ECLI:DK:VLR:2024:SS0000001014 Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i tiltale for røveri af særlig grov beskaffenhed samt overtrædelse af våbenbe

DOM afsagt den

1. marts 2013 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Erik P. Bentzen og Mette Vinding (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. 5—2631—12 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den
3. maj 1995 (advokat Søren Salomonsen, Aarhus) Retten i Viborg har den
4. november 2012 afsagt dom i
5. instans (rettens nr. 4273/2012). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger I forbindelse med ankesagen har Aalborg Kommune afgivet en udtalelse af
6. december 2012 vedrørende tiltalte. Forklaringer Vidne 1 har forklaret, at hun er socialrådgiver og er tilknyttet familieaf delingen ved Aalborg Kommune. Hun fik med tiltaltes sag at gøre den
7. februar
8. Beskrivelsen af tiltalte i udtalelsen af
9. december 2012 er fortsat gældende. Tiltalte er Institution (Inst. 1) fortsat modtagelig for den pædagogiske indsats på Inst. 1 Kommunen fastholder indstil lingen om, at tiltalte ikke skal afsone i et fængsel. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han var med i samtalerne vedrørende en Institution (Inst. 2) eventuel anbringelse på Inst. 2 . Han havde et hashmisbrug og ville gerne ud af det, men ikke via et ophold på Inst. 2 . Han er fortsat glad for opholdet på Inst. 1 . Efter sommer ferien vil han gerne på handelsskolen. Han har ikke talt med kommunen om hjælp til at imødegå misbrug og uhensigtsmæssig adfærd efter opholdet på Inst. 1 , men det vil lian gerne have. Det er rigtig, at han kan være “medlober”, når han bliver presset. Han har fået nogle “værktøjer” på Inst. 1 til at imødegå dette, og dem vil han benytte sig af i fremtiden. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder, at røveriet hos Forurettede , som tiltalte og Person 1 ikke kendte i forvejen, og som blev gennemført, fordi de formodede, at han havde penge på bopælen, og hvor de trængte ind bevæbnet, uanset at Forurettede var hjemme, må anses for et “egentligt hjemmeroveri”. Ved lov nr. 760 af
10. juni 2011 fik straffelovens § 288, stk. 2, sin gældende formulering. Bestemmelsen omfatter røveri af særlig grov beskaffenhed, herunder forhold hvor ger ningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri, I bemærkningerne til det på gældende lovforslag (L 209 af
11. maj 2011) fremgår bl.a.: “Det er hensigten med forslaget, at egentlige hjemmerøverier fremover som udgangspunkt skal anses for at være røveri af en sådan grov beskaffenhed, at forholdet henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 288, stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel i indtil 10 år. Det tilsigtes samtidig, at straffen i de pågældende sager forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, således at straffen som ud gangspunkt vil være 5 års fængsel. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.” Straffen skal herefter fastsættes efter en konkret vurdering og under hensyn til, om der fo religger skærpende eller fonnildende omstændigheder som beskrevet i navnlig straffelo vens § 80-
12. lndtrængen i et privat hjem for at begå røveri er i sig selv en skærpende omstændighed. Der må i samme retning lægges vægt på, at røveriet blev begået af tiltalte og en medger ningsmand i forening, og at de medbragte våben i form af en kniv og en økse. På den an den side må der lægges vægt på, at røvedet ikke havde udpræget professionel karakter, og på den begåede vold og de forholdsvis begrænsede skader som følge heraf I formildende retning må der desuden lægges vægt på tiltaltes unge alder, og at tiltalte tidligere er dømt for berigelseskdminalitet, men ikke for personfarlig kriminalitet. På denne baggrund tiltræder landsretten, at tiltalte er idømt fængsel i 3 år og 6 måneder som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Hans-Jørgen Nymark Beck Erik P. Bentzen Mette Vinding (kst.)