ECLI:DK:ALB:2024:SS0000000929 Tiltale for overtrædelse af databedrageri efter straffelovens § 279 a og databedrageri af særligt grov beskaffenhed efte

RETTEN I AALBORG Udskrift af retsbogen Dommer Den

1. april 2013 kl. 09.15 blev retten sat af Domsmand 1 domsmændene og Domsmand 2 med Medarbejder Protokolfører var Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 5-962/2013 Politiets nr. 5100-76141-00483-12 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer 141186- , Tiltalte 2 cpr-nummer 090879- , Tiltalte 3 (T3) cpr-nummer 010380- , Tiltalte 4 cpr-nummer 230782- og Tiltalte 5 cpr-nummer 221087- Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af
2. december 2012 med bilag. Advokat Henrik Garlik var mødt som beskikket forsvarer for . Tiltalte 1 Advokat Henrik Strauss var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2 Advokat Torben Voss var mødt som beskikket forsvarer for T3 Advokat Jens Saabo var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4 Advokat Gert Dyrn var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5 . De tiltalte blev fremstillet og bekræftede navn og fødselsdato. Anklageskriftet blev læst op. Std 75266 side 2 Anklageren berrigtigede anklageskriftet således, at "228.985.000" i forhold 1 erstattes af "22.898,50". Anklageren nedlagde på vegne Nets påstand om erstatning med i alt 4.837.827,72 kr. Anklageren fremlagde tilkendegivelse vedrørende Tiltalte 2 . Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 27.000 kr. hos T3 , jf. straffelovens § 75, stk.
3. Tiltalte 1 nægtede sig skyldig i forholdene 1, 2 og 3 og erkendte sig delvist skyldig i forhold
4. Tiltalte 2 nægtede sig skyldig. T3 nægtede sig skyldig. Tiltalte 4 nægtede sig skyldig. Tiltalte 5 nægtede sig skyldig. Forsvarerne bestred såvel erstatningspligten som erstatningens størrelse. Anklageren forelagde sagen med udgangspunkt i "overbliksbilag". Vidne 7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold 1-7, at det er korrekt, at der er tilknyttet visse krav, for at kunne opnå en aftale med Nets. Nets´ rolle er, ved en betaling, at fordele pengene mellem betaler og modtager. Er der ikke dækning fra købers side, er det Nets, der skal dække udgiften. Er Nets hurtig, kan de dog få pengene ført tilbage fra den modtagende forretning - hvis beløbet stadig er tilgængeligt. Ved ansøgning om en terminal, skal det oplyses, hvor beløbene skal flyttes til. Det giver man oplysning om på tilmeldingsblanketten. Efter aftaleindgåelse med Nets får man en chip eller et simkort, som så sættes i terminalen. Der er på alle terminaler mulighed for offline transaktion - til tvangsgennemførsel, hvis man ikke har kontakt til nettet. For at kunne tjekke, om et kort er aktivt, skal man så ringe ind og få en autorisationskode, der kontrollerer kortet. Det anbefales i vejledningen, at man ringer, men man kan offline overføre penge fra et kort, uanset om det er spærret eller aktivt. Man kan selv, ved aktivering af en knap på terminalen, køre offline. Forevist bilag 02-1-8 og 02-1-9 forklarede vidnet, at man skal godkendes, før der kan indgåes aftale med Nets. Man kan lave ejerskifte på terminalerne ved brug af en blanket. Merchant Solutions er Nets terminalleverandør. Virk. 1 ApS har Virksomhed 1 ApS (Virk. 1 ApS) side 3 Virk. 2 ApS en ELITE 5100 SWING ADSL PSAM terminal og har en Virksomhed 2 ApS (Virk. 2 ApS) ELITE 5100 SWING ADSL PSAM. Forretningsnummeret er et, Nets tildeler ved indgåelse af kontrakt. Terminalen, anvendt af hemholdsvis Virk. 1 ApS og Virk. 2 ApS er den samme, der blot har skiftet hænder. Foreholdt bilag 02-1-2, anmeldelsesrapport af
5. februar 2012, er det korrekt, at det var en anmeldelse, han indsendte til Nordjyllands Politi. Nets så i perioden flere transaktioner, hvor de endte med at stå med et tab, fordi der ved henvendelse til de modtagende firmaer ikke længere var penge at hente. Foreholdt bilag 02-1-5, er det en oversigt over de kort, beløb, forretningsnumre og terminalnumre, der er tale om ved den enkelte transaktion. POS betyder, at det er chippen, der har været anvendt. CVM angiver, om der er brugt kode eller underskrift. Det specielle ved transaktionerne er, at de er foretaget offline. Først mistænkte de ikke noget, da offline transaktioner forekommer, men ved bankers indsigelser, fik Nets mistanke om snyd. Adsprugt af advokat Garlik, kan man ikke ud fra listen i bilag 02-1-5 se, at det foregik offline. De små beløb gav ikke umiddelbar anledning til opmærksomhed hos Nets. Der er normalt et klokkeslet på listen, men er det der ikke, indikerer det, at transaktionen er foregået offline. Foreholdt bilag 02-1-7, er det vedrørende de samme hævninger. Forevist bilag 38-29-1, transaktionsliste vedr. Virksomhed 3 , kan man se både forespørgslen på kortet og svaret. Man bliver afvist på spørgsmålet og er derfor offine. Grunden til, det står 2 gange, er, at det ene er forespørgslen, og det andet er svaret. Der er anvendt pinkode, men han ved ikke, om der er anvendt korrekt pinkode. Kortet er dog spærret og bliver derfor afvist. Ved de følgende transaktioner er der anvendt rette kort og rette kode. Forevist bilag 41-1-15, forklarede vidnet, at det er en liste, hvoraf fremgår, hvad der er anvendt, hvor og hvornår. Forevist bilag 42-1-29, vedr. Virk. 5 ApS er det Virksomhed 5 ApS (Virk. 5 ApS) en liste over, hvad der er anvendt, hvor og hvornår, beløbets størrelse, og at transaktionen er gået igennem. National Clearing (hvor alle betalinger fuldbyrdes) sker 1 gang i døgnet - om natten, hvor man finder ud af, om der er dækning på de anvendte konti. Er der ikke dækning, sender banken besked til Nets, og det er så Nets´ opgave at få afregnet med forretningen. I de anmeldte sager har de ikke kunnet hente pengene hos forretningen, da pengene allerede har været flyttet videre. Adspurgt af advokat Garlik forklarede vidnet, at han ikke er uddannet specifikt til sin stilling. Han er gymnasielt uddannet, men har siddet med området i 12 år og er derved oplært internt. En online procedure er, når et kort køres igennem- der spørges hos kortudsteder om kortet er aktivt - der sendes besked retur med en autorisation, og at betalingen godkendes. En offline procedure er, når man gennemfører transaktionen uden at indhente en autorisationskode (spørger på kortets gyldighed) - altså uden sikkerhed. Alle kan foretage en offlinetransaktion. Man kan selv på apperatet trykke på en knap for side 4 at køre offline. Man er som udgangspunkt godkendt til at køre offline, da man kan få brug for det ved ex. internetnedbrud. Handler man i Danmark på et visakort, er det kun dankortdelen, der bruges, først når man er i udlandet, er det visadelen der bruges. Der er ingen beløbsmæssig grænse på at kunne køre offline. Han har videreformidlet oplysninger til udfærdigelse af erstatningskravet. Adspurgt af advokat Strauss, forklarede vidnet, at det er korrekt, at der, selv om man er offline, skal gives besked til banken om, at penge skal overføres. Dette sker ved, at man, efter at have været offline, går online, hvorefter afregningen foretages. Ved offline transaktion sker der ikke et tjek af, om kortet er aktivt, men transaktionen bliver tvunget igennem. Det er korrekt, at nogle af transaktionerne er foretaget med korrekt kode. De har mange sager, hvor der er brugt korrekt kode ved brug at stjålne kort - typisk ved såkaldt afluring. Adspurgt af advokat Voss, forevist bilag 42-1-20, er transaktionerne til Virk. 5 ApS lavet på traditionel vis. De reagerede, da banken henvendte sig og oplyste, at der ikke var dækning. De tog fat i forretningen, da de dagen efter opdagede transaktionerne. Pengene var dog videreført samme nat. Havde de opdaget det i tide, kunne de have stoppet det, inden pengene blev ført videre. Adspurgt af anklageren, er der på dankort ingen beløbsgrænse på, hvor meget man kan hæve i en terminal. Dankort anvendes hyppigt til betaling af store beløb ved ex. køb af bil, båd osv. Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidne- pligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han stiftede selskabet, fordi han skyldte penge. Han skaffede de 80.000 kr. til stiftelsesomkostninger ved brug af nogle værdipapirer. Han stiftede selskabet i Brønderslev med værdipapirerne som sikkerhed. Han skulle lave penge, som han skyldte for stoffer, og fik at vide at han skulle gøre sådan. Foreholdt bilag 02.1.
6. side 13, husker han, at han lavede ansøgningen til Nets. Han sendte den fra en telefax i By 2 Bog&Ide i . Han skulle bruge en terminal til at lave penge. Han ansøgte også om en terminal til udenlandske kort. Han skulle anvise en konto, som pengene skulle gå ind på. Han vidste ikke, hvem kontoen tilhørte, han fik kontonummeret oplyst og påførte dette nummer. Han vil i dag ikke oplyse, hvem han skyldte penge til. Han modtog en terminal - tror, han modtog den med posten - og mener ikke, han overtog den fra nogen. Forevist bilag 02-1-9 er det korrekt, at han overtog P8's gamle terminal. Han skulle lave penge og puttede dankort deri. Der er tale om 2 kort og et samlet beløb på ca. 249.000 kr. Han fik selv nogle af pengene, som blev overført til hans egen konto, og resten blev stående på den oplyste konto i Arbejdernes Landsbank. Han havde købt de 2 kort. Person 8 (P8) side 5 Adspurgt af advokat Garlik foorklarede vidnet, at det er korrekt, at P8 lånte hans terminal. Han husker ikke, hvornår det var. P8 skulle bruge den til sin forretning, hvor der var travlt. Det kan godt passe, at det var op til en højtid. Han hentede den selv efterfølgende, fordi han selv skulle bruge den. Han havde ikke økonomisk mellemværende med P8 , men lånte P8 penge til at betale nogle regninger med. Vidnet forklarede om forhold 3, at Person 3 (P3) er en knægt fra Teknisk Skole. Det kan godt passe, at han er 19/20 år. Han kender ham ikke, men "fangede" ham ved skolen. Han skulle bruge ham til at oprette et firma. Han tilbød ham penge for tjenesten og fik de nødvendige oplysninger. Foreholdt bilag 03-1-16, ansøgning om hasteoprettelse, var det P3 , der skrev under, men vidnet, der udfærdigede den. Han lovede P3 ca. 50.000 kr. for sin hjælp. Bankkontoen i Danske Bank var P3's konto. Terminalen bestilte de hos Nets, og den blev sendt til P3's mor i By 1 . Terminalen blev bragt til skolehjemmet, hvor vidnet hentede den hos P3 . Vidnet skaffede selv 2 kort og foretog hævninger. Det ene kort virkede ikke, det andet brugte han til 2 hævninger, der blev gennemført på terminalen. Beløbene var på 650.000 kr. og 350.00 kr. Der gik således 1 mio. kr ind på P3's konto, og vidnet flyttede, samme dag, pengene videre ved brug af P3's NemId. Han havde skaffet en del kontonumre til brug for overførsel af pengene. Han har aldrig fortalt de folk, hvis konto han brugte, hvad pengene skulle bruges til, eller hvor de kom fra. P9 er hans bror, og Anonym. kender han til. Personerne skulle hæve de overførte beløb, give dem til ham kontant, og han skulle så aflevere dem videre til dem, han skyldte penge. Han skyldte ca. 1,5 mio. kr. Forsøget på at overføre til en konto i USA er ikke noget, han kender til. Han Vidne 5 havde fået en router af og brugte den til trådløs netPerson 4 værk i sin lejlighed. Overførslen til var en, han foretog. Han skulle bruge mange konti for at få fordelt pengene. Foreholdt bilag 38-3-1 var det ham, der var i Fona i City Syd og købte Ipads til Virk. 1 ApS . Grunden til, at det blev til Virk. 1 ApS var, at der skulle forevises id, og da han ikke havde noget med, blev det ham, han var sammen med, der foreviste id. Han vil i dag ikke oplyse, hvem han var sammen med. Han handlede også i Kauffmann samme dag. Da han var færdig med at bruge P3's NemId, afleverede han det tilbage til P3 og der var efterladt mere på P3's konto end de 50.000 kr., han minimum havde lovet ham. Adspurgt af advokat Strauss forklarede vidnet, at han havde skaffet kortet, han havde "fanget" det. Man kan godt købe kort, hvor der følger kode med. Tiltalte 2 Han har ikke noget at gøre med . Adspurgt af advokat Garlik, lånte han P8 penge ved at betale regninger for ham. Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Person 9 (P9) side 6 Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hans bank var Jyske Bank. Han tabte sit dankort og fik det spærret. Han husker ikke, hvornår det var, men det kan godt have været i maj
7. Foreholdt bilag 38-4-1 er det korrekte oplysninger. Han så ikke noget til kortet, efter han tabte det, og han har ikke skrevet under på noget. Han har aldrig været i Virk. 1 ApS . Han kender ikke noget til hævningerne, foretaget på kortet. Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun havde et dankort i Nykredit Bank. Kortet forsvandt en dag i august 2011, hvor hun var i Thisted. Hun blev dagen efter kontaktet af banken, der ville høre, om hun havde været ude at bruge penge. Hun opdagede da, at hele hendes pung var væk. Foreholdt bilag 38-7-1, politirapport, er det hendes underskrift. Hun har ikke hævet pengene. Hun anmeldte forholdet samme dag, hun blev kontaktet af banken. Der er ikke andre end hende, der kender koden til kortet, og den var ikke i pungen. Hun har lånt kortet ud til en nabo ved sygdom. Andre har ikke lånt det,, og koden har hun aldrig oplyst til andre. Vidne 4 var ikke mødt og havde ikke givet retten oplysning om en gyldig grund til at udeblive. Indkaldelse til retsmødet blev den
8. marts 2013 kl. 7.25 forkyndt for vidnet personligt. Vidne 4 Retten besluttede derfor, at , cpr.nr. 030284 skal anholdes til den
9. maj 2013, kl. 10.00, jf. retsplejelovens §
10. , Vidne 5 var ikke mødt og havde ikke givet retten oplysning om en gyldig grund til at udeblive. Indkaldelse til retsmødet blev den
11. marts 2013 kl. 11.25 forkyndt for vidPerson 10 nets mor, . Vidne 5 Retten besluttede derfor, at , cpr.nr. 280586 anholdes til den
12. maj 2013, kl. 9.30, jf. retsplejelovens §
13. , skal Anklagren berigtigede erstatningspåstanden således, at det rettes mod de enVirk. 1 ApS kelte personer i de enkelte forhold, således at kravet mod Tiltalte 1 Virk. 2 ApS rettes mod , kravet mod rettes mod Tiltalte 1 Virksomhed 3 P3 kravet mod v/ rettes mod Tiltalte 1 Virksomhed 4 ApS og Tiltalte 2 , kravet mod Tiltalte 1 Tiltalte 4 Tiltalte 5 rettes mod og Virk. 5 ApS og at kravet mod rettes mod Tiltalte 2 og T3 side 7 Advokat Garlik ville afvente med sin stillingtagen til påstanden. De øvrige advokater bestred pligten og ville afvente stillingtagen til kravets størrelse. Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold 7, at han på facebook er venner med Tiltalte 1 T3 og Tiltalte 2 . Han kender fra Virk. 7 De andre kender han ikke. Han havde et dankort i Spar Nord og i september blev han ringet op af sin bankdame og blev oplyst om, at hans kort var blevet misbrugt for store beløb. Forevist bilag 42-1-30 er det den anmeldelse, han indgav. Han har udfyldt den. Pinkoden har han i hovedet og har den ikke noteret nogen steder. Han ved ikke, hvordan han har mistet sit kort. Det sidste sted han handlede, var hos et lille take away sted i Aalborg - det var den 5.9.
14. Han brugte kode, da han betalte. Han anmeldte forholdet til politiet samme dag, han blev kontaktet af banken. Politiet kontaktede ham et par måneder efter anmeldelsen. By 2 Adspurgt af advokat Strauss, var han efter arbejde til fodbold i , hvor hans tegnebog lå i omklædningsrummet. Kortet kan være mistet både i take away´en, på hans arbejde eller i fodboldklubben. Han opdagede det først dagen efter. Vidne 8 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidne- pligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold 7, foreholdt bilag 42-7-5, at hun har T3 været kærester med i 6 år til for 1½ år siden. De var ikke kærester i august
15. T3 ringede en dag, om hun ville hjælp ham med nogle overførsler, hvilket hun indvilgede i. Han kom på et meget kort besøg hos hende, hvor han overførte 20.000 kr. til hendes konto, et beløb, som hun lige efter førte tilbage til hans konto. Han fortalte, at han skulle have hjælp til at finde ud af, om han kunne overføre større pengebeløb uden videre. Det kunne man ikke, for ved overførslerne skulle de begge overfor banken bekræfte transaktionerne. Hun vidste, at T3 var igang med at købe Virksomhed 7 og anså det ikke for mærkeligt. Hun var fortsat gode venner med T3's søster og havde også et godt forhold til T3 Hun er god til alt med computer og ville gerne hjælpe, og det var, da de var sammen, altid hende, der ordnede det med netbank, og når der var noget med computer * for T3 var ikke god til det. T3 overførte også 100 kr. til hende, men hun husker ikke, om det var ved samme lejlighed. Adspurgt af advokat Voss husker hun ikke, hvornår de 100 kr. blev overført til hende. Hun tillagde det ikke nogen stor betydning. T3 har tit givet hende penge, når hun, som fattig studerende, var ved at løbe tør. T3 var kun kort Virksomhed 7 (Virk. 7) side 8 hos hende, og hun husker ikke rigtig de nærmere omstændigheder omkring episoden. Manøvren med at overføre penge frem og tilbage,var noget, T3 ville have hende til, for at prøve, om der hurtigt kunne overføres store beløb. Hun tænkte ikke nærmere over hvorfor. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 42-7-
16. Advokat Voss supplerede. Vidne 12 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede vedrørende forhold 7, at han er ansat hos Virk. 6 , By 3 Stilling . Han er . De køber og sælger guld og guldbarrer, guldmønter og veksler også valuta. En typisk handel ligger på mellem 100.000 og 300.000 kr. Handel/investering i guld er mest populært, sølv er ikke så efterspurgt. De har også en netshop, hvor man kan købe guldbarrer, som man så får leveret med PostDanmark. Ved en større ordre - på over 100.000 kr., er det på deres hjemmeside anført, at man kan opnå rabat. Derfor kontaktes butikken typisk forinden en sådan handel. Det skete også i dette tilfælde. En P11 ringede med nogle spørgsmål om proceduren ved større handler, hvad butikken skal tjene på guldbarrerne og sådan. Der blev talt om en handel på ca. 1,7 mio. kr. De havde megen kontakt i 14 dage forud for episoden, mest telefonisk. De mødtes personligt en enkelt gang, hvor depositum blev drøftet. De beder altid ved større handler om et depositum, for at låse prisen på guldet. Det var hver gang vidnet, der talte med P11 Det var aldrig på tale, at det var et selskab, der skulle købe guldet. Han hørte Virk. 5 ApS først om selskabet et par dage før, handlen fandt sted. Foreholdt bilag 37-6-1, afhøringsrapport, er det korrekt, at de havde ét møde. Han husker mødet, fordi P11 kom for sent. Under mødet var P11 bange for, at butikken krævede en * forudgående bankoverførsel, idet køber så ikke ville være sikret mod sælgers eventuelle konkurs, før køber havde fået guldet udleveret, og han forsøgte også at få depositummet ned eller helt væk. Han mener, der var spillet ud med et depositum på 50.000 kr., som de, selv om mængden af guld blev ændret, fastholdt. P11 var en typisk forretningsmand, veltalende og velinformeret. Han så ikke noget id. Mandagen før guldet blev hantet var handlen endeligt aftalt på et specifikt antal guldbarrer og muligvis også noget valuta, men de kunne grundet tidspunktet ikke låse kursen. Mandag talte han med P11 igen, denne ville ikke låse kursen før dagen efter, fordi guldprisen var faldet. Han var ikke selv i butikken på det tidspunkt, værdierne blev afhentet, og transaktionen fandt sted. Det var hans chef, der stod for handlen. Hans chef fortalte bagefter, at han havde udleveret guldbarrerne og en guldmønt, som kunden også pludselig ville købe. Ved den efterfølgende optælling - som er normal procedure efter hver handel fandt de ud af, at de havde udleveret en forkert mønt. De forsøgte at få fat i kunden på flere telefonumre, men uden held. Kunden kom dog senere af sig selv tilbage til butikken. Det var ikke P11 . Mens personen var der og blev Virksomhed 6 (Virk. 6) Person 11 (P11) side 9 betjent af en kollega, modtog han et opkald fra deres bank med oplysning om, at der var tale om svindel ved transaktionen. Hans kollega fik id på personen, der stod i butikken, og han fik selv alarmeret politiet. Foreholdt bilag 42-1-16, side 3, er det handelsfakturaen, som kunden fik med. At der står noget om byttepenge, må være, fordi der blev hævet for meget. Manden, der kom og klagede over mønten, var ikke P11 som han havde haft møde med. Det var heller ikke den person, han havde talt i telefon med. Manden, han havde holdt møde med, og manden, han havde talt i telefon med, var den samme, det er han ikke i tvivl om. P11 havde også efter mødet sagt, at de ikke ville se hinanden igen, hvilket han havde studset lidt over. Det hele var lidt surrealistisk. Adspurgt af advokat Strauss, blev de, nogle dage forinden handlen fandt Virk. 5 ApS sted, klar over, at det var selskabet de skulle handle med, fordi navnet stod på overførslen af depositum. P11 kan, som han ser det, ikke have talt med andre i butikken, da det kun var vidnet og dennes chef, der havde med denne slags handler at gøre, og chefen havde ferie i den periode, han havde kontakt med P11 . T3 kom og ville have byttet mønten til den, han havde betalt for. De havde lige talt beholdningen op og var klar over, at der var udleveret forkert. Han så ikke, da transaktionen fandt sted, eller da udleveringen fandt sted. Han så kun P11 den ene gang under deres møde, men var efter mødet i telefonisk kontakt med ham, bl.a. om at låse prisen. Opkaldet fra P11 et par timer efter - eller dagen efter handlen, havde, efter hans opfattelse, det formål, at få det til at lyde som om, at T3 og P11 skulle være den samme person, det gjorde P11 meget ud af at fortælle, men vidnet er helt sikker på, at det ikke var tilfældet . Han blev meget overrasket over, at P11 ringede og undskyldte for episoden, hvor han var blevet anholdt i butikken. Han undrede sig, da der efter hans opfattelse slet ikke var tale om samme person. Ved transaktionen modtog de pengene, som de hurtigt sendte videre til deres hovedkontor og leverandør i Estland. Adspurgt af advokat Strauss, blev der måske under det efterfølgende opkald spurgt til, om der kunne indgåes en ny handel, men han husker det ikke med sikkerhed. Foreholdt sin forklaring til politiet, er det korrekt gengivet og sådan, det foregik. Sagen udsat på fortsat hovedforhandling den
17. maj 2013, kl. 09.
18. Retten hævet kl. 14.50 Dommer side 10 * Berigtiget (side 7 og 8) i medfør af retsplejelovens §
19. Retten i Aalborg,
20. afdeling,
21. maj 2013 Dommer