← Danmark

ECLI:DK:HER:2024:BS0000001103 HistoriskDokument

Retten i Herning Udskrift af dombogen DOM Afsagt den

  1. juli 2013 i sag nr. BS 3-1025/2011: Part 1 Adresse 1 8700 Horsens mod Part A ApS Adresse 2 By 1 Sagens baggrund og parternes pûstandc Denne sag er anlagt den
  2. september
  3. Sagsøgeren. Part 1 . har efter sin endelige påstand nedlagt påstand om. at sagsøgte. Part A ApS , tilpligtes til sagsøgeren at be tale 774.176,16 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Subsidiært, at sagsøg te tilpligtes at betale 768.626 kr. med procesrente fra sagens anlæg. og mere subsidiært at sagsøgte tilpligtes at betale et mindre beløb fastsat efter rettens skøn med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et beløb mindre end det krævede. Sagen drejer sig om. hvorvidt sagsøgeren har krav på Ion for at have arbej det som direktør for sagsøgte, eller om sagsøgeren har krav på kompe nsation som følge at’. at sagsøgeren ikke blev ejer af det sagsøgte selskab. Sagsøgeren har været registreret som direktør i det sagsøgte selskab fra 1992 til
  4. Sagsøgeren har ikke fået udbetalt løn i den periode. Sagsøgeren har anført, at den principale påstand svarer til Ion i 5 år og godtgo relse for manglende ansættelsesbevis. og har opgjort påstanden således: 4000 timer å 189,79 kr. Godtgørelse for manglende ansættelsesbevis 759.176.16 kr. 15.000,00 kr. Samlet 774.176.16 kr. Sagsøgte har gjort gældende. al der ikke har været et ansætt elsesforhold mellem sagsøgeren og sagsøgte. men at der mellem parterne er indgået en samarbejdsaftale. som den. der under sagen her er fremlagt i kopi og uden 570 I.,I;4,,%.1 ST,: • T 4 llAl! Side 2/13 underskrifter som bilag A. Sagsøgeren har bestridt. at en sådan aftale er indgået. Sagsøgerens subsidiære påstand om betaling af 768.626 kr. svarer til egenkapitalen i det sagsøgte selskab som opgjort i årsrapporten for 2010/
  5. Sag søgeren har gjort gældende. at det ved selskabers start blev aftalt mellem Person 1 sagsøgte ved og sagsøger. at det sagsøgte selskab skullé overdrages til sagsøger. Sagsøgeren har begrundet den subsidiære påstand med, at sagsøger ikke har interesse i at overtage sagsogtes anpaner. hvorfor der gøres krav på betaling af et beløb, der svarer til selskabets egenkapital, Det sagsøgte selskab er ejet af . Virksomhed 1 A/S . der ejes af Person 1 For det tilfælde at retten finder, at sagsøger har et krav mod sagsøgte. har sagsøgte gjort gældende at have følgende modkrav mod sagsøger for leje af maskinhus og driftsmidler, som sagsøgte gør gældende til kompensation:
  6. Leje at’ maskinhus: 570.240 kr. med tillæg af moms, udregnet ud fra en periode på 12 år med en årlig leje på 120 kr. pr. m2 for 396 m
  7. Driftsmidler:
  8. John Deere Minidozer: Lejekrav 1.000 kr./md siden 1.1.1998 = 296 x 1.000 kr. = 296.000 kr.
  9. Hedtvandsrenser: Lejekrav 1.00 b.Imd siden 1.1.1998 = 296 x 0.1 tkr = 29.600 kr.
  10. Mercedes Benz traktor: Lejekrav 1.000 kr.Imd siden 1.1.1998 = 296 x 1.000 kr. = 296.000 kr.
  11. Hydraulisk FCV lift: Lejekrav 300 krimd siden 1.1.2008 = 176 x 300 kr 52.800 kr. =
  12. Reg.nr. 1 : Lejekrav 1.000 kr.Imd siden 1.1.2003 = 116 x 1.000 kr. = 116.000kr.
  13. Betonblander: Lejekrav 200 kr.Imd siden 1.1.2004 = 104 x 200 kr. = 20.800 kr.
  14. Mejetaersker: Lejekrav 1.000 kr.Imd siden 1.1.2003 = 116 x 1.000 kr. = 116.000 kr. Samlet krav for leje af driftsmidler 927.200 kr. STD€k, I 44I-SO I ‘Sti I I 54-PLo I MCXI. DI Side 3/13 Sagsøgte har anført, at der i lejekravet er taget hensyn til, at størstedelen af maskinerne også har tjent sagsøgte, ligesom der er taget højde for, at sagsøg te har afholdt en række vedligeholdelsesudgifter. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. ji’. retspleje lovens § 218 a, stk. 2, idet sagens bilag ikke er gengivet. Forklaringer Part 1 har forklaret. at han drev virksomhed med ma Ø skinstation på . Han stobte desuden fundamenter til sommerhuse og lavede kloakker. I 1992 tik han en henvendelse fra Horsens kommunes tekniske chef, om han var interesseret i at stå for tømning af septiktanke på Ø og behandling af slammet. Han havde 4 hektarer jord, hvor det kunne pløjes ned. Han tog kontakt til et firma på Als med henblik på at an skatTe det nødvendige materiel. Arbejdet blev herefter sendt i licitation. da Person 1 Horsens kommune havde glemt dette. I den forbindelse kom ind i billedet, lian foreslog, at arbejdsopgaven skulle køres over i et an pansselskab. Det startede med et møde omkring køkkenbordet i Person 1's By 1 hjem i . Hans kone dyrkede ostershatte. og denne virk somhed skulle også ind i selskabet. Han betalte kontant 30.000 kr. og afleve Person 1 rede et stort bronzeur, der var vurderet til 85.000 kr. til Det var indskudskapitalen. De paragraffer, der fremgår af vedtægterne for Part A ApS selskabet , der er det sagsøgte selskab, er oprettet omkring køkkenbordet. Han stolede på Person 1 . Det var hans opfat telse, at selskabet var hans. Det gav Person 1 også udtryk for. Igen Person 1 nem perioden var så frimodig at sige. at han bare skulle sørge for. at ‘køre penge ind i selskabet”, for det var en god pensionsordning for ham. Sidst han sagde. det var hans selskab, var i
  15. Fivis han havde vidst, at han ikke var ejer af selskabet, havde han ikke gået og tømt toiletter Ø på og pløjet det ned. Han gjorde ikke noget for at sikre sig. at han var ejer at’ selskabet. f Ian vid ste ingenting om selskaber. Ud fra, hvad de havde talt om, og skrivelsen at’
  16. februar 1992 fra P2 fra Jutlandia Døre A’S (bilag 21). mente han. at sd-skabet var hans. Det var selskabet, der vandt Licitationen. Aftalen var, at alt hvad de tjente på licitationen skulle ind i selskabet. De korte mange penge ind. Alene omsæt ningen ved at tømme øens toiletter var 200.000 kr. årligt. Flertil kom de dag lige færgetømninger og tømningerne af tanke ved sommerhusbeboelser. der blev tømt hvert andet år. Han havde seLv haft kontrakt på færgetømningerne Person 1 i starten. BogholdeHet foregik hos By 1 i . Han lave By 1 de skitser til alle Ihkturaer og sendte dem til administrationen i . Det var det eneste, han havde med bogføring og det regnskabsmæssige at I -K ‘12- fl.C I .ICl_ D Person 2 (P2) Side 4/13 gøre. De havde set, at der var en slamsuger til salg i Holbæk for 155.00 0 kr. Person 1 mente, at når de havde fundet så billig en slamsuger. kunne de fh byrådet til at yde tilskud eller bevillige et rentefrit lån til anskaffelsen, men det lykkedes ikke. Person 1 købte den i Flolbæk og leasede den ud til selskabet for en halv million kroner. Tingene i selskabet foregik sådan, som det er beskrevet i telefaxen af den
  17. juni 1992 fra Person 1 til ham (bilag 3). Selskabet betalte hans temliner. sådan som det fremgår af brevet. Vedrørende fakturaen af
  18. marts 1994 (bilag 23) er det omkostninge r til medhjælp. han har afholdt personligt. Han havde en medhjælp. når han tøm te tankene ved sommerhusene. Han hæftede sig ikke særligt ved tallene i telefaxen af
  19. september 1992 Person 1 fra til ham (bilag 4) og det budget. der blev sendt med tele faxen al’
  20. august 1992 fra Person 1 Person 3 til med kopi til ham (bilag 22). lian har aldrig været særlig god til tal. Det var en joke. da han i mailen af
  21. december 2010 (bilag B) skrev, at han var ulønnet direktør. Han var stadig overbevist om. at han var ejer af selskabet, men han begyndte at finde ud af, at der var noget galt. I 1993 blev både han og hans kone ansat hos Vejle Kommune til at passe Ejendom kommunens Ø på . Fakturaeme vedrørende dette arbejde blev faktureret gennem selskabet, fordi Person 1 sagde. atjo flere penge, han fakturerede i selskabet, jo flere penge. blev dertil dem. Hvis de havde vidst, at de ikke havde fået pengene. ville de aldrig have fak tureret fra selskabet. Når der skulle underskrives regnskaber både for ham privat og for selskab et. foregik det på den måde, som det fremgår af mailen af
  22. juli 2007 fra ham Person 1 til (bilag 19) vedrørende underskrift af hans personlige regnskab. Han så ikke regnskaberne, men fik alene en side til underskrift. Han stolede på Person 1 . og han kunne ikke selv læse regnskaber. Den samarbejdsaftale. der er fremlagt som bilag A. har han først set i forbin delse med sagen her. Han har aldrig fået en afregning, som beskrevet i afta len. [Ian har heller ikke for nu set mailen af
  23. juni 2007 fra revisor en til Person 1 (bilag i), hvor der er omtalt en samarbejdsaftale. Da skattesagen korte, havde de en revisor i Skjern og pludselig var det en revisor i Person 1 Arhus. Han har heller aldrig talt med om. at han skulle ha ve en bonus, sådan som det er beskrevet i Person 1's mail af
  24. au gust 2011 til hans advokat (bilag 7). Side 5113 Tømning afseptiktanke foregår på den måde, at der køres ud til en tank, som tommes helt. Indholdet køres gennem en renser, hvor der tilsættes hydral kalk, så det skiller som beamaise”. 800 timer pr. år til tomninger er reelt i underkanten. Selskabet er anført som arbejdsgiver pä anmeldelsen af den arbejdsulykke , der er anmeldt ved anmeldelsen af den
  25. januar 2003 (bilag 24). Han faldt ned. da han var ved at skifte en ventil. Person 4 . som har under skrevet anmeldelsen, var Person 1's kontordame. Slamsugeren var for stor til at komme ind, de steder de kunne opbevare ma skiner. Han købte maskinhuset. som sagsøgte har krævet leje for, billigt al’ Vestkraft for 55.000 kr. Hans venner har hjulpet ham med at sætte det op. Det var det sagsøgte selskab, der kom af med 55.000 kr. Det er kun selska bets maskiner, der har stået i det. Vedrørende John Deere Minidozeren ejer han selv en John Deere. som han fik af sin faster. Hedtvandsrenseren blev købt til at rense af på Person 1's ejendom. Mercedes Benz traktoren blev købt til at trække slamsugeren. Flan har kun haft 4 hektarer til kom, alt andet jord var til græs. De 4 hektare r var dem, der blev brugt til at udlægge slam på. Reg.nr. 1 siger ham ikke no get. Betonblanderen er primært brugt til arbejde på Person 1's ejen dom Adresse 3 den er ikke brugt derhjemme. Han har selv flere meje tærskere og har ike brugt den anførte. Alle masiner er brugt i selskabets regi og alt, hvad der er indtjent. er gået ind i selskabet. Han købte to gamle fly for henholdsvis 15.000 kr. og 7.000 kr. Person 1 sagde. at han ville sætte nyt lærred på. hvis sagsøgeren ville sørge for at reparere dem. Person 1 sagde. de skulle over i hans navn. for så kunne skattevæsenset ikke rende med dem. Han har ikke füet betaling for det arbejde, han har udført vedrørende reparation af flyene. Han mener, flye ne stadig er hans. Han har betalt alle udgifter, og Person 1 har også brugt flyene. Han husker ikke noget om. at han skulle have modtaget en årsrapport. som det er anført i mailen af
  26. marts 2006 fra Person 1 (bilag X). Han havde ikke nogen aftale med selskabet om Ion. da han gik ud fra, at sel skabet var hans. Han har heller aldrig modtaget Ion. Han har haft lønindtægt fra arbejdet med at passe Vejle Kommunes Ejendom . Han troede, at der lå 6-7 millioner kroner i selskabet, men de er nu væk. Han forærede også et hus til selskabet. Han har ikke rettet hen vendelse til Virksomhed 1 A/S . der står som ejer af selskab et. Han ved ikke. hvad et skuflèselskab er. Han tik at vide, at der skulle betales 80.000 kr. Han har anlagt sauen. fordi de blev uenige. og han har mistet indtægten fra I 3.,l]ITC I Kil 4.t’-tJl I -MINI- U’ Side 6/13 pasning af Vejle Kommunes ejendom. Det er fra 1992 Person 1 . der har køn alt økonomisk og administrativt i selskabet. I starten af 90’eme hav de han økonomiske vanskeligheder med at betale terminen. Så fik de selska bet. Han troede, at det var selskabet, der betalte for ham, men det viste sig, Person 1 at det var . Person 1 Han og lærte hinanden at kende i 1973, hvor Person 1 startede med at komme til Ø Person 1 . har hjulpet ham privatokonomisk. Det startede med, at han betalte et afdrag på en mejetærsk er. Han har fået Person 1's Cadillac til reparation. Han har provekørt den. Han korte til Person 1 By 1 i den for at vise . at han hav de repareret den. Han har kort måske to ture i den. Han fik lov til at låne den til en tur, hvor han kone nogle drenge til blå mandag. Vidne 1 har forklaret, at han er gift med Person 5 (P5) . der ejer nabogår Part 1's den til . Part 1 har forpagtet jorden. så langt tilbage han husker. Efter stormen i 1999 styrtede laden sammen, og Part 1 har forestået arbejdet med at rydde op. Da de modtog fakturaen. stod der Part A ApS By 1 . . Han spurgte af nysgerrighed Part 1 om, hvorfor der stod det. Part 1 forklarede, at det var et Aps. som var Part 1 og P6's eller Part 1's . Det var et Aps. han havde købt af en. der hed Person 1 Han har modt Person 1 en gang i 1999 eller 2000, hvor han steg ud af en helikop ter. der landede. da de besøgte Part 1 For at være morsom sagde han, nå så har han da købt helikopter for dine penge. Person 1 reagerede mopset og svarede, at der ikke var nogen. der havde hævet penge i Part 1 og P6's ApS. uden de har vidst det. Han husker det. fbrdi han husker fomærmethe den over morsomheden. Han tror også. at P6 var til stede. Han har kendt Part 1 siden 1999, hvor P5 fik ham slæbt over på øen. De er kun derovre om sommeren i weekender. Han og Part 1 er ikke private venner. Person 1 har forklaret. at han er forretningsmand. Han er chef for Virksomhed 1 A/S . der har en række datterselskab er, der driver virksom hed indenfor træindustrien. ejendomsinvestering. lufifan og produktion af flvdele. I koncernen er også det sagsøgte selskab. Han og Part 1 lærte hinanden at kende midt i l970’eme. Han og hans fami lie tilbragte hveranden weekend og alle ferier på Ø . Part 1 tilså hans gård. De havde fælles interesse for flyvning og blev rigtig gode venner. De kom nok for tæt på hinanden. Part 1 havde en historie med dårlig øko nomi. hvor terminerne blev betalt i sidste øjeblik. Han hjalp hver gang Part 1 med at betale, I lobet af 15-20 år havde han pludselig nogle millioner til gode. Person 6 (P6) Side 7113 Part 1 var hele tiden optimistisk. også da slamsugn ingsprojektet kom på banen. Da de var i den fase, hvor telefaxen af
  27. febru ar 1992 (bilag 2) blev sendt til Horsens Erhven’sråd, mente Part 1 at det var muligt at få tilskud og rentefrit lån. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre . og det blev ham. der skulle finansiere det, Selskabet var et eksisterende selskab. Han vil ikke udel ukke, at Part 1 har afleveret et bronzeur. men der har aldrig været tale om. at selskabet skulle stiftes. Det var det i forvejen. Der kom intet kontantbelob . Selskabet kørte en lille ok forretning. Der blev opsa mlet en formue på 750.000 kr. over 20 år, og det var en god ordning for Part 1 Hans tanke var, at Part 1 skulle have halvdelen af det, der var spare t op. Der har også været talt om,. at Part 1 kunne købe selskabet, når hans økonomi var til det. Part 1 har hvert år fået selskabets udka st til årsregnskab til underskrift. Det var naturligt, at det var Part 1 . der var direktør. Det var ham, der lavede al le aftaler og købte alt ind, og det gav ham en vis statu s. Part 1 var ellers mest i avisen som en. der havde en tvangsauktion hæn gende over hovedet. Part 1 kørte den daglige forretning . Han var selv med inde og se. om der var ting. der virkede forkerte. f.eks. hvis der i forhold til aktiviteten var et meget stort dieselforbrug. Der lå en aftale om. at Part 1 ikke skulle have Ion, men en andel af overskuddet. Part 1 har aldrig ifiet løn. Det var samar bejdsaftalen fremlagt som bilag A. der var aftalt. Der skul le gives 30 Vo af det akkumulerede overskud over 100.000 kr. og 50% af resten. Der har ikke været akkumuleret et overskud på over 100.000 kr. Samarbejdsaftalen er skrevet under. Alle hans arkiver forsvandt ved en bran d for 2 3 år siden. hvor hans virksomhed brændte. Han har derfor ikke kunn et finde det under skrevne eksemplar. Baggrunden for samarbejdsafta len var, at hans revisor sagde, at selv om Part 1 ikke var ansat og ikke fik Ion, ville skattevæsenet anse ham skattepligtig af beløb. de ellers selv ville fasts ætte. - Han er især i de seneste år kommet meget lidt pâ Ø . så han har ikke indgående kendskab til brugen af maskinerne, men trakt oren er brugt meget. Det var ikke tanken, at han skulle have leje af maskinern e. og det var heller ikke tanken, at Part 1 skulle have løn. Han mener ikke, at han har modtaget et varsel om lønk rav fra Part 1 eller hørt om et konkret krav. I 2010 troede Part 1 . at han beskyldte ham for at stjæle olie fra selskabet, fordi han i december 2010 havd e sagt til Part 1 . at han måtte sandsnliggore sit forbrug. ellers ville han ikke underskrive regn skabet. Part 1 er meget vidtløftig og meget optimistisk og ind imellem det modsatte. men han forstår godt. hvem der ejer selskabet og forstår en sådan forretning. Part 1 er bestemt ikke dum. Han har købt slamsugeren. lIan tror, det er selskabet, der ejer slamsugeren. STT)’oU4.- ‘,,J,T(F I . I flT -I: Side 8/13 men det er muligt, at fakturaen er udstedt til ham. Han husker ikke, at der skulle have været en episode som beskrevet af Vidne 1 . Han husker ikke, at han har set ham, men det er muligt, han har. Han genkender ikke optrinnet. Han syntes. at det Lyder kunstigt. at han skule tæn ke på. at det var Part 1's selskab, der skulle eje helikopteren. Han mener, det er rent opspind. Det kunne ikke lade sig gøre at drive selskabet med en løn på 30.000 kr. pr. måned til Part 1 . Det var ikke Part 1's primære beskæftigelse. Part 1 brugte mange timer på arbejdet på Ejendom og drev landbrug. der om fattede 4-5 landbrug. da det var på sit højeste. Part 1 har nok ikke brugt maskinerne på Ejendom , men har brugt dem i forbindelse med udgrav ning til sommerhuse. Part 1's mail af den
  28. december 2010 (bilag B) var ikke udtryk for humor. Det var et udtn’k for, at Part 1 var klemt. Det er selskabet, der ejer maskinhuset. Det er rigtigt, at Part 1 fik det til Ø , som han har forklaret. En kvadratmeterleje på 120 kr. pr. m2 pr. år er en meget lav leje. Der er ikke noget stort udlejningsmarked å Ø . Flyet var en skrotbunke. der havde ligget på værkstedet i Han fik det for at sætte det i stand. Det skulle stå på også kunne bruge det. By 2 i flere år. Ø , så Part 1 Det, der er beskrevet i telefaxen af
  29. februar 1992 til Horsens Erhven’sråd fra ham (bilag 2) om. at selskabet skulle sælges til Part 1 og P6 blev al drig til noget. fordi forudsætningerne ikke faldt på plads. Hvis de havde fået tilskud eller et rentefrit lån, er det højst sandsynligt, at det var blevet solgt til Part 1 og P6 . for så skulle han ikke have finansieret aktiviteterne i sels kabet. Det blev derfor ikke den model, der ble” beskrevet i budgettet vedlagt telefaxen af den
  30. august 1992 til Person 3 . Horsens Erhvervsråd (bilag 22). Det er et budget for en virksomhed, der aldrig blev til noget. Alle indtægter i selskabet er aktiveret af Part 1 . og alle udgifter er disponeret af Part 1 . Pengene er brugt til det. Part 1 har købt i selskabets navn. Den bo nusordning. der er beskrevet i mailen af
  31. august 2011 fra ham til Part 1's advokat (bilag 7) blev aldrig en endelig aftale. da forudsætningerne ikke blev opl’ldt, men han havde en berettiget forventning om at ffi halvdelen af det, der blev samlet op i selskabet. Heller ikke aftalen beskrevet i telefaxen af
  32. juni 1992 til Part 1 fra ham (bilag 3) eller det beskrevne i telefaxen af
  33. september 1992 (bilag 4) blev til noget. Fakturaen af
  34. marts 1994 (bilag 23) var netop som forklaret af Part 1 udgift til en medhjælper. Part 1 har aldrig sendt en faktura på egen løn. Det er rigtigt, at han ikke har set alle bilagene. lian var bestyrelsesformand og skrev regnskaberne under uden at se alle bilagene. Det vil være usædvanligt, I4, I KIIl-?’ LI-MIKi fl4% Side 9/13 at en bestyrelse ser på bilag i den forbindelse. Samarbejdsaftalen, der er fremlagt som bilag A, er det, det endte med, og den er underskrevet. Part 1 har ikke fået udbetalt overskudsandel. da der ikke har været et overskud på 100.000 kr. Det er rigtigt, at Part 1 efter samarbejdsaftalen skulle have haft en overskudsandel på ci 2.400 kr. efter årsrapporten for 2009/
  35. Han ved ikke, hvorfor Part 1 ikke har fået udbe talt det. På det tidspunkt, regnskabet for 2009/10 var færdigt, var de blevet uvenner, og Part 1 var ikke i selskabet mere. Part 1 ville være gået konkurs fem gange. hvis ikke han havde reddet ham. Det er hans opfattelse. at Part 1's meflemværende med familiefonden er 800.000 euro. det er IV2 mio. kr. med ham personligt og en gæld på 113.000 euro er overtaget af et andet selskab i koncernen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine på stande: “Til s/otte br den principale pas/and og den mere suhsidiære pas/and gøres det gældende. at sagsøger som cl/rektor hos sagsøger har krav pci vederlagjbr det tid— førte arbejde, at sagsøger har været ansal cHick/nr i seLvkahet i 18 ar, at sagsøger har ha/i såjå hejbjeLver, at der på trods afdirektortitlen re— eli har været tak om et almindeligt ansætteLwsforhold, at sagsøger kan ,4se krav fbr en periode på 5 ar jf fbrælcleLeslo vens 4, stk,
  36. at sagsøger 501?? ansat i selskabet har ha/i krav pct at/b væsentlige oplys— tunger om ansætte lse5jorholdet. if ansænelsesbevisiovens 2.stk. I. at sagsøger har krav pa godt goreLve for manglende ansættelseshevis. ansætteLvesbevLçlovens 6,stk. 1, at sagsøger har doktunenteret lonkravet. at der ikke er it:cigaet scunarhejdsaftale. jf bilag :1 mellem sagsøgte og sagsøger, at sagsoger gjorde kravet gældencle,sa snart han havde fad kenctvkah til han ikke var ejer afseLkabet. at sagsøger som folge heraf ikke ha, udvLvt retsfbrtahende passivitet, f Side 10/13 at sagsogers hvv ikke er/orældet. jf forældelseslovens § 3, stk.
  37. Til stolte for den suhsidiære og den mere suhsidiære pcÀvtanci gøres det gæl— tiende. at Person 1 sagsøgte i’ed og sagsøger iforbindelse med selska bets etablering aftalte, at seLskabet skulle overdrages til sagsøger, at sagsøger som fblge heraf har været ti/den opfattelse. at sagsøger var ejer afse/skabet, at sagsøger i den vildfrirelse af være ejer afselskabet overdrog egne cm— repriseopgaver til sagsøgte, at sagsøger har krav pû betaling svarende nI sagsogtes egenkapital. al sagsøger gjorde kravet gældende,sa snart han havde biet kendskab til han ikke var ejer afse/skabet. at der ikke er indgùet scmiarhejdsa/talejf bilag i mellem sagsogle og sagsøger. at sagsøger som /blge hertz/ikke har tit/vist retsjortahende passivitet, at sagsogers krav ikke er/hræhlet. jf fbrcL’ldeLveslovs « 3.stk.
  38. Ifoilioltl til modkravet gøres det gældende, at sagsøgte ikke licir dokumenteret at være Lfrr afmaskinhi&v og drifts midler, at sag.sogte ikke har fremlagt behørig dokumne,ztationför mnodkravet. J/brhold til sagens omkostninger gøres det gældende. at sagsøgte. safremnt stigsogte tilkendes omkostninger, alene tillægges omkostninger i /brhold til den reducerede hetalingspastanct Sagsogte har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine påstan de: “tit sagsoger ikke er eller har væt-et ansat hos sagsøgte. at sagsøger var Jhipligtet i henhold til samarhe/civaftalen (bilag .1), at sagsoger under hele samarbejdet samarbejdsaftalen (bilag .1). licir henhold? sig til STD,,nl4h.SUI.STOIKIY3.tL.E.\IC,,. Dl’ Side 11/13 at sagsøger ikke har noget økonomisk krav mod sagsøgte. herunder /øn/a•av. at sagsoger har anerkendt, at han ikke oppehar eller skulle oppebære Ion. jf bilag B og kL at sagsoger under alle omstændigheder ikke har c/okunwnteret kravets størrelse, herunder tinwforbruget, og at sagsøgte dermed skal fri/index. For det til/hj/de at Retten matte finde, at sagsøger har et okonomLk krav mod sagsøgte gores gæk/ende, at sagsogers økonomiske krav ikke er baseret pa et ansættelsesforhold. at sagsogers krav dermed er de/vEvt /hrældet i med/br tif JbrældeLes1ovens 3-arigefbrældeLesfrist.jf/brce1clelseslovens
  39. ,‘ at sagsoger under ti/le omstændighe tier har ut/vist rets/brtahende pcissivitet.scilec/es at sagsogers krav maksimalt kan baseres po en 6 mnaneders periode frem til tidspunktet /br stævningens indlevering til retten. For det ti/fie/de at Retten fint/er at sagsøger har et krav mod sagsøgte. gøres endvidere gældende, at sagsøgte har et modkrav mod sagsøger /br leje af dnfisnzu/ler og maskinhus, at sagsogtes modkrav skønsmæssigt kan fastsættes til ikke under kr. 1.000.000.
  40. at sagsogte.v mnodkrav gøres gældende til kompensation i den afsagsøger nedlagte pastand. og at sagsogte dermed ska/fri/index. Det fastholdes. at tier mellem parterne blev indgdet en samarhejcis’afiale. 1/: bilag vi og at sagsoger ikke havde ret til at oppebære Ion, hvilket sagsoger tJa ogsa har anerkendt, If bilag B. og at /onkravet under ti/le omstændigheder er tildeles udokumenteret. Til støtte/br den nedlagte pästanc/ gøres yderligere gæk/ende, at sagsøger. ved at have ret til en overskudsandel og radighed over maskinhus, og driftsmidler ni. ni. har fbet betaling /or arbejde ud/brt i STDW, Il,.s!st;ILKI.rt..LolMuo. Side 12/13 reg? gfsagsogte. at det Jàrhold. at sagsoger fik stille! ovennævnte aktiver til fri radighed ut/en betaling, blandt andet er den naturlige arsag tit at sagsøger ikke var lonansat, men tilknyttet på en q/iale om en overskudsandel, if bilag A, at sagsøger dermed ikke nu pludseligt kan kræve Ion for ut/flirt arbejde. at sausoger ikke har krav pa erstatning eller godtgorelse for manglende ansættelseshe vis. at sagsogeiv påstaede lønkrav i øvrigt er udokumenteret. at sagsøger i relation til sagsogers suhsidiære påstand ikke har noget økonomisk krai’ mod sagsøgte vedrørende ptisttwde e/endomsret til kapiralandele i sagsøgte, og at sagsøgte dermed skal frifindes. Videre gøres i forhold til .vca’ens omkostnunier gældende, at sagsøger nu har reduceret sin hetahngspastand med mere end 50% i förhold til den oprindeligt nedlagte hetalingspastand, /1: stævningen sununenholdt med processkri/I l4rnistandsdokutnentet, at sagsøgte dermed under alle omstændigheder vil fli overvejende medhold i sagen. og at sagsøger dermed zitzcler alle omstændigheder skal tilpligtes til sagsøgte at betale sagens omkostninger. Rettens begrundelse og afgorelse Sagsøgeren har i perioden fra 1992 til 2010 været direktør i det sagsøgte sel skab og har forestået selskabets hovedaktivitet med tømning af septiktanke Ø på . Det må antages. at der i forbindelse med opstanen af aktivite ten har ‘æret drøftelser om. at sagsøgeren enten alene eller sammen med sin ægtefælle skulle eje selskabet, men dette er ikke gennemført. Det lægges til grund, at sagsøgeren som direktør og daglig leder gennem årene har under skrevet selskabets regnskaber. Selv om det må antages. at det er Person 1 . der har varetaget den overordnede administration af selskabets øko Person 1 nomiske forhold, og selv om sagsøgeren og tidligere har Person 1 haft et nært venskab, hvor også har bistået sagsøgeren med økonomiske forhold. tinder retten det usandsynligt, at sagsøgeren gennem så mange år ikke har været klar over, at han ikke var ejer af selskabet. Selv om Person 1 mailen af den
  41. juni 2007, der er sendt fra revisor til i çrI4g,-;:p,,.:’u.t_o. Side 13/13 forbindelse med sagsøgerens klage til skatteankenævnet. ikke angiver, at den nævnte samarbejdsaftale, er samarbejdsaftalen fremlagt som bilag A. der er bestridt af sagsøgeren, finder retten, under hensyn til omtalen i mailen af sagsøgerens tilknytning til det sagsøgte selskab sammenholdt med at sagsø geren som ovenfor anført må eller burde have været klar over, at han ikke var ejer af selskabet, at sagsøgeren ikke har haft et ansættelsesforhold af en sådan karakter, at sagsøgeren nu kan fremsætte krav om Ion og godtgorelse for manglende ansættelsesbevis. Retten finder, at dette støttes af det forhold, at sagsøgeren gennem årene ikke tidligere har fremsat krav om Ion. Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstande om løn og godtgørelse for mang lende ansættelsesbevis. Uanset der, som anført ovenfor, har været drøftelser om, at sagsøgeren enten alene eller sammen med sin ægtefælle skulle eje selskabet, findes det efter hevisforelsen ikke bevist, at disse drøftelser har haft en sådan karakter, at sagsøgeren kan fremsætte krav mod sagsøgte. som følge af at dette ikke er gennemført. Af de grunde. der er anført ovenfor. frifindes sagsøgte derfor for de påstan de, der er nedlagt af sagsøgeren. Der tages derfor ikke stilling til de modkrav, sagsøgte har gjort gældende til kompensation. Efter sagens udfald og karakteren af tvistepunkteme skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte med 40.000 kr. til sagsogtes udgift til advo katbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte. Part A ApS . fritindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren. sagsomkostninger med 40.000 kr. Part 1 . til sagsøgte betale Dommer sryls. i SOl Sti I Kl 9-Tl-LiI I OIl

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.