Tiltalte 1 (T1) cpr-nummer 180954Adresse 1 2200 København N Sagens baggrund
parternes påstande. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
2, jf.§ 118, stk. I, nr. l,jf. stk. 9, ved den 29. august 2012 ca. kl. 19.00, som juridisk person at have været ansvarlig for, at sædekontakten i El-skraldebil, Ooupil 03, 66-69 ikke fungerede,
at bilen i øvrigt ikke var i lovlig stand, idet begge fordæk var nedslidt i en sådan grad, at karkassens stållag var blotlagt ligesom højre bagdæk havde en utilstrækkelig bæreevne i forhold til at modstå det tilladte T1 akseltryk, samt for at en af kommunens ansatte ( ) førte El-skraldebil, Ooupil 03, 66-69, ad Strøget Frederiksberggade, København, uden at udvise agtpågivenhed
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden,
herunder forlod køretøjet uden at sikre, at dette ikke kunne sætte i gang af sig selv, idet T1 ud for Frederiksberggade 5, forlod køretøjet uden at trække håndbremsen
slukke for motoren, hvilket havde til følge, at bilen, i forbindelse med at T1 stående på strøget med overkroppen inde i bilen, satte i gang
kørte af sted ad strøget uden fører, hvorved flere gående blev påkøti, herunder Forurettede Side 2/27 , der blev fastklemt foran under bilen, der fortsatte indtil denne kolliderede med bygningen Frederiksberggade lA, alt med materiel-
Forurettede personskade til følge, samt hvorved afgik ved døden
herunder uagtsomt Forurettede tilføjede , der kom gående ad strøget, så svære læsioner, at han som følge af disse afgik ved døden.
T1 sikringsdele kunne anvendes efter hensigten. idet den ansatte, , forlod køretøjet uden at trække håndbremsen
slukke for motoren, hvilket alt havde til følge, at bilen, i forbindelse med at T1 stående på Strøget
med overkroppen inde i bilen, satte i gang
kørte af sted ad Strøget uden fører, hvorved T1 blev kastet ud af bilen
faldt, alt med fare for skade på ansattes liv
helbred til følge. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Københavns Kommune har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. T1 er tiltalt for 1. overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 28 stk. 4, 1. pkt.
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, samt uden forinden at have sikret sig, at køretøjet var i lovlig stand, idet begge fordæk var nedslidt i en sådan !:,rrad, at karkassens stållag var blotlagt ligesom højre bagdæk havde en utilstrækkelig bæreevne til at modstå det tilladte akseltryk,
herunder at have forladt køretøjet uden Side 3/27 at sikre, at dette ikke kunne sætte i gang af sig selv, idet tiltalte ud for nummer 5 forlod køretøjet uden at trække håndbremsen
slukke for motoren, hvilket havde til følge, at bilen, i forbindelse med at sigtede stående på Strøget
med overkroppen inde i bilen, satte i gang
kørte af sted ad Strøget uden fører, hvorved flere gående blev påkørt, herunder Forurettede , der blev fastklemt foran under bilen, der fortsatte indtil denne kolliderede med bygningen Frederiksberggade 1A, alt med materielForurettede
personskade til følge, samt hvorved afgik ved døden
herunder uagtsomt at have tilføjet Forurettede , der kom gående ad Strøget, så svære læsioner, at han som følge heraf afgik ved døden. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 125, stk. 5, frakendes førerretten betinget. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forurettede Boet efter
afdødes søster, Erstatningspart har påT1 stået, at Københavns Kommune
in solidum skal betale 152.973,00 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Boets udgifter kan opgøres som følger (alle beløb i USD) Begravelse Hotel Catering Hotel Kilometeropgørelse til Baltimore - 327 miles Bus Flybilletter Transport til lufthavnen Dokumenter Tur til hotel Diverse indkøb Måltider Elafregning ved athændelse af lejlighed 18690,00 USD 464,67 USD 306,08 USD 3.568,88 USD 0USD 1.400,00 USD 1.515,80 USD 108,14 USD 250,00 USD 300,00 USD 262,21 USD 500,00 USD 175,00 USD Side 4/27 Mulig husleje for følgende måneder Rengøring aflejlighed I alt i USD I alt i danske kr. ved kurs 5, 79 1.215,00 USD 3.000,00 USD 31,834,77 USD 184.323,00 kr. De efterladte udgifter kan opgøres som Gravafgift Gravsten Leje lejlighed september
oktober I alt i USD I alt i danske kr. ved kurs 5,79 1,775,00 USD 1.750,00 USD 2.415,00 USD 5.940 00 USD 34.392,60 kr. Hertil renter jf. EAL § 16, jf. §
70.000,00 kr. Krav i alt pr.
vidnerne politibetjent , Vidne 4 (V4) Vidne 2 Vidne 3 Vidne 5 , , , Vidne 8 (V8) Vidne 6 Vidne 7 , , , Vidne 11 (V11) Vidne 10 , Vidne 9 (V9) , , , Vidne 12 (V12)
Vidne 13 (V13) . T1 forklarede, at han er ansat i Københavns Kommunes renovationsafdeling. Han har været ansat næsten 10 år. Han arbejder fuld tid. Han kører forskellige biler. De fleste år, har han kørt el-bil. Da han blev ansat, fik han at vide, hvordan bilen fungerede. Det var en koorV4 dinator der hedder , der oplærte tiltalte. V4 holdt op i kommu- Side 5/27 nen for ca. I år siden. V4 viste, hvordan bilen virkede bl.a., at der er en sædekontakt, så bilen ikke kører, medmindre man sidder i den. De første ca. 4 dage kørte tiltalte med V4 , for at lære bilen
de forskellige ruter at kende. Han begyndte på Købmagergade
Kgs. Nytorv. Man skal sidde på sædet for, at bilen kan betjenes. Der er en stor rød nødstopknap, som atbryder al strømmen. Knappen skulle bruges ved brand, eller hvis bilen begynder at køre af sig selv. Han blev oplært i en bil af mærket Goupil. De havde
så andre mærker el-biler, bl.a. Mega,
denne type el-bil havde tidligere kørt af sig selv. Det var derfor han blev instrueret i at bruge den røde knap, hvis det skete igen. Han fik det hele at vide, herunder at han skulle tjekke lys, dæk
håndbremser. Foreholdt at Kommunen først fik Goupil biler i 2006 forklarede tiltalte, at han er oplært i flere typer biler
så i en Goupil. Hver gang der kom en ny type bil, viste en kollega, hvordan den virkede
de kørte rundt sammen et par dage. Han har hørt fra kolleger, at Mega bilen har kørt af sig selv,
at den derfor er blevet skrottet. Han har ikke hørt, at Goupil har kørt af sig selv. Han lærte, at håndbremsen skulle trækkes
nøglen drejes, hver gang bilen blev parkeret. Han trak håndbremsen
drejede nøglen, hver gang han parkerede bilen. Han har almindeligt kørekort,
det er tilstrækkeligt. Han har ikke været på kursus eller modtaget anden undervisning i brug af el-bilen. Ca. 2 gange om året var der møder, hvor de talte om betjeningen af bilerne. Koordinatorer
driftsledere deltog i møderne. Der var instruktionsbøger bag sædet i bilen. Han har læst lidt i den, men det er længe siden. Han kan ikke huske, om han har fået udleveret sit eget eksemplar. Når han kører ud på sin rute, har han plastikposer, skovl, kost
hapsetang med. Bortset fra plastikposerne har han tingene på ladet af bilen. Plastikposerne havde han i førerkabinen, det havde alle. Siden er der kommet en regel om, at plastikposerne
så skal være på ladet i nogle stropper. Dengang havde han poserne i førerkabinen, i en grøn mælkekasse på gulvet foran passagersædet eller bare på gulvet. Mælkekassen stod løst på gulvet. Han ved ikke, om de vidste det på pladsen, men alle gjorde det. Man kørte ikke med fyldte skraldeposer inde i førerkabinen. Det var tilfældigt, hvilken bil han kørte i. Hvis der ikke stod en mælkekasse i bilen i forvejen, tog han en kasse fra pladsen,
satte den ind i bilen. Han begyndte kl. 14 den pågældende dag. Han tog en nøgle fra nøglebrættet,
gik han til den bil, der passede til nøglen. Han tjekkede bilen d.v.s om lys, bremser
håndbremse virkede. Han tjekkede om den kunne køre. Han kan ikke huske, om han tjekkede dækkene. Han er ikke mekaniker, så han kan ikke åbne sædet
tjekke sædekontakten. Han går ud fra, at den virker, at sikkerheden er iorden,
derfor kørte han ikke først et stykke
lettede sig fra sædet for at afprøve sædekontakten. Håndbremsen virker som i en almindelig bil, d.v.s. den bremser på dækkene. Han mener ikke, at elmotoren går ud, når han trækker håndbremsen. Håndbremsen virkede den pågældende dag. Når han havde trukket håndbremsen, holdt bilen helt stille. Han begyndte sin rute ved Gl. Torv
fortsatte ned mod Rådhuspladsen
tilbage. Det var en almindelig dag, så der var ingen problemer med bilen. Når han kom til en skraldespand, trak han håndbremsen. Side 6/27 Han kan ikke huske, om han
så drejede naglen. Bilen er sikker nok, når han trækker håndbremsen, så skulle det være godt nok. Der er en gearstang med 3 forskellige positioner; bak, neutral
frem. De var ikke instrueret i at foretage gearskifl:e i forbindelse med parkering. Der er en fodpedal, som fungerer som en speeder
en fodbremse. Der er ingen kobling. Han tømte skraldeposer ud for BR. Han smed skraldeposerne om på ladet. Han skulle have en ny pose, der lå på t,>ulvet under forsædet. Han åbnede fordøren
lænede sig ind for at tage en plastikpose,
bilen begyndte at køre. Det gik meget hurtigt,
han blev væltet omkuld. Han har altid gjort det på den måde,
tænkte ikke på, at han kunne have åbnet døren i passagersiden i stedet. Poserne lå i mælkekassen, der stod på gulvet foran passagersædet. Han er helt sikker på, at han trak håndbremsen, da han parkerede bilen. Foreholdt ikke underskrevet afhøringsrapport af 29. august 2012 kl. 21.15 ff bilag 3, forklarede tiltalte, at han havde blackout efter at være væltet omkuld af bilen. Han har ikke forklaret som anført i rapportens side 2, idet han fastholder, at han trak håndbremsen. Da bilen satte i gang løb han efter den. Han hjalp andre med at løfte bilen væk fra forurettede. Han trykkede nødstop
trak håndbremsen. Det er almindelig procedure. Måske blev håndbremsen løsnet, da han lænede sig ind efter poser. Man skal trykke på en knap
trække i håndtaget samtidigt for at løsne håndbremsen. Han kan ikke svare på, om han kom til at løsne håndbremsen, da han lænede sig ind efter poser. Lige efter ulykken fjernede han mælkekasen fra førersædet. Han kan ikke huske, om han samtidig flyttede en skraldepose fra førerkabinen til ladet. Han kan ikke huske, om han fjernede noget fra førersiden. Hans kollega Vidne 5 kom til ulykkesstedet. Han fortalte Vidne 5 , at der var sket en ulykke, men kan ikke huske, hvad de iøvrigt talte om. Adspurgt, hvorfor han tog mælkekassen fra førerkabinen forklarede tiltalte, at han var forvirret
chokeret. Han har ikke tidligere oplevet, at bilen trillede eller kø1ie af sig selv. Det kan den ikke, når håndbremsen er trukket. Foreholdt samme afhøringsrapport bilag 3 forklarede tiltalte, at han måske forvekslede en Mega med en Goupil. Han var forvirret. Han havde det meget dårligt, da han blev afhø1i kun 2 timer efter ulykken. Han havde set forurettede, der spyttede blod. Brandfolkene på stedet tog ham til side,
gav ham vand for at berolige ham. På stedet blev han alkoholmetertestet
der var ingen udslag. På politistationen blev han vejledt om, at han havde ret til Person 1 en advokat
Person 1 kom med det samme ( , Københavns kommune). En Mega er
så en el-drevet bil. Mega biler
Guipil er således samme type bil. Han har ikke oplevet, at bilen kom i ubalance på grund af terrænforhold eller andet. Det er hans faste rutine at trække håndbremsen. Ud for BR var der 2 skraldestativer. Han havde tømt det ene stativ,
skulle have en ny pose, da det skete. Han havde hele overkroppen inde i førerkabinen, mens han stod på jorden. Når han standser for at tømme skraldeposer, er det ikke en parkering
derfor drejer han ikke nøglen hver gang. Han har ikke hørt noget om, at sæderne i bilerne er blevet Side 7/27 byttet om, så førersædet
passagersædet er byttet rundt. De har to slags skraldeposer, i ruller
i stakke. Rullerne er almindelige sorte affaldssække. Dem i stakke er stø1Te. Stativerne ud for BR er til de små sække fra rullen. Først løftede de bilen væk fra forurettede, derefter rakte han ind i bilen
aktiverede nødstop
trak håndbremsen. Han tog mælkekasen fra gulvet ved passagersædet
satte den op på ladet. Han vidste ikke, at sædekontakten i bilen var defekt. Da han nåede hen til bilen efter, at den var kørt ind i Danske Bank, tænkte han bare på at aktivere nødstopknappen. Anklageren dokumenterede videooptagelser fra Strøget fra forskellige kameraer. Efter afspilning af videoovervågning fra kamera 29 kl.18.53.40 forklarede tiltalte, at han efter at have aktiveret nødstop flyttede nogle plastikposer fra gulvet ved pedalerne til enten passagersædet eller ovenpå mælkekassen. Efter afspilning af videoovervågning fra kamera 29 kl.18.57.30 forklarede tiltalte, at han tog en stak affaldssække fra førerkabinen
smed dem om på ladet. Det kan godt være, at det var de sække han i første omgang havde samlet op fra ,gulvet. Efterfølgende gik han om til passagersiden, åbnede døren
tog mælkekassen ud. Han kan ikke huske, om mælkekassen havde forskubbet sig eller om det var nødvendigt at vriste den fri. Mælkekassen var næsten fyldt med plastiksække. Vidne 1 forklarede, at han er politibetjent ved Københavns Politi. Han var på arbejde den 29. august 2012. Han
hans kollega var den første patrulje på stedet. Brandvæsen
ambulance var allerede ankommet. Der stod en skraldebil foran Danske Bank. Der lå en mand foran bilen. Der var mange mennesker
stemningen var kaotisk. Han er ikke bilkyndig. Han så ind i skraldebilen
bemærkede, at nøglen sad i,
at den stod i bakgear. Bilens forhjul var venstredrejede. Han mener ikke, at håndbremsen var trukket, men er ikke sikker. Bilens lad var næsten fyldt med skraldeposer. De undersøgte ikke om alle poser var fyldte. Foreholdt sin gerningsstedsundersøgelsesrapport, bilag 11 bekræftede vidnet, at så er det sådan det var, at håndbremsen ikke var trukket. Han var den første, der afhørte tiltalte. To repræsentanter fra Københavns Kommune var til stede ved athøringen. Tiltalte var meget påvirket af situationen. Han virkede apatisk men kunne godt huske, hvad der var sket dernede. Tiltalte virkede ikke, som om han have haft blackout. Tiltalte forklarede, at han ikke kunne huske om håndbremsen var trukket. Det er tiltaltes formulering han har anvendt i afoøringsrapporten, bilag 3, hvorefter tiltalte ".. for længe siden har oplevet, at en bil af same type var begyndt at køre, uden der sad nogen i den". Da vidnet kom til stede, sad tiltalte i brandbilen. Vidnet talte ikke med brandfolkene om bag6rrtmden herfor. Side 8/27 Vidne 2 forklarede, at han er bilinspektør
blev kaldt til uheldsstedet. Han ankom ca. kl. 19.45. Han så skraldebilen,
fik en briefing af indsatslederen. Der gælder ingen lovkrav om, at skraldebiler af pågældende type bil skal være underlagt regelmæssig kontrol (periodisk syn), men der er flere slags regler, der skal være opfyldt. Det første han konstaterede var, at håndbremsen ikke var trnkket. Han konstaterede
så, at dækkene var meget nedslidte. Dækkene er bygget op af gummi uden på et stålnet, som holder sammen på dækkets konstruktion. Når stålnettet er synligt, er der risiko for at dækket springer. Stålnettet var synligt på begge fordæk. Der er kørt tusindvis af km efter, at gummiet var slidt ned. Når dæk er så nedslidte, skal der ikke meget til før dækket springer. Det kan være en lille flintsten eller lignende. Hvis et dæk springer, er der risiko for at køretøjet brat ændrer kørerretning,
de1med kan der opstå en meget farlig situation. Køretøjet har relativ stor egenvægt
der er derfor stor belastning på dækkene. Enhver kørekortindehaver kunne se nedslidningen, det var åbenlyst. Det ene bagdæk var underdimensioneret, idet det kun kunne bære 345 kg i stedet for, som foreskrevet, 500 kg. Det vil en almindelig kørekortindehaver ikke kunne se, man kan læse det. Det er mere ejeren af køretøjet, der er ansvarlig for det. Et korrekt dimensioneret bagdæk, ville måske have kostet 100 kr. mere. Der var tænding på køretøjet,
den stod i bakgearet. Han går ud fra, at det er fordi der er nogen, der har betjent gearvælgeren efter uheldet. Der var ikke trykket på nødstoppet. Der var ikke lys på bilens for-
baglygter da han kom. Alle motorkøretøjer omfattet af "Maskindirektivet" skal have sædekontakt, der sikrer, at man kun kan køre, hvis man sidder på sædet. Da han løftede sædet konstaterede han, at sædekontakten var sat ud af funktion, idet den elektriske kontakt var kortsluttet. Forevist foto bilag 13, side 3 forklarede vidnet, at der er 2 sorte ledninger forbundet med blå spadestik. Der er lavet en lus med en rød ledning
dermed opfatter sædet det, som om der sidder nogen i det. Det var forholdsvis simpelt at løfte sædet, hvor han så den kortsluttede ledning. Selve sædekontakten sidder inde i sædet
er ikke synlig. Det var ikke vanskeligt at løfte sædet. Han så, at der var hul i sædet
antog, at det var til brng fortilslutning af sædekontakten, der i det konkrete tilfælde var demonteret. Når man trækker håndbremsen mellem de to sæder atbremser man baghjulene mekanisk, derudover sidder der en kontakt i håndbremsen, så el-systemet deaktiveres
køretøjet ikke kan køre. Forskellen på en almindelig bil
en el-bil er, at en el-bil ikke kan køre, når håndbremsen er trukket. Han afprøvede håndbremsen,
den virkede perfekt. Når håndbremsen er trnkket, kan bilen ikke rnlle. Strøget er rimelig plant, så der kan den ikke rulle. De mekaniske bremser var justeret korrekt
fungerede perfekt
el-systemet fungerede. Hele systemet til håndbremsen fungerede perfekt. De afprøvede bilens tophastighed
acceleration,
bilen var lovlig. Bilen accelererer meget hurtigt indtil en hastighed af 20 km/t.
når denne hastighed på ca. 20 meter. Derefter er accelerationen langsommere. Man skal ikke træde speederen helt ned for at opnå en hastighed af 20 km/t, måske 5-6 cm. Der er ikke stor modstand for at trykke pedalen ned, måske et par kilo eller mindre. Det sva- Side 9/27 rer til en symaskine pedal. Anklageren afspillede kamera 25 kl. 18.51.25. Vidnet forklarede, at han ser bilen trille lidt bagud. Det ville den ikke kunne gøre, hvis håndbremsen var trukket. Selv om håndbremsen var trukket i første hak ville bilen ikke kunne trille 5 cm. Når man deaktiverer håndbremsen, skal man trykke på en pal
løfte lidt op
lægge den. Der skal slås ret hårdt på palen, hvis det skal ske tilfældigt. Det er udelukket, at håndbremsen var trukket, da bilen kørte førerløs ned ad Strøget. Der var ingen mekaniske fejl på køretøjet,
el-systemet fungerede. Hvis gearet stod i neutral, kan bilen ikke køre. For at bilen kan køre skal der være tænding, gearet skal stå i frem,
håndbremsen skal ikke være trukket. De tog køretøjet med til tekniske undersøgelser. Han konstaterede bl.a., at trekanten for langsomtkørende køretøjer var monteret forkert. Da der kom en anden el-skraldebil for at afhente skraldet fra uheldsbilen bemærkede vidnet, at trekanten på denne bil
så var monteret forkert, idet den ikke var synlig, når ladet var fyldt. Skærmkasser
-kanter var meget tærede,
bilen var generelt i dårlig vedligeholdt stand. I førerkabinen på passsagersædet stod en mælkekasse med store tunge ruller affaldssække. Der lå ikke andre affaldssække. Han fandt ingen instruktionsbog i bilen, selv om han ledet efter den,
så bag førersædet. Han afprøvede
så sædekontakten i den anden skraldebil, der kom for at afhente skraldet fra uheldsbilen. Han løftede sædet op
kørte en tur, hvor han løftede sig fra sædet. I denne bil fungerede sædekontakten, som den skulle. På hans foranledning blev Arbejdstilsynet kontaktet for en afdækning af omfanget af problemerne med lusning af sædekontakten. Han kan ikke sige noget om, hvor længe lusningen har siddet på sædekontakten i uheldsbilen. Det var amatørarbejde,
han vurderer derfor, at det var et enkeltstående tilfælde. Han har ikke undersøgt, hvordan nødknappen deaktiveres, hvis den har været aktiveret. Ved andre maskiner skal man ikke gøre noget for at deaktivere nødstoppet, det kan
så være tilfældet med skraldebilen. Han bakkede bilen væk fra muren. De har ikke lavet en konkret måling af, hvor let tryk der skal til for at aktivere speederen. Der er en affjed1ing af køretøjet, men det er et rimeligt stift køretøj. Anklageren afspillede kamera 25 påny
vidnet forklarede, at noget af returløbet kan forklares med affjedring i forbindelse med tiltaltes udstigning. Umiddelbart ser det ud, for ham, som om håndbremsen ikke er trukket. Han sprættede ikke sædet op,
ved derfor ikke med sikkerhed, om der var en kontakt inde i sædet, men han så hullet inde i sædet, hvor han formodede kontakten skulle have siddet. Forevist foto 3, bilag 35 forklarede vidnet, at han ikke har set sædekontakten eller den blanke plade. Han har ikke undersøgt passagersædet
der gælder ingen regler om sædekontakt der. Vidne 3 forklarede, at han er er uddannet el-installatør
ansat ved Dansk Brand-
Sikringsinstitut. Han har undersøgt el-bilen hos Virk. 1 A/S Side 10/27 . Han besigtigede bilen ialt 3 gange i september 2012. Han undersøgte bilens elektriske system. Han konstaterede, at køretøjets sædekontakt var forbikoblet. Der var ingen fejl i det elektriske system. Han søgte etter fejl
så periodiske der kunne forklare, at bilen pludselig var begyndt at køre. Alt virkede. Tænding, gearvælger, nødstop, speeder
håndbremse virkede etter hensigten. Håndbremsen har en mekanisk
en elektrisk del. Når man trækker håndbremsen afbrydes det elektriske system,
der sker mekanisk afbremsning. Bilen kan ikke køre når håndbremsen er trnkket. Under førersædet lå ledninger op til der, hvor der burde sidde en sædekontakt. Ledningerne var lusede. Han afinonterede begge sæder
så, at der sad en sædekontakt i passagersiden, men ikke i førersædet. Han måtte brnge brækjern for at løsne sædet i passagersiden. Førersædet var lettere at løfte af. Sæderne var tilsyneladende byttet rundt. Sædekontakten i passagersædet var defekt. Lusen var lavet pænt. Forevist foto i vidnets rapport af 18. september 2012, bilag 35 forklarede vidnet, at han ikke kan huske om lusene var synlige eller lå bag en kant. Han tog stikprøver i andre el-skraldebiler fra kommunen. Han mener, at alle biler var af samme mærke "Goupil". Han konstaterede, at i hvert fald to andre biler
så havde forbikoblede sædekontakter. For at bilen kan køre, skal der være tænding, gearvælgeren skal stå i frem eller bak, håndbremsen må ikke være trnkket
nødstoppet må ikke være aktiveret. Speederen har variabel modstand. Han har ikke målt, hvor mange kilos tryk, der skal til. Han lavede et forsøg med ruller af skraldeposer. De kunne godt holde trykket nede. Han lånte skraldeposerne ude på værkstedet. Han medbragte selv en mælkekasse til forsøget. 3 ruller plastikposer vil kunne aktivere speederen. På side l 0
11 i hans rappoti er billeder af hans forsøg med mælkekassen. Han mener ikke, at mælkekassen alene kan aktivere speederen. Der var fin plads på gulvet. Hvis mælkekassen står på gulvet,
rutsjer eller bliver skubbet sidelæns, vil han tro, at den stopper ved speederen. Speederen skal aktiveres oppefra. Man kan trække kassen fra gulvet i passagersiden hen over gulvet til førersiden foran speederen. Hvis der derfra falder plastikposeruller, kan disse aktivere speederen. En cirka 30 cm høj stak affaldssække vil kunne aktivere speederen, hvis de falder ned på den
ikke glider af. Forevist kamera 29 kl. 18.57.30 forklarede vidnet, at han ikke kan se, hvad det er, tiltalte fjerner
derfor ikke kan svare på, om det kan have aktiveret speederen. Forevist foto 11 i hans rapport forklarede vidnet, at gulvet i bilen er belagt med hård plast. Kassen glider fint hen over denne belægning. Han vil tro, at sædekontakten koster højst 1000 kr.,
dertil kommer en montørtime. Det sæde der sad i førersiden, har aldrig haft en sædekontakt. Passagersædet sad rigtig godt fast. Det har siddet sådan i hvert fald på uheldsdagen
et halvt til et helt år før det. Han har ingen ide om, hvor længe sædekontakten har været defekt. Det var ikke ham, der afslørede lus i de to andre køretøjer. Køretøjerne var bragt ud til værkstedet af samme grund,
han gik hen for at Side 11/27 se det
sammenligne med sine e1:,rne fund. Foreholdt rapport af 13. september 2012 bilag 30 forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Sæderne var rimeligt ens, dog var førersædet en anelse mere slidt. Vidnet viste fotos af sæderne. Vidne 5 forklarede, at han var ansat i Københavns Kommune som specialarbejder
teamkoordinator. Han blev fritstillet i april i år. Han begyndte i maj 2008. Før han fratådte var der en form for sidemandsoplæring. Man kører med en kollega
lærer bilen
ruten at kende, d.v.s. at trække håndbremsen
tage nøglen ud. Det var kollegaer med mindst 4-6 måneders erfaring der stod for oplæringen. Man bruger et par dage på at være sammen,
derefter taler man sammen om arbejdet. Man skal tjekke bilen før man kører. Det var ren
skær sidemandsoplæring. Efter ulykken blev det intensiveret kraftigt. Under sidemandsoplæringen rettede man på den nye medarbejder, indtil man vurderede at han havde læti det. Efterfølgende var der ingen kontrol. Han havde fuld tillid til sine kollegaer. Der var fællesmøder
hver gang sagde områdechefen, at de skulle huske sikkerhed. Områdechefen sagde næsten hver gang "det er nøgle, det er håndbremse
det er gearstang i neutral"
tilføjede, at de før de kørte ud skulle tjekke dæk
bremser. I april var der ca. 30 procent etniske danskere
70 procent med anden etnisk baggrund end dansk. Det gav sproglige problemer, som de forsøgte at løse ved at sige tingene igen
igen. Der var tilsvarende udfordringer i forbindelse med sidemandsoplæring. Det kræver stor tålmodighed. Hvis man fik ruten Christianshavn, fik man en bestemt bil. Hvis man fik opgaven at snappe i indre by, fik man en Melex, som er en lille bil, resten var først til mølle mellem Goupil-bilerne. Når man havde valgt en bil tjekkede man lygter, dæk, bremser
håndbremse. Man tjekkede ikke sædekontakt, fordi ikke ret mange vidste, at der var en. Han vidste det godt. Efter ulykken har mange kolleger fortalt ham, at de ikke vidste, der var sædekontakt i bilerne. Han tror, det var hovedparten, der ikke vidste det. Det er hans arbejdsgivers opgave at få bilerne til service, så de er i orden. I forbindelse med sidemandsoplæringen fik de nye medarbejdere udleveret en instruktionsbog, der hørte til bilerne. Der var ikke krav om, at de læste bogen. Bogen er på dansk. Når vidnet havde sidemandsoplæring fortalte han, at man kun kan køre bilen, hvis man sidder i den, men han nævnte ikke sædekontakten. Bortset fra en enkelt gang i 2008 eller 2009, har han ikke tjekket sædekontakten i en bil. Der har været problemer med biler, der ikke har kunnet køre, men han ved ikke om det skyldes problemer med sædekontakten. Når der var problemer med bilerne kontaktede de deres mekaniker, eller bilerne blev sendt ud til Virk. 1 A/S . Sædekontakten er jo en ekstra sikkerhed som fungerer uafhængig at~ hvordanmaniøvrigt betjener bilen. Hvis kontakten ikke virker, kan bilen slet ikke kunne køre, så han så ingen grund til særskilt at kontrollere sædekontakten forud for hver kørsel. Hvis man har glemt at trække håndbremsen, kan bilen rulle, ellers ikke. Efter diktat heraf supplerede vidnet med forklaring om, at det han mener er i den situation, hvor han stadig sidder i bilen. Han har aldrig oplevet, at bilen er rullet efter han steg Side 12/27 ud af den. Når man standser for at skifte skraldepose, skal man trække håndbremsen, sætte gear i neutral
tage nøglerne ud af bilen. Denne instruks blev indskærpet efter ulykken. Det blev sagt 20 gange om dagen, fordi alle var meget påvirkede. Det havde
så været instruksen før ulykken
baggrunden var at undgå, at unge mennesker eller narkomaner tog bilen, mens de udførte deres arbejde. Nogle anbragte skraldeposerne på passagersædet, andre i forruden
andre gjorde, som der blev sagt. Han havde dem omme i ladet. Der stod en mælkekasse på ladet til poser. Han mener ikke, han har oplevet mælkekasser med poser inde i førerkabinen, måske en enkelt gang. Han syntes det blev sagt. F.eks. sagde han det, hvis han oplevede det. Det har
så ofte være taget op på fællesmøder. Der har aldrig måttet stå mælkekasser inde i førerkabinen. Han har gode erfaringer med tiltalte. Tiltalte er meget pligtopfyldende. Tiltalte har haft plastikposer
handsker inde i førerkabinen, men vidnet har ikke set, at tiltalte har haft mælkekassen inde i førerkabinen. Vidnet kom til ulykkesstedet fra Nørregade. Han så tiltalte gå hvileløst rundt. Han gik hen til tiltalte
tog fat i ham
sagde, "du skal slet ikke være her". Vidnet så ikke, at tiltalte var inde i bilen. Foreholdt at man på overvågningsvideon kan se, at tiltalte fjerner poser
efterfølgende en mælkekasse fra førerkabinen, efter at vidnet var kommet til stede forklarede vidnet, at det så han ikke. De skriftlige instrukser sidder i bilruden. Det er instruks om, hvad man skal gøre før
under kørslen. Den blev sat i bilruden efter ulykken. Alle procedurer blev skærpet. De havde samme instruks før ulykken, men da blev den formidlet mundtligt i forbindelse med sidemandsoplæringen. Hans fritstilling har ikke noget med ulykken at gøre. De var 18 medarbejdere på Plads . I perioder var de to teamkoordinatorer. I august 2012 var der kun ham. Reelt havde han ledelsesbeføjelser, når områdechefen gik hjem kl. 20. Vidnet
hans kolleger arbejder fra kl. 14 til 23. I august 2012 var der ikke tilknyttet mekanikere på pladsen. Der er en nu, V8 , men han kan ikke huske, hvornår han startede. Foreholdt at bilinspektøren har erklæret, at 3 af 4 af ulykkesbilens dæk var ulovlige forklarede vidnet, at han ikke gik ud
legede mekaniker. Hvis hans kolleger kom ind til ham
sagde, at bilen var ok gjorde han ikke mere. Han er blevet afhørt af politiet, det kan godt passe det var den
så finde på at have affaldsposer liggende på gulvet i førerkabinen. Det måtte man bare ikke. Efter afspilning af kamera 29 kl. 18.57.30 forklarede vidnet, at han slet ikke kan huske det. Det første han husker er, at han hjalp tiltalte over i brandbilen. Vidne 6 Virk. 1 A/S forklarede, at han er direktør for . Firmaet har tidligere haft serviceaftale på nogle af kommu- Side 13/27 nens el-biler af mærket. Mel ex
Goupil. Fi1maet er kommunens største leverandør af el-biler. Firmaet har ikke længere agentur på Goupil. Der medfølger en dansk instruktionsbog i hver bil. De laver typisk et opstartskursus for de af kommunens medarbejder, der bliver frigjort til det. Kurserne omfatter brug
vedligeholdelse af bilen. Goupil har en håndbremse, en dødemandsknap, der slår hele el-systemet fra, en gearvælger
en tænding. Desuden er der i en Goupil en sædekontakt
det er ikke et lovkrav. I Melex er der ikke sædekontakt. Han ved ikke om der er sædekontakt i Mega. Det er ikke et produkt han har solgt. I 2009 indgik firmaet en serviceaftale om 3540 el-biler. Kommunen opsagde aftalen i sommeren 2012, fordi de selv ville overtage opgaven. Når firmaet lavede service, gennemgik de hele bilen
så sikkerhedssystemet. Så skrev de en mail med reparationsforslag til kommunens værksted
spurgte, hvad de skulle lave. De tjekkede
så sædekontakten. De så jævnligt, at sædekontakterne var lusede
deres mekaniker havde fast instruks om at lave det. Man luser bilernes sædekontakt for at undgå, at de sætter ud, når man f.eks kører over et bump. De har ikke set lusninger i Københavns Kommunes køretøjer. I begyndelsen af serviceaftalen svarede kommunen mest, at de skulle lave de reparationer, de foreslog. Senere blev svarene oftere, at de ikke skulle lave noget, fordi kommunen havde ansat 1 til 2 mekanikere,
derfor selv ville sørge for det. Til sidst sendte han en mail,
bad om et klart svar. Næste dag, den 10. august 2012, opsagde kommunen deres serviceaftaler. Deres erfaring var, at kommunen ikke lavede de ting, som deres værksted anbefalede. Hvis de havde anbefalet dæk-skifte
fik det pågældende køretøj ind igen, kunne de konstatere, at dækkene ikke var skiftet. Han tilbød kommunen, at relevante medarbejdere kunne komme på kursus i service af de køretøjer, kommunen nu havde overtaget ansvaret for. Kommunen vendte ikke tilbage. Han kan ikke huske, hvornår bilen var til service hos dem sidste gang. Dagen efter ulykken, blev de bedt om at hente 9-10 Goupil biler
undersøge dem for fejl
mangler. Bilernes tilstand var gennemgående ringe. 5 af dem havde lusede sædekontakter. Der var andre almindelige ting som f.eks nedslidte dæk. Han mener ikke, at kommunen i forvejen havde informeret om, at der var lusede køretøjer. Han har ikke set ulykkesbilen blive serviceretogrepareret. Bilen var senest til service 6-9 måneder før ulykken. Foreholdt bilag 49-4 forklarede vidnet, at det er præcist sådan en værkstedsordre, han har forklaret om. Det er deres mekanikers vurdering af, hvad der skal laves på bilen. Mekanikeren har forud gennemgået bilen
dens sikkerhedsudstyr, herunder sædekontakten. Mekanikeren har tjekket sædekontakten ved at køre i bilen,
rejse sig fra sædet,
kontrolleret at bilen standsede. Da bilen kom fra bilinspektionen ud til dem bemærkede de, at sædekontakten sad i passagersædet,
det undrede dem. Han var ikke selv til stede, da de så det. De har ikke haft bilen til service eller reparation siden maj Vidne 3 2012. De assisterede i hans undersøgelse for Dansk Brand
Sikringsinstitut. Han kender ikke Vidne 3's vurdering,
vidste derfor ikke, at kontakten var defekt. Side 14/27 Vidne 7 forklarede, at han er ansat som mekaniker
montør i Virk. 1 A/S . Han har i nogle år lavet service på kommu- nens el-biler. Han starter med at køre en tur i bilen,
tjekke bremser, lygter
sædekontakt. Det sidste gør han ved at rejse sig fra sædet, når han kører. En enkelt gang har der været en luset sædekontakt, som de så har rettet ved at tilslutte kontakten igen. Det er et til to år siden. Som regel kigger han under førersædet. Det er sjældent, han kigger under passagersædet, for der er ikke noget at lave dernede. Da han lavede service på denne bil, kørte han ud Plads på . Efter service skrev han fejlene ned,
når han kom hjem sendte værkføreren en mail til kommunen om, hvad der skulle laves. Det var op til kommunen at få det lavet. Dæk
hjul skifter kommunen selv. Han skrev det på sedlen, så han havde fortalt det. Foreholdt bilag 49-4 forklarede vidnet, at det er ham der har lavetværstedsordren. Dækkene var slidt ned. Bilerne var generelt i dårlig stand. Han kontrollerede ikke, om kommunen rent faktisk skiftede dækkene, når han skrev, at de var nedslidte. Han er helt sikker på, at han
så tjekkede sædekontakten i bilen, da den var til service sidste gang i maj 2012. Da bilen kom ind efter ulykken, så han der sad en sædekontakt i passagersædet,
at kontakten i førersædet var luset. Da de andre Goupil biler kom ind på værkstedet efter ulykken, gennemgik han dem. Der var ikke noget, der skulle laves her
nu. Han tror han fandt en bil mere, der var luset. Der var ikke 5 biler mere, der var luset. Han tror ikke en sædekontakt koster mange basører, måske 200 kr. + 1½ times montering
kørsel. Uheldsbilen kom
så ud til dem, men den er ikke repareret. Det er ham, der har skrevet værkstedsordren af
så kørte man ruten sammen 2-3 dage,
derefter kørte man alene. Der var ingen afsluttende prøve. De kørte elbiler, blandt andet Goupil. Der var en "frem
tilbage"- knap, håndbremse, sædesensor
blink. Kun når man sidder på sædet, har lagt håndbremsen ned,
sat bilen i "frem", kan den køre. Man valgte selv, hvilken bil man tog. Det var meningen, man skulle tjekke bilens funktioner, inden man kørte. Man skulle tjekke lys, bremser
tip. Han tjekkede det. Det var ikke alle, der gjorde det. Man tjekkede ikke sædekontakten, for det gav sig selv, når man k01ie. Der var ikke ret mange, der tjekkede sædekontakter ved at lette sig fra sædet. Den bil, tiltalte kørte, havde problemer med, at den kø1ie af sig selv. Det var blevet sa,gt 100 gange, men der blev ikke gjort noget ved det. Driftsleder Person 2 (P2)
opgaveVidne 5 V13 koordinatorer
var alle orienteret. Vidnet har selv sagt det en masse gange,
så at dækkene var nedslidte. Vidnet
andre kolleger påtalte, at dækkene var helt nedslidte, så stålet var syn- Side 15/27 ligt, men de fik bare at vide, at der kom nye dæk om 10 dage
om 4 dage. V13 Vidnet har flere gange sagt til , at der var problemer med sædekontakten, første gang et par måneder før ulykken. Vidnet sagde det
så til politiet, da vidnet
en kollega var ude ved tiltaltes bil for at tømme den for skrald før den blev kørt til teknisk undersøgelse. En politimand spurgte, hvordan bilen virkede
vidnet illustrerede det
oplyste samtidigt, at der har været problemer med sædekontakten. Der var holdkultur på arbejdspladsen, så man sagde ikke, at man ikke ville køre i bilerne, for så var man ude. Til frokost
i pauser talte de imidle1iid åbenlyst om det,
P2 de påtalte forskellige forhold, blandt andet overfor . Tiltalte havde været på ferie
vidnet tog på ferie lige efter, så vidnet havde ikke fortalt tiltalte om problemerne med 66-69 (ulykkes-)bilen. Vidnet
tiltalte var på to forskellige hold, men den pågældende dag var vidnet på byttevagt
derfor tilfældigt på arbejde samtidigt med tiltalte. Deres opgavekoordinatorer spiser
holder pause med dem,
derfor hører de alt, hvad der bliver fo1ialt om bilerne. De skriver reparationssedler, for eksempel hvis der mangler lys eller er nedslidte dæk. Vidnet tror, at han har lavet en seddel på denne bil. Vidnet var opgavekoordinator før V13 , så han kender systemet. Vidnet har oplært tiltalte. Der varede 2-3 dage. Tiltalte var hurtig til at lære. De gennemgik alle procedurer, blandt andet at man skulle trække håndbremsen
sætte bilen i frigear, når man standsede bilen. Det var ikke nødvendigt at tage nøglen. Hver 3. måned udfyldte de nogle sikkerhedssedler vedrørende forholdene på arbejdspladsen. De gennemgik ikke køre-
sikkerhedsreglerne på møder. Når man var ansat
kendte procedurerne var det nok. De talte jo sammen over frokosten
i pauserne
rykkede jævnligt deres opgavekoordinator, hvis der var mangler ved bilerne. Der var møder, hvor områdecheferne repeterede de forskellige regler. Det var 1-2 gange om året. Så blev der sagt, at de skulle huske at trække håndbremsen, undgå konfrontationer med fodboldfans osv. Der var ingen regler om, hvad man måtte have i førerkabinen. De havde poser liggende på gulvet foran på passagersædet eller på instrumentbrættet i passagersiden. Man kunne ikke lægge poserne på ladet, for så blev de beskidte. Man måtte gerne have poserne i førerkabinen. V12 kørte den pågældende bil en dag. I en pause fortalte han vidnet, at bilen gled af sig selv, selvom håndbremsen var trukket. Det var sjældent vidnet kø1ie den type bil. Han har ikke kørt den konkrete bil. Han blev overrasket, da han i forbindelse med, at han viste politimanden bilens funktioner, oplevede, at bilen begyndte at køre, selvom han ikke sad på sædet, da han kom til at røre speederen. Håndbremsen var lagt ned,
bilen stod i "frem", alt var tændt, men bilen burde ikke køre, når han ikke sad på sædet. Han har ikke hørt om andre biler med samme problemer. Han vil ikke oplyse, hvorfor han blev fyret, men det har ikke noget med denne sag at gøre. Der var en instruktionsbog til bilen,
på de fleste biler var der klistret noget op i sideruden. Da Goupilen blev leveret fulgte en bog med,
alle medarbejdere blev samlet
fik gennemgået bilen. Han mener, at instrnktionsbogen lå hos driftslederen. Da han var ude for at tømme bilen efter ulykken, var der ingen instruktionsbog i den. Vidnet har sagt til V13 , at bilen kunne køre af sig selv. Vidnet sagde det på vegne af nogle tyrkiske kolleger, Side 16/27 Person 3 (P3) V12
, som ikke taler så godt dansk,
derfor bad ham om at sige det videre til V13 . Det, han sagde videre, var, at bilen kunne køre, selvom man ikke sad på sædet. Han mener, det var i maj 2012. V12 er på Vidne 5's hold. V12 fortalte vidnet, at han havde påtalt problemet overfor Vidne 5 , men at der ikke var sket noget ved det. Vidnet kan huske, at han blev afl10rt af politiet i september. Foreholdt en ikke underskrevet athøringsrapport, bilag 37, bekræftede vidnet sin forklaring. Han mener, at både han
V11 sagde til politiet, at der ikke blev gjori noget, selvom de påtalte forhold flere gange. På fællesmøderne fungerede vidnet som tolk for sine tyrkiske kolleger. Der var mange sprog repræsenteret på arbejdspladsen, men de hjalp hinanden så godt de kunne. Vidnet kan ikke huske, om der er sædekontakt i Melexen. Tiltalte var den eneste, der havde gode principper med sin bil
gjorde den så ren som muligt. V8 forklarede, at han har været ansat ved Københavns Kommune siden 1. marts 2012 som automekaniker på Plads . Da han startede, kørte han rundt med en af de andre mekanikere for at lære systemet at kende. Efter et par måneder blev han fast tilknyttet Plads . Det var en nyoprettet stilling, så der var ikke noget værktøj i begyndelsen. Hans opgave var vedligeholdelse af spejle, lygteglas
punkterede dæk, for der var fuld service fra et firma udefra. Han mener det var Virk. 1 A/S . Vidnet ved ikke om servicekontrakten vedrørende Goupil-bilerne blev opsagt på et tidspunkt. Chaufførerne skulle lave en seddel,
så tog han den fra kassen. Hvis det var større reparationsarbejder, var det firmaet udefra, der skulle lave det. Han var
så på andre pladser. Han ved ikke, men går ud fra, at bilerne blev stående, hvis de for eksempel ventede på levering af reservedele. Dagen efter ulykken ringede V9
bad vidnet tjekke sædekontakten på alle Goupilbilerne. Vidnet fandt lus på i alt 2-3 biler. Vidnet kunne se det, når han kørte sædet frem. Foreholdt gennemlæst afhøringsrapport, bilag 31, bekræftede vidnet, at han fandt to lus i fem biler. Der er ikke sædekontakt i Melexen. Det var hans indtryk, at det ikke var kommunens teknikere, der havde lavet lusene, fordi kommunen ikke havde noget med sædekontakterne at gøre. Han havde ikke hørt om problemer med sædekontakten i Goupilen. Han mindes ikke, at hverken V13 eller Vidne 5 har omtalt problemer med sædekontakten. Efter ulykken har de startet et helt nyt sikkerhedssystem op. V9 forklarede, at han har været ansat som mekaniker i Københavns Kommune i 25 år. Han har været i Center for Renhold siden 2005. Plads Han er på . De er i alt 3 mekanikere. De har travlt
har svært ved at nå det hele. De har kontakt med den eksterne leverandør, der laver opgaver af mere end 2-3 timers varighed, eller hvis der kræves lift eller andre større opgaver. De vurderer selv, om det er noget de selv kan lave. De får fejlmeldinger fra chaufførerne. Efter ulykken er der blevet strammet lidt op på proceduren. Det var kun chaufførerne, der lavede fejlmeldinger. Det var ikke altid, de lavede en seddel. Nogle gange ringede de eller sagde det, når de mødtes på pladsen. Når opgaven var løst, blev fejlmeldingssedlen Side 17/27 smidt ud. Vidnet gennemgik ikke bilen for fejl ud over dem, der var meldt. Der var ekstern service. Virk. 1 A/S lavede service på elbilerne. Hvis Virk. 1 A/S fandt noget, lavede de det. Dog skiftede de selv hjul, som de købte hos en anden ekstern udbyder. Vidnet hentede hjulene hos dækleverandøren, så chaufførerne selv kunne skifte hjulene. Der var tale om dæk på fælge. Der var flere slags. Chaufførerne fik ingen vejledning i, hvordan de skulle skifte hjul. På de fleste hjul stod der hvilken bil-type, de hø1ie til. Foreholdt at ulykkesbilen var monteret med underdimensionerede dæk, forklarede vidnet, at han ikke ved hvorfor. De kontrollerede ikke, om chaufførerne faktisk skiftede hjul, eller om de brugte de rigtige hjul. Vidnet lavede en aftale med pladsmanden på Nørrevold om at skifte hjul. Da Nørrevold blev nedlagt, Plads flyttede pladsmanden med til . Det var en fast aftale om, at pladsmanden skiftede hjul, idet han stillede de slidte frem, så vidnet kunne hente nye hos dækleverandøren. Vidnet går ud fra, at aftalen fortsatte efter at Plads pladsmanden kom til . Vidnet går ud fra, at folk ikke ville køre i en bil, der trængte til nye dæk. Vidnet ved godt, at 66-69 bilen kom fra service i september 2011 med bemærkning om, at dækkene skulle skiftes Vidnet svarede Virk. 1 A/S , at de selv ville skifte dækkene. Vidnet kontrollerede ikke om dækkene virkelig blev skiftet. Foreholdt at Virk. 1 A/S igen i maj 2012 bemærkede, at to dæk på samme bil var nedslidte, forklarede vidnet, at han ikke ved, om det var de samme dæk. Det var ikke ualmindeligt, at dækkene var så nedslidte, at bilerne kørte på stålkassen. Det var derfor han havde aftalen med pladsmanden. Vidnet er enig i, at dækkene burde skiftes allerede, når slidbanen er slidt væk. Slidbanen kan slides væk på ½ år,
så er den bundulovlig. I begyndelsen gjorde han chaufførerne opmærksom på det, men de flyttede rundt på pladserne,
der kom hele tiden nye folk. Tiltalte var ny, så vidnet har ikke sagt det til ham. Vidnet har hørt, at kommunen ville opsige serviceaftalen med Virk. 1 A/S . Vidnet ved ikke, om kommunen har gjort det. Baggrunden var utilfredshed med kvaliteten af den udførte service. Vidnet var ikke til stede, når mekanikere fra Virk. 1 A/S lavede service på bilerne. Efter service fik de en liste over ting, der skulle laves. Vidnet har aldrig modtaget uddannelse eller undervisning i Goupilen. En sælger fra Virk. 1 A/S talte flere gange om at holde et kursus, men det blev aldrig til noget. Efter ulykken har han gentaget tilbuddet. Vidnet har forsøgt at få oplyst de tekniske specifikationer vedrørende bilerne, men Virk. 1 A/S ville ikke udlevere dem, fordi de ikke ønsker at kommunen piller ved de tekPerson 4 (P4) niske systemer. er materielansvarlig. Foreholdt bilag 49-4 bekræftede vidnet, at han mailede med P4 om opsigelse af servicekontrakten med Virk. 1 A/S . V8 blev ansat for at overtage service på elbilerne. Han skulle imidlertid først sættes ind i tingene. De opdagede imidle1iid, at de ikke kunne få udleveret de tekniske oplysninger om elbilerne. Efter opsigelsen af serviceaftalen var det stadig Virk. 1 A/S , der skulle foretage reparationer. Vidnet har ikke hørt om lus i sædekontakten. Vidnet har ikke hørt om, at Goupilen kunne rulle eller køre af sig selv. Efter ulykken undersøgte V8 de andre Goupilbiler for lus. Vidnet besluttede, hvilke reparationer, der skulle udføres efter service på 6rrundlag af Virk. 1 A/S' værkstedsordre. Foreholdt bilag 49-3, side 3, forklarede vidnet, at han først Side 18/27 skulle have penge til det, før han kunne bestille de anbefalede reparationer. Vidnet havde ikke selv et budget. Vidnet sendte en mail til områdeleder P2 , der svarede om reservedelene kunne bestilles. Vidnet kan ikke huske, hvad pladsmanden hedder. Pladsmanden er ikke længere ansat. Vidnet ved ikke, om pladsmanden var ansat august 2012. Forevist foto af lus, bilag 35 forklarede vidnet, at han slet ikke vidste, at der var sædekontakt i Goupilbiler. De har materialer til at lave en tilsvarende lus. Vidne 10 forklarede, at han har været centerchef i Teknik
Miljø siden
Miljø var i alt 7-8 køretøjer med lus. De har ikke fundet ud af, hvem der har lavet lusene
hvornår. Han har forstået, at forklaringen nok er, at sædekontakterne var for følsomme, så der opstod utilsigtede kørestop. Vidnet har forstået, at der blev reklameret overfor leverandøren. Vidnet har ikke hørt om, at Goupilbilerne kunne køre eller rulle af sig selv. Før ulykken var der ingen skriftlige retningslinjer for, hvad chaufførerne måtte have i førerkabinen. Det er der nu. Vidnet ved, at områdecheferne før ulykken sagde, at man ikke måtte have løse genstande i kabinen. Han vidste, der var serviceaftale med Virk. 1 A/S men kender ikke det konkrete indhold. De drøftede pris
kvalitet. Han kan ikke huske, om de opsagde aftalen eller besluttede at ansatte egne folk til at klare opgaven. Han ved ikke, om der var instruktion til chaufførerne om, hvordan de skulle gennemgå bilerne. Han kan ikke huske, om en eller flere medarbejdere har været på kursus i Goupilbiler. Han har ikke hørt om, at Virk. 1 A/S har tilbudt at lave et kursus. Da han blev ansat, var han ude at køre i en skraldebil. Foreholdt bilag 44 forklarede vidnet, at det, han mener, er, at medarbejderne bør opbevare alle løse effekter på bilens lad. Det er hans teori, at ulykken skete, fordi medarbejderen opbevarede poser i kabinen. Han har ikke forklaret til politiet, at han havde viden om, at nogen medarbejdere de facto opbevarede løse poser i kabinen. Han har spurgt områdechef Person 5 , om der har været problemer med sædekonV9 takterne. Efter sin research erfarede vidnet, at det er , der har talt med områdechefen om sædekontakterne. Foreholdt at V9 netop har forklaret i retten, at han slet ikke vidste, at der var sædekontakt, fastholdt vidnet sin forklming. V11 forklarede, at han har været ansat i Københavns Kommune siden 2008. Han var på eftermiddagsholdet. Han har kørt Goupil. Der er ingen specifik uddannelse i at køre Goupil. Da han stmiede, viste en Side 19/27 kollega, hvordan bilen virkede, for eksempel at der er "frem
tilbage" gear. Bilen starter ved, at man starter nøglen. Når man standser bilen, sætter man den i frigear
trækker håndbremsen. Der var ikke nogen besked om, at man skulle tage nøglen ud. Foreholdt en ikke underskrevet athøringsrapport, bilag 36, forklarede vidnet, at de efter ulykken har fået besked om at tage nøglen ud, når de standser for at tømme skraldespandene. Han vidste ikke, at der er sædekontakt i bilen. Hvis håndbremsen ikke virkede som den skulle, kunne bilen godt rulle lidt. V12 forklarede, at han i tJorten år har arbejdet som skraldemand for Københavns Kommune. Han gik på efterløn i går. Han kø1ie Goupil-bil i 4-5 år efter bilen blev leveret. Bilerne havde mange fejl
han
hans kolleger rappo1ierede fejlene til ledelsen. Goupil-bilerne med nummer 66-68, 66-69
66-70 havde fejl
de var flere gange på værksted. Bilerne blev imidlertid ved med at have fejl f.eks. kørte de af sig selv medmindre man trådte på bremsen
slukkede kontakten. Vidnet mener ikke, at bilen nr. 6669 var i brug i tiden op til ulykken fordi den ofte var på værksted. Vidnet kørte oftest i bil nr. 66-68. Da de flyttede til Nørreport skiftedes de til at bruge bilerne. Vidnet kørte 66-69 bilen 1-2 måneder før ulykken. Vidnet oplevede, at bilen fik motorstop
derfor blev den afleveret til værkstedet. Bilen kørte ikke af sig selv. Vidnet ved ikke, hvad der var galt med bilen. Da bilen kom tilbage fra værkstedet opstod der problemer igen. Når bilen var tilbage fra værkstedet kunne alle bruge den. Vidnet ved ikke om kollegaen P3 kørte i 66-69 bilen efter den var kom retur fra reparation. P3 kørte oftest i bil nr. 66-70. De første 3 år efter at Goupil-bilen blev leveret til Knippelsbro kørte de i faste biler. Da de flyttede ud til Nørreport havde man ikke længere en fast bil, men kørte den, der var ledig. Alle Goupil-bilerne havde fejl. De nævnte 3 biler 68,69
70 lavede konstant fejl. F.eks. stoppede de pludselig. Da bilerne blev leveret stoppede de, når man rejste sig fra sædet. Den sidste tid kørte bilerne, selvom man rejste sig fra sædet. Vidnet ved ikke, hvorfor eller hvad mekanikerne havde gjort. Vidnet ved ikke om det var ens for alle 3 biler. Det var ikke noget, man tjekkede forud for sin kørsel. Det er de først begyndt på efter ulykken. Vidnets bil nr. 68 havde en bremsefejl, så bremsen låste. Vidnet har aldrig oplevet, at bilen kørte af sig selv eller t1illede, efter den var standset. De talte indbyrdes om fejlene
rapporterede dem til ledelsen. Ca. et års tid efter Goupil-bilerne blev leveret oplevede en kollega, at hans bil kørte af sig selv
ind i Magasin. Ledelsen troede ikke på kollegaen
sagde, at det var fordi han havde glemt at trække håndbremsen. Kollegaen hedder Person 6 . Vidnet
hans kolleger fortalte om fejlene til ledelsen, det vil sige P2
før ham, V4
Vidne 5 . Det var ledelsen der gav værkstedet besked. Efter ulykken har ledelsen fo1ialt, at de skal huske
trække håndbremsen. Før ulykken var det den enkelte chauffør, der tog ansvaret for sin bil. Vidnet arbejdede på eftermiddagsholV4 det med blandt andre . V4 fungerede som tolk
koordinator. Foreholdt V4's forklaring til retsbogen side 17, forklarede vidnet, at det passer meget fint. Vidnet kan dog ikke huske om det var i maj
områdechefen
de indførte en logbog, hvor medarbejderne skrev fejl
mangler vedrørende bilerne, samt hvem der kørte hvilke biler. Tiltalte arbejdede på vidnets hold i forbindelse med byttevagter. Fejlmeldinger kunne være lys, bremser
hydraulik. Der har aldrig været fejlmeldinger om, at bilerne kørte eller trillede af sig selv. Lige præcis Goupil-bilerne 66-68, 66-69 havde ofte fejl. Vidnet har selv noteret 66-69 mindst 10 gange i logbogen, der stadig findes. Styrekuglerne i Goupil-bilen var meget små i forhold til bilens egen vægt. Vidnet kan ikke huske, at V4 har fortalt, at en af bilerne kørte af sig selv. V4 blev brngt som tolk for sine kollegers fejlmeldinger. Foreholdt V4's forklaring til retsbogen side 16, forklarede vidnet, at han tror, at V4 taler om en Melex
ikke en Goupil-bil. Der var problemer med parkeringsbremsen i en Melex. Der blev løbende holdt teammøder, hvor vidnet orienterede om emner fra blandt andet arbejdsmiljøkoodinatormøderne
om fejlmeldingsblanketter. Teammøderne blev afholdt efter behov
mindst en gang om måneden. De talte altid om sikkerhed. Møderne var ofte i forbindelse med overgangen mellem fonniddags-
eftermiddagsholdene over en kop kaffe
af ca. l 0. minutters varighed. På møderne aftalte de blandt andet rnternes tilrettelæggelse f.eks. at det kunne være hensigtsmæssigt at køre rnterne baglæns, hvis der var mange turister i byen. De talte
så om, at man med fordel kunne tage bilnøglen ud af bilen, når man standsede, fordi man derved undgik tyveri. Det var chaufførens ansvar, at bilen fungerede. Der var ingen decideret eller overordnet instrnktionen fra ledelsen om det. Alle folk har altid vidst, at bilerne skulle stilles i neutral position med håndbremsen trnkket. Vidnet stoppede i København Kommune efter aftale. Han
Vidne 5 blev hjemsendt den 10. april 2013, samtidigt P2 med at blev afskediget
en ny driftschef tiltrådte. Der var altid problemer med 66-69 bilen. Det var forskellige fejl blandt andet bremser, lys, lad m.v. Der var ingen fejlmeldinger af sædekontakten. Vidnet har ikke hørt nogen kolleger tale om det. Vidnet tror ikke, at folk generelt var klar over, at der var sædekontakt i Goupil-bilerne. Det var ikke noget der indgik i den almindelige sidemandsoplæring. De havde en fast driftsleder P2 , som var meget optaget af sikkerhed. I weekenden var det imidle1iidigt en anden driftsleder, som måske havde et andet fokus. I august/ september hvert år blev det sagt, at kassen var tom
at der ikke var flere penge til blandt andet reparationer. Som arbejdsmiljørepræsentant tog vidnet biler med fejl ud af drift. Det er imidlertid sket, at folk er kø1i i en bil, der var blevet fejlmeldt. Man måtte ikke køre op over kantstenen, fordi bilerne ikke kunne holde til det. Men folk gjorde dette alligevel for at klare deres ruter. Vidnet har selv taget biler ud af driften, fordi de ventede på nye dæk. Vidnet har imidlertid
så oplevet, at bilerne blev indsat i driften igen i hans fravær, selvom dækkene ikke var skiftet. Det, der blev diskuteret mest på teammøderne var, at folk skulle huske at sætte bilen til opladning efter brng. Side 21/27 De talte ikke om, hvordan man skulle kontrollerer bilerne før man kørte i dem. Efter ulykken begyndte de at tale om det. Vidnet opdagede, at der lå l 0 gamle instruktionsbøger, som imidletiid ikke var opdateret. Alle medbragte arbejdshandsker, store-
små affaldssække, hapsetang, papposer
en kost
skovl på ruterne. Der var ingen faste regler for, hvor man skulle opbevare tingene. De fleste kø1ie med kasser med poser, samt hapsetang inde i kabinen på førersædet, gulvet eller bag chaufføren. Efter ulykken er det blevet forbudt
alt skal være i ladet. Før ulykken var der ingen instruktioner om at tjekke sædekontakten. En dag kom en medarbejder
sagde, at hans bil ikke kunne køre. Bilen var lige kommet tilbage fra værksted
derfor undrede det vidnet. Vidnet fandt ud at: at problemet var, at chaufføren var for let til at aktiverer sædekontakten. Vidnet har set lusninger på Goupil-bilernes ratsstammer. Vidnet har set P7 ude på Nørreport lave en lusning i ratsstammen for at få bilen brugbar. Vidnet er ikke autoelektriker. Vidnet mener ikke, at han har set en sædelus i Goupil-bilerne. Forevist foto 2, bilag 35, forklarede vidnet, at han har set tilsvarende lus i flere udgaver under sæderne i 1-3 Goupil-biler. Vidnet kan ikke huske, at V4 har nævnt for ham, at der var problemer med sædekontaktet i 66-69. Hvis V4 har sagt det, har vidnet skrevet det i logbogen
så kan man læse det der. Logbogen lå opslået på den aktuelle dag på et bord. I skabet ved siden af lå de tidligere års logbøger. Da vidnet havde sidste arbejdsdag den l 0. april 2013 lå logbogen fremme. Efter ulykken talte vidnet med deres egen mekaniker V8 , om V8's fund af sædelus i 2-3 Goupil-biler. Vidnet spurgte om der var flere biler med sædelus, men iværksatte ingen undersøgelser at~ hvordan sædelusene var opstået/udført. Vidne 5 forklarede, at han ikke husker om nogen har fortalt ham at 66-69 bilen kørte af sig selv. Foreholdt V4's forklaring i retten, fastholdt vidnet, at han ikke husker det. Vidnet husker ikke om V12
P3 har talt om det. Herunder fortalt ham, at bilen kørte af sig selv. Der var flere biler der kørte på helt nedslidte dæk så stålet var synligt. Vidnet har fået fejlmeldinger om det
har bragt fejlmeldingerne videre til sin chef P2 . Vidnet gik så ud fra at dækkene blev skiftet. Men kontrollerede det ikke selv. Oplysningerne i sagen. Vidne 2 Bilinspektør fra Rigspolitiets færdsel-
beredskabsafdeling har den
fo1isat den 30. august 2012 på undersøgelsespladsen Korsdals vej i Rødovre,
vedører en EL-bil af mærket Goupil med Reg.nr. 1 , under sagen omtalt som bil nr. 66-69. Af attesten fremgår blandt andet: Person 7 (P7) Side 22/27 " Begge fordæk var nedslidt i en sådan grad, at karkassens stållag var blotlagt - fare for sprængning. Højre bagdæk havde en utilstrækkelig bæreevne (345 kg) til at modstå det tilladte akseltryk. Vidne 3 Brandundersøger
el-sagkyndig fra Dansk Brand-
Sikringsteknisk institut DBI, har den 12. september 2012 udarbejdet en undersøgelsesrapport, hvoraf blandt andet fremgår: Jeg har ikke konstaterede fejl i renovationsbilens elektrisk system, der har medført, at den har kunnet køre af sig selv. " Af gemingsstedsundersøgelsesrapport udarbejdet af politibetjent Vidne 1 fremgår blandt andet: Gearstangen sås at være sat i "bak",
det forreste hjulpar sås at være venstredrejet. Nøglerne til bilen sad stadig i bilen. Håndbremsen sås ikke, at være trukket. li " ... Ved siden af den eldrevne bil, på højre side, lå en mand, benævnt FOU. Denne ved patruljens ankomst afgået ved døden .... " Forurettede Det er ubestridt, at blev påkørt
fastklemt under elForurettede bilen 66-69, da denne kørte førerløs ad strøget,
at døde af de kvæstelser, han derved pådrog sig. Forarbejder: Straffelovrådet udtalte i betænkning nr. 1289/ l 995 om juridiske personers bødeansvar (side 80), at selskabsansvar må forudsætte, at den pågældende overtrædelse objektivt kan anses for "begået" af et selskab,
at denne betingelse vil være opfyldt, hvis overtrædelsen er begået af en medarbejder under udførelse af en opgave, der ligger indenfor virksomheds arbejdsområde i vid forstand, medmindre der i det konkrete tilfælde foreligger helt usædvanlige
virksomheden uvedkommende forhold fra den pågældende medarbejders side. Det fremgår endvidere, af betænkningen side 81, at: [ praksis anvendes selskabsansvaret i færdselsloven på en måde, der afviger fra det anførte. Selskabsansvarsbestemmelsen i tærdselsloven er ikke begrænset til nærmere angivne overtrædelse af færdselsloven. Kerneområdet for bestemmelsens anvendelse i praksis er tilfalde, hvor ansvaret efter færdselsloven påhviler ejer/bruger,
ejer/bruger er et selskab. Selskabsansvaret anvendes derimod norn1alt ikke, når en ansat chauffør har overtrådt almindelige adfrerdsregler, der alene retter sig til foreren, f.eks regler om vigepligt, overhaling, forbud mod promille-
spirituskørsel, forbud mod at køre frem for rodt lys osv. Dette gælder, selv om den ansatte chaufførs overtrædelse af sådanne regler er begået i forbindelse med kørsel for det pågældende selskab på en sådan måde, at overtrædelsen ikke kan karakteriseres som et helt usædvanligt, virksomheden uvedkommende, skridt fra den ansattes side. Side 23/27 Straffelovens § 306 lyder således: Der kan pålægges selskaber N.V(iuridiske personer) straffeansvar efter reglerne i
så uagtsomme overtrædelser kan medføre strafansvar for den juridiske person, jf. straffelovens § 19. Kræves der forsæt, kan strafansvar for den juridiske person kun konune på tale, hvis en eller flere inden for virksomheden beviseligt har overtrådt den pågældende straffelovsbestemmelse med forsæt. Kræves der alene uagtsomhed for individualansvar, gælder sanune tilregnelseskrav i forhold til den juridiske person. Ændringen medfører således, at det bliver muligt at straffe en juridisk person for f.eks. uagtsomt manddrab. Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder, om forudsætningerne for at pålægge en juridisk person strafansvar er opfyldt. Er det tale om uagtsom manddrab i forbindelse med en arbejdsulykke, vil den juridiske persons strafansvar typisk være aktualiseret, i det overtrædelsen er sket inden for virksomheden
typisk med en eventuel økonomisk fordel for den juridiske person. Mere tvivlsom stiller situationen sig ved uagtsom manddrab i forbindelse med et færdselsuheld, hvor ejeren af køretøjet er en juridisk person
føreren er ansat hos den juridiske person. Der må ved sådanne grænsetilfælde søges vejledning i den praksis, der har udviklet sig på de enkelte område, navnlig færdsels01mådet, hvor selskabsansvar typisk placeres der, hvor en eventuel økonomisk fordel ved overtrædelsen vindes, eller hvor overtrædelsen står i forbindelse med selskabets arbejdstilrettelæggelse. Følger det af en klar praksis på særlovsområdet, at der ikke pålægges den juridiske person strafansvar for særlovsovertrædelsen, vil samme praksis kunne overføres til straffelovsovertrædelsen. Vil der i eksemplet med uagtsomt manddrab i forbindelse med et færdselsuheld således ikke blive rejst tiltale med selskabet for den ansattes tærdselsovertrædelse, f.eks. overtrædelse af ubetinget vigepligt, kan samme handling ikke begrunde en tiltale mod selskabet for uagtsomt manddrab. Det forhold at en juridisk person pålægges strafansvar i anledning af straffelovsovertrædelse, er ikke til hinder for, at den enkeltperson, der har begået overtrædelsen, samtidig pålægges et individuelt strafansvar. Dette spørgsmål afgøres i overensstemmelse med den almindelige principper for ansvarsplacering. Ved straffelovsovertrædelser vil disse principper normalt føre til, at den pågældende enkeltperson
så drages strafferetligt til ansvar. Den udvidede adgang til at pålægge juridiske personer strafansvar i anledning af straffelovsovertrædelser indebærer således ikke en tilsvarende begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i anledning af de sanune overtrædelser. Rettens begrundelse
afgørelse. T1 Ad forhold l Side 24/27 Vidne 2's Ved bilinspektør attest
vidneforklaring er det godtgjort, at el-bil 66-69 ikke var i lovlig stand, da tiltalte kø1ie den ad Strøget den 29. august 2012 kl. ca. 19.00, idet begge fordæk var synligt
graverende nedslidte ligesom højre bagdæk var underdimensioneret. Det er herefter bevist, at tiltalte har overtrådt færdselslovens § 67, stk. 3. Af samme attest fremgår, at bilen ikke kunne køre, såfremt parkeringsbremsen (håndbremsen) var aktiveret
, at der ikke blev konstateret fejl ved dette siVidne 3's kerhedssystem. Denne konklusion støttes af el-sagkyndig konklusion
vidneforklaring. He1iil kommer gerningsstedsundersøgelsen, Vidne 1 vidneforklaring fra politibetjent , fotos af bilen 66-69 efter uheldet, samt videoovervågningsfilm fra flere kameravinkler af tiltaltes kørsel forud for uheldet. Efter en samlet vurde1ing af alt foreliggende finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han trak håndbremsen da han parkerede el-bilen ud for BR, idet det anses for bevist, at håndbremsen ikke var trukket på uheldstidspunktet. Tiltalte er derfor tillige skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 28, stk. 4, l.pkt samt § 3, idet tiltalte ikke udviste agtpågivenhed
derved tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at forholdet blev begået på en gågade, hvorved der opstod
realiseredes fare for skadeForurettede på flere gående personer, hvoraf døde som følge af sine kvæstelser efter påkørslen. Ad forhold 2 Efter tiltaltes egen forklaring lægger retten til grund, at tiltalte tjekkede håndbremsen i bil 66-69,
at denne virkede, da han kørte ud på sin rute den
tømte skraldeposer, før han gennem døren i føresiden rakte ind efter nye skraldeposer, hvorefter bilen begyndte at køre. Tiltalte havde ingen forVidne 3 klaring på, hvorfor bilen begyndte at køre. El-sagkyndig har forklaret at 3 ruller plasticposer eller en ca. 30 cm. høj stak affaldssække vil kunne aktivere speederen, forudsat de falder "oppefra"
"ned på" speederen
"ikke glider at1 '. Der er ikke gennemført egentlige forsøg
test
der er ingen oplysninger om, hvor mange poser
sække, der befandt sig i kabinen på uheldstidspunktet, idet de poser tiltalte flyttede fra kabinen
om i ladet umiddelbart efter uheldet ikke er registreret. Uden sikre oplysninger om, hvorfor bilen begyndte at køre, lægger retten derfor til grund, at det skyldtes en uhensigtsmæssig
utilsigtet manøvre fra tiltalte. Herefter
da tiltalte undlod at trække håndbremsen
derved sikre sig, at bilen ikke kunForurettede ne køre af sig selv, finder retten, at påkørslen af kan tilregnes tiltalte som uagtsom. Tiltalte er derfor
så skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241. Den omstændighed at bilens andet sikkerhedssystem, sædesensoren var defekt, kan ikke føre til et andet resultat. *) Straffen fastsættes efter straffelovens § 241
færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 28, stk. 4, 1. pkt.
3 til 20 dagbøder a Side 25/27 250 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Henset til det anførte om skyldspørgsmålet finder retten tillige, at tiltalte ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden med alvorlige materiel-
personskade til følge. Herefter er betingelsen for betinget føretTetsfrakendelse i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 125, stk. 5 opfyldt. Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Københavns Kommune Vedr. forhold 1-3 Vidne 2's Ved Bilinspektør attest
forklaring er det bevist, at el-bilen 66-69 ikke kunne anvendes sikkerhedsmæssi!:,>i fuldt forsvarligt, idet begge bilers fordæk var nedslidte, højre bagdæk var underdimensioneret
sædesensoren var uvirksom. Tiltalte er som ansvarlig ejer
arbejdsgiver derfor skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2
arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af
domfældelse for § 241 nødvendige samT1's menhæng mellem uagtsomme adfærd
tiltaltes tilrettelæggelse af hans arbejdsopgaver. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at tiltalte kunne
burde have forhindret tiltaltes handlemåde eller at tiltalte havde nogen fordel, herunder økonomisk, af den. Tiltalte frifindes derfor for **)overtrædelse af færdselslovens§ 3, stk. 1, § 28, stk. 4,
Tiltalte straffes med en bøde på 40.000 kr. jf. arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af
fraflytning af lejemål. Det er oplyst, at afdødes rejseforsik1ing Forurettede har dækket udgifterne til hjemtransport af til USA. De rejste krav om blandt andet transport af begravelsesfølge, hotelophold i forbindelse med afvikling af afdødes lejemål
husleje i opsigelsesperioden er ikke omfattet af "andet tab" i erstatningsansvarslovens § 1,
kan ikke erstattes amed et overgangsbeløb efter erstaningsansvarslovens § 14a. Forurettede Retten har herved lagt vægt på, at
hans søster ikke havde et økonomisk fællesskab
på, at der ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Efter en samlet vurdering af de rejste krav
de dokumenterede udgifter til Forurettede findes en rimelig erstatnings skønsmæsbegravelse af sigt at kunne fastsættes til 100.000 kr. Med fradrag af allerede udbetalte 70.000 kr. fastsættes residualerstatningen derfor til 30.000 kr. Thi kendes for ret: Københavns Kommune Københavns Kommune straffes med en bøde på 40.000 kr. T1 T1 straffes med 20 dagbøder af 250 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte. Frakendelsen er betinget på vilkår, at tiltalte i 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes. Tiltalte skal betale sagens delvise omkostninger med 10.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen. Statskassen skal betale sagens delvise omkostninger med 65.200 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen. De tiltalte, Københavns kommune
re inden 14 dage in solidum til boet efter T1 Forurettede , skal endvidebetale 30.000 Side 27/27 kr. med tillæg af procesrente fra den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.