Retten i Kolding DOM afsagt den 18. januar 2016 i sag nr. BS SKSd-855/2015: Arving 1 Adresse 1 By 1 mod Arving 2 Adresse 2 By 2 og Arving 3 Adresse 3 By 3 og Arving 4 Adresse 4 By 4 Parterne og deres

§ 65, stk.

1. at nødtestamentet således er gyldigt og dermed gældende for samtlige boets aktiver, herunder også alle forsikringssummer. Til støtte for den af sagsøger nedlagte subsidiære påstand samt frifindelsespåstanden overfor sagsøgtes selvstændige nedlagte påstand, gøre det gældende, at afdødes nærmeste pårørende er sagsøger, da afdøde ikke efterlader sig livsarvinger og da afdødes forældre har afgivet arveafkald, at udbetalingerne fra afdødes forsikringer og pensioner udbetales uden om boet og skal derfor ikke ingå i boets deling, hvorfor udbetalingerne ikke skal deles, jf.

§ 15

, at reglerne om svogerskabsarv ikke finder andevendelse på midler erhvervet uden om boet og skal derfor ikke indgå i boets deling, hvorfor udbetalingerne ikke skal deles jf.

§ 15, at Skandia forsikring selv har anført i brev af 11.

september 2014, bilag 7, at sagsøger er nærmeste pårørende, at Danica Pension ved brev af

1. september 2014, bilag 5 har anført, at pensionen udbetales til afdødes nærmeste pårørende, som er sagsøger, og at udbetalingen sker uden om boet, at Forenede Gruppeliv ved brev af
2. september 2014, bilag 6, har skrevet direkte til sagsøgers afvokat angående udbetalingen og anført, at denne udbetales til nærmest pårørende, uden at henvise til reglerne i

§ 15

, at sagsøger er nærmeste pårørende, og samtlige forsikringer og pensioner derfor skal tilfalde sagsøger." Sagsøgte har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende: "Anbringender for "nødtestamente". så vidt angår sagsøgers påstand om Det gøres gældende, at et nødtestamente kun gyldigt kan oprettes, hvis STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 17/21 testator er forhindret i at bruge de ordinære testamentsformer, notr- eller vidnetestamente, jf.

§ 65

. At det fremgår af sygehusjournalen (bilag 2), at det allerede i noember 2013, er fastslået, at strålebehandling ikke kan hjælpe og i december 2013, at der ikke er mange behandlingsmuligheder. Allerede på dette tidspunkt var Afdøde 2 klar over sygdommens alvor. fik d. 02.06.14 bedsked om, at sygdommen havde spredt sig og eneste livsforlængende behandling/mulighed var Afdøde 2 kemobehandling, hvor bliver voldsom vred og senest på dette tidspunkt må hun antages at være blevet klar over, at døden var nært forestående. Afdøde 2 Afdøde 2 At ifølge sygejournal (bilag 2) d. 12.06.14 afslår livsforlængende kemobehandling, og dette gentages igen i sygejournal af d. 30.06.14 (bilag 2), at afdøde er fuldstændig fast besluttet på ikke at ville modtage kemobehandling. At afdøde d. 23.06.14 opfordres til at få en samtale med en præst (bilag 2) Vidne 3 At afdøde d. 09.07.14 får rådgivning fra konsulent fra Sønderjysk Landboforening om arveafkald og får arveafkaldet udfærdiget og underskrevet, og der i den forbindelse ikke udarbejdes testamente (bilag 1). At afdøde var uddannet revisor og arbejdede som økonomichef. At afdøde var bevidst og klar over hendes situation helt ind til hun kom på hospice. Vidne 3 V2 At konsulent og veninde bevidner, at afdøde har underskrevet med ført hånd på grund af fysisk tilstand. At der af sagsøgeren argumenteres for, at afdøde d. 12.07.14 ikke var i stand til at underskrive notartestamente eller et vidntestamente, hvilket må have den konsekvens, at afdøde slet ikke var i stnad til at udfærdige 3 sider håndskrevet "nødtestamente" samme dag. At såfremt der er afdøde, der har udfærdiget notatet, er dette sket på et tidligere tidspunkt, hvor afdødes tilstand gjorde, at hun var i stand til at udfærdige 3 sider samt at underskrive på normal vis. (Dette var ike muligt Afdøde 2 for d.12.07.14) At underskriften på notatet er underskrevet, som afdøde tidligere underskrev, og at afdøde ikke var i stand til at underskrive på denne måde den 12.07.14, da afdøde skulle have hjælp til med ført hånd at underskrive STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 18/21 på en helt anden måde d. 09.07.14 ved arveafkaldet. Der henvises i øvrigt til findestedet af notatet, som efter det oplyste er blandt afdødes blade. At disse blade har været hos hende i hjemmet, hvilket også indikrer, at notatet ikke er lavet d. 12.07.2014. Dersom afdøde ønskede, at notatet skulle findes, ville hun have lagt det frem eller sammen med arveafkaldet. Det gøres endvidere gældende, at sagsøger under sagsforløbet har forsøgt at tilbageholdeoplysninger til sagen og overfor bobestyrer. At afdøde ønskede genoplivning ifølge notatet indikerer ikke, at afdøde først der indså dødens snarlige indtræden. Dette har afdøde vidst længere og må have overvejet genoplivning, i hvert fald siden sygdommen blev konstateret. Der fremgår også af sygejournal af dette har været drøftet tidligere. (Bilag2) Afdøde har allerede i november og senest december 2013 været klar over helbredelsesmulighederne/dødens snarlige indtræden og allerede fra dette tidspunkt kunne have fået udfærdiget et notar- eller vidnetestamente, hvis det var det, som afdøde ønskede. At afdøde særligt havde alle muligheder for at udfærdige et gyldigt testamente jf.

§ 63

og § 64 fra sygdommens fremskred november Afdøde 2 og december 2013 og i hvert fald d. 02.06.14, hvor fik besked om, at sygdommen har bredt sig og at eneste livsforlængende behandling er kemobehandling og hun bliver meget vred og senest d. 09.07.14, hvor arveafkaldet blev udfærdiget og underskrevet med ført hånd. At afdøde stadig fra d. 12.07.14-25.07.14 havde mulighed for at oprette et notar- eller vidnetestamente, hvis det var hendes ønske. "nødtestamentet" må derfor anses for, at være ugyldigt, da testator ikke var forhindret i at benytte sig af en af de ordinære testamentsformer jf.

§ 65

. Det må endvidere være ugyldigt, da afdøde slet ikke var i stand til at udfærdige 3 sider "nødtestamente" d. 12.07.

1. kan notatet ikke være udfærdiget d. 12.07.14 og derfor ikke lægges til grund som et "nødtestamente". Det gøres gældende, at en forudsætning for, at et nødtestamente er gyldigt er, at afdøde ikke var i stand til at oprette et notar eller vidnetestamente. Desuden anføres det i sagsøgers anbringende i stævningen, at et nødtestamentes gyldighed afhænger af testators subjektive mening, om hvornår døden er nært forestående. Af duplikken fremgår det, at afdøde var med hendes far ue på ejendommen og se heste og fik opkvikkende medisin STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 19/21 d. 10.07.14, således var afdøde altså i stand til at få lavet et notar eller et vidne testamente på dette tidspunkt. Det fremgår af duplikken, at afdøde helt til det sidste, havde en klar tro på, at den alternative behandling kunne helbrede hende. Det fremgår endvidere af duplikken, at afdøde på intet tidspunkt havde en erkendelse af, at hun skulle dø. Det gøres gældende, at såfremt notatet er udarbejdet d. 12.07.14, var dette ikke udfærdiget i en situation, hvor afdøde var forhindret i at oprette et notar eller vidnetestamente og at afdøde ikke havde indset dødens snarlige indtræden. Der kan derfor ikke være tale om et nødtestamente. Anbringender for så vidt angår påstand om forsikringer og pensionsudbetalinger i anledning af dødsfaldet: Det gøres gældende, at den eneste grund til at forsikring og Arving 1 pensionsselskaberne har skrevet, at er nærmeste pårørende Arving 1 er, at sagsøger urigtigt har oplyst herom. På den baggrund har forsikringsselskaber som Skandia Forsikring, anført at sagsøger er nærmeste pårørende. Af samme årsag har forsikring og pensionsselskaberne skrevet til sagsøger Arving 1´s tidligere advokat Person 25 , der urigtigt har oplyst, at Arving 1 sagsøger var eneste arving efter loven. De forskellige breve fra forsikringer og pensionsselskaber kan ikke lægges til grund, da de alene skyldes urigtige oplysninger fra sagsøger Arving 1 og advokat Person 25 . Der gøres gældende, at "nærmeste pårørende" efter forsikringsaftalelovens § 105 og § 105a er følgende:
2. ægtefællen,
3. samlever, hvis opfylder betingelser,
4. børn,
5. arvinger efter testamente og
6. arvinger efter loven. Det foreligger ikke gyldigt testamente og nærmeste pårørende er derfor arvinger efter loven. Svogerskabsarv gælder for aspekter i et dødsbo. Arvinger efter loven er de samme i forbindelse med udbetaling af forsikringer og pensioner i anledning af dødsfaldet, som arvingerne i dødsboet. Det gøres gældende, at hvis der argumeneres for, at sagsøger skal modtage forsikringerne efter afdøde på grund af særlige omstændigheder, fordi afdøde havde ophævet samlivet med afdødes ægtefælle, så skulle afdøde heller ikke have modtaget forsikringsbeløbet kr. 980.915,00 efter afdødes Afdøde 1 ægtefælle . Forsikringen skulle istedet for, på grund STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 20/21 af samlivsophævelsen, være tilfaldet de 3 sagsøgte på grund af de særlige omstændigheder. Sagsøger har ikke bevist, at der er særlige omstændigheder, der kan medføre, at lovens hovedregel om nærmeste pårørende skal frigives. Såfremt afdøde ønskede, at forsikringssummen skulle tilfalde sagsøger, kunne afdøde have indsat sagsøger ved navns nævnelse. Det gøres gældende, at reglerne i forsikringsaftaleloven om nærmeste pårørende er meget restriktiv og der i sagen ikke er særlige omstændigheder, der taler for, at andre end nærmeste pårørende efter loven, skal modtage forsikringssummen. At nærmeste pårørende i forbindelse med er arvingerne efter loven. Afdøde 2´s død At arvingerne efter loven er de tre sagsøgte og sagsøgeren hver med halvdelen." Rettens begrundelse og resultat Vedrørende det mulige nødtestamente Såfremt afdøde den
7. juli 2015 var i stand til at udarbejde det omstridte testamente i den foreliggende form, og idet det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at hun, der døde den
8. juli 2014, efterfølgende fortalte Arving 1 om testamentet og derefter den
9. juli 2015 V4 fortalte og dennes familie om det og i hvert fald delvis om indholdet, kan det på denne baggrund konstateres, at hun i givet fald også på tidspunktet og i dagene derefter ville have været i stand til at oprette testamente formgyldigt ved tilkaldelse af vidner eller en notar. Da afdøde således ikke var forhindret i at oprette testamente i henhold til

§ 63eller § 64, er dokumentet dateret den 12.

juli 2014 allerede af denne grund ikke gyldigt som nødtestamente. Som følge af det anførte tages de sagsøgtes frifindelsespåstand til følge for så vidt angår sagsøgerens principale påstand. Vedrørende spørgsmålet om hvem, der kan anses som begunstiget til Afdøde 2´s forsikringssummer udbetalt i anledning af død Der er enighed om, at de forsikringsydelser, der skal udbetales i anledning af Afdøde 2´s død, skal tilfalde hendes nærmeste pårørende. Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 105 og 105a, at såfremt ikke andet STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 21/21 fremgår af omstændighederne, da skal som nærmeste pårørende anses arvingerne efter loven i de tilfælde, hvor afdøde ikke efterlader sig ægtefælle, samlever eller børn, og hvor hun ikke har oprettet testamente. I det foreliggende tilfælde, hvor afdøde efterlader sig mor, far og bror, og efter det af bevisførelsen fremkomne om kontakten mellem afdøde og de besvogrede efter ægtefællens død og under hendes egen sygdom, finder skifteretten et sikkert grundlag for at antage, at andre end de besvogrede er nærmeste pårørende. Som følge af det anførte tages sagsøgerens subsidiære påstand til følge, og sagsøgeren frifindes samtidigt for de sagsøgtes selvstændige påstand. Efter et samlet skøn over alle foreliggende forhold forholdes der med sagens omkostninger som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret De sagsøgte, Arving 3 , , og Arving 4 Arving 1´s , frifindes for sagsøgeren, påstand om, at dokumentet dateret den 12. juli 2014, skal lægges til grund ved arvens fordeling som et gyldigt nødtestamente. Arving 2 De sagsøgte skal anerkende, at de ikke er begunstiget til afdøde Afdøde 2´s forsikringer og pensioner. Sagens omkostninger ophæves. Dommer Afdøde 2 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22