, hvorefter initialerne Ta i 29 tilfælde er anført i Vidne 4's forbindelse med behandlinger, som det efter forklaring må lægges til grund, er tandlægeforbeholdt. Tiltaltes forklaring om mulige fejlkilder i forbindelse med anførelsen af mi tialerne i journalerne. støttes ikke troværdigt af andre oplysninger i sagen, og det findes herefter bevist, at tiltalte som anført i tiltalen uden at have au torisation som tandlæge, i 29 tilfælde foretog tandlægeforbeholdt behand ling af patienter. - - Tiltalte havde lovligt kunnet udføre disse behandlinger, hvis lovgivningens krav til delegation og instruks havde været opfyldt. Vedrørende spørgsmålene om delegation må det imidlertid efter V1's forklaring lægges til grund, at den fremlagte skrivelse af
51. februar 2010, ikke hidrører fra ham, og at han i øvrigt ikke havde udarbejdet nogen T skriftlig delegation til eller instruktioner for udførelsen af de forskellige arbejder. Det lægges efter de under sagen afgivne forklaringer fra de andre tandlæger. som i gerningsperioden var ansat på tandlægeklinikken, endvidere til grund, V1 T at i perioden ikke instruerede i forbindelse med hendes udførelse af det tandlægeforholdte arbejde. og at de pågældende T tandlæger heller ikke selv instruerede . Kravene til delegation og instruks har efter det anførte ikke været opfyldt, og side 21 tiltalte har således ikke lovligt kunnet udføre behandlingerne. Tiltalte, der gennem selskaber drev tandlægeklinikken. og herunder gen V1's nem anvendelse af ydernummer fik offentlige tilskud til tandlægeforbeholdt arbejde udført af hende, burde i det mindste have indset, at hun ikke lovligt kunne udføre de omhandlede behandlinger. - - Ved at have udført de nævnte behandlinger har tiltalte handlet på en måde. der var egnet til at vække forestilling om. at hun havde autorisation som tandlæge. Efter det anførte er tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Formålet med autorisationsloven og de hertil knyttede regler oni delegation og tilsyn er blandt andet af hensyn til patientsikkerheden at sikre, at kvalifi cerede personer varetager opgaverne i sundhedsvæsenet. Dette hensyn har været tilsidesat af tiltalte i denne sag. og tilsidesættelsen er sket i forbindelse med tiltaltes ejerskab gennem selskaber af en tandlægeklinik. Renset til det anførte og til omfanget af de af de tiltalte udførte behandlinger, findes bøden, der fastsættes i medfør af autorisationslovens § 78, jf. § 47, stk. 2, og § 79.j[ 47, stk. 3, passende at kunne fastsættes til 50.000 kr. - - Forvandlingsstraf[en fastsættes som nedenfor bestemt. Der foreligger ikke oplysninger om. at fortjenesten ved behandlingerne skul le være tilgået et andel retssubjekt end det selskab, i hvis regi tandlægekli nikken blev drevet. Herefter, og da der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til et andet resultat, frifindes tiltalte for den nedlagte konfiskationspå stand. Thi kendes for ret: T skal betale en bøde på 50.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer