RETTEN I RANDERS DOM Afsagt den 13. juni 2007 i sag nr. BS 67-1-812 /2006: IFPI Danmark s.m.f. Aller International A/S Marielundsvej 46 E 2730 Herlev og IFPI Danmark s.m.f. Art Management ApS Sankt An

§ 83, skal opgøres som erstatning for yderligere tab og skade.

Retspraksis har i flere tilfælde fastslået, at erstatningen skal fastsættes til et beløb svarende til det rimelige vederlag. Der er i nærværende sag intet grundlag for at nedsætte kravet i medfør af erstatningsansvarslovens § 24. Der henvises i øvrigt til en række afgørelser i tilsvarende sager. Sagsøgerne har krav på, at sagsøgte sletter musikfilerne, jf.

§ 84. Sagsøgernes rettigheder er krænket, og materialet skal slettes.

Påstanden er udformet således, at den besidder den fornødne klarhed. De to ens IP-numre indikerer, at sagsøgte er indehaver af Hub'en. Det er ikke i forbindelse med sagens forberedelse gjort gældende, at IP-adressen er tastet forkert ind. Sagsøgerne kunne i givet fald have ført bevis for proceduren. Det er ikke i forbindelse med forberedelsen gjort gældende, at bilag 1 og 2 ikke hænger sammen. Det er i øvrigt åbenbart, at bilagene er sammenhængende. I forbindelse med tidligere sager er der afgivet vidneforklaring i forbindelse med den tekniske gennemgang af softwaren. I forbindelse med sagens forberedelse har sagsøgte protesteret imod dette bevis. Sagsøgerne har i stedet valgt at fremlægge den sagkyndiges udtalelse vedrørende programmets anvendelse. Sagsøgte har således i processkrift A anfægtet vidneforklaringen og har anmodet om syn og skøn, men har ikke forfulgt denne begæring. Praksis har i øvrigt taget stilling til den anvendte software. Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden henvist til det i påstandsdokumentet anførte og har i øvrigt særligt anført, at der ikke er fremlagt dokumentation for eller ført bevis for, at sagsøgte har krænket nogens rettigheder. Det fremgår ikke af sagens bilag 1, hvoraf IP-nummeret og Profilnavn fremgår, om der er tale om en bruger eller en Hub. Hub'en en er en mere aktiv aktør. lntet i sagen tyder på, at sagsøgte er en aktiv musikudbyder, når henses til hans alder og erhverv. Det kan ikke afvises, at der er sket en fejl i koblingen mellem IP-nummeret og sagsøgte, eksempelvis i form af en fejlindtastning hos TDC. Det fremgår ikke, at bilag 1 har noget at gøre med bilag

1. Redegørelsen i forbindelse med forelæggelsen udgør ikke noget bevis. Sagsøgte har, således som det fremgår af sagens bilag 9 og 11, straks afvist at have tilgængeliggjort musiknumrene. Det fremgår af sagsøgtes forklaring, at han ikke er en aktiv netbruger. Han kender ikke DC-systemet, og han var på arbejde på det pågældende tidspunkt. Skærmprints udgør ikke et bevis, og der er ikke belæg for at sige, at retspraksis har fastslået, at disse skærmprints udgør et selvstændigt bevis. Disse skærmprints skal suppleres med noget yderligere - en partsforklaring eller en vidneforklaring. Der foreligger / Side 10 / 12 intet yderligere i sagen. Sagsøgte har protesteret imod, at Person 2 skulle optræde som vidne under henvisning til, at Person 2 ikke er kontrollant i de enkelte tilfælde, hvorfor han ikke har kunnet bevidne det konkrete hændelsesforløb. Sagsøger har afvist at medvirke til, at der blev udpeget et sagkyndigt vidne. Landsretten skal i en tilsvarende sag tage stilling til, hvorvidt der skal iværksættes syn og skøn. Sagsøgte har afgivet sin forklaring under strafansvar. I samtlige de domme, der er fremlagt, har der været en særlig omstændighed ud over skærrnprintet. Bevisbyrden påhviler sagsøgeren. Sagsøgte har straks i svarskriftet afvist at have foretaget tildelingen. Det fremgår af duplikken, at sagsøgte havde en trådløs forbindelse, og andre kan have brugt forbindelsen. Sagsøgte kan ikke gøres ansvarlig alene under henvisning til, at han har haft en trådløs opkobling. Han er ikke ansvarlig for misbrug heraf. Sagsøgte har forklaret, at han var på arbejde. Det påhviler ikke sagsøgte at føre bevis herfor, ligesom det ikke påhviler sagsøgte at føre bevis for, hvem der ellers kunne have anvendt netopkoblingen. Det er den fysiske person, der bruger eller misbruger, der kan gøres ophavsretligt ansvarlig. Det bør tillægges processuel skadevirkning, at sagsøger har afvist at deltage i et syn og skøn. I duplikken er sagsøger opfordret til at redegøre for, hvorledes en så stor datamængde har været gjort tilgængelig for almenheden. I svarskriftet har sagsøgte anmodet om, at sagsøgeren redegør for markedsforstyrrelserne og dokumenterer det yderligere økonomiske tab. Denne provokation er ikke opfyldt. Det kan ikke udledes af retspraksis, at sagsøgeren ikke skal godtgøre et tab for at få tilkendt erstatning. Der henvises til erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål stillet i Folketingets erhvervsudvalg den
2. december
3. Vedrørende afvisningspåstanden gøres det gældende, at allerede på grund af manglende bevis skal der ske afvisning. Afvisning bør endvidere ske under henvisning til, at den nedlagte påstand ikke kan eksekveres. Det er ikke muligt at frasortere evt. lovlige filer. Rettens begrundelse og resultat Det kan som ubestridt lægges til grund, at sagsøgerne repræsenterer rettighedshaverne til de ophavsrettigheder, der angår de i sagen omhandlede musiknumre. Efter det oplyste om programmerne Direct Connect og DCAgent, indholdet af logfilen fra den
4. september 2005, kl. 16.08.24 til 16.13.43, og den filliste, der er genereret i forbindelse med kontrollantens brug af DCAgent på samme tidspunkt, sammenholdt med oplysningerne om indehaveren af IPadressen, hvorfra materialet blev downloadet, er det ubetænkeligt at anse det for bevist, at der fra sagsøgtes computer i det pågældende tidsrum blev stillet 1.897 musikværker til rådighed for andre via internettet, og at der dermed skete medvirken til andres fremstilling af eksemplarer af numrene gennem kopiering heraf. Sagsøgte har forklaret, at han ikke kender til programmet Direct Connect, at han var på arbejde på det pågældende tidspunkt, og at han havde en usikret / Side 11/12 trådløs netforbindelse. Dette understøttes ikke at andre oplysninger i sagen, og der må være en formodning for, at han er ansvarlig for den skete tilgængeliggørelse, som er sket ved brug af hans IP-adresse. Sagsøgte kan ikke alene ved sin egen forklaring afkræfte denne formodning, når han ikke kan påvise omstændigheder, der med stor sikkerhed udelukker muligheden for, at han har foretaget de skete krænkelser af ophavsrettighederne, idet anvendelsen af programmet Direct Connect og mængden af data tilsiger, at dette ikke kan være sket ved en tilfældighed. Sagsøger har ikke været forpligtet til at benytte reglerne i retsplejelovens kapitel 57a med henblik på at sikre sig indholdet af sagsøgtes computer. Det kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgte ulovligt har foretaget eksemplarfremstilling af lydoptagelser forud for, at han tilgængeliggjorde disse ved brug af peer-to peersystemet Direct Connect. Da det således kan lægges til grund, at sagsøgte har foretaget kopiering og tilgængeliggørelse af 1.897 musikværker, påhviler det sagsøgte at betale ri-meligt vederlag for udnyttelsen heraf, jf.

§ 83, stk.

1, nr. 1. I overensstemmelse med retspraksis kan erstatningen passende fastsættes til 10 kr. for hver af numrene, som er blevet gjort tilgængelige for almenheden med fradrag af de af sagsøgerne anførte 20%. Efter oplysningerne om antallet af brugere af Direct-Connect på verdensplan er det ikke urimeligt at antage, at der skønsmæssigt har været foretaget i hvert fald to kopieringer af hvert værk. Sagsøgerens påstand om vederlag tages under henvisning hertil til følge. Sagsøgerne har endvidere krav på erstatning for yderligere tab i medfør af krænkelserne, jf.

§ 83, stk.

1, nr. 2, herunder i form af udgifter til kontrol og markedsforstyrrelser på grund af den yderligere ulovlige udbredelse af musikværkerne. I overensstemmelse med retspraksis findes erstatningskravet at kunne fastsættes til det økonomiske omfang af krænkelserne og rettighederne, som udgør det rimelige vederlag. Sagsøgernes påstand om erstatning tages derfor til følge. Der findes på det foreliggende grundlag ikke at foreligge omstændigheder, der medfører, at erstatningen skal lempes i medfør af erstatningsansvarslovens§ 24. Da retten, som ovenfor anført, har anset det for bevist, at de filer, der blev gjort tilgængelige for almenheden, udgør ulovlige kopier, samt i øvrigt under henvisning til det af sagsøgerne anførte, og da påstanden findes at kunne fuldbyrdes, tages påstanden om sletning i medfør af

§ 84, stk.

2, jf. stk. 1, til følge. Sagsøgte har fri proces. Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgerne. Retsafgiften udgør 1.760,00. kr., og udgifter til bistand til advokat 15.000 kr. / Thi kendes for ret: / Side 12/12 Sagsøgte, skal inden 14 dage til sagsøgerne betale 60.704 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte dømmes til at slette de hos sagsøgte beroende ulovlige kopier af lydoptagelser, der fremgår af bilag 2, hvortil sagsøgerne har de ophavsretlige enerettigheder. Statskassen skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgerne betale 16.760 kr. Dommer / /